(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Illustreret norsk literaturhistorie af Henrik Jæger"

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar v^rt oppbevart i bibliotekshyller f0r den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for k gj0re verdens boker tilgjengelige pa nettet. 

Den har levd sk lenge at opphavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pk offentlig domene. En offentiig domene-bok er en bok som 

aldri har v^rt underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av historic, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig h finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg, 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over a kunne digitalisere offentlig domene- mat eriale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig, Offentlig 
domene-b0ker tilh0rer offentligheten, og vi er sinipelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for h hindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innfpring av 
tekniske restriksjoner pa automatiske S0k. 
Vi ber deg ogsa om fplgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsiollo formal 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse iilene til personlige, ikke-kommersielle 
form&l, 

• Ikke bruk automatiske S0k 

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vsere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-niateriale til slike formal, og kan va^re til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerkct" som du finncr i liver fil, or viktig for a inforrnoro bnikoro om dotto prosjektct og hjolpc iloin nicil k finno 
Ogsa annet materiale via Google Book Scarcii. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at var vurdering av en bok som tiLh0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp p& Google Book Search kan brukes pk hvilken som heist mlite, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pk 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Oni Google Book Search 

Googles m^ cr k organiscrc informasjoncn i vcrdcn Og g,]0K dcn univcrsclt tilgjengelig Og utnyttbar. Googlc Book Scarcli hjclpcr lescriio 
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom 
hele teksten i denne boken p& |http : //books . google . com/| 



TT 



th 



mmmmmmmmmm^mmfmt 



^ 






^^^^^^^f"^^^"«W^^^^^^^^^ 



:.\ 



^:^. V 






./ //"'-•■ . 



; f > , ,< 



\ 



•^ '^ 



./« 



v^ 1 



\ ■ V 



>- , <■.• 









: v ■^- ^ /- 






t^ 



— *■ 









•* • - 

1' J -■ 






'■ • ^ 



/■r-^-^... 






,J!»* 



V, 



, -- J-^ _ , 



y , 



•-_ *- 






->■ ' . a 









'%- 



/ 









* '-• \ 






v " '" 



-. / f " ■^'.^- ' " V 



-0- 



■ V 






-^ • • - . 



f — 

\ ■' 



f' r 



-■(■■>:-^ 






i 



. w' 



A . 



- .. >- » •, 






V • 






t 1 



^^ » 



/.'- 



< 



1 






' < V V- 






S I ' 






^ .--'/ /- ', ■ 



N 

■v \ \ ■ 



/, 



t. \ 



; V' 









A > 



• CT 









i. 



t - >' 



/"- 













' ». 






. / 



1 



*-> ■>- 






ILLUSTRERET NORSK 



LITERATURHISTORIE 



ILLUSTRERET NORSK 



LITERATURHISTORIE 



AF 



HENRIK JiCGER 



AFSLUTTET AF OTTO AXDEKSSEX 



BIND II 
iste halvbind (side i — 640) 




KRISTIANIA 
HJALMAR BIGLER8 FORLAQ 



For videnskabemes vedkommende under medvirken af folgende: 

Dr. K, F. B. Horny universitetsstipendiat A. 7arafiger^ dr. Iljalmar Falk^ 
bureauchef F, Beichmann, overlaerer dr. Elling Hoist, dr. Olav Johan-Olsen, frk. A'ristine 
Bonnevie, prof. I. H. Z. Vogt, kemiker Arnold Backe^ universitetsstipendiat Kr. 
Birkeland, observator y, Fr. Schroeter, assistent N, y. Nielsen, prof. E. Sc/tirnl>erg. 



Aktie-Bogtrykkerict. 
(Forbea : Del HalUogske Bogtiykkeri.) . 

1896. 






FORSTE TIDSRUM 
1814— 18S0. 



RATIONALISMENS EFTERD0NNINGER OG ROMANTIKENS 

F0RSTE FREMBRUD. 



-r — HI- norsk litcraturhistoric. II. 



170101 




I ORGES GRUNDLOV er det forste og betydeligstc 
I liter^ere aktstykke, som vort land frembringer i tids- 
rummet mellem adskillelsen fra Danmark og Werge- 
LANDS og Welhavens fremtrsedeii. Periodens IJteratur 
^li) giver kun et hoist ufuldkomment billede af, hvorledes 
datidens dannede nordmEcnd folte og tienkte. Grund- 
loven derimod giver i alle faid paa enkelte punkter et 
levende og korrckt udtryk for deres ideer. 
lltL For at forstaa dette behoverman kun at studere de "forelobige 
£ grundsietninger^, som blev udarbeidede af konstitutionskomiteen og 
— paa to undtagelser nier — enstemmig vedtagne af rigsforsamlin- 
gen den i6de april 1814. Folket skal selv vedtage sine iove og 
bestemme sine skatter gjennem sine reprssentanter; den dommende 
magt skal vaere belt uafbsengig; trykkefrihed bor finde sted, og det 
samme gj"a;lder religionsfrihed undtagen for jodernes vedkommende; 
nsringsfrihedens pn'ncip hsevdes, idet det heder, at «nyc indskrjenk- 
ninger i nseringsfriheden bor ikke tilstedes*, og endelig fastslaaes det 
mest udstrakte demokrati: "personelle eller blandede arvelige forret- 



A Farste tidsrum 1814 — 1830. 

tigheder bor ikke tilstaaes nogen for fremtiden» ; alle skal have samme 
rettigheder og samme pligter «uden hensyn til stand, fedsel eller formue*. 
• Der ligger, som man ser, et belt system af ideer i disse «fore- 
lobige grundsaetninger*. Og systemet er den franske revolutions, 
«principeme fra I789>. Den verdenshistoriske flodbolge af nye, 
frisindede tanker, der, udgaaende fra England, str0mmede over til 
Frankrig og der kastede bele den aervaerdige gamle samfundsorden 
overende, bavde altsaa hurtig skyllet op mod vore fjerne kyster og 
afleiret et belt lag af nye folelser og nye synsmaader i dannede 
nordmaends sind. 

At gjore rede for de forskjellige aarsager, der bavde medvirket 
til dette resultat, er bistoriens, ikke literaturhistoriens sag. Her er 
det nok at frembaeve, at grundloven maa opfattes som det sidste 
og afsluttende led i den kjaede af kjendsgjeminger, der betegnes som 
Norges bidrag til det faelles aandsliv i det attende aarbundrede. 

At nordmaendene bavde tilboieligbed for at tilegne sig resul- 
tateme af Vesteuropas aandsudvikling, var, som vi ved, ikke nogen 
ny kjendsgjerning. Gjennem hele det attende aarbundrede bavde de 
jo staaet i den livligste forbindelse med Vesteuropa — isaer med 
England — , og denne forbindelse bavde gjort dem modtagelige for 
vesteuropaeiske kulturpaavirkninger. Medens Danmark boldt paa at 
overvaeldes af allebaande indflydelser fra det stive og pedantiske 
Tyskland, dannede nordmaendene med sine engelsk-franske sym- 
patbier et gavnligt korrektiv mod den overbaandtagende tyskbed. 
Dette var den opgave, de loste i det attende aarbundredes faelles- 
literatur, Holberg ved at stille sin tids fransk-engelske dannelse lige- 
overfor det efter tysk monster udviklede laerde pedanteri, Tullin 
ved at omplante den engelske naturbeskrivende poesi i faelleslitera- 
turen og det norske selskab ved at erklaere tyskeriet aaben krig og 
bekjaempe det ved sin bidende, af engelsk og fransk literaturstudium 
slebnc kritik. I adskillelsens oieblik viste Eidsvoldsmaendene sig 
kun som sine faedres arvtagere ved at knaesaette de vesteuropaeiske 
ideer, som det tysktaenkende Danmark badede og forfulgte'. 

Men bvad der i det attende aarbundrede bavde vaeret nationens 
styrke, det blev i begyndelsen af det nittende dens svagbed paa 
literaturens omraade. 

Den store aandelige stromning, der styrtede den gamle samfunds- 



Indledning. J 

orden og frembragte en ny, formaaede ikke at frembringe en ny 
literatur. Baade i Frankrig og i England blev der gjort tillob; men 
dels mislykkedes de fuldstaendig, dels lykkedes de kun halvt. 

Tidens demokratiske retning indvirkede vistnok paa romanen og 
dramaet, og der opstod en ny roman og et nyt drama, som behand- 
lede emner af det borgerlige liv, medens det tidligere kun havde 
vaeret heroer og fyrster, der var bleven fundet vaerdige til behand- 
ling i den alvorlige digtning. Forsoget var interessant og betyd- 
ningsfuldt; men en ny frugtbar literaturbevaegelse fremgik ikke af 
det. Den borgerlige roman henfaldt til foleri og kjedsommelighed, 
«det larmoyante drama » viste sig snart at vaere af den art, at ordet 
larmoyant blev fra en karakteriserende betegnelse til et skjaeldsord. 

Paa den anden side forte den nyvakte begeistring for naturen 
og naturtilstanden til en poesi, der skildrede naturen og lovpriste 
dens skJ0nhed; men den naaede ikke laengere end til det natur- 
beskrivende laeredigt; at skabe en ny naturopfatning og en dybere 
naturfolelse formaaede den forelobig ikke hverken i England eller 
Frankrig. 

Den nye aandsretning ytrede sig da fomemmelig paa det filo- 
sofiske, politiske og sociale omraade, ikke paa det literaere. 

Medens man forkastede treenigheden, vedblev man at respektere 
de tre enheder i tragedicn; medens man omstyrtede autoritets- 
principet paa alle andre omraader, vedblev det at staa uantastet 
i literaturen; Ludvio den fjortendes vaerk blev kuldkastet, Cor- 
NEiLLES og Racines ikke. I alt vaesentligt var revolutionsmaendenes 
literaere smag ligesaa klassisk, som deres bedstefaedres havde vaeret. 

Men selv de literaere autoriteters tid var i virkeligheden allerede 
omme, og det var hverken mere eller mindre end de loyale tyskere, 
som gjorde ende paa dem. I Tyskland var literaturen det eneste 
omraade, hvor den nye tids ideer kunde tumle sig frit, og derfor 
samledes ogsaa alle de bedste kraefter paa dette omraade. Hvad 
den engelske forfatning var for de franske konstituenter af 1789, det 
var Shakespeare for den tyske literaturs revolutionaere; Lessing var 
deres Voltaire, Klopstock deres Rousseau, Goethe og Schiller 
deres konstituenter og den romantiske skole deres terrorisme. Det 
var menneskets poetiske frigJ0relse, som blev denne revolutions store 
og epokegjorende bedrift, Medens man i Frankrig haevdede person- 



6 Forste tidsrum 1814—1830. 

lighedens ret til at taenke og handle selvstaendig, erobrede de tyske 
digtere personligheden ret til at fole og digte selvstaendig. Litera- 
turens Vancien rigime havde vaeret ligesaa snevert og sn0rklet og 
regelbundet som politikens; nu gjorde man opror mod sneverheden 
og snorkleriet og hele det konventionelle regelkram. En tor, trang- 
synt forstandighed havde som enehersker sagt sit «literaturen, det 
er mig» ; nu stodte man forstandigheden fra tronen og gjenindsatte 
den inderlige folelse og den frie fantasi i sine kraenkede rettigheder. 
En snusfomuftig virkelighedstroskab havde laenkebundet literaturen, 
der paa samme tid havde maattet udfore traellearbeide i en spids- 
borgerlig morals tjeneste; nu brod man laenkeme i en hoiere «poetisk 
virkeligheds» navn og proklamerede poesiens uafhaengighed af det 
nyttige. 

Den slagne kulturvei, der lige fra reformationstiden havde fort 
fra Tyskland til Danmark, gjorde det let for danskerne at tilegne 
sig den nye retning, og trods de gamles modstand ser vi den alle- 
rede i 1802 med Adam OehlenschlAger traenge seirrig igjennem, 
bemaegtige sig alt, som var ungdom i landet, og fremkalde en stor- 
artet literaer blomstring. 

Men ligesaa let som det var for danskerne at komme med i 
bevaegelsen, ligesaa vanskeligt var det for nordmaendene. De havde 
altfor laenge staaet i et fjemt og fiendtligt forhold til Tyskland til 
ikke at mode den tyske literaturs frembringelser med fordom, ja 
med uvilje. De havde kjaempet saa ivrig mod Klopstock og Klop- 
stockianismen paa dansk grund, at de straks stillede sig i angrebs- 
stilling, da Goethe og Schiller var traadt frem. 

Det eneste af Goethes ungdomsvaerker, der synes at have vakt 
Wessels opmaerksomhed, var « Stella*, og grunden til opmaerksom- 
heden var ene og alene den eiendommelige maade, hvorpaa dette 
«skuespil for elskende» slutter, idet forfatteren lader de to kvinders 
kamp om samme mand ende med, at begge falder ham om halsen 
og saa at sige deler ham mellem sig. I sin komiske fortaelling 
«Stella» refererer Wessel stykkets indhold; referatet begynder med 
den betegnende linje: «Hvad gjor vildtysken ei for penge», — og 
fortsaettelsen rober ikke mere forstaaelse end begyndelsen. Bekjendt 
er det jo ogsaa, at udgivelsen af Goethes «Werther» i dansk over- 
saettelse blev forbudt af regjeringen. Da Schiller's «Wallenstein» 



Indledning. 7 

engang kom paa talc, paastod den hidsige Pram, at en underofficer 
kunde skrive et ligesaa godt arbeide, hvis man lukkede ham inde 
og truede ham til at skrive med udsigten til 24 stokkeprygl, saa- 
fremt han ikke fik noget istand. Goethe ansaaes i den grad for 
farlig, at da OehlenschlAger engang fik laane bans vacrker af en 
af de a^ldre — danske — digtere, blev de ham udleverede med en 
rskke bekymrede advarsler, som om det var en kasse dynamit, han 
fik laane, og selv Oehlenschlagers samtidige Lyder Sagen op- 
bevarede mange aar senere Goethes «Werther> under laas og lukke, 
forat ikke bans allerede voksne bom skulde faa fingre i det farlige 
vaerk. 

Naar jeg har naevnt et par danske eksempler indimellem de 
norske, er det for at vise, i hvilket selskab de norske forfattere 
var kommen. De var kommen blandt de bornerte, blandt dem, som 
ikke kan forstaa og ikke vil forstaa^ blandt dem, som ikke har andet 
at mode det ny med end forbud og politiforanstaltninger og skraemme- 
billeder og aflaasede chatolskuffer. 

Da Norge blev overladt til sig selv, blev det selvfolgelig snarere 
vaerre end bedre. Begivenhederne i 18 14 gav landet en selvstaendig 
plads blandt de civiliserede stater ; men de organer, som tilhorer en 
modem civilisation, manglede saagodtsom aldeles. I det attende 
aarhundrede havde man havt den livlige forbindelse med England 
og Danmark som et slags erstatning for disse organer; men nu var 
det forbi. Den lange krig havde afbrudt forbindelsen med England, 
og den okonomiske krise, der lamslog den norske forretningsverden, 
hindrede den fra at knyttes paany; ingen frisk strom fra det nye 
aarhundredes England, fra Byrons og Shelleys land, kunde endnu 
naa Norge. Paa samme tid havde universitetets aabning i 1813 og 
grundlovens tilblivelse lost forbindelsen med Danmark og derigjennem 
besvaerliggjort fremkomsten paa den anden og sidste indmarschlinje 
for det nye aarhundredes aandsliv. Istedetfor det rigt udstyrede 
universitet i Kjobenhavn maatte man noie sig med vor egen tarve- 
lige begyndelse til et universitet. Istedetfor de store kjobenhavnske 
Ix^samlinger maatte man tage tiltakke med den samling af doubletter, 
som Danmark sendte herop. Istedetfor det bevaegede literaere liv 
i Kjobenhavn maatte man finde sig tilrette i ensomheden ude paa 
landsbygden eller, naar det kom hoit, i smaacirkleme inde i den 



li* s § «^ ^ *i «5 ^*^ £S 



f S " ^ ^ ^ I 
« 5 «J ^x ? J" "1 



H 

s 

s 










«r) 












c» 



s 






g ^ 



^ I K 

5 .^ — ' X •» — 

*• ^*" «^ •• ts •* 

P io a ^ «« ^ 



s 
s 

o 

a 

c 
« 

E 

1. 
o 

Z 



«l-4 



^ 






00 2 *• 

g M ® e 



s$ 







f5 






o 

vo 






«> 









■rt ^ e 



fe> 2 



<3 

cm 



c55 



to^ 



s ^ 






ee 



<S * 



m ^ ^ 
■O CO 



€^ S 



^ 






e 






^ o 



!r n 



V 

o 

1. 

o 



2 



^» 



% 



^ 



<y 



Indledning. 9 

lille .provinsagtige by, som bar det stolte navn kongeriget Norges 
hovedstad. Ingen offentlig laesecirkel, intet ordentligt blad, intet 
orienterende tidsskrift fandtes i landet, ja man savnede endog et 
ordentligt bogtrykkeri. 

Intet under, at de literaere forhold under saadanne omstaendig- 
heder var smaa og tarvelige. De gamle digtere fra det norske sel- 
skabs dage — en Johan Nordahl Brun, en Claus Frimann, en 
Zetlitz, en Jonas Rein — levede og digtede paa en svunden tids 
traditioner, uden at ane, end sige indromme, at en ny morgenr0de 
var oprunden for poesien. De yngre vokste op i denne stagnation 
uden at faa tilstraekkelig anledning til at l£re de nye literaturretninger 
at kjende. 

Som folge heraf er det f0rste indtryk, man faar af den norske 
literatur i tiden naermest efter 1814, indtrykket af noget overligget 
og gammelmandsagtigt. Det forrige aarhundredes drikkevise og 
selskabssang dyrkes fremdeles med iver selv af de yngste forfattere. 
Odelsretten og odelsbonden er endnu et ligesaa yndet thema i den 
patriotiske lyrik, som de havde vaeret i laeredigtene fra sytten hun- 
drede og den tid. Racine bliver endnu oversat; selv August 
Lafontaine finder efterlignere. Neppe bar Goethe's «Werthers lidel- 
ser» fundet en oversaetter, f0r en oversaettelse af ganile boghandler 
XicoLAi's berygtede parodi «Werthers glaeder* seiler frem i dens 
kjelvand. Saa lidet kjendskab bar man til den tyske literatur, at 
selv universitetsbibliothekets funktionaerer ikke kjender forskjellen 
mellem disse to vaerker. Paa universitetsbibliothekets eksemplar af 
den sidste oversaettelse bar man ladet bogbinderen betegne den som 
et arbeide af — Goethe. Bjerregaard udtaler sig i anledning af 
den nysnaevnte oversaettelse af Racine, som om ban var en sam- 
tidig af gamle Pram, ikke tolv aar yngre end Oehlenschlager og 
J. L. Heibkrc's jaevnaldrende. For ham staar endnu i 18 18 Racine 
over alle andre digtere, medens Schiller's «Don Carlos » er en 
bagatel. Han erklaerer, at urimede vers ikke er andet end prosa, 
og henviser til det franske akademi, til den svenske akademiker 
Leopold og til selskabet for de skjonne og nyttige videnskabers 
forfremmelse som de hoieste aesthetiske autoriteter. 

Men dette er kun det ene ansigt paa periodens literaere Janus- 
hoved, — den affaeldige oldings ansigt. . Det andet er ungt, uud- 



lO Ferste tidsrum 1814 — 1830. 

viklet, karakterl0st, om man vil; men det vender blikket speidende 
ud mod den kant, hvorfra den nye literatur var rundet op. 

Af de forfattere, som her skal naevnes, var kun de to yngste 

— S. O. Wolff og Maurits Hansen — studenter fra Kristiania 
universitet. Bjerregaard og Schwach var bleven studenter for 1813 
og havde opholdt sig en tid i Kjobenhavn, om end opholdet for 
den sidstes vedkommende havde vaeret temmelig kort. De to asldste 
af periodens forfattere — Lyder Sagen og Johan Storm Munch — 
havde derimod taget examen artium allerede i slutningen af forrige 
aarhundrede, og begge var forst i 1805 bleven udnaevnt til sine 
stillinger hjemme i Norge efter • allerede at have optraadt som for- 
fattere under opholdet i Danmark. De havde begge paa naert hold 
oplevet Henrich Steffens's forelaesninger og OehlenschlAger's op- 
traeden. 'Ogsaa den som oversaetter meget produktive «literatus)» 
Bernhoft havde levet i Kjobenhavn fra 181O til 1815. 

Ganske uden indtryk af den nye retning var altsaa disse m<£nd 
fra f0rste faerd ikke, og efter hjemkomsten maerker man en be- 
straebelse hos dem efter at tilegne sig den nye literatur og gj0re 
den tilgjaengelig for sine landsmaend. Allerede i 1813 udgav Joh. 
St. Munch en oversaettelse af Schiller's «Don Carlos*, og aaret 
efter besorgede Bernhoft en oversaettelse af Goethe's <Werthers 
lidelser», der imidlertid forst udkom 1820. Samme aar udkom end- 
videre to andre oversaettelser fra bans haand: Madame de Stael's 
bog om Tyskland — hvis velvillige forsog paa at forstaa og for- 
klare den tyske literatur var ligesaa skikket til at udrydde fordomme 
i Norge som i Frankrig — samt Novalis roman «Heinrich von 
Ofterdingen » , som oversaetteren i sit forord omtaler med megen varme 

— «denne skjonne romantiske blomst», «dette Venushoved, hvortil 
neppe nogen anden maler vil paatage sig at levere krop» (!) o. s. v. 

Og samtidig med at man begyndte at tilegne sig den tyske 
literatur, begyndte man ogsaa at laese de yngre danske forfattere 
med stadig stigende opmaerksomhed. Oehlenschlager omtales 
med varm anerkjendelse af flere af periodens norske forfattere, 
Grundtvig blev laest med interesse, og Ingemann blev efterlignet. 

Men i noget dybere forhold til de nye literaturretninger kom 
man dog ikke — dertil var man altfor fast bunden til det gamle. 
Man turde ikke ro sig for langt ud, turde ikke tabe de gamle vel- 



Indledniog. 1 1 

kjendte strande af s igte og saette kursen mod den nye poesiseventyr- 
and. Derfor blev det ikke rigtig hverken fugl eller fisk, hvad peri- 
odens digtere praesterede. Flere af dem manglede ingenlunde talent ; 
hvad de savnede var holdning, praeg, digterisk mod. De var fam- 
lende, vaklende, still0se. 

Denne indre splid mellem gammelt og nyt gjenfinder man som 
et faelles karaktertraek hos alle periodens forfattere, baade de aeldre 
og de yngre. 



^Idst af aar og aeldst af praeg som digter er Lyder Christian ^y^*^^ ^^ 
Sagen. Han var fodt i Bergen den I3de marts 1777. Moderen, 
der d0de den dag, ban blev dobt, nedstammede fra en skotsk familje, 
som under religionsstridighederne var indvandret til Norge. Faderen, 
der var, hvad Sagen selv paa sit bergensk kalder «krambodhandler», 
sparede intet paa at lade ham undervise; men hele undervisningen 
dreiede sig rigtignok bare om regning og skrivning. cjeg var eneste 
S0n,» heder det i bans selvbiografi, «og var bestemt til at arve min 
faders bus og handel og gik ham derfor tilhaande. Men denne syssel 
maa have kjedet mig, og jeg anmodede ham om at lade mig studere, 
hvortil ban straks var villig.» I 17 aars alderen kom ban endelig 
ind paa Bergens laerde skole efter nogle aars privatundervisning, og 
20 aar gammel blev ban student. Efter andeneksamen begyndte 
ban at gaa paa de theologiske professorers forelaesninger; men det 
gik med tbeologien, som det var gaaet med krambodhandelen: med 
andre ord det gik ikke. 

Aaret 1800 blev et vigtigt aar i bans liv. Da fik ban sit forste 
digt optaget i Rahbek's «Danske Tilskuer», og senere paa aaret blev 
ban medlem af det bekjendte selskab «For Sandhed», hvor ban kom 
i berorelse med maend som Rahbek, P. A. Heiberg, Pavels o. fl. 
Tbeologien blev nu lagt paa hylden, og aaret efter s0gte og fik 
ban en ansaettelse som lairer ved den tyske hofpiaest Christiani's 
bekjendte institut. Her var ogsaa Rahbek laerer, og Rahbek vilde 
ikke have vaeret Rahbek, hvis ban ikke burtig var bleven ven af sin 
unge kollega, «Nordskjalden», «vor trofaste Sagen », som ban kalder 
ham i femte del af sine cErindringer*. Fra nu af var Sagen en 



12 Forste tidsrum 1814— 1830. 

stadig gjaest paa Bakkehuset og levede med i det literaere liv der, 
samtidig med at han optraadte som digter og oversaetter i Kjoben- 
havns tidsskrifter. Disse aar var glansperioden i Lyder Sagen's liv, 
og specielt var indtrykkene fra Bakkehuset ham uforglemmelige; 
de indviede ham til den begeistrede skj0nhedsdyrker og kunstelsker, 
han hele resten af sit liv vedblev at vaere. Mange aar efter — ved 
Kamma Rahbek's dod — skriver han i et digt til Rahbek: 

<Et Tempel var din Bolig 
For huuslig Fryd og Fred, 
# For Pieridens Senner 

Et hiemligt Opholdssted, 
Hvor Camma, Huldgudinden, 
Med rund og kierlig Haand 
Udstroede Musers Blomster 
For Hierte og for Aand ; 
Hvor tidi om Amens Lue 
Ved Kunst og Poesi 
Hun Hierleme forente 
Til kierlig Harmonie.» 

Denne «kierlige Harmonies varede for Sagen's vedkommende 
ikke laengere end til 1805, da han blev udnaevnt til adjunkt ved 
latinskolen i sin fedeby. Det var bytte paa maden at komme fra 
Kjobenhavns literaere kredse tilbage til den travle handelsby, hvor 
man if0lge Johan Nordahl Brun's udsagn ikke horte tale om andet 
end comVexelcourser, omLage, omFragter^omKlipfisk ogRundfisk*, 
og hvor man mindst af alt havde respekt for det slags unyttige ting, 
som Sagen repraesenterede. I hans biografi afCLAus Fasting fore- 
kommer der et sted, der uden tvivl er et personligt indtryk. Efter at 
have omtalt Fasting's tilbagekomst til Bergen skriver nemlig Sagen: 
« Fasting kom fra Kjobenhavn, fra Omgang med Maend, som vi 
ovenfor have laert at kjende; hvad Under, at han i Bergen, blandt 
en hel Del Pygmaeer, taenkte, ja stundom blev nodt til at sige med 
Nestor hos Homer: 

tja, tilvisse med stoltere Maend, end nogen af Eder 
Leved jeg fordum, og aldrig mig vragede Nogen af disse. 
Mage til Maend har aldrig jeg sect og seer dem vel aldrig.* 

Imidlertid synes Sagen forholdsvis hurtig at have taget sit parti.- 
Den hoiere dannelse, som han savnede hos sine bysbom, stillede 



Lyder Sagen 



13 



ban sig det til opgave at udvikle. F0rst c^ fremst strsebte han 
efter at vsekke skjsnhedssansen hos sine elever. Men dernxst virkede 
han ogsaa udad, idet han dels chavde Del i, dels var Ophavsmand 
dl enhver dannende Indretningj, som kom island i Bergen i bans 
lange levetid. Saaledes var han med paa at oprette byens real- 




skole, tegneskolen, kunstforeningen, musxet, og han interesserede 
sig varmt for theatret og «Harmonien» — Bergens musikforening. 
Men havde disse bestrxbelser kun betydning for bans fodeby, 
saa fik bans Ixrervirksombed betydning for dct hele land. Som 
kerer i norsk skal han nemlig have havt en m^rkelig evnc til at 
viekke elevemes interesse, og fra mere end en afhans disciple, der 
scnere bar spillet en rolle i vor literatur, foreligger der varmt aner- 



I^ Ferste tidsrum i8i4>-i83o. 

kjendende udtalelser om bans laerervirksomhed. Welhaven tilskriver 
bans undervisning stor indflydelse paa sin kunstbetragtning, og P. A. 
Jensen, der ogsaa bavde vaeret bans elev, omtaler bans undervisning 
paa folgende maade: «Rahbek's lille Bog om den danske Stil er 
Hovedledetraaden ved bans Undervisning; men den benytter ban saa 
selvstajndigt og saa indtraengende, at ban tilforladelig bar aabnet 
sine Disciples 0ine og ladet dem ikke blot abne, men see ind i 
den uvurderlige Rigdom, Literaturen bar at tiibyde sine Dyrkere. 
Dertil kommer bans utraettelige Iver i at laere «de laerde Drenge* 
den Kunst — at laese. Hvor rigtigt ban dommer og bvor sandt 
ban taler, naar ban idelig og altid indskjaerper denne Kunst, som 
Grundlaget for al Dannelse! og dernaest, bvor ban forstaaer at tale 
over det, der laeses! — i laerde Foredrag? i timelange Forelaesninger, 
under bvilke Disciplene tryggeligen faae sig en aandelig Luur? nei 
Tak! man er med, Store og Smaa! der er Kvikhed i disse Timer, der 
gJ0r Skolen under bam til et aandeligt Forlystelsessted. Hans Methodc 
er mangfoldig, ikke stiv og derfor kanske i Metbodisters 0ine ingen 
Metbode; men Resultatet bar vist sig.» Ved sin aandfulde under- 
visning 0vede Sagen en vaekkende indflydelse paa adskillige unge 
maend, der senere kom til at spille en fremragende roUe dels i vor 
literatur, dels i vort offentlige liv. Heri maa man soge bans vaesent- 
ligste adkomst til at mindes. 

Hvad ban selv frembragte som digter, bar derimod mindre 
betydning. 

Under bans opbold i Kjobenbavn faldt som allerede bemaerket 
Oehlenschlager's forste optraeden. Sagen var ikke blind for skJ0n- 
heden i denne nye poesi; ban modtog den tvertimod med gla;de 
og beundring; men nogen blind beundrer var ban ikke, og paa 
bans egne frembringelser ovede den ingen maerkbar indflydelse. 
Skjondt ban dengang bare var 25 aar gammel, synes bans praeg 
som digter allerede at have vaeret faerdigt. 

Specielt beundrede ban den forrige periodes norskc digtere. I 
det norske selskab, hvoraf ban naturligvis var medlem under sit 
Kjobenhavneropbold, pleiede ban, efter hvad ban selv fortaeller, ofte 
at stanse foran den tavle, hvorpaa de aeldste medlemmers navne 
var optegnede, og med hoiagtelse og nationalstoltbed laeste ban 
hele raekken atter og atter. Det var for ham store navne — magna 



Lyder Sagen. 1 5 

nomina — allesammen. selv Ove Gjerlov Meyer, ja selv Bendix 
Prahl, hvis eneste cstorhed* vistnok er^ at han var medlem af sel- 
skabet og skive for dets vittigheder. 

Men hoiest af dem alle satte han dog sit bysbarn Claus 
Fasting paa grund af bans aandrighed. bans vid, bans fine og ele- 
gante stil. Af Fasting's skrifter besorgede ban et ombyggeligt ud- 
valg forsynet med en udforlig biografi, fuld af beundring, og til 
forherligelse af Fasting's minde skrev ban et af sine smukkeste digte, 
for ikke at sige det smukkeste af dem alle, det bekjendte : 

<Ak! forst i Dedninghaven, 
Naar Tindingen er Stov, 
Man naermer sig til Graven 
Med Egekrandsens Lev. 
Din Haand vi kunde trykket — 
Hvi gjorde vi det ei? 
Din Grav — blot den vi smykked', 
Akl ei din Livets Vei,> 
o. s. V. 

Indtrykket af denne beundrings oprigtigbed og styrke svaekkes 
ikke af den kjendsgjeming, at digtet forst er skrevet 46 aar efter 
Fasting's dod, og at dets forfatter var 60 aar gammel, da ban 
skrev det. 

De egenskaber, Sagen beundrede bos Claus Fasting, havde 
han ogsaa fundet i den antike poesi, specielt i den graeske, og der- 
for var de klassiske digtere den anden bovedgjenstand for bans be- 
undring. Han bavde begyndt sin literaire lobebane med at over- 
saette digte fra graesk og latin, og det betydeligste, ban bar leveret, 
leverede han paa dette omraade. Efter i 1803 at bave udgivet en 
oversaettelse af Lucian's «Samtaler i de Dodes Rige» udgav han 
1805 nytaarsgaven «Po]ycborda», udelukkende bestaaende af « Digte 
efter det Graeske og Latinske». De er udforte med megen smag, 
m^en dygtigbed og megen pietet til trods for, at originalernes verse- 
maal er ombyttet med moderne, rimede vers. Hans interesse for 
oldtidens poesi gik endog saa vidt, at ban oversatte ting, som «ikke 
engang i Originalen udmaerke sig ved fortrinlig Skjonbed* ; ban fandt 
dem ikke desto niindre interessante; «thi», sagde ban i fortalen til 
«Polychorda», «paa mere end en af de Gamle passer det, Quinc 
TiLiAN siger om Ennius: vi tilbede dem, som Alderdommens hellige 



Ll^joc fciw Qc iCccT eg gKTue Ejt hive irindje ^'jmhiri =.. mi 

taa mega ^-om A>»sii.: s. kf-ariz^aiiaj c-g itocbs gr»ai'''i< cipcr. 
<ai bcind-iag, &om hzc f:«-(*iTi^ oeCte med eai bt «iei; af aigoacne 
&a forriife aaiiiusdrcdc bsadc i I>2:rsu-ik <c>^ Tyf^^Iaai. Has ^aai- 
dehe fcir^tjellige CTeraaeggj-q" af -\sAii£.;x s cigte i cac^j^f aii- 
«ikrift.cx- c^ da var iianr- aj: a; "_i^ve i « r^st bi>i oi-es^aec^^lier 
af beie ,^as*i:-.'K. Del k:n3J alirig dc; br:3i!'«iii bei«2>e-;ie iSel- 
stabd for dc siri-icDC cij r^tr^xe V>dfaijiabc^ FcTfnK2a>£Jje > tiaat 
njcd en pncrmje xaa 103 daja- j.;-ai .\sai;ix;x5 ovcrscitiT- r>^ 
forekpmmer mig karckLersiCii al has ni'O^g gcxsc beli^r^rirg 
af dcJ ga-mTT^f s^iiai. 6er : sh: t3c Lavdc bel jca ct Tii^j:> for 

poesicr. 

Med a] an aaerircndeli* af r*rgTFvvw: >--.r» o^ <Eea a>"erc 
poesi A-ar da L^t-e* Sa^es ce tt-j- .-: ost havoc ctc lizerxrs :>ieabcr 
i forbden, Han k-jndc a:i ryie da aye pocs og forklare lieos 
akJMiheder fcr -aoe eje\-er, mem selv azui has Eiesf^r, c^ sasaut 
han greb pamen {zv ai pnxrj;ere seivsaeE-iig. i-ar has helt v;^ hoE- 
dent fDrtidens mand Ete mea beiresiie af harss ii:^. crT^iciTsea 
i^DJogen^. Trantcn og Kf>.' — der frvricSea er en bearoe:ie!se af 
en gamrocl. engel-i lif* — t..r^i* s^ro vxsv ~kne\"et til eC af det 
noi^Vc selskabs ^m TirrV-'-Ti'-tiT : I,"-?- Hi-:"i;er. C-n rra h>-t\ie- 
poesicns og anakrec-ntierDes dice h.-'ir der iiVe over e: Irietdi^ 
5.0m han* iDa&i~ til VaaTe::> : 



N 

^ 



Lyder Sagen. 



«7 



tionsdag* laeser 




y^ 




a/ru/ 




ce-uj 







^j^y^Tz^U^ ^iZ^J^va^ ^4^d/^A*^-^ / 




^^<^ cyy^i,*^ /fo. 




e^z^ 



Lyder Salens haandskrift. 

^TUctcclse i et ckf«mplar af hans 'Digte efter det Graeske og I^tinske*.) 



ER Sagen endnu 

tt en mand tned 
ban en ren mani 
)mraade — , og 
hans vilje var 
: dog varig for- 
lan <opdagede» 
foH. Chr. Dahl 

vaesen, med sin 
skal ban i sine 
•riginal, hvorom 
norsomme anek- 
led de fortaelles. 
t og glaede om 

aar gammel. 

udkommet ; de 
biografi findes i 
sen) ogi c Norsk 
omarbeidelse af 
N Foss er med- 

I, side 550—53. 
Poesis Historic*, 



2 — III. norsk literaturhistorie. 11. 



1 6 Forste tidsrum 1814 — 1830. 

Lunde, hvor de store og gamle Ege have mindre Skjonhed nu, end 
^rvaerdighed.» 

Af alle oldtidens digtere synes dog ingen at have tiltalt ham 
saa meget som Anakreon, kjaerlighedens og vinens graciose digter, 
en beundring, som han forovrigt delte med en hel del af maendene 
fra forrige aarhundrede baade i Danmark og Tyskland. Han med- 
delte forskjellige oversaettelser af Anakreon's digte i danske tids- 
skrifter, og det var hans agt at udgive i et eget bind oversaettelser 
af hele Anakreon. Det kom aldrig ud; imidlertid belonnede «Sel- 
skabet for de skjonne og nyttige Videnskabers Forfremmelse» ham 
med en praemie paa 100 daler som Anakreon's oversaetter. Det 
forekommer mig karakteristisk, at han modtog denne belonning 
af det samme selskab, der i sin tid havde belennet Tullin for 
hans laeredigte og brodrene Frimann for deres naturbeskrivende 
poesier. 

Med al sin anerkjendelse af OehlenschlAger og den nyere 
poesi var da Lyder Sagen en mand, der havde sine literaere idealer 
i fortiden. Han kunde nok nyde den nye poesi og forklare dens 
skj0nheder for sine elever, men selv stod han udenfor, og saasnart 
han greb pennen for at producere selvstaendig, var han helt og hol- 
dent fortidens mand. Det mest bekjendte af hans digte, drikkevisen 
« Diogenes vranten og stolt» — der forresten er en bearbeidelse af 
en gammel, engelsk vise — kunde godt vaere skrevet til et af det 
norske selskabs sammenkomster i 1772. Hvilken duft fra hyrde- 
poesiens og anakreontikernes dage hviler der ikke over et lidet digt 
som hans «Dafnis til Vaaren»: 

cDu vil forlrylle mig, o Vaarl 

Naar i Naturens Skiod jeg hviler, 

Naar Nattergalen Triller slaaer. • 

Og Maanen gjennem Lunden smiler; 

Dit Ynde tryller kun den Barm, 

Som basver ved en Piges Arm. 

Ufelsom lig det haarde Field, 
Forladt jeg skuer Jorderige. 
Nei — skal jeg fole Livets Held, 
Da skjaenk mig, Vaar! en yndigPige! 
Men smil for sidste Gang til mig, 
Hvis ene jeg maa skue dig.> 



Lyder Sagen. 



17 



i Konfirmationsdag* ixser 



^ 




arte/ 




Ct'Uj 



*t'yln^ viC^A»^ 4^l^eX^,^) I 



^ytn/wj^,.^ //^^ 



rXZ. 





Lyder Sagtns haandskrtft. 



^^a:«e i « ekiemplar af hans .Digte cfta 



len finde, 

por! 

/eninde, 



.> 



jgjorde Lyder Sagen endnu 

have vaeret en mand med 
ndet havde han en ren mani 
irkunstens omraade — , og 
. stor, som hans vilje var 
:de han sig dog varig for- 
var, da han «opdagede» 
professor Joh. Chr. Dahl 
ikademi. 

sit joviale vaesen, med sin 

alt og alle skal han i sine 

bergensk original, hvorom 

igc ganske morsomme anek- 

smil, hvormed de fortaelles. 

med velvilje og glaede om 

ni 1850, 73 aar gammel. 

e er aldrig udkommet; de 
er. Hans biografi findes i 
af P. A. Jensen) og i c Norsk 
kun en let omarbeidelse af 
:t til Herman Foss er med- 
len Raekke», I, side 550 — 53. 
len norske Poesis Historie», 



^ G««l« og Utbukc..) 



2 — HI. norsk literaturhistoric. II. 



1 8 F^rste tidsrum 1814 — 1830. 

johanStbrm Jofaao Storm Muiich var kun et aar yngre end Sagen, og han 
blev endog student et aar tidligere. Alligevel ligger der mange aar 
mellem hans maade at digte paa og Lyder Sagen's. Munch's 
digtning er ligesaa staerkt paavirket af den ny literatur, som Sagen's 
er uberort af den. 

Enhver literaturhistorie, der naevner hans navn, iler med at for- 
taelle, at Edvard Storm var hans onkel og Andreas Munch hans 
S0n. Historikeren P. A. Munch var hans brorson, og den som 
figur- og portraetmaler i sin tid bekjendte kaptein Munch var ogsaa 
i naer slaegt med ham. Det er, som man vil se, en familje, hvori 
baade kunsten og videnskaben, men fremforalt literaturen har fundet 
ivrige dyrkere. 

Noget slaegtskabsforhold mellem hans og onkelens digtning 
lader sig vanskelig paavise. Saavidt jeg kan se, modes de kun i 
varm interesse for sin faelles fodebygd Vaage og dens kraftige nord- 
gudbrandsdalske maal. Edvard Storm digter flere af sine bedste 
viser i dette maal ; Johan Storm Munch optegner en del af dets 
ordforraad, sammenligner det med oldnorsken og paaviser derigjen- 
nem dets aervaerdighed. 

Med sin bekjendte son har Johan Storm Munch tilfaelles en 
aaben sans for versets melodiose klang, levende interesse for Norges 
historiske minder og varm kjaerlighed til den norske sommernatur. 
Naar det derimod er bleven sagt af en tidligere forfatter, at J. St. 
Munch undertiden anslaar en tone, der ved sit elegiske praeg <lige- 
som er forbud om den retning, hans som lyriker udmaerkede son 
skulde udvikle>, da er det vanskeligt at forstaa, hvortil en saadan 
udtalelse stotter sig. J. St. Munch var nemlig slet ikke nogen 
elegisk natur og adskiller sig heri bestemt fra sin son, der snarere 
synes at have modtaget det elegiske drag fra moderen. Hvor stor 
afstanden mellem dem er i dette stykke, fremgaar bedst af deres 
forhold til sommernaturen. Som aegte elegiker dvaeler Andreas 
Munch ved «Sommerens Vemod»; han giver sig ikke hen i glaede 
over dens skjonhed; han sukker kun over, at den varer saa kort. 
Faderens forhold til sommeren er langt friskere og lysere. Hor blot : 

<Thi jeg veed ei, hvorledes det gaaer; men naar Sommeren vinker 
Sangernes vingede Haer atter til lovklasdte Lund, 



Johan Storm Munch. lO 

Foler jeg dybt i min Barm en stserk og tvingende Lsengsel, 
Trang til at hseve min Rest hoit i den skjenne Natur; 

Og naar de Lilier smaae, i Heitids Herlighed smykte, 
Aabne den duftende Kalk under det hvselvede Blaa ; 

Da udfolder sig og en stille Blomst i mit Indre, 

Straebende frem udi Kraft op mod det evige Lys.t — 

Her er der, som man ser, intet andet elegisk end — det saa- 
kaldte elegiske versemaal. En lignende forskjel kan ogsaa spores, 
naar det gjaelder deres forhold til de historiske minder. Johan 
Storm Munch gjor indtryk af at have vaeret en fin og modtagelig, 
men ingenlunde nogen kontemplativ natur. Han var mandig og 
aggressiv. Det forekommer mig karakteristisk, at det forste digt, 
han offentliggjorde, var en krigssang, at bans to mest populaere 
faedrelandssange var kampsange, ligesom flere af bans senere digte 
var fremkaldt af politiske begivenbeder. Karakteristisk er det ogsaa, 
at helten i bans eneste sterre arbeide er en af disse ligesaa ufor- 
faerdede som kjaempestaerke praester fra det i6de og i/de aarbun- 
drede, om hvem sagnet ved at fortaelle, at de ikke blot brugte aan- 
delige, men ogsaa korporlige argumenter ligeoverfor de gjenstridige 
bonder. Det er ogsaa et tilfaelde, der ser ud som en tanke, at ban 
fungerede som feltprovst i <krigens tid» (1808 — 1814). 

Johan Storm Munch fodtes den 3ite august 1778 i Vaage, 
hvor faderen dengang var sognepraest. Han blev student 1796 og 
tbeologisk kandidat 1799. Ligesom Lyder Sagen begyndte ban 
omtrent ved aarbundredeskiftet at offentliggjore enkelte smaadigte og 
metriske oversaettelser af klassikeme (anden sang af Vergils -^neide). 
I 1805 blev ban praest hjemme i Norge og dode den 26de januar 
1832 som biskop over Kristianssands stifit. 

Under opboldet i Kjobenbavn omgikkes ban Oehlenschlager 
personlig og var altsaa fra naermeste bold vidne til den nye poesis 
frembrud. Ligesom Lyder Sagen samtidig fik sin indvielse paa 
Bakkehuset, saaledes 0vede omgangen med Oehlenschlager og ind- 
trykket af den nye poesis frembrud en bestemmende indflydelse for 
livet paa Johan Storm Munch. 

Det snev af den gamle rationalistiske tid, som ikke engang 
Oehlenschlager belt blev kvit, lykkedes det selvfolgelig endnu 
mindre Munch at streife af sig. Karakteristisk i saa benseende er 



20 Farste tidsrum 1 8 14 — 1830. 

hans efterskrift til «PraBSten i Hallingdal». Der forekommer i dette 
stykke en scene, hvori en af personerae synes at se et gjenfaerd. 
Den skam at ville fremstille sligt irrationelt toieri som et gjenfaerd 
tor ikke Munch lade sidde paa sig, og han skriver derfor i efter- 
skriften: «Da Aandescenen i anden Handling maaskee kunde forarge 
Enkelte, som om jeg havde bidraget til at bestyrke en skadelig 
Overtro, finder jeg det fomodent her at gJ0re opmaerksom paa: at 
jeg ikke bar ladet den Afdodes Gjenfaerd synlig fremtraede, men at 
det, fremmanet af Astrids onde Samvittighed, blot maler sig for 
hendes ophidsede Phantasie.» — Saa maatte da de enkelte forar- 
gede vaere beroliget! 

Fuldstaendig i stil med denne efterskrift er hans faedrelandssange, 
de fra alle anthologier kjendte «Norges L0ve» og «De tre hoie Ord». 
At den forste minder lidt om Esaias TEONfeR's «Det gamla Gota 
lejon* og den anden er paavirket af Schiller's cWorte des 
Glaubens», har mindre at sige. Hovedsagen er, at de er gammeldagse 
og uoriginale baade i sin folelse og i sin udtryksmaade. Som personlig 
folelse var Munch's faedrelandskjaerlighed vistnok aegte og inderlig^ 
men den naaede ikke frem til hans digtning. Al den nod og ulykke, 
der rammede Norge i krigsaarene, berorte ham ikke saaledes, at 
det gjennemstrommede hans digtning med en personlig varme, der 
fandt sit eget selvstaendige udtryk; selv ikke begivenhedeme i 18 14 
formaaede at udrette denne gjeming. Ligesom de andre af periodens 
digtere tog han sin tilflugt til konventionelle stemninger og konven- 
tionelle udtryk, naar han skulde give sin patriotisme luft. Vi kjender 
disse stemninger og deres ytringsformer allerede fra forrige aar- 
hundrede. Det var begeistring over det gamle Norges kraft og 
herlighed; det var stoltheden over, at denne kraft endnu levede i 
folket, og forsikringen om, at den vilde reise sig i al sin vaelde, saa- 
snart det kraevedes. Det var de stolte klippers urokkelighed, Sarpens 
brusende kraft, «Stridens Larm paa Valen», «01dtids Glod i Nord- 
mands bryst», «Odel gjennem Seklers Alder*, kampens «Leg» og 
svaerdets «Klang» — kort hele den velkjendte terminologi. Den 
personligste og kraftigste af Munch's faedrelandssange er den mindst 
kjendte af dem; det er den «Nordmandssang>, som findes i hans 
digtsamling og som slutter med de kjaekke linjer: 



Johan Storm Munch. 



For gamle Norge Ic a 
For Norge vil vi lev 



Her har faedrelandets fare virkelig for en gangs skyld inspircret 
ham til et iyrisk udbrud, der er nxsten frit for litcner konveniens. 

Det er da ikke ved sin patriotiske c^ politiske digtning, at 
JoHAN Storm Munch har erhvervet sig ret til at mindes i den norske 
literaturhistoHe. Det er udelukkende ved sin personlige lyrik. Vistnok 




Johan Storm 



naar han heller ikke her frem til fuld selvstsndighed ; men han har 
dog frembragt Itesevserdige ting, som havde fortjent en bedre skjccbne 
end den glemsel, der er bleven deres lod. Og for literaturhistorien 
har han desuden sserlig interesse som tidsfsenomen. 

Han er den forste norske digter, hvis kjserlighed til sagatiden 
var mere end platonisk, og han er paa samme tid den fsrste, hvis 
digtning var inspireret af den nyere tyske og danske literatur. Med 



22 Forste tidsrum 1814 — 1830. 

disse ord er hans plads i vor literaturhistorie betegnet. Gjennem 
sin oversaettelse af Schiller's «Don Carlos* og senere af Racine's 
«Athalie» indforer ban den rimfri femfodede jambe som dramatisk 
vers i vor literatur, et versemaal, hvori ban senere ogsaa skrev sit 
eget drama cPraesten i Hallingdal». Han interesserer sig for den 
tyske literatur og gj0r respektable forsog paa at oversaette enkelte 
af dens frembringelser. Specielt er ban en beundrer af Shriller; 
ban bar ikke blot leveret den for naevnte — temmelig klodsede — 
oversaettelse af «Don Carlos »; men ban bar ogsaa oversat Jeanne 
d' Arc's store afskedsmonolog (fjerde scene af prologen til «Die 
Jungfrau von Orleans*) og et par af Schiller's digte («Die Tbeilung 
der Erde>, cDie Worte des Wahns>). Modstykket til det sidste 
digt, «Die Worte des Glaubens», bar givet bam ideen til «De tre 
b0ie ord»!* I bans boitstemte natur var der i det bele taget adskil- 
ligt, der maatte drage bam mod Schiller's patbetiske flugt, uden 
at det lykkedes bam at tilegne sig noget af den, trods de tillob, ban 
gjorde baade i flere af sine storre digte og i «Praesten i Hallingdal». 
Ganske anderledes befrugtende bar OehlenschlAger virket paa 
bam. Den lette, flydende versifikation, der i regelen udmaerker bans 
digte, de korte, springende versformer, ban med en vis forkjaerligbed 
anvender, skyldes oiensynlig studiet af OehlenschlAger. Den kamp 
mellem det poetiske og det nyttige, som OehlenschlAger dvaeler 
ved i digtet «Morgenvandring» — man busker kornblomsterne — 
og fremfor alt i cSankt Hans Aftenspib, klinger igjen bos Munch 
paa flere steder, isaer i et digt, der ogsaa baerer titelen «Sanct 
Hans-Aften>. Folgende to vers i dette digt er tilstraekkelige til at 
oplyse forboldet: Hver af modsaetningerne bar sit vers: 

cHvad kan de unge Birkeskud 
Som Stads for Doren gavne ? 
De gav, hvis de fik voxe ud, 
Af Bnende flere Favne. 



♦ Naar Dietrichson — og efter ham Utheim — paastaar» at det er <Det 
eviga», Tegner's efterligning af Schiller's digt, der her danner Munch's nsermeste 
forbillede, da er dette en paastand, som ikke kan be vises. Begge disse forfattere 
sjmes at have overseet, at Munch har oversat digtets sidestykke hos Schiller. 
Utheim har endog i den grad overseet det, at han antager Munch's oversaettelse, 
der baerer titelen cAdvarseU, for en original. (Se J. Utheim: cOtte forfattere*, 
side 142.) 



Johan Storm Munch. 23 

Det er for galtl — At melde sligt 
Paa hole Steder er vor Pligt; 
Den Misbrug maae jo hemnies.> 

Hvor venligt dufter for hver Mands Dor 

En Krands af gronne Qviste ! 

Den fletter hver Hosbond, som sig bor; 

Den Pryd vil ingen miste; 

Og naar den falmer i Slud og Vind, 

Han tsenker med Lyst og Haab i Sind 

Paa Sanct-Hans-Aften ad Aare.» 

Det er jo ikke meget originalt; men det viser, at den nye op- 
fatning af poesien ogsaa i Norge holdt paa at bryde igjennem den 
rationalistiske spidsborgerbetragtning. 

En hel cyklus af Munch's digte baerer faellesbenaevnelsen 
cSommerreise i Norge i8i2». Den dvaeler ved personlige stemninger, 
landskaber, bekjendte steder, personer, fortidslevninger, kort alt, 
hvad man dvaeler ved, naar i «den gyngende Karm» man vugges 

«Trygt ad den banede Vei, gjcnnem den hulde Natur 

Alt gjennem Sommerens spraglede Pragt og de duftende Skove.> 

Naesten hvert eneste blad i denne cyklus bringer Oehlen- 
schlager's cLangelandsreisen^ frem i laeserens erindring, og for- 
feitteren er aabenhjertig nok til at vedkjende sig dette afstamnings- 
forhold, idet ban slutter sit digt med en hilsen til Oehlekschlager, 
hvori han fortaeller ham, at bans digtning bar fulgt ham paa hele 
reisen som «en trofast Ven>. Det er en varm og smuk hyldest til 
Oehlenschlager, den forste han modtog fra Norge: 

<0 sedle Skjald, som midt i Mulm og Nat 
Paa Nordens Himmel straalte frem saa brat 
Og spreder nu din skjonne Morgenrede ! 
£i vaerdigen kan tolke dig min Sang, 
Hvor tidt mig kvseget har din Harpes Klang, 
Men halt mit Hjerte banker dig imode. 



favned dig mit Norses Granelund ! 
O varst du her i denne Aftenstund, 
Da skulde dig mit varme Haandtryk tyde: 
Modtag mit Hjertes Tak indtil min Grav 
For alt det herlige, som du os gav, 
Og laenge end din gyldne Harpe lyde I 



24 Forste tidsrum 1814 — 1830, 

Det var imidlertid ikke bare Oehlenschlager, som havde led- 
saget ham paa hans sommervandring. Han havde, ifolge det her 
oversprungne andet vers, ogsaa havt en anden kjaer folgesvend paa 
sin vandring: Snorre. Oehlenschlager havde haevet og styrkethans 
aand; men Snorre havde givet ham «Lys i morken Oldtids Dage». 

Her staar vi ved det andet af de ovenfor antydede traek i 
JoHAN Storm Munch's forfatterfysiognomi, som fortjener saerlig at 
fremhaeves: hans interesse for sagatiden. I hans digtning har den 
kun afsat sig svage spor — hovedsaglig i digtene «Tunsberg» og 
«Jarlsberg> i «Sommerreisen», hvor han dvaeler ved de historiske 
minder, der knytter sig til disse steder. Til gjengjaeld traeder den 
saa meget staerkere frem paa andre punkter. Fjerdingaarsskriftet 
«Saga>, hvoraf han udgav tre bind mellem aarene 1816 og 1820, 
havde som sin forste og vigtigste opgave «at meddele Oversaettelser 
af de interessan teste islandske Sagaer, som kun haves i latinsk Version* » 
og han deltog selv med iver i dette oversaetterarbeide. Derimod for- 
S0gte han aldrig som sit forbillede Oehlenschlager at gjengive 
sagaerne i fri digterisk gjenfremstilling. * 

Han interesserede sig ogsaa levende for det oldnorske sprog 
og var specielt optaget af at paavise dets naere slaegtskab med vore 
dialekter, hvad mange dengang naegtede. For at bevise dette slaegt- 
skab var det, han i «Saga> leverede en ordliste paa flere hundrede 
ord vaesentlig fra nordre Gudbrandsdalen med de oldnorske stamord 
ved siden af. Ja, han gik endnu et skiidt videre, idet han i sine 
sagaoversaettelser optog ord fra oldsproget og fra det norske tale- 
sprog. Naar det nittende aarhundredes norske sproghistorie engang^ 
skal skrives, vil Munch utvivlsomt faa en haederlig plads som en 
af de forste, der slog ind paa den vei, sprogudviklingen senere har 
fulgt. Morsomt er det imidlertid for en nutidslaeser at laegge maerke 
til, hvilke ord han finder det fomodent at forsvare og forklare. Han 
bruger verbet «hugse> og bemaerker i den anledning: c Dette Ord,. 
der forstaaes og bruges naesten overalt i Norge, det vil sige blandt 



♦ Utheim fortaeller rigtignok noget saadant i det far naevnte skrift side 141,. 
idet han siger, at Munch fors0gte sig som sagafortzeller efter OehlenschlaGEr's. 
eksempel; men dette maa bero paa en misforstaaelse af en uklar bemserkning i 
Lange's €Forfatterlexikon». De <sagafort9ellinger>, som anferes, er oversaettelser 
slet og ret. 



Johan Storm Munch. 2$ 

Bondeme, fortjener uden Tvivl som aegte nordisk igjen at optages i 
Skriftsproget.i Ved verbet cat like* tilfoier han folgende anmaerk- 
ning: «Dette Ord er gammelt nordisk og bruges endnu i daglig Tale 
overalt i Norge.» Lignende bemaerkninger finder han det nodven- 
digt at gj0re ved ord som «leit» og «gild>. Ja, selv ordet «Idraets- 
mand» ledsages med en forklarende anmaerkning, if0lge hvilken man 
maa tro, at det er ham, som har indf0rt dette ord i vort nyere 
sprog. Det heder nemlig i anmaerkningen : «Idraetsmand er en Mand, 
som forstaar flere Legemsfaerdigheder. Da vi bruge ordet Idraet, 
har jeg ikke taget i Betaenkning at beholde Originalens: «Ithrotte- 
menn».» Disse anmaerkninger hores nu meget overfl0dige og pedan- 
tiske; men man skal erindre, at sprogforholdene dengang var ander- 
ledes end nu. I det selvsamme bind af «Saga» finder Jacob Aall 
det n0dvendigt at forsyne ordet «Godveirsdag> med f0lgende an- 
maerkning: «Denne Sammensaetning h0res endnu ofte i Bondesproget 
som Modsaetning til Uveirsdag.» 

JoHAN Storm Munch*s eneste lille digtsamling «Fjeldblomster» 
udkom i 1813. Han havde taenkt at gJ0re den naesten dobbelt saa 
stor; men subskriptionen havde havt et saa daarligt udfald, at han 
vilde lide et betydeligt tab paa udgivelsen ; derfor udelod han anden 
del af sin «Sommerreise> og udgav det lille hefte, som blev til- 
bage. I slutningen af forordet bad han sine landsmaend «at be- 
tragte disse Fors0g blot som Indledning til st0rre og vigtigere Arbei- 
der, der i Tidens Fylde skulde komme.» 

Men tidens fylde kom aldrig. En tid lang arbeidede han paa 
en samling fortaellinger for ungdommen. Han meddelte et par pr0- 
ver af bogen i «Nor» for 181 5. Dermed blev det. 

F0rst tolv aar senere optraadte han for anden og sidste gang 
med en bog, det f0r naevnte drama «Praesten i Hallingdal». Det 
maa helt igjennem stemples som et mislykket vaerk, mislykket som 
drama, mislykket som poetisk frembringelse og mislykket som histo- 
risk tidsbillede. Men midt inde mellem alt det mislykkede fore- 
kommer der et par monologer, der viser, at den norske literatur 
kunde have faaet en lyriker af rang i Johan Storm Munch, hvis 
forholdene ikke havde vaeret saa ugunstige, som de var. Den ene 
af disse monologer begynder saaledes : 



26 Ferste tidsrum 1 8 14— 1830. 

cO Bamdomsalder, hulde Rosenskjaer 

Af Paradisets friske Morgenrode ! 

Hist ile froe som Luftens letle Haer 

De kjaere Smaae den naeste Stund imede! 

£i ane de, at brat bin sorte Sky 

Kan over Issen Dodens Lynild bringe ; 

Naar Himlen brager^ ^US^ cie S0ge Ly 

Som Fuglen under moderlige Vinge ; 

Og perler Taaren end paa Rosenkind, 

Den vaelder ei af Smertens hede Kilde, 

Men vihes hen som Dug af Sommervind 

Og svaler huldt som Vaarens Re?fi, den rnilde.* 

Der er her et fremskridt i foredragets inderlighed, som ikke kan 
miskjendes. Betydelig hoiere baade fra tankens og formens side 
staar begyndelsen af den anden monolog, der uden sammenligning 
betegner det hoieste punkt, Munch som lyriker naaede. Det er prae- 
sten, som taler, omgivet af sommematuren: 

cAandens Udspring, Skaber, Evigheiel 
I dit lyse Tempel staaer jeg her! 
See til Stovet med dit Fadereie ! 
O, jeg foler, at Du est mig naer; 
Dig fornemmer jeg i Bladets Susen, 
Dig i Morgen-Aftenradens Glands ; 
Dig jeg barer udi Stormens Brusen 
Dig jeg ser i Nattens Stjerneki^nds. 

I min Barm jeg barer klart din Sterame; 
Dig jtg skuer i dit Sandheds Ord; 
Udi Bonuen kan jeg grant fornemrae, 
At din Himmel stiger ned til Jord. — 
O, jeg faler dybt udi mit Hjerte, 
At Du elsker Stavels svage San, 
Huldt ham farer gjennem Fryd og Smerte 
Til en bedre Verden evig, skjan.» 

Den pantheistiske folelse, der trods det theologiske tilsnit glim- 
ter frem bag disse linjer, viser, at Johan Storm Munch ikke for- 
gjaeves havde laest Goethe og Schiller og Oehlenschlager's 
«Aarets Evangelium». 

Trods sin uselvstaendighed er Munch periodens intercssanteste 
forfatterpersonlighed, ligesom han uden sammenligning er den af 
periodens forfattere, der besad det storste talent som lyriker. Men 



Johan Storm Munch. 27 

han har ikke vaeret tilstraekkelig paaagtet. I vore literaturhisto- 
rier har han vaeret aflfeiet med nogle faa og ikke altid saerdeles 
tracffende ord. Den eneste, som har viet ham en noget udforligere 
omtale, er J. Utheim i den for naevnte bog «Otte forfattere» (Kbhv. 
1890), side 130—144. 



I begyndelsen af aaret 1815 udkom i Kristiania en samling digte,^''^^, enpoc 
der bar den stolte titel: cNor, en poetisk Nytaarsgave for 1815 », og ^avc (1815 
et aars tid efter blev den efterfulgt af en lignende samling for 18 16. ~'^^' 
I disse to smaa uanselige bind holdes det forste sangerstevne paa 
det nyfodte Norges Pamas. Det gjaldt naturligvis at godtgjore, at 
det frie klippeland ogsaa paa literaturens omraade kunde haevde sin 
plads, og derfor var enhver, som i snevrere eller videre kredse 
havde ord for at kunne skrive et vers, indkaldt til denne hastvaerks- 
m0nstring af poesiens nationale troppestyrke. Af de mere kjendte 
forfattere synes kun en eneste ikke at have taget notis af indkaldel- 
sen. Det var Claus Frimann, hvis navn man forgjaeves soger i de 
to indholdsfortegnelser. Forovrigt har veteranerne afgivet mode i 
saa god udrustning, som de i skyndingen har kunnet praestere. 
Johan Nordahl Brun offentliggjor et par versificerede gratulations- 
visiter, han har aflagt hos hoitstaaende bekjendte, en gemytlig 
fodselsdagsvise til en bergensk omgangsven og en skaalsang, der 
dreier sig om — veivaesenets udvikling i Norge. Jonas Rein leverer 
en brusende ode til vinden og en prolog, der handler om «det 
Skjonne og det Gode>, disse ctvende Hulde». Jens Zetlitz moder 
op med en drikkesang i den gode gamle stil og med to smaa 
ganske interessante rimbreve om «Aksel gg Valborg» og «Correg- 
gio>. Han udtaler sig med megen varme baade om Oehlen- 
schlager og om hans to tragedier, isaer om «Aksel og Valborg», 
hvis slutning han forresten dadler, idet han betegnende nok finder 
den altfor ctysk*. Blandt de andre mere kjendte forfattere kan 
naevnes den danskfodte provst Fr. Schmidt (Eidsvoldsmand og 
Eidsvoldsforsamlingens produktive leilighedspoet), davaerende slots- 
praest Claus Pavels, der i det forste bind erklaerer, at han nu er- 
kjender ikke at vaere digter, hvorfor det skal vaere slut med verse- 
niageriet, men ikke desto mindre aaret efter atter er ude og rimer, 



28 Ferste tidsrum 1814 — 1830. 

samt begge de sidstnaevntes «moderlige Veninde», den for 80 — 100 
aar tilbage i Kristiania baade ved sin personlighed og ved sine 
rimerier populaere «digterinde» Christiane Koren, almindelig kjendt 
under navnet «Mor Koren ». Blandt det nye aarhundredes maend er 
det en selvfelge, at Lyder Sagen og Johan Storm Munch er re- 
praesenteret, og saa kommer endelig de rent unge mennesker. 
Blandt dem laegger man maerke til to juridiske studenter, der 
begge er staerkt repraesenterede, det er C. N. Schwach og H. A. 
Bjerregaard. Ogsaa den tyveaarige, som geistlig og politiker 
senere saa bekjendte Hans Riddervold, optraeder her som digter, 
og endelig laegger man maerke til en ung rus, der netop havde 
forladt eksamensbordet, og som bidrager med adskillige digte, der 
r0ber en for bans udviklingstrin usaedvanlig modenhed — Mauritz 
Hansen. Ikke mindre end tyve forfattere bar leveret bidrag til 
de to bind. Taenk hele tyve lyriske digtere i et lidet, fattigt og 
uudviklet land som datidens Norge. Der behoves ikke noget andet 
vidnesbyrd om, hvor noisom man dengang var, naar det gjaldt 
digtervaerker, og hvor odsel, naar det gjaldt digternavnet. Faedre- 
landet var stolt af sine tyve skaldeharper; dets literaere aere var 
reddet. Og udgiveren var ikke mindre stolt over den patriotiske 
id^, han havde undfanget og gjennemfort. Han siger i sin ♦For- 
erindring», der er skrevet en af de sidste dage i 18 14: cFast over- 
alt, hvor Digtekunstens Have holdes i Flor, er — og var det 
laenge — Skik, med Krandse af dens Blomster at smykke det hen- 
rundne Aars Bautasteen og pryde det Nyes aabnede Port. Fra 
Danmark fik vi hidtil — tilligemed fast al anden Litteratur — des- 
lige poetiske Blomstersamlinger. Men ogsaa mellem Norges 
Klipper groe Blomster; og at levere mine Landsmaend en Samling 
af saadanne, blev, isaer efter de senere Begivenheder, mit 0nske.» 
Og i «Prologen» til anden samling heder det med endnu staerkere 
patriotisk selvfolelse: 

<Jeg attcr bundet har en Krands, og vil, 
O Faedrclandl den paa dit Alter laegge; 
Dit Alter for Gud Bragi, det, som stod 
Fra Hedenold imellem dine Fjelde, 
Og stande skal ved Granens staerke Rod, 
Til Ragnarokurs Storme Granen raelde.> 



C. N. Schwach. 



29 



Man skulde tro, at den, der kunde faa et foretagende som «Nor» 
istand under saa almindelig tilslutning fra forfattemes side, maatte 
vxre en mand med ganske betydelig literaer anseelse. Saa maatte 
i aDe fald vaere tilfaeldet under mere udviklede literaere forhold. Men 
dengang var fordringeme smaa ogsaa i denne henseende. Udgiveren 
var den netop naevnte stud, juris Schwach; ban havde skrevet og 
offentliggjort et par smaadigte og en metrisk oversaettelse ; mere 
behevedes der ikke for at skafTe ham en plads paa det norske 
Pamas og bringe de andre digtere til at anerkjende bam som en 
vaerdig «broder i Apollo* ved at yde bidrag til bans nytaarsgaver. 

Conrad Nicolai Schwach fedtes den 28de marts 1793 i Rings- Conrad n. 
aker, hvor bans fader dengang var residerende kapellan. Bedste- 
faderen var en tysk bogtrykker, der omkring midten af forrige aar- 
hundrede var indvandret til Kristiania. Her giftede ban sig med en 
bogtrykkerenke og erbvervede sig en plads i det norske bogtrykker- 
vaesens bistorie som udgiver af den seldste norske avis, «Nordske 
Intelligentz-Sedler». Fra bam bar vistnok den produktive S0nnes0n 
arvet sin forkjaerligbed for trykkerisvaerten og sin staerke trang til 
at give sig ikast med literaere foretagender. Conrad Schwach er 
nemlig ikke blot periodens mest produktive lyriker, men ogsaa dens 
flittigste udgiver af andre forfatteres arbeider. Han samlede og ud- 
gav Zetlitz' «Digte» og Mauritz Hansens «Noveller og Fortaellinger» 
og bes0rgede udvalg baade af Bjerregaard's og Henrik Werge- 
land's digteriske frembringelser. 

Schwach blev student ved Kjobenbavns universitet i 181 2 og 
tog aaret efter andeneksamen. Hjemkommen til Norge opgav ban 
sin oprindelige plan at studere medicin og begyndte at laegge sig 
efter jurisprudensen ved det nye universitet, fordi — som det beder 
hos en aeldre biograf, der synes at have sine oplysninger fra forste 
haand — calle Omstaendigheder syntes at bebude Juristen den mest 
fordelagtige Embedsstilling hertillands.» 

Kort efter sin bjemkomst i slutningen af 18 13 debuterede ban 
som forfatter i det blad, som bans bedstefader havde stiftet, med 
et mindedigt, der indbragte bam et anerkjendende og opmuntrende 
brev fra Zetlitz. Hvis man turde tro bans nys citerede biograf, 
var dette mindedigt skrevet over en madame Nor ; kort efter udgav 
ban, ifolge Lange's cForfatterlexikon*, en oversaettelse af Tegner's 



30 



Forste tidsrum 1814— iSjo. 



• Nor*, og endelig fulgte bans to poetiske nytaaragaver, der ogsaa 
bar navnet »Nor». Det syntes, som om han helt og holdent vilde 
vie sin <harpe» til forherligelse af tNavnet af den OMtidens Mand, 
efter hvem ncevnedes Landet*, som han selv udtrykker sig i for- 
erindringen til den forste nytaar^ave. Det er sandsynligvis dette 
komiskc sammenstod melleni finadame Nor* og de andre »Nor'er», 
der har bragt L, Dietrichson paa den tankc, at det ScHWAcn'ske 
digt, der vakte Zetlitz' opmxrksomhed, var af humoristisk natur. 




Mindedigtet var imidlertid langt fra humoristisk; det var meget be- 
graedeligt. Og det komiske i sammenstodet falder bort, naar Jeg 
oplyser, at ogsaa den asldre biograf bar gjort sig skyldig i en liden 
feiltagelse, idet madamen ' slet ikke hed Nor, men Anne Rostne 
Norsz, hvad man erfarer af iste bind af Schwach's vSamlede 
Digte*, hvor mindedigtet har faaet plads. 

Men over herr iNor* og madame Norsz glemte Schwach 
ingenlunde fru Justitia. I [817 tog han embedseksamen og ned- 
satte sig aaret eiler som sagforer, fsrst i Kristiania, siden i Arendal, 



C. N. Schwach. 



31 



hvorfra han i 1836 flyttede til Trondhjem som stiftsoverretsassessor. 
Ligesaa vel som han havde befundet sig i Arendal, ligesaa vanskeligt 
havde han for at finde sig rigtig tilrette i Trondhjem. Her mistede 
han sin hustru paa grund af cAanden fra den naere Poh, som han 
paastaar i et mindedigt over hende, og i flere andre digte udtrykker 
han sin misfomoielse med sit opholdssted, hvorfra han endelig slap 
los, da han i 1848 kunde flytte til Skien som sorenskriver i Nedre 
Telemarken. Her dode han i i860 efter ikke blot at have seet 
hele den WERGELANo'ske og WELHAVEN'ske digtning udfolde sig^ 
men endog oplevet det gjennembrud af en ny opfatning af «den 
Oldtidens Mand Nor», som skede med Ibsen's «Haermaendene paa 
Helgeland* og Bjornson's «Synn0ve Solbakken*. 

Som Sagen og Munch begyndte Schwach sin digterbane med 
at oversaette klassikerne. Hans «Samlede Digte > aabnes af fem af 
HoRATs' Oder og en af hans epoder; de er besorgede fra bans I4de 
til hans i6de aar — og er da ogsaa derefter. Et af hans aeldste 
originale digte er et begeistret hyldningsdigt «Til Horatses Manes ». 
Men ikke mange aar efter skrev han et ligesaa begeistret digt til 
— B. S. Ingemann. Det synes at vaere en besynderlig og hoist 
unaturlig sammenstilling ; men den er ikke desto mindre sairdeles 
betegnende for Schwach. I hans poesi indgik den klare praktiske 
forstandighed og den glade livsnydelse, der udmaerker Horats, en 
illegitim forbindelse med det graedefaerdige, som vi kjender fra 
Ingemann's ungdomspoesier. 

Der er megen sorg, megen klage, megen jammer og elendig- 
hed i Schwach's digte; men der er ikke poetisk dybde i sorgen, 
ikke flugt i klagen, ikke hoihed og inderlighed i jammeren. Den 
horatsiske forstandigheds gyldne middelvei (aurea mediocritas) for- 
vandler sorgens ensomme stier til brede landeveie, hvor forfatteren 
styrer sin Pegasus trygt og magelig frem i de opkjorte hjulspor. 
Selv i mindedigtet over sin fader haever han sig ikke hoiere end til 
en rimet biografi, hvori han blandt andet oplyser, at faderen har 
vaeret en dygtig laerer, en samvittighedsfuld sjaelesorger, en trofast 
ven, at han har vaeret to gange gift, forst med digterens moder, 
demaest med en anden <aedel Pige», der skjaenkede ham to sonner 
og en datter. Det sidste sted i det lange digt fortjener at citeres 
som en karakteristisk prove: 



22 F0rsle tidsrum 1814 — 1830. 

cDa Hun, som blev din elskte Ungdomsbrud, 
Som bar mig under kjaerligt Moderhjerte, 
Forlod Dig paa sin strenge Nornes Bud, 
Og lod Dig ene med din dybe Smerte; 

Da folte Du saa haardt det tunge Savn 
Af tilvant huuslig Fryd som iEgtemage, 
Og sogte i en aedel Piges Favn, 
Og fandt din Trest i hine morke Dage. 

Een Datter, S0nner to hun skjaenkde Dig. 
O unge S0sterl Du bans Alders Glaedel 
O spstde Brodre! I, som nu med mig 
Og Moder Afskeds bittre Taarer graede l> 

o. s. V. 

Det er, som man ser, en sorg, der ikke overspringer en eneste 
faktisk oplysning. Og naar bans mindedigte en enkelt gang tager 
en hoiere flugt, er det ikke med egne vinger, han flyver. Ingen kan 
naegte, at der baade er en vis kraft og en vis fart i bans mindedigt 
over JoHAN NoRDAHL Brun, det bekjendte: 

Hvis er den brede Kxmpegrav, 

Omhvalt af hole Fjelde, 
Hvor til aervaerdig Bispestav 

En Harpe op monn' helde; 
o. s. V. 

Men der vilde neppe bave vaeret slig kraft i det, bvis ikke 
Grundtvig bavde skrevet sit bekjendte digt om Luther — tl Witten- 
berg, i Saxenland» — , bvorom Schwach's digt uvilkaarlig minder. 
I Schwach's «Samlede Digte» findes der ikke mindre end ca. 40 
S0rgekvad. Det bedste af dem er uden sammenligning «Det uven- 
tede Fald», bvori ban paa en temmelig respektstridig, men ganske 
morsom maade gjor nar af bele genren, idet ban i den begraide- 
ligste tone besynger en snedkermester, der paa grund af sin dumbed 
faldt ned fra sit bustag og slog sig ibjel. 

I sammenligning med S0rgekvadene betegner bans romancer et 
lidet trin opad mod lysere egne. Men beller ikke ber findes der 
noget, som bar blivende vaerd. Datidens forkjaerligbed for romancen 
smittede ogsaa bam. Han oversatte Bcrger's «Des Pfarrers Tocbter 
von Taubenbain* og gjorde et ubeldigt forsog paa at levere et norsk 
sidestykke til Schiller's «Der Taucber». Men var ban ubeldig ber, 



C. N. Schwach. 23 

saa var ban endnu uheldigere, saasnart ban vovede sig belt ud paa 
egen haand. De taaredryppende romancer om ulykkelig kjaerligbed 
og al anden slags ulykkeligbed, som tiden yndede, laa slet ikke for 
bans jaevne naturel, og deres boiromantiske stil, en eilerligning af 
stilen i middelalderens visedigtning, forligtes kun slet med den gyldne 
middelvei. Han gjor de ibserdigste anstrxngelser for at svinge sig 
i heiden ; men ban bar blylodder om benene. En af bans romancer 
— cFritbjof og Ella> — begynder saaledes: 

cDcQ Vinterstonn farer ved Midjenat 
Med vild og frygtelig Vaelde; 
Mod Skyerae taames de Bolger brat 
Som jordskjaelvrystede Fjelde.* 

Det er da i al fald et fors0g paa at slaa den b0ie tone an. 
Saa folger da en S0rgelig bistorie om, bvorledes den stakkels Fri- 
thjof finder sin grav i de fraadende bolger, og bvorledes bans ulyk- 
kelige Ella afsindig vandrer langs den steile klippebred, indtil bun 
tror at bore bans rost gjennem bolgemes larm og styrter sig i 
dybet for der at forenes med sin beiler. Digtet slutter saaledes: 

cEn eenlig Vandrer Faldet seer 
Og iler flux derhen ; 
Omsonst man segte; — aldrig meer 
Man Ella fandt igjen.> 

Hvem der ber er styrtet dybest, Ella fra sin « steile Klippebred* 
eller Schwach fra sin steile begyndelse til sit flade slutningsvers, 
turde vaere et aabent sporgsmaal. Ikke synderlig boiere staar en 
anden romance afsammeart, «Kirsten og Abildtraeet», der forovrigt 
1 sin tid skal bave nydt megen yndest. Ogsaa i den bistoriske og 
sagnbistoriske romance forsogte Schwach sig uden beld, ja ban 
vovede sig endog i kast med en bel romancecyklus, «Aslaug paa 
Spangereid», et af bans omfangsrigeste arbeider. Det er en tynd 
cfterdigtning i «Helges» og «Fritbjofs sagas » maner. 

Blandt Schwach's ovrige alvorlige digte er der en gruppe, 
hvortil bans navn saerlig staar knyttet for efterslaegten. Naar ban 
nu nxvnes, taenker de fleste naermest paa bam som patriotisk lyriker. 
Det skyldes fomemmelig bans «Flagsang» — «Mens Nordbavet 
bniser* — , der virkelig er en af de bedre faedrelandssange fra bin 

3 — 111. norsk literaturhistorie. II. 



34 Forste tidsrum i8 14— 1830. 

tid og derfor ogsaa endnu er kjendt af de fleste nordmaend og- 
ingenlunde udd0d paa folkets laeber, selv om den end kun drages 
frem ved hoitidelige anledninger soin de andre gamle patriotiske 
arvestykker fra datiden. Ganske fri for disse arvestykkers saedvan- 
lige pletter er den jo ikke; men den udmaerker sig paa samme tid 
fordelagtig fremfor de fleste af dem. Medens disse brugte fortiden 
som foHe for begeistret skryderi over samtiden, bruger «Flagsangen» 
den kun som overgang til et varmt onske for fremtiden. Her er 
ingen hul bombast, her er et minimum af de vanlige forslidte slag- 
ord; sangen er kort, fyndig og enkel i sin bygning, et korrekt ud- 
tryk for en bevaeget patriotisk stemning, som varmhjertede nord- 
maend maa have f0lt den i de naermeste decennier efter grundlovens 
tilblivelse og adskillelsen fra Danmark. At bryde staven over den, 
som man virkelig har forsogt, er uretfaerdigt. Man har blandt andet 
fremhaevet, at indledningen er for lang i forhold til det hele; men 
det har intet at sige, al den stund denne indledning virkelig anslaar 
den rette stemning. En faedrelandssang er nu engang ikke en ud- 
arbeidelse i modersmaalet. Her har Schwach virkelig gjort et hel- 
digt greb — bare han havde ladet den velsignede «harpe» vaere i 
fred! Men det kunde han nu engang ikke. 

Det er imidlertid neppe nogen tilfaeldighed, at det blev en 
faedrelandssang, der har bragt Schwach's navn ned til efterslaegten; 
han var nemlig en ivrig frihedsmand og en varm faedrelandsven, der 
ikke var bange for at sige sin mening, selv om det havde vaeret 
forsigtigst at beholde den for sig selv. Ved efterretningen om juli- 
revolutionen skrev han saaledes en dundrende cFrihedssang», hvori 
det ryger baade af brand og blod, og hvori han i frihedens og ret- 
faerdighedens navn fryder sig over, at tronerne ramler og scepteme 
knaekkes — et just ikke meget diplomatisk udbrud af en kongelig 
embedsmand. Og heller ikke, naar det gjaldt vore hjemlige forhold, 
var han bange for at tage bladet fra munden. Hans antisvenske 
stemning i h0sten 18 14 — efter konventionen paa Moss og for det 
overordentlige storthings sammentraeden — kommer til orde i et 
langt digt «Dana til Nor*, hvori han stiller losenet: frihed eller 
d0d. Det er lidt for meget af Odin og Tor og Valhal og slige 
talemaader i digtet ; men bortseet herfra er det vistnok det kraftigste 



C. N. Schwach. 



35 



poetiske udtryk for den stemning, der raadede hos flertaller af natio- 
nen i hine kritiske maaneder. Digtet slutter saaledes: 

>0l men vil Du heller Slavens Aag 

Har Du rent forglemt din gamle Haeder, 
Vil Du lade dee dit Faedresprog, 

Miste dine Faedres Lov og Saeder 
Taaler Du ei meer at skue Blod — 
Vel, saa kast Dig spag for Sveas Fod I 

Ha, men viid : at Haan dit Navn skal felge, 

Til det skylles bort af Glemsels Beige.* 

Ovenpaa dette udbrud tager det sig rigtignok lidt besynderligt 
ud, at ban et par maaneder efter, allerede inden udgangen af 1814, 
i et digt cScandiens Trace* synger om <Norrig og Svithjod» som 
•Tvilling-Sodskende*, som Lokes ondskab laenge har optaendt til 
fiendskab mod hinanden, men som nu endelig er bleven forsonede 
og arm i arm gaar den lyseste fremtid im0de. Men dels var ban 
ikke alene om dette pludselige omslag — J. Storm Munch foretog 
et lignende fra digtet cjarlsberg* i «Sommer-Reise i8i2> til det 
lille saerskilt udgivne digt, bvori ban i 18 14 besang «Nordens For- 
ening». Og dels var det vel glaeden over, at grundloven var bleven 
reddet, der i det ene som i det andet tilfaelde fremkaldte omslaget 
i stemningen. Imidlertid har Schwach senere uden tvivl fundet, at 
omslaget for bans vedkommende var vel braadt; thi medens ban 
har optaget <Dana til Nor> i sine «Samlede Digte», bar ban ude- 
ladt cScandiens Traee> til trods for, at han ellers ikke pleiede at 
vaere synderlig n0ieseende, naar det gjaldt gjenoptrykning af bans 
aandsfostre. 

Ogsaa i anledning af stridighederne med Karl Johan om boi- 
tideligboldelsen af ijde mai gav han sit ord med i laget, og det 
var et ord, som baade havde neb og klor. Til den i/de mai 
1 83 1 skrev ban et langt digt, bvori ban fortaeller, at han havde folt 
bitter smerte, dengang ban troede at se 

>Svaghed svebt i Klogskabs Kaabe 
Falde Fyrsten spag til Fod, 
Da han lod Herolden raabe 
Friheds Fest sit Mishag mod.» 



36 Ferste tidsrum 1 81 4 — 1830. 

Nu ved han imidlertid, at dette har vaeret en misforstaaelse, at 
nordmsendene endnu elsker sin grundlov og sin grundlovsdag, og 
skjondt han ikke kan tolke sin glaede i en fest sammen med sine 
venner og medborgere, maa han dog hylde dagen og de maend, 
der har skabt den, saavelsom dem, der har stridt for retten til at 
feire den: 

cHaeder om hver Nordmands Minde^ 
Som paa Maiens Dag med Mod 
Plantede paa Fjeldets Tinde 
FrihedspalmeQS friske Rod. 
Haeder om hver Nordmands Minde, 
Som med Kraft ved Skranken stod, 
Naar de barske 0stenvinde 
Mormed Palmen vildt imodI» 

Og selv saa sent som i 1844, da der i sorgen over Karl Johan 
var tale om, at man burde indstille festligholdelsen af ijde mai af 
pietet mod den afdede, tog Schwach energisk ordet for dens h0i- 
tideligholdelse i et digt «Til mine Landsmaend», hvori det blandt 
andet heder: 

tMin Landsmandl £r Du fri for Frygt, at Glaeden 

Fort0me skal den store Aand, som gik 
Fra Livet nylig ind i Evigheden, 

Og er maaske i dette 0ieblik 
Os nsermere end da fra Tvillingthronen 

Den, klsedt endda i Herskermagtens Sknxd, 
Forkyndte harmfuldt Mishag, naar Nationen 

Ved Frihedstanken brast i Jubel ud ? 

O jal Det kan Du vaere. Hvis den frie, 

Forklarte Aand kan skue Livets Fserd, 
Da vil den see, at Mindeme, vi vie 

Vor Fryd, fordunkled' ingentid bans Vaerd. 
Ublsendet af de Taager, der omleire 

Hvert jordisk 0ie, om end klart som Hans, 
Den skue vil, at Festen, som vi feire, 

Bscr kun Erkjendtlighedens Offerkrands. » 

o. s. V. 

Der glimter arv fra det forrige aarhundredes msend frem gjen- 
nem alle disse djaerve politiske udtalelser. Ogsaa de havde vaeret 
patrioter paa sin hals og frihedsmaend med liv og sjael. Schwach 
var her som i saa mange andre henseender et af den gamle stam- 



C. N. Schwach. 37 

mes sidste skud. Men ved siden af sin patriotisme og sit frisind 
havde ban ogsaa faaet en anden af sine egenskaber i arv fra opiys- 
ningsperioden, nemlig sin humanitet, sin evne til at se og anerkjende 
det menneskelige, hvor det end fandtes. Den traeder frem paa en 
overraskende maade i et af bans digte, der med urette er bleven 
skudt tilside og forglemt, og som jeg derfor anser det for min pligt 
her at drage frem af glemselen. 

I cDepartementstidenden* for 1835 laeste ban om en fattig og 
udsultet moder, der bavde skaaret struben over paa sine bom og 
sig sclv. Det var en meget sorgelig begivenbed og — et absolut 
ubnigeligt stof for en " digter. Vistnok var bamemordersken en 
m^et populaer figur i datidens og den naermest foregaaende peri- 
odes poesi; Gretcben i «Faust» bavde mange sostre i litera- 
turen; men alle disse bamemordersker var unge forforte og forladte 
kvinder, der draebte sit barrt af skam og fortvivlelse. Her var det 
derimod en fattig udtaeret bustru med flere bom uden skjonbedens 
og lidenskabens nimbus; ber bavde bverken romancen eller S0rge- 
kvadet noget at bestille. Men Schwach folte sig grebet af emnet, 
og ban skrev et varmt digt, der baade er et slags romance og et 
slags S0rgekvad og uden sammenligning er det mxrkeligste og inter- 
essanteste digt, ban bar efterladt. Det lyder saaledes: 

Anne Margrethe Andersdatter. 

cHvorledes redder jeg de arme Spsede 

For Kval af Vinterkuld og Hungersned? 
Hvorledes skaffer jeg dem kun et Klsede ? 

AkI hvorfra faaer jeg blot et Stykke Br0d? 

Min Bifand arbeider tro og nfortnsden, 

Selv virker jeg hvad ringe Kraft formaaer; 
Dog kan vi ei betvinge Armodsnoden, 

Som med hver Dag meer tniende fremstaaer. 

Mit Liv var hidtil uden Plet af Brode; 

Jeg kan ei stjaele selv for mine Smaae. 
AkI hvormed, hvormed skal jeg dem vel fsde? 

Hvor skal jeg, naar de vaagne, Brodet faae ? 

Til Dor for Der ad Betlerstie at vanke 

Er de for smaae, og uden Klsedebon ; 
Og Moderhjertet bleder ved den Tanke, 

At Armod modes tidt med Kuld og Haan.> 



jS Forste tidsrum 1 8 14— 1830. 

Saa efter Natten, lang af S0vnl0s Kummer, 

En Moder sukker i sin dybe Kval, 
Mens end de Smaae forglemme sodt i Slummer 

Den Ned, hvortil dem Dagen vaekke skal. 

Men see ! af dunkle Morgendsemring triner 

For hende frem en msegtig Merkets Aand 
Med sselsomt Smiil i underlige Miner, 

Med blinkende, skarpslebet Staal i Haand. 

tDin Mand er ude,> saadan Alfen taler. 

<At skaffe Br0d til Dig og Eders Smaae; 
Hans Straeben er omsonst; naar Solen daler, 

Han uden Bred skal hjem til Hytten gaae. 

I Slummer nu de Smaae om Hungren tie, 

Snart vaagne de, og Du har intet Bred; 
Snart Moderbrystet selv skal mangle Die 

Og ved din Barm Du see din Yngste ded. | 

Tag dette Staal, og mens din Afkom sover i 

Mens Dagen end ei ind paa Leiet seer, ' 

Skjaer rask bestemt dem Strubens.Aarer over, } 
Da skal de aldrig fole Hunger meer. 

Kun kort er Smerten. Livet snart forblsdet 

Og afvendt hver en Nod, der truer dem; ! 

De raabe aldrig, aldrig meer om Bredet, 

Men mxttes glade i et bedre Hjem.» 

Hun baever, vakler, men hun griber Staalet, 

Og for de Spaedes Leie stiller sig; 
Snart strommer Blodet, og hun staaer ved Maalet 

Imellem sine trende Spaedes Liig. 

Da feler hun, at Hjertet snart vil briste, 

Men styrter glad imod den aabne Grav; 
Hun gj0r endnu et Snit, del allersidste, 
Og skjaerer flux den tynde Livstraad af. 

Hvo maaler Dybden vel af hendes Smerte, 

Hvo fatter Giftens Styrke i dens Braad? 
Hvo kjender den Ulykkeliges Hjerte 

Og vover at fordemme hendes Daad? 

For at vaere skrevet i 1835 er dette, som sagt, et h0ist maer- 
keligt literaert aktstykke, idet Schwach her er inde paa ideer og 
betragtningsmaader, der forst mange aar senere kom til at gJ0re 
sig gjaeldende i literaturen. 



C. N. Schwach. 



39 



Men dette digt staar ogsaa aldeles alene i Schwachs om fangs- 
rige produktion; det er paa ganske anderledes lette og flygtige 
felter, han heist bevaeger sig. Skal man karakterisere ham efter 
hovedmassen af hans digtning, maa man karakterisere ham som 
leilighedsdigter. Over halvparten af hans digte er leilighedsdigte ; 
ikke mindre end omtrent halvandet hundrede saadanne bar han op- 
taget i sine digtsamlinger, og der er grund til at tro, at han i alle 
fold efter 1837 i^k^ ^^^ taget alle sine frembringelser paa dette 
omraade med. Der er ikke den art af leiligbedspoesi, ban ikke 
bar fors0gt sig i. Gravsange, mindedigte, kantater, festsange, konfir- 
mationsdigte, frimurersange, fodselsdagsvers, selskabssange, drikke- 
viser o. s. v. o. s. v. Hvis ban ikke havde vaeret assessor i Trond- 
hjem, kunde ban have tjent en ganske vakker skilling som poet i " 
Aabenraa. 

Det gjaelder om alle disse digte, hvad det gjaelder om hele hans 
forfatterskab paa de faa, for naevnte eksempler naer: jo mere han 
kan komme ind paa det jaevne og gemytlige, desto beldigere er han. 
Naar man betragter hans portraet, vil man se, at der igrunden lurer 
et stykke af en skjelm i eienkrogene bag de store hombriller, og 
munden bar let for at smile. Han siger ogsaa om sig selv, i digtet 
<Mit Portraet* : 

cDog var han gemeenlig i lystigt Humeur 
Og svged' ei stort for imorgen.» 

Han var, hvad man kalder en jovial personlighed, der havde 
faaet en portion komisk sans i vuggegave. Portionen var ikke stor 
nok til at straekke til, naar ban indlod sig paa storre opgaver — 
det beviste han paa det mest slaaende, da han gav sig ifaerd med 
at fortsaette Holberg's «Peder Paars». Trods bans levende interesse 
for HoLBERG, der blandt andet bar fundet et vellykket udtryk i en 
«Sang til Holbergs Minde» og et mindre vellykket i nogle linjer 
under Holberg's portraet, og trods hans fortrolige kjendskab til 
Holberg's vaerker, blev hans «Peder Paars i Aarbuus» et misgreb, 
som selv en taalmodig nutidslaeser vil have vanskeligt for at ploie 
igjennem. Hans komiske evne havde her vovet sig for langt ud og 
t^et sig mange favne vand over hovedet. Men paa grundere vand, 
med jaevn fast bund under foddeme, klarte den sig ganske tappert. 



AQ Ferste tidsrom 1814 — 1830. 

Den kunde forme en sp0g som sonctten «Paakaldelse til Sneen> og^ 
rimbrevet <Til Maanen* eller en sk0ieragtig parodi som cDet uven- 
tede Fald» eller et gemytligt stykke selvironi som det i alle antho- 
logier citerede cMit Portnet* ; men dermed havde den ogsaa, naaet 
graensen af sit omraade. Stort mere end et selskabeligt talent var 
den igrunden ikke, og derfor var «et muntert Calas» ogsaa dens 
rette element; i selskabssangen og drikkevisen felte den sig hjemme. 
ScHWACH var en musikalsk natur; ban komponerte selv melodier til 
flere af sine sange, og ban foredrog gjeme baade sine ^^e og^ 
andres viser, naar ban var ude i selskab, bvilket ikke borte til 
sjeldenbedeme. Ikke bjemme i sit arbeidsvaerelse ved cbarpen^ 
maa vi taenke os bam, men ude i et muntert gilde med guittaren 
eller maaske bare glasset i baanden. Han er f. eks. buden i 
selskab en vinterdag, da der raser en frygtelig snestorm. Til aere 
for vasrt og vaertinde forbereder ban sig paa en liden vise. SeU 
skabet er samlet; der drikkes, og der passiares; der er bleven sunget» 
og der er boldt taler, medens sneen pidsker mod rudeme og stormen 
byler udenfor og tager kjaempetag i busvaeggen, saa bele buset ryster. 
Netop som den bar taget et rigtig voldsomt tag, reiser Schwach 
sig og synger om vinteren og vintei^den, som staar udenfor og 
gj0r tet Fandens Huus>, akkurat som om ban vilde ind i stuen. 
Det klinger aldeles som en improvisation, og man morer sig over 
bver linje. Men slutningen er dog det artigste: 

«Men vi sidde gaDske trygge 

I fortroligt Compagnie ; 
Og 1 Glaedens Vingers Skygge 

Lee vi ad hans Raserie. 
Vintergudl Geneer Dig ikke! 

Stem kun i dit vilde Skraall 
Mens du tuder, vil vi drikke 
Vaertens og Vaertindens Skaal. 

(<Uveirs-Sang>.) 

Almindelig jubel og stor begeistring. Eller ban skal i et selskab, 
hvor kj0bmandsstanden er i majoriteten, netop samme dag, som 
Merkur passerer mellem solen og jorden. Det maa have en sang» 
og ban synger, ban tumler med tbemaet gjennem en syv-otte vers, 
saa alle morer sig. uden egentlig at skjonne, bvor ban vil hen, indtit 
han endelig minder om, at Merkur er handelens gud, at ban for 



C. N. Schwach. 41 

0ieblikket naerer sig af solskin, hvilket selvfolgelig er et tegn paa 
lysende tider for handelen; han kan jo naturligvis tage feil som andre 
poeter og profcter; 

<Men 0nsket: Commersen florerel 
Ihr Herren, det drikke vi paa.> 

(Sang den 5te Mai 1832.) 

At skaalen bliver drukket under stormende munterhed, siger sig 
selv, (^ at sangeren og digteren feirer en stor triumf er ligesaa selv- 
sagt. Af det slags oieblikstriumfer bar Schwach havt mange i sit 
liv — for mange. Ulykken var, at han ikke skjonte, at det kun var 
oieblikstriumfer, da han skulde samle sine digte, men tog alt med, 
baade rub og stub. Naar en kritisk laeser nu taersker disse store bun- 
ker afdigte igjennem, finder han en masse avner og svaert liden kjaeme. 

I en gammeldags literaturhistorie, hvor synspunktet var udeluk- 
kende sesthetisk, vilde man kunne aflfaerdige ham med et par sider. 
I en modem literaturhistorie, derogsaa laegger vaegt paa det histo- 
riske, maa man derimod indromme ham en st0rre plads; thi han 
var en t3^isk forfatter for sin tid. For samtiden stod han som en 
stor digter, ja, som en af de sterste, nationen eiede. Schwach, 
Mauritz Hansen, Bjerregaard — det var det store treklover paa 
det norske Pamas f0r Wergeland's og Welhaven's fremtraeden. 
Endnu saa sent som omkring 1850 mente bans f0r citerede biograf, 
at han var cen af Landets meest populaire Forfattere». Men der 
havde dog allerede laenge f0r vaeret rokket ganske betydelig ved 
bans autoritet. Da de f0rste to bind af bans «Samlede Digte> ud- 
kom, gjorde P. J. Collett dem i cDen Constitutionelle* til gjen- 
stand for en meget skarp kritik. Den aergrede Schwach meget, han 
vender senere gang paa gang tilbage til den baade i fortaler og 
digte. I virkeligheden tilgav han aldrig maendene af den nye — 
WELHAVEN*ske — skolc dette efter hans mening ligesaa ubefsiede som 
uopdragne fors0g paa at forringe hans digterry. 

Hans «Samlede Digte » udkom i tre bind, f0rste og andet bind 
Christiania 1837, tredie bind, Throndhjem 1846. Endelig udgav han 
<D^;tninger gamle og nye> i udvalg, Chra. 1856. Hovedkilden til 
bans biografi er «Ma?rkelige Nordmaend», I, side 107 — 112. Smlg. 
artikelen Schwach i «Norsk Portraet-Galleri*. 



Fsrste tidsnim 1814 — 



T. I begyndelsen af tyveaarene optraadte der en ny lyrisk studiosus 

i den norske hovedstad, og efter de vekslcr, dcr blev trukket paa 
hans spasde muse, at demme, kom han straks i skuddet som en 
velmeriteret poet. Han var ikke blot velbestaltet studenterdigter, 
hvis harpe maatte klinge baade ved de afdode kammeraters grave og 
ved de gjenlevendes punschegilder, men han ned endog den sjcldne 
Sire at blive betroet tolkningen af universitetets folelser i kantatens 
form, da dette i 1823 h0itideligholdt kronprinsens og kronprinsessens 
fonnasling, Denne lykkelige unge mand, der gjorde en saa glimrende 
aabningsspurt paa literaturens vanskelige bane, bed Simoo Olaus Wolff. 
Som alle periodens forfatterc — undt^en Sagem (^ Bjerre- 
GAARD — var han prxsteson. Fodt 1 796 i Snaasen blev han sat 
ind paa Bergens skole, hvorfra han blev student 1818. Et par aar 
efter var han, som vi alt bar seet, anerkjendt som medlem af digter- 
lauget. Under disse omstsendigheder 
gik det ikke rask med det theologiske 
studium; men endelig tog han sig sam- 
men og absolverede sin eksamen. Og 
neppe var han kommen fra eksamens- 
bordet, for han blev udnasvnt til sognc- 
prxst til Moe i 0vre Tel em ar ken. 
En forflyttelse til Urskaug paa Nedre 
Romerike i 1833, nok en forflyttelse 
til Saude i Nedre Telemarken, hvor 
han dade den lode december 1859 — 
dermed er hans saga ude. I literaturen 
havde den igrunden vxret slut allerede 
26 aar for hans dad. Hans adkomst 
til en plads i literaturhistorien er den 
,..,..,._.... ....,„,„.,. w.,,..,, . ^.^ ^.j overmaade populasre fsedre- 

landssang <Hvor herligt er mit Fsdelandt og den ikke synderlig 
mindre afholdte «Havet er skjont, naar det roligen hv«lver>. Det 
er heldigt for Wolff's litertere eftermiele, at dcr ikke er flere af 
hans arbeider, som erindres; det vilde have vteret endnu heldigere, 
cm man blot havde erindret det sidste i mange henseender virkelig 
vakre digt. Thi allerede fsdrelandssangen er nok til at gjore ham 
til I'enfant terrible mellem periodens forfattere. 




c^:>^;«5^-^ 



S. O. Wolff. 



43 



S. O. Wolff var den forste af Lyder Sagen's elever, der op- 
traadte som forfatter; det var den Sagen'sIcc «methodes» forste 
frugt, og den talte ikke synderlig til fordel for methoden. En af 
Sagen's clever — Hartvig Lassen — har sagt, at cSagen var en 
af de Laerere, af hvilke man enten laerer Alt eller Intet», og en anden 
clev — L. DiETRicHsoN — har indr0mmet, «at han hos en Del af 
sine Disciple udviklede en overfladisk iEsthetiseren*. Wolff var en 
af de naturer, som traengte at laere meget, men fremfor alt ikke «en 
overfladisk -^Esthetiseren»; den var han ifolge sine anlaeg altfor til- 
boielig til at bes0rge selv. Selvfolgelig blev det bare aesthetiseringen, 
han laerte. Efter bans poetiske frembringelser at domme synes han 
at have vaeret et menneske med en varm og letbevaegelig folelse, 
men uden klarhed og stringens i sin tsenkning. Han havde traengt 
en strengt systematisk undervisning, der stadig havde holdt ham 
orene i sprogets, logikens og den sunde sans's navn. Som digter 
over han voldtaegt mod dem alle tre. 

Og en ulykke kommer sjelden alene. Efterat have sluppet fra 
Sagen, faldt EsAiAS Tegn£r i haendeme paa ham, hvoraf f0lgen 
igjen var, at han faldt i haendeme paa Tegn£r. Tegn£r*s yppige, 
tildels overlaessede billedsprog forudsaetter et klart hoved og en 
sikkcr smag hos sine efterlignere. Wolff eiede ingen af delene; 
men bans letvakte begeistring folte sig tiltalt af denne blomstrende 
stil — og saa gav han sig til at «tegnerisere» over stok og sten. 

Med hvad her er sagt, har man de aandelige forudsastninger, 
hvorpaa bans forfatterskab er bygget, og den, som vil gjennemblade 
bans lille digtsamling, vil finde nok af slaaende og morsomme vidnes- 
byrd om karakteristikens rigtighed. Da jeg gaar ud fra, at de 
fleste af mine laesere ikke vil have den uleilighed, skal jeg paatage 
mig den. 

At han staar i den formening, at he den (herfra, smlg. vandre 
heden, hedengangen) betyder hisset, vilde jeg ikke naevne engang, 
hvis det ikke tog sig noksaa pudsigt ud at bore en theolog tale om 
at vaere <salig hos sin Herre heden» og forsikre, at cdet sande Liv 
er heden>. hvilket vel naermest maa sige, at det er borte, hvis man 
skal laegge nogen mening i ordene. 

Et slaaende eksempel paa Wolef's mangel paa klarhed og 
stringens afgiver et digt, der heder «Axel og Valborg*. Han har 



44 



Forste tidsrum 1814 — 1830. 



seet OehlenschlAger's tragedie, og saa gjenfortaeller han dens ind- 
hold paa vers. Det er det mest forvirrede og ukorrekte referat, 
man kan taenke sig. Man faar blandt andet det indtryk, at Valboi^ 
d0r to gange eller i alle fald gaar omkring en stund, inden hendes 
sjael forlader det dode legeme. Forst brister nemlig hendes hjerte, 
da de skjserer klaedet over, og siden svinger hendes aand sig for- 
klaret fra stovets daekke paa sangens vinger. 

Hvorledes det var bevendt med hans smag, finder man et 
drastisk eksempel paa i et digt, som heder cMenneskets Str£ben». 
Kvinden har lettere for at finde fred end manden, mener for- 
fatteren; thi 

<ei jordiske Dsemoner hendes Hjerne faengsler, 
en mere himmelsk hendes Hjerte: Kjaerlighed. 
Den fast og 0mt til Manden hende binder. 
Og Engle smaae i eget Skjod hun finder.» 

Hvorledes det maatte gaa, naar en slig umoden forfatter gav 
sig til at «tegnerisere», kan man txnke sig. Han naerer ingen betaenke- 
lighed ved at lade en due plante et oljeblad paa en frisk grav, eller 
ved at lade en anden due taende en lue i et hjerte. Den f0rste due 
skal vaere bonnen og oljebladet freden, den anden aanden og luen 
haabet. Meningen er god, naar den bare ikke var maiet ud med 
de ulyksalige billeder. I cKongsbergs Gruber» slaar hans Pegasus 
sig rent desperat paa grund af den maengde bjaelder og ringlende 
ridetei, han haenger paa den. Man laeser blandt andet: 



<Tys! Her rasle Kjjeders Baand! 
Er det de Fordomtes Sted? 
Vrider Tityon den bundne Haand 
under Blod og kolde Sved, — 
martret af uhyre Kvaler, 
som hans Rasen' kun husvaler ? 
Hist med Hvin et Hjul sig svinger I 



derpaa spsendes Ixion; 

ruller fort paa Tidens Vinger, 

ruller evig med den kvalte Aand! 

Her som Vand det bruserl 

Gjennem Danaiders Sold det suser; 

evig saa de bede 

maae for Lidenskabens Br0de.^ 



Hvad i alverden kan det vaere, som har vseret paafaerde der- 
oppe i Kongsbergs gruber under forfatterens bes0g? Jo, oplyser 
han meget forekommende i en note under teksten: «Dette som de 
foregaaende mythologiske Hentydninger sigte til Pumpevaerket, — 
Hjulet og Kjsedeme, som drive samme.» Senere driver han det til 
at gJ0re solwaerkets arbeidere til d verge, der smeder chvassen 



s. o. Wolff. 45 

Svxrd» og csanke Guld saa r0d». Solv var vel for simpelt, lean 
j^ tsenke mig. 

Det uklare hoved, den letvaktc begeistring, den uudviklede smag 
<^ det ulyksalige svaermeri for TEONfeR — altsammen i forening 
udviklede hos Wolff en bombast, der er interessant, fordi den er 
uden sidestykke. De andre datidsdigtere var ikke bange for at tage 
mufiden fuld, men i dette stykke blev de rene sinker sammenlignede 
med S. O. Wolff. Naar ban skal prise landskabsmaleren J. C. Dahl, 
fortaeller ban, at en af museme bar rakt den norske kunstner — 
cCoRREGGios Penseb, og Claus Frimann's enkle og fordringsl0se 
sange kalder ban — «ossianske Toner*. Det var bam ikke en trang 
at finde det mest rammende udtryk, men det staerkeste, det b0ieste, 
det mest spaendte, ban vidste. 

Gjennemlaeser man efter dette ♦Hvor berligt er mit F0deland», 
saa vil man kunne forstaa, at sangen er bleven, som den er. Den 
varmhjertede forfatter var begeistret over Noi^e, dets fortid, dets 
natur, dets folk. Under en fodtur i Telemarken sommeren 1822 
st^ denne begeistring til kogepunktet — og sangen blev skrevet. 
Intet under, at ban maatte tagc munden saa fuld soni muligt. Naar 
de gamle nordmaend drog i krig, saa gik de <i Stormgang fast, saa 
Jorden baeved*. Mindre kunde ikke gJ0re det. De norske fjelde 
var anderledes end andre fjelde; de andre forgik, men de norske 
holdt ud i evigbed; de var «stolte Klippeborge, som evig trodsed 
Tidens Tand», de var de eneste, som bavde overstaaet «Klodens 
Storme», ja selv om bele jorden forgik, saa vilde de staa igjen. 
Laeseren kjender de ber0mte slutningslinjer: 

<Om Kloden rokkes end, dets Fjelde 
skal Stormen dog ei kunne faelde, 
som Bauta end de skulle staae 
og vise, hvor vort Norge laael* — 

Og de fleste kjender vistnok ogsaa den berygtede rettelse, som 
forfatteren senere foretog. Ved rolig overveielse fandt ban, at bans 
b^cistring bavde lobet en smule l0bsk med bam og forledet bam 
til at tage munden lidt for fuld, og saa var det, ban begik den geni- 
streg at rette f0rste linje til: 

cOm Kloden rokkes lidt, dets Fjelde» 

o. s, V. 



46 Forste tidsnim 18 14 — 1830. 

♦ I 1833 udgav han sine tSamlede poetiske Fors0g. F0rste 
Hefte, indeholdende Ungdomsarbeider», ledsaget af et yderst naivt 
forord, hvori han indrommer, at der vistnok kan vaere mangier ved 
adskilligt af det, han har skrevet; men noget absolut slet tror han 
ikke, der findes ibiandt det, og derfor har han fritaget sig for «det 
Hgesaa vanskelige som ubehagelige Arbeide: at bruge Filen* o. s. v. 
Men 1833 var ikke 1823 ; en ny ungdom var traadt frem i literaturen 
med skarpere kritisk sans og med hoiere fordringer til poesien. I 
cVidar» skrev Welhaven en knusende anmeldelse af den lille sam- 
ling og blottede paa det ubarmhjertigste alle dens skrobeligheder. 
Den stakkels troskyldige Wolff havde mindst af alt ventet en saa- 
dan behandling; efter sin heldige ungdomsspurt styrtede han, saa 
lang han var, over denne kritiske forhindring og gik ud af lebet. 
I sit forord havde han bebudet, at andet hefte af hans digte skulde 
udkomme inden aarets udgang, men den kom ikke, kom aldrig. 
Et lidet digt <Camevalsmasker» (1836) og nogle poetiske og pro- 
saiske bidrag til blade og tidsskrifter var det eneste, som senere 
kom fra hans pen. Marsyas var bleven ilaaet levende af den unge 
Apollo. 

Men det staar alligevel som et sporgsmaal, om ikke den stak- 
kels Simon Olaus Marsyas havde fortjent en noget blidere skjaebne. 
Han havde dog i sin faedrelandssang skrevet et vers som dette: 

cjeg har de gamle Sagn saa kjaer! 
Naar Luren gjennem Dalen toner 
vemodigt mellem Birkens Kroner, 
da dremmer jeg om Blod paa Sva^rd. 
Naar Fossen vildt fra Klippen skummer, 
sin monotone Bas den brummer. 
Da tykkes mig jeg horer Klang 
af Vaabenstorm og Skjaldesang.* 

Og at han kunde have udviklet sig, viser den senere skrevne 
«Nordhavet», der er 

cherligt, naar Solen om Aftenen daler, 
flammer som lid over Havspeilets Rund, 
yndigt, naar Maanen om Hostnatten maler 
sitrende Soile paa morkeblaa Grund.> 



Indflydelse fra tysk romantik. 47 

Saa staerkt de forfattere, der nu har passeret revu, end var indflydeise 

frsi tvslc 

bundet i en gammel literaturbetragtning, har vi dog allerede omkring romantik. 
1814 begyndt at faa et slags svag landkjending af den nye poesis 
underland. Vi saa forfattere som Bt^ROER, Goethe og Schiller 
blive introduceret i den lille norske bogverden, vi saa OehlenschlAger 
blive anerkjendt med forbehold af Zetlitz og beundret uden for- 
behold af Johan StORM Munch, og endelig saa vi Ingemann og 
TEGNfeR vinde beundrere og gj0re sin indflydeise gjaeldende. 

Paa Ingemann naer var dette endnu de sunde og livskraftige 
foreteelser i den nye literatur. Man blev imidlertid. ikke staaende 
ved disse foreteelser, men ilede med en gang lige ud i den nye 
retnings yderste konsekvenser, dens usunde overdrivelser, saaledes 
som de havde aabenbaret sig i den tyske romantiske skole. Det 
blev hverken Goethe, Schiller eller OehlenschlAger, det blev Tieck, 
NovALis og fremfor alt Fouqu£, der en tid lang kom til at 0ve 
indflydeise paa den norske literatur. 

Maerkelig nok moder vi Bjerregaard her som et eksempel paa, 
hvor hurtig man bevaegede sig fra den ene yderlighed til den anden. 
Vi har seet, hvor gammeldagse de literaere anskuelser var, som 
ban naerede og udtalte i 1818 i anledning af Johan Storm Munch's 
oversaettelse af Racine's «Athalie». Den nye literatur var dengang 
ikke til for ham. Vistnok havde Oehlenschlager's digt tHjemve* 
allerede i studenterdagene i Kjobenhavn — altsaa for 18 14 — in- 
spireret ham til et digt af samme navn; men her var det en rent 
almen folelse, det gjaldt; den kunde stemme ligesaa godt med den 
gamle som med den nye literaturbetragtning. I andre digte fra 
bans ungdom traeder derimod den gamle opfatning tydelig frem. 
For 1814 behandler han f. eks. det senere fra Asbjornsen's <rHuldre- 
eventyr» velkjendte sagn om Ekebergkongen; men sagnet som sagn 
har ingensomhelst interesse for ham. Sporger man, hvad Ekeberg- 
kongen var for Bjerregaard, da han skrev dette digt, saa maa 
svaret lyde: intet andet end et magert symbol for et patriotisk be- 
greb. Hans Ekebergkonge siger det selv med klare ord: 

tOg vilst Du kjende vel mit Navn, — 

Viid: Nordisk Kraft, saaledes man mig kalder; 

Jeg lever fort udi min Fodestavn, 



^g Forste tidsrum 1814 — 1830. 

Til Norges Fjeld ned paa min Isse falder. 

Dog ikke blot i Hallen her jeg lever, 

Min Aand usynlig om hver Nordboe svaever.» 

Af Ekebei^kongen er der her intet andet end skelettet til et 
slags nationalheros, et magert, abstrakt sidestykke til Danmarks 
Holger danske. Et andet ungdomsdigt — cAandemes Bjerg* — 
begynder meget romantisk; man faar indtryk af, at forfatteren er 
bleven greben af de tyske romantikeres bekjendte forkjaerlighed for 
jordens hemmelighedsfulde indre med alle dets dr0mte herligheder 
af rubiner og smaragder og safirer o. s. v. Men snart maerker man, 
at det ikke er forfatterens alvor. Det er atter bare en moraliserende 
allegori, fremsat til nytte og belaering for laeseren: 

cMenneske, din Sjael er Bjerget> 

heder det pludselig midt i digtet — resten er en moralpraeken i den 
gode gamie stil. 

Men snart faar piben en anden 1yd. I et digt, der f0rer titelen 
«Mit Digterliv*, kaster ban hele den gamle literaturbetragtning over- 
bord og bekjender sig uforbeholdent til den nye: 

cjeg folte Dig, Du Danas Haeder; 

For fattede jeg ei din Sang, 

O, Oeblenschlager I Rene Glxder 

Mit Bryst du skjsendte mangen Gang. 

Teutonas Schiller, Goethe stod 

Som K semper for mig ved din Side; 

Og Barden hist i Vesterlide 

Jeg eined kun — da faldt mit Mod. 9 

Og herfra farer ban lige lukt ind i romantiken, oversaetter 
FouQufe, skriver romancer og romancecykluser, ja bekjender sig 
endog — i digtet «Kongsbergs Opdagelse* — til de romantisk- 
naturfilosofiske drommerier om <rNaturens evige Kilder i Jordens 
Skj0d», saaledes som vi kjender dem fra Henrich Steffens og 

NOVALIS. 

F'or BjERREGAARD blev romantiken kun et gjennemgangsled, en 
station paa udviklingens vei. P'uldblods romantiker af den tyske 
skole blev ban aldrig; ban bevaegede sig i nogle af romantikens 
grsenseprovinser og forlod saa dens territorium. Helt ind i roman- 



Indflydelse fra tysk romantik. aq 

tikens morke fastland traengte han aldrig. Dette var forbeholdt 
bans yngre ven Maurits Hansen. 

Ogsaa han begyndte sin forfattervirksomhed tilstraekkelig gammel- 
mandsagtig. I sommeren 1815 skrev han sin f0rste fortaelling «Emib; 
den er belt og holdent i August Lafontaines sentimentale maner. 
Det samme er tilfaeldet med den kort efter skrevne, men forst flere 
aar senere udgivne «Theodors Dagbog*. En tredie fortaelling fra 
samme tid er en bevidst efterligning af Rahbek's og Pram's for- 
taellinger. Men et par aar senere gj0r han bekjendtskab med Tieck*s 
(^ FouQufi's noveller, og fra nu af er han en tid lang de tyske 
romantikeres, saerlig Fouqu^'s, ivrige beundrer og efterligner. 

Det skulde vaere interessant at vide, hvad maendene af den 
gamle skole, en Frimann, en Rein, en Zetlitz, har sagt, hvis de 
bar laest Hansen's fortaelling «Palmyra», da den saa lyset i den af 
ham og ScHWACH udgivne nytaarsgave «Morgana» for 1821. At de 
er bleven forargede og har kaldt det hele tysk charlataneri, turde 
vaere temmelig sikkert. Ja, selv maend som Lyder Sagen og Johan 
Storm Munch har rystet betaenkelig paa hovedet. Johan Storm 
Munch, som vaergede sig mod mistanken for at fremstille et sp0gelse 
i et skuespil — hvad andet kunde han gJ0re end ryste misbilligende 
paa hovedet over denne fortaelling, der ikke er andet end sp0geri 
fra ferst til sidst? Den tyske romantiske skoles begeistring for 
Orienten, dens fantasteri og dens vilkaarlighed — altsammen gjen- 
findes her i fiildt udviklet skikkelse. I den frie fantasis navn saetter 
forfatteren sig ud over saadanne prosaiske skranker som tiden og 
nimmet. En norsk kj0bmandss0n fra forfatterens egen tid reiser til 
Orienten og flyttes med en gang tilbage til keiser Aurelian's dage. 
Palmyra staar endnu i sin blomstring, dronning Zenobia lever, og 
den unge norske kandidat bliver hendes privatsekretaer og siden 
bendes genial for efter Palmyras indtagelse ved romeme atter at 
vende tilbage til sin egen tid og leve som kandidat og S0n af en 
norsk kj0bmand, paa samme tid som han gjennem en hemmeligheds- 
fuld sten, Zenobia i adskillelsens 0ieblik har skjaenket ham, vedbliver 
at vaere hendes samtidige og omgaaes med hende. cjeg ved ikke 
ret, hvad Tid det er — jeg ved ikke ret, hvem jeg er — jeg er 
ikke altid her, hvor jeg synes at vaere, » siger helten om sig selv, 
og bans tilstand fremstilles ikke som almindelig sindssygdom, men 

4 — 111. norsk literaturhistoric. 11. 



JO F0rste tidsrum 1 8 14 — 1830. 

som en hemmelighedsfuld dobbelttilvaerelse, der ophorer, saasnart 
ban giver den mystiske sten fra sig, men indtraeder paany, da ban 
atter faar den i baanden. Billedet af det gamle Palmyra er givet 
med en fantasiens intensitet, som praeger det fast i erindringen ; men 
temmelig stillost er det rigtignok i sin brogetbed. Klxdt i en balvt 
romersk, balvt orientalsk dragt, opvartes f. eks. fortaellingens 
norske belt af to graiskklaedte slaver, der bringer bam en 
etruskisk vase fyldt med ungarsk vin. Men bvem forlanger 
ogsaa stil af en romantisk drom som «Palmyra»? Paa aegte roman- 
tisk vis er det ikke sine triumfer, fantasien ber feirer, men sine 
orgier. 

« Palmyra* er skrevet 1820. tHovedvandsaegget • fra sammc 
aar er en efterligning af FouQufe's «Das Galgenmannlein», en af do 
absurdeste fortaellinger, FouQufe bar lavet sammen. Hans Galgen- 
mannlein er en byldemarvsnisse, som bar den egenskab at skjaenke 
sin besidder al verdens berligbed og glaede, saalsenge ban lever, mod 
at ban efter doden skal tilhore belvedes fyrste med bud og baar, 
saafremt ban ikke i tide bar faaet skilt sig af med nissen. Men ban 
kan kun blive den kvit mod at saelge den, og ban maa altid saelge 
den for balvparten af den sum, som ban selv bar givet for den. 
Fortaellingen dreier sig nu om alle de fataliteter. en af dens inde- 
bavere bar for at blive af med den. Han saelger den gang efter 
gang, men bliver stadig n0dt til at kjobe den tilbage, indtil ban 
endelig bar faaet den for den mindste myntsort, som findes. Det 
er adskillige aar, siden jeg laeste fortaellingen, og jeg erindrer ikke 
dens enkeltbeder laenger; kun saa meget busker jeg, at indebaveren 
tilslut i en skov traeffer en kjaempe, der ei villig til at kjebe kleno- 
diet, saafremt landets fyrste vil slaa en mynt, der ikke er mere 
vaerd end balvparten af det mindste gangbare pengestykke. Det 
sker, og bandelen foregaar. Den lykkelige saelger sporger nu kjobe- 
ren, bvorledes ban taenker at blive kvit nissen igjen; men kjxmpen 
svarer, at ban agter at bebolde den til sin dod. Han bar nemlig 
allerede paa forbaand solgt sig til fanden; men fanden bar vaeret en 
prakker, der bar knebet paa betalingen. Nu bar kjaempen imidlertid 
faaet et middel til at tvinge bans infernalske majestaet til storre rund- 
baandetbed. Og bermed slutter fortaellingen, som jeg bar refereret for 
at give et indtryk af, bvad slags indflydelser det var, som gjorde sig 



Indflydelse fra tysk romantik. cj 

gjaeldende i Maurits Hansen's digtning. Det er denne tomme og 
intetsigende fantasileg, han har efterlignet i «Hovedvands«gget». 

Men er dette tomt og intetsigende, saa er Hansen's aaret i othar af 

forveien udgivne « Othar af Bretagne, et Riddereventyr» literatur- ^l^l^^^"" 

historisk betragtet interessant og betydningsfuldt. Her holder hele 

den tyske romantik sit indtog i norsk literatur med flyvende faner 

og klingende spil. Goethe's beromte dannelses- og udviklingsroman 

•Wilhelm Meister» havde spillet en betydelig rolle for de tyske 

romantikere. Den har ogsaa sp0gt for Maurits Hansen, da han 

skrev « Othar af Bretagne*. Dette riddereventyr er ogsaa et slags 

dannelsesroman. Men hvilken afstand fra den lyse fremadskriden i 

aandsdannelse og humanitet, der udmnerker Goethe's vaerk, til Othars 

bigotte tilbagevenden fra livets fristelser og fra verdens falske laer- 

domme til den ene saliggjorende othodoxi ! De falske laerdomme er 

det attende aarhundredes ideer, der uden videre laegges tilbage i 

middelalderen, og Hermann er en falsk profet, der taler som en 

taenker fra oplysningsperioden. Hele den forrige tidsalder, dens 

sande som dens falske ideer, dens store som dens smaa egenskaber, 

dens klarsyn som dens sneversynthed slaaes her i hartkorn og af- 

vises som vildfarelser. Og hertil kommer saa fantasteriet, forkjaerlig- 

heden for middelalderen, for ridderlivet, for troubadurvaesenet — 

kortsagt her er reaktion mod det attende aarhundrede over hele 

linjen. Har maendene af den gamle skole talt om tysk charlataneri, 

da de laeste « Palmyra*, saa har de uden tvivl talt om middelalder- 

ligt barbari og tysk obskurantisme, da de laeste «Othar af Bretagne». 

Men denne hoie romantiske springflod blev kun af kort varig- 

hed; den sank ligesaa hurtig tilbage, som den var bruset op. Men 

den lod dog varige maerker igjen efter sig. Gjennem hele Maurits 

Hansen's produktion kan romantikens indflydelse spores. Mange 

af de pletter, der klaeber ved bans arbeider, har sin oprindelse fra 

denne bans ungdomskjaerlighed. Men paa samme tid havde roman- 

tiken udrettet noget godt baade for bans og for Bjerregaard's ved- 

kommende. Den bragte dem til at haeve sig et trin hoiere end Noveiicn og 

periodens ovrige forfattere. Medens de andre vaesentlig indskraenkede ""*'^ ' 

s^ til at skrive smaadigte, gav romantiken dem mod og lyst til at 

vove sig i kast med storre og vanskeligere opgaver. Den bragte 

dem til at fors0ge at bryde nye baner, medens de andre indskraenkede 



52 Forste tidsrum 1 8 14— 1830. 

sig til at vaere epigoner. De andre noiede sig med at vaere patri- 
otiske digtere; de fors0gte at blive nationale. 

Maurits Hansen blev Norges forste novellist, Bjerregaard dets 
forste dramatiske forfatter. 



Maurits Maurits Christopher Hansen fodtes den 5te juli 1794 som det 

Qerde i raekken af residerende kapellan Carl Hansen's syv born. 
Paa det for sin smilende natur beromte Modum, • hvor bans vugge 
stod, boede ban til sit tolvte aar, da faderen som sognepraest blev 
forflyttet til det i landskabelig henseende tarveligt udstyrede Skedsmo 
i Akershus amt. Det skyldes vistnok for endel Skedsmos kjedelige 
lerbakker, at Maurits Hansen's natursans aldrig blev saa udviklet, 
at ban kunde skildre landskabelig skjonhed i ord. Han kan male 
et bus, en have, en interior med levende farver, men ikke en ud- 
sigt, en solnedgang, en maaneskinsaften. Naturen spiller i det hele 
taget en paafaldende liden rolle i bans noveller. 

I hjemmet modtog ban undervisning af faderen, og at domme 
efter de solide og mangesidige kundskaber, ban senere viste sig i 
besiddelse af, maa den brave pastor have vaeret en dygtig laerer, 
der forstod at laegge et godt grundlag. Ikke mindre betydningsfuld 
for bans fremtidige udvikling var den belaerelse, ban modtog af mo- 
deren og bendes soster, tante Bolette, der opholdt sig paa praeste- 
gaarden. Disse to var nemlig meget belaeste og meget aestbetisk 
interesserede darner i datidens stil; der blev laest meget paa praeste- 
gaarden, og der blev talt meget om det laeste mellem de to S0stre. 
Snart var den unge Maurits trediemand i deres forbund ; deres smag 
blev bans, deres yndlingsforfattere.blev ogsaa bans, og deres vistnok 
meget opmuntrende dom blev den forste kritik, ban fik, da ban alle- 
rede i guttedagene begyndte at smore sammen baade tragedier og 
skuespil. Det var naturligvis i August Lafontaine's maner; thi 
August Lafontaine var dengang ligesaa populaer blandt alle roman- 
lassende damer, som Emilie Carl£n var det et balvt aarbundrede 
senere, og som de engelske miss-romaner er det i vor tid. 

Saaledes forberedt kom ban ind paa Kristiania laerde skole i 
1809 og til universitetet i 18 14. Inden russeaaret var ude, debuterede 
ban, som for sagt, i «Nor» med en raikke digte, der viser en for 



Maurits Hansen. Ca 

nissestadiet usaedvanlig inodenhed. Et af disse digte i <Nor> — 
«Perien» — har endnu den d^ idag plads i anthologier og «lyTiker> 
som en prave paa Maukits Hansen's lyriske poesi — som bekjendt 
pleier der ikke vsere megen variation i det sl^s b^er. Maurits 
Hansen's vers whtr et sikkeit ore for den metriske form og god 
smag; men egentlig lyriker var han hverken dengang ellcr sencre. 




Bdce desto mindre hxvdede han i "Nort sin plads med glans. Efter 
denne debut var han allerede saa vel anskrevet, at han aaret efter 
kunde udgive en efter datidens forhold temmelig omfangsrig samling 
• Digtfiinger». hvori hans ferste forttellinger fik plads. 

Denne tidllge modenhed og den opmaerksomhed, den vakte 
under datidens smaa forhold, bevirkcde, at han neppe havde forladt 
andeneksamensbordet, for han var indehaver af to Ijererposter, en 



54 Feme lidimin 1814— 1S30. 

ved borgerskoten og en ved Krigsskolen eller Det kongelige Land- 
cadetacademie, som man dengai^ Sc^de. Og paa induegtemc af 
disse to poster satte den 23aarige Maurits Hansen og bans 28aange 
forlovede fod under eget bord i 1817. Fra da af og heie resten af sit 
liv kjcempede han den sorgeligste af alte kampe, kampen for bradct. 
Da han efter 2$ aars xgteskab afgik ved daden i 1842, kunde han 
vistnok have heitideligholdt et dobbelt selvbryllup: med sin hustru 
<^ med nxringssorgen. Da «Morgenbladet» som «En daglig Avis af 




Hansen's botig paa Kanssberg. 



alie Slags Indholdi begyndte at udkomme i 1819, overdrog udgive- 
ren Maurits Hansen at redigere sandagsnummeret, der skulde have 
et specielt literjert prseg. I literair henseende var dette af bctydning 
for den unge forfatter, idet det bre^e ham til at skrive sine be- 
kjendte iNationale Fortiellinger i Breve fra Carl Mdhlmann* ; men 
i skonomisk henseende viste den sig snart temmelig betydningsl0s ; 
thi trods sine liererposter og trods sin redaktor- og forfattervirksom- 
hed — der ska! have va;ret lonnet med 350 species aarhg — var 
han allerede i 1820 nodt til at forlade Kristiania for at overtage en 
nc^et fordelagtigere l^rerpost i Trondhjem. Seks aar efter blev 









€n tadttd ^t>id <>f ^He @U9d 3n(^oU. 



%ttftt SUtrgang. 






wtmmmmmmmmlm 



C^riftianla, trpit i ^i SBttlfibcrgffe SSostryfreric «f DtcUmui J^tifO* 



000000000000 

I 

t It r> If/ <tt^^§orurlltn0. 

L J5»9 fmibc Ifavc ?9(l'ui; fj^re^^en* at 
Riftrf 5ettf i&i:cvfra5fc fganttj^r 37orge; 
ItfMi'tfdrtSnorbiiF ^avinfjett anben ^jn forcfom; 
bee ai<) ot v«re^ faa jtoU ^03 ^09 fsa mild. 
9Hifor(fal vt bog cvf0 bniubrc f^inc i^(loc(ien& 

btf ftkcIaBbff ( 2IAfi9tfr! IDeiineS'sn forefom/ 
in nig At ftaM t»€b ®(ben af bet ifjannefle 
^fitttanbffai/ "iSittt fro Peered niAn'of 
|iS(Q vittt bnifntbe 3^^/ <n^v <^f >obret (leile 
tH^Pff^ filet 0f fDibmWbyie Ttf^runbe^— men 
FirdHiUt/ min Qm# ^oncn fern 3 (O^Mere 
be letter faa^^ faa ubeffrtvelid betfig. 
I 3|te5ettfoe «t itfftiDt !Sig min ^ilbagereife 
^9lorbUnbeirevUje9/ nteben^ie^ btKTlet foe 
M( ®<n9 i beniu pnbige S)al, ihlanbt ben0 
■NrMgc S5c8dere/ fortftfle S)f9 et ttbetifven; 
ift, f«m je9 (rv l^ar opieoet^ og fonr tneb al 
ktt&mpelfieb fotvf ommef nrfg ultgelig var^nbe , 
jtilbraifRbe miia \t$ ^ant tUba^t imin ?ortffl; 
bstflbenVfren, ba Je^ paa mm Cpreife far; 
Naaj ftetTfiabteiDaleiL Sfter en temmeUj be; 
M^ lobrfiff (fob jea vcb 0olf n4 Snebgang 
N^«ib««, ^vtrfra meb pverrajFenb^ S)nbe 



>cccoc<»>o c KH >uuo eoooooooocooeo 

SDnten pfubfelig aainfU f<n ?9Vtt fat ntit ^Mt. 
3c3 tab 2>onben/ bet fje^rte min fUvfobUbe^efl^ 
bt«9« for«fi^' OS fatte nii9J><M et Sjtibflpffe foip 
tttbelfuebcn blomffrenbc Sal.' ja&ffKenei 9ii«^ 
leiiji Saglene* ©ang og be igra^fcube Stflfetd 
^(offec labe ^amiontfT i mie opiabte $)re* 
0f99ft«ne blew Icrngere^nebenfot tnig, Dg 
miQbebe mift om at gaae neb.^; tOtebcnd (eg 
f lavrebe neb ab ^jelbet^ labe fjetnt enfelte bpbe 
$onet fra Suren^ ben 2(cFabi(Te Sunt* Sfter^ 
^aanbett bleoe bidfe (lorvfete ,' 09 jeg funbe Mu 
Ug f)are enfflte^'Crb igjennem ?onen. [ 3 fit 
oi»etrafTf nbe 9la?r^eb f\>arfbf eii anben Suur meb 
et Vataf bi^fe fimpU ?fccorbet, ber*faa fiate 
ftramme ub fra betre 3nf^fu<^«nt. 3^9 vac 
^atribe(i9 flemr. ^ 9fif ppe (lob Kg ( Splen fat 
en mtbalbtenbe S^aM finSYattonalbraQr fommtg 
tmabt/ eg taftr mtg f^n\^aanb; .^'%elfon/mm 
til oa^ tanb^manb! ia^ ttlraffe nirb ber jeg Un 
(Tofff !Digr fagbe '^on'^i fin fpnbige; trofafie 
S)<AUcf/ 09 tn gif fremab mtb @^aarben^ bee 
(aae m<br i ben fmileobe SM. IDa vi fom tnb^' 
tfev feg ont^ft i^aiforbet/ og nifbena ^anavofre 
itone fremfatte en npbelJg 3(ffenamab af^Ko'lf, 
Svn^^w^ 03 SGPg/ff 1^9 5«b <n at Setragte bcti 
reenUge €»impei&eb og tatfelue ^clflanb/ bcr 



Ito 



1^ 



sill fttt S)U/ $ucrbftn tl ^ac ^e(, ^tflfcrtn j }f| t«rbiiri(> tMl|l^eb( 09 ferftijibfbe. i 



Jl«tt5eE til, ^8 55aruet/* — ''J&iJor |at SBarnet 
rflrter— fpurjtc ifj. .'"^er, IDu! jcft ^At 
iWS^t btmtS&axWtt, esX^gn^lb og ieg ffiftel 
buSlfS til at vfftc f}t^ bttJ" *M9t)orIdngt rr bin 
Sctber^ (Saart (erfra ;^^ Stagn^iib?'* fpurgte )€g. 
''€n $a(v1SRii(/ og ©utcormbav en hi<i>!}2i(l fu 
fir J^jcm.*' %aattxnt flisbe neb ovf c mine SUn:. 
ter. 3€g grcb ©ornet, rdfte meg 09 fagbc: 
^%attet ^eb^SbJBtnl bet ffat oof Jblive gobcr* 
Unber enstlclifte ^obd^elfcr bragte je^ ^et faa; 
Dibt/ at be ta^be bere^^fjorbn^.i mine ^^ornber. 
^A IDasen brab freni/ vare di veb SaberenI 
Aaarb' 3^B l<>^ ®utrmn ffjtilc ^g mebS&amet 
I Sabcn ; Stagn^iib fnf 3 ftg inb , Cj| Jf g git dene 
frenu ilStne ^tin i90fKebe ^^ot , cs ^an tog 
ineb jtfienf^nlidOUrbe iroob tnig 09 f^tte mig inb 
i SlDftuen. 0om^f en ^(rnbeife f^rte' jeg 
,Camtal^ paa S^c^elbretS ^Qaarb^cb/ og fortalte 
%%9V oa ^ait6 JCone om^^ilip of ^panicn/^jn 
b^ja^feau og ^Uxt. 5Da berc« See Uagelfe vac 
v^ttn^ gif jeg nermere/ og fammenfatte ftlv en 



brafi^an i®raab 09 fagbe: ®ub foriabi mi 
fom jeg flit vtt fetlo^e! i^vor et n<^n^ilbT 
Og Stagn^lb f om, otfrmere 5D0ben enb iivt 
0S ^tttt favnebe ^an« ito«e og ftrafre )amcf 
be gac fplbebc «Qenbet Imob ^ant/ ea ^ 
reifke ^nbe^ tagbe ^nbe 1 O^oberenl HtfA 
^9 f*9bf : S>tt ^at baattt ^enbe «nbec ft 
Sivgjtrb, 5Du^arlibt ftc ^nbc; for^u^ 
^t til mig,. 

S>a (albtt jeg i>aA®atlorm , tg to 
«|i{n S^^ventning tilgav han ^am flrar* "S 
^ar jeg i!fe faameget at fotlabe/^ fagbe be< 
"men ^un — ^un^ioibfte beg — ti^T 'laj 
^a» til, /'Inb bet n*tt virte'gobtr^ ^ 

:3eg vilbe reife; men 5Dh fan let teni 
at jeg maatie opocbie ISr^flupj^etr ^sz^t H 
<parret i^itt, og ^tax betpaa b^&tc^ %artietC«i 
Hue, f fter mit 9la»tt, ifjelgc Zf^oxi ejcn^Eifl 
Ulic ere glabe, og jeg—Jeg ftnbige <B{enaeJf<- 
(laaec ^ct fom en 9ngel imeUtm bem/ ii 
»el, min Cen! Smorgen teifer feg fra^ti 



J^lfiorie, fom nar({en i Set eg 3(lt Ugnebe Siagm ^tebeng, ^empeU -; ®ub ] velftgne biifc jfl 



^{(bC* %t)ov blcD ^^tligen opmftrffom. S)a tog 
jeg ^norro og ^ibelen neb af isptben, lagbe 
bem paa ©ovbet og pjgbe: ^'^Dcr, 5^or,^.er 
S&ogcn, fom lo^rev cm bin ^ongeflorgt; men f^tx 
ligger S}txxtni Orb, fom larrec, at vi ere aOe (ige 
^or©u^. ©en Iffrcr S)bmpg(|cb og^^orfonlig; 
r^cb, ©arml^jertlgbeb 03 ^jofrlig^eb,— og ber, (jeg 
l0h ub, 09 var fom en^iil tilbage meb S&arnet)/ 
itx ligger bin ©atterg $&arn paa en ^lemmebg 
^nne, og bebec vcb mig, atSDo ei pil for(iobe bit 

s&iobr 

(£n bs!^el:g ^U(j^tb o'^crtraf %^or^ 3(a< 
f^'ii/ og 5to»en fan? ^alv afmorgtig neb paa 
&m^Ul\. ^Ti<\\ i^i (lanbfebe iiU^ U^ bcib. 



^enneffer! 



CarU 



3 bag, ©0nbaa, - 

»r«bifer: i ©ct Jrc Ifer* Airff : (^0ime8ff) %" 

(5anbit.t:f)ee!.«a$: igger* jlirfe: VaflotAjerf^ 

Suatbwfer^'^irfe: ^oftor^cung^; —■ " ^.^ 

9i\)f« fri ©acditntioii f)o« Overc^intrg @^en« iVti 

ninoetii (Uftbe 9^o. 192. " ."'.,. 

ojjferiT bf t bramntij!^ ScVab i 'ClpfKama : ?9PW 

*»J&an^arrm9MfrtflevfAnc,* oq gomeWfit : **»? 

i wiirm« €lc<itffab/» nl »eb>e for be te 

tBuletter f ttae« «eb 3nbgangen, fom aabnrt aI± 



3tnmelbte Meifenbe. 

• Ibcn isbe '^an. : Witmcfrer ^nubfen me b ® 
fro Janbft, ^o6 (5arft«\»en; ^Idbftme C W9M 
fro X>rammeii, bo* Otefr »utcnfd;Fiu Deii i ebf > 
g&n?attet glmcfen, frtt glb^oolb, hc6 gHcentcr j;j 

Sejirrf oft ontom ben libe 3an« Al. 10 f. SP? 



'Morgenbladetst forste sBstetlske sendavanummar for I8I9. 

bladets farste aargang, indeholdende begyndelsen og sltttningen af cLureii*, national fortaiUing af 

Maurits Hansen, sondagsnumrenes redaktsr. 



Maurits Hansen. 



55 



han udnccvnt til bestyrer af Kongsberg kommunale middelskole, og 
som saadan d0de han den i6de mai 1842. Gang paa gang S0gte 
han sig bort fra Kongsberg, men blev stadig forbigaaet. Et af sine 
sidste fors0g i den retning foretog han i 1840, da en lektorpost i 
filosoB skulde oprettes ved universitetet. Welhaven fik lektoratet, 
skj0ndt han heller ikke havde andet end literaere fortjenester at 
paaberaabe sig. «F0lelsen af at vxre ufortjent tilsidesat tjente vis- 
seligen ikke lidet til at forbitre og forkorte den virksomme og due- 
lige Mands Liv,» skrev hans biograf Christian Monsen nogle aar 
efter hans d0d. Men det har vel sqarere vaeret overanstraengelse, 
der har svskket hans modstandskraft saaledes, at han hurtig maatte 
bukke under, da sygdom angreb ham. Han synes nemlig at have 
arbeidet omtrent som to almindelige mennesker tilsammen. F0rst 
havde han den opslidende skolegjeming, der lagde beslag paa den 
bedste del af hans dag. Demaest skrev og udgav han en hel maengde 
skoleb0ger af de mest forskjellige slags, latinske skoleleksika og 
laBreb0ger i historie og geografi, norske, franske og latinske gram- 
matiker, fremmedordb0ger og laeseb0ger, skoleudgaver af romerske 
forfattere med anmaerkninger og «Veiledning til Brevstil for unge 
Fruentimmer*. Og endelig udfoldede han som novelleforfatter en 
produktivitet, der ved sit omfang den dag idag er uden sidestykke 
i vor literatur. Til de fleste af datidens blade og tidsskrifter leve- 
rede han bidrag, til <Morgenbladet», «Hermoder», «Den norske Huus- 
ven», hvis udgiver han selv var, til <Bien», «Norske Laesefrugter», 
«Ny Hermoder», SkillingMagazinet», «Den Constitutionelle* o. s. v. 
o. s. V. Han udgav ugeblade, b0rneblade og literaere nytaarsgaver, 
snart alene, snart i faellesskab med andre; han besorgede oversaet- 
telser og leverede tekst til billeder, han forfattede digte og fabler, 
fortaellinger og skuespil, 0sterlandske fanta.sier og tyske ridder- 
romaner, historiske fortaellinger og fortaellinger af samtidens liv, pyn- 
telige idyller og haarreisende forbr>'derhistorier. I meget af denne 
produktion er der ikke anden livsnerve end nervus rerum^ pengene, 
som denne nerve heder uden romersk omskrivning. 

For at kunne klare alt dette, og for saa hurtig som muligt at 
kunne faa de smaasummer, som forlaeggerne dengang udbetalte i 
honorarer, var han n0dt til at lade arbeidet gaa rask fra haanden. 
Han arbeidede altid let; men masseproduktionen tvang ham ofte til 



56 



Farste tidsnim 1814 — 1830. 



at arbeide skJ0desl0st. Han lagde en plan, som han skitserede i 
faa ord, og saa gik han oieblikkelig ivei med den endelige udarbei- 
delse; kun yderst sjelden havde han tid til at renskrive manuskrip- 
tet, end sige til at skrive det om; ofte gik de forste kapitler i tryk- 
keriet, for de folgende var paabegyndt. Undertiden haendte det, at 
fortaellingen holdt paa at blive storre, end udgiveren onskede det; 
et saadant hensyn maatte man boie sig for — og han boiede sig. 
Saaledes skulde fortaellingen «Moderen)> — der skildrer Kristiania- 



^ i i t n i n Q c t 



St. G. ^ttnfcn. 



C(«ailr»r 1825. 



(•rftc tttl 



Stilt »f X %. ^cri. 
1826. 



titn focfntf ^taaa og ^intct SiUc 

"(^ipit tor, irimi a ab Bam, 
Oa alter Ma flMn* ZuttlttmumI 
9m^ •■ laf M ^tlt Mb triobr Xm 
0| MM ■*• i lii apiM OrMwf 

«!« alt tmt, «« «M» itctft Ms 
WtttH «f air «Mrai4 ■^MlitWUtr* — 

B$M|ini, VirtR, fm (u n»n(t§ 
Owici eakgt mm %M( IMcc 



Vt«tfr, ^T, |MC w 


^nu^¥f 


Qwi^fTf aifiit ba 0fsWi ^fT |M fiiiiiil 


.^«fb ta trt pa« t«a< e«i«, ta •< 


Samtc af Jtirt Wn 


tmmSMUt. 


9lt/MMin,famLtau. 


Hce. « 



Tltelslde 09 f0r9te tekstslde af Maurits Hansens «DIgtnlnger«. 



forhold i slutningen af forrige aarhundrede med Bernt Anker som 
hovedfigur — efter planen bestaa af tre dele. Men da «Biens» ud- 
giver havde faaet forste del, skrev han til forfatteren, at mer end 
dobbelt saa stor som det modtagne manuskript maatte fortaellingen 
under ingen omstaendigheder blive. Maurits Hansen strog uden 
videre en streg over planen til anden del og skrev bare tredie. 
Anden del blev aldrig skrevet. Da Welhaven anmeldte fortaellingen 
i fVidar», fandt han, som rimeligt kunde vaere, at begyndelsen og 
slutningen ikke hang videre godt sammen. 

Til hvilke sluskefeil dette hastvaerksarbeide kunde fore, er der 



Maurits Hansen. ty 

fuldt op af eksempler paa i bans noveller. Her blot et. I femte 
kapitel af «Eventyret ved Rigsgraendsen* fortaelles der, at fra Ragn- 
hild, der var kommen til Willers, havde Leiner af og til breve; 
to kapitler senere heder det derimod, at Ragnhild siden ankomsten 
hos Wilier efter Leiners egen bestemmelse ikke havde skrevet ham 
til, da han slet ikke vilde lade nogen maerke det tidligere bekjendt- 
slcab. Man skulde naesten tro, at forfatteren ikke har kunnet afse 
tid til en omhyggelig gjennemlaesning af manuskriptet engang. Saa- 
danne og lignende feil findes der fuldt op af i Hansen's arbeider. 
Traade slynges, som han siden glemmer at l0se, muligheder for- 
beredes, som han bagefter ikke faar tid til at gjennemfore, knuder 
overhugges istedetfor at oploses, de samme motiver benyttes fra 
fortaelling til fortaelling, ofte endog flere gange i samme fortaelling 
0. s. v., o. s. v. Altsammen er hastvaerkets maerker, feil, som kunde 
vaeret undgaaet, hvis forfatteren bare havde havt lidt bedre tid og 
lidt mere mynt 

Smaastadsforholdene i forening med de trange kaar, hvorunder 
Maurits Hansen levede, foraarsagede, at det omraade, hvorfra han 
kunde hente virkelighedsindtryk til sine fortaellinger, var temmelig 
snevert og under ingen omstaendigheder stort og rigt nok til at 
kunne underholde en saa omfangsrig produktion. Folgen var, at hvor 
virkelighedsindtrykkene slap op, var han nodt til at tage sin tilflugt 
til sin laesning. Han skrev ikke bare fortaellinger paa egne iagttagelser 
og oplevelser, han skrev ogsaa fortaellinger paa andres fortaellinger. 

Her var hans gamle venner de tyske romantikere ham til stor 
nytte — eller skade^ eftersom man tager det, enten fra et 0kono- 
misk eller fra et literaert standpunkt. 

I det davaerende Tysklands fortaellende literatur var der tre 
hovedretninger, som alle fandt en efterligner i Maurits Hansen. 
Den ene var udgaaet fra Goethes ungdomsarbeide, skuespillet «Gotz 
von Berlichingen», hvis friske og kraftige skildring af middelalderens 
tyske ridderliv fremkaldte en hel flom af fortaellinger, der for- 
herligede ridderliv og middelalder. Den anden retning udgik fra 
Schiller's sentimentalt revolutionaere «Die «Rauber», der bragte en 
hel hajrskare af poetiske r0vere og romantiske forbrydere til at bryde 
ind i literaturen. Hvad Goethe og Schiller i sin gjaerende ung- 
domstid havde slynget ud, gik som ridder- og roverromantik igjen 



^8 F0rste tidsrum 1 8 14— 1830. 

hos romantikerne i overdrevne, fordreiede og karikerede skikkeiser. 
— Endelig havde den vaagnende tyske nationalf0lelse udviklet en 
begeistring for den germaniske oldtid, der fik luft i urgermaniske 
dramer og i romantiserede fremstillinger af den nordiske sagatid. 

Ridderromantik, roverromantik, sagaromantik — med disse tre 
ord er trefjerdedele af Maurits Hansen's novellistiske forfatterskab 
betegnet. 

Til disse kategorier borer forst og fremst bans historiske rc- 
maner og noveller, der allesammen er lavede efter den tyske opskrift. 
Istedetfor at va;re forstebaandsarbeider, fremgaaede af personligt, 
paa studier bygget kjendskab til den skildrede tid, er de literaere 
andenbaandsfrembringelser og intet videre. 

Herhen borer ogsaa arbeider som «Caecilias Sagat, « Hildas 
Saga». Disse sagaer bar intetsombelst uden navnet tilfaelles med de 
virkelige sdgaer; de er ligesaa lidt efterkommere af Suhms nordiske 
fortaillinger fra forrige aarbundrede, skjondt noget saadant virkelig 
bar vaeret paastaaet. Det er FouQufe's sagafortaellinger, som har 
vaeret forbilledet. Fra Tyskland forskrev Hansen de nodvendige 
kvantiteter affektation og svulst, naar ban skulde vaere oldnorsk. 

Til de samme kategorier borer demaest alle de noveller, som 
bebandler udenlandske emner — og deres tal er temmelig stort. 
Ligesom paa de tyske romantikere ovede Alpeme med sine ridder- 
borge qn saeregen tiltraekning paa Maurits Hansen ; ber faerdes ban 
ofte i fantasien. Fra dette centrum foretager ban streiftog ind i 
alle de omliggende lande, Frankrig, Spanien, Italien, 0sterrig, Tysk- 
land. Ikke et eneste af disse lande kjendte ban af selvsyn. Ori- 
ginale fortaellinger byggede paa selvstaendige iagttagelser kunde der 
selvfolgelig ber slet ikke blive tale om. Det kunde umuligt blive 
andet end geografidigtning og reminiscensfrembringelser. 

Med alle disse bunker af gammelt papir bar literaturbistorien 
intet andet at gjore end at fore dem tilbogs og saa lade dem synke 
tilbage igjen i den forglemmelse, bvori de allerede laenge bar bvilet. 

Tilbage har vi saa do fortaellinger af Maurits Hansen, der fore j 
gaar berbjemme i Norge i bans samtid eller i den naermeste fortid. 
«Lad mig nu se, Du giver os mange originale Fortaellinger og No- 
veller; for Tydsk kunne vi selv laese,> siger en af personerne i «No- 
vellen* til forfatteren. Det bar sandsynligvis vaeret en lignende 



Maurits Hansen. 



59 



tanke, der fra forst af har bragt Maurits Hansen til at fatte det 
ligesaa kjaekke som fortjenstfulde forsxt at behandle emner fra sin 
^en samtid i fortaellende form. 

Det er ingen tvivl om, at Maurits Hansen besad adskillige 
betingelser for at kunAe lose den opgave, han her havde stillet sig. 
I'^erst og fremst besad han et skarpt, om ikke just saa saerdeles 
dybttraengende blik for karaktereiendommeligheder og en utvivlsoni 
evne for virkelig karakteristik, d. v. s. det slags karakteristik, som 
lader personerne ubevidst karakterisere sig selv gjennem sine ord 
og sine handlinger i modsaetning til det slags udenpaahxngt 
karakteristik, hvor forfatteren fortaeller Iseseren, hvorledes perso- 
nerne er, istedetfor at vise ham det. Dern«est besad han en ikke 
ringe evne til at kunne give et levende billede af omgivelserne; 
baade tidens og stedets kolorit forstod han at laegge over sine 
skiidringer. Naar han havde tid lil det, kunde han baade laegge 
og gjennemfore en fast plan, og han forstod den kunst at lade 
handlingen stige lidt efter lidt, saaledes at interessen vedligeholdtes. 
Og endelig kunde han, indenfor visse grjenser, skrive en dialog, 
der baade var livlig og naturlig. I denne henseende staar han hoit 
over dramatikeren Bjerregaard, og der findes samtaler hist og her 
i hans fortaellinger saa raske og naturlige i sin dagligdagshed, at 
man ikke finder noget sidestykke til dem i vor literatur, for man 
kommer til Ibsen's og Bj0rnson's moderne dramer. 

Alt dette bragte han med over paa den hjemlige fortaellings 
omraade. 

Men ulykkeligvis tog han ogsaa en hel del romantisk og roman- 
agtigt skrammel med, som efter hans og tidens smag horte med 
til en interessant fortaelling. Dette skrammel har vistnok bidraget 
meget til at gjore hans fortaellinger yndede i samtiden; men det har 
svaekket deres levedygtighed, saa de temmelig hurtig kom til at 
virke gammeldags og usmagelig paa efterslaegten. 

Over en af sine bedste fortaellinger satte han som motto Jean 
Paul's ord: «Es ist im Inneren des alltaglichen Lebens so alltaglich 
mcht». Naar han bare vilde have forstaaet dette motto rigtig og 
for alvor gjort det til sit literare program! Men ulykken var, at 
det gjorde han ikke. Istedetfor at S0ge de virkelige poetiske vaer- 
dier i hverdagslivets indre noiede han sig altfor ofte med forsog 



()^) Forste tidsnim 1814— 1830. 

j>aa at gjore dets ydre interessant og faengslende ved hjaelp af 
uUenpaahsengt romantisk theaterflitter. Det hverdagslige liv, sotn 
Jkan Paul havde talt om, var og blev ham igrunden altfor hver- 
(lagsligt; det var ham hverken «sp;endende» nok eller poetisk nok, 
fur det fik pailletterne paa. Og saa stasede han da sine nationale 
fortaellinger op med norske r0verbander, med elegante bedaarende 
smuglere og sj0r0vere, med rovede born og forbyttede bom, med 
en mangfoldighed af miner og grotter og hemmelige skjuiesteder, 
hvor underlige ting foregaar, med mystiske forsvindinger og ligesaa 
mystiske gjenfindelser, med interessante personligheder, der gik om- 
kring og var gaadefulde og handlede gaadefuldt gjennem lange for- 
taellinger, indtil den meget simple losning af gaaden endelig med- 
deltes paa de sidste sider, og med en maengde andre rekvisiter fra 
romantikens theatermagazin — saaledes, at hvis halvparten af dette 
apparat virkelig havde tilhort det norske hverdagsliv, da maatte 
Norge dengang have vaeret et komplet romantisk pulterkammer. 

Og dertil kommer endnu en egenskab, der gJ0r disse fortaellinger 
fremmede for efterslaegten. Jo kunstigere han kunde slynge hand- 
lingens traade i sine noveller, og jo flere traade han kunde flette i 
hinanden, desto bedre troede han, at novellen var. Naar han kunde 
begynde at spinde traadene fra fire-fem forskjellige kanter, knytte 
dem sammen om et midtpunkt og saa oplose det hele med en liden 
taskenspilleragtig knaldeffekt, saa var han fomoiet, og jo mere over- 
raskende denne knaldeffekt kom, desto praegtigere var det. Kom- 
positionens naturlighed og klarhed, den jaevne uafbmdte stigning, 
ja selv sandsynligheden ofrede han for de kunstig slyngede traades 
skyld. Det er en foraeldet kompositionsmaade, der forlaengst er op- 
givet; men i Maurits Hansen's tid havde den endnu adskillige til- 
haengere — dog ikke mange, der i dette stykke gik til den yderlig- 
hed som han. Selv i hans bedste fortaellinger er dette til en vis 
grad tilfaeldet. 

Man kan f. eks. tage «Cicisbeatet» for sig, en af de fortaellinger, 
som fortjener at saettes hoiest blandt hans arbeider. Den egentlige 
kjaerae i denne fortaelling er fortraeffelig, og hvis man vilde lade den 
fremtraede uden appendix, vilde den virke som et stykke udmaerket 
kunst, der den dag idag vilde staa sin prove med glans. Heltinden 
er datter af en gjaestgiverske paa Kongsberg; hun forlover sig og 



Maurits Hansen. 6 1 

gifter sig med en aeldre enkemand, der er funktionaer ved solv- 
vaerket. En ung, lidt lapset tilreisende, fortaellingens jeg, der er 
langt ude beslaegtet med hendes forlovede, er hendes kavaller paa 
et bal, viser hende opmaerksomhed efter hendes egen anmodning og 
gJ0r hende derigjennem «salon{ahig» i bergstadens bureaukratiske 
cirkler, hvad hun, datteren af gjasstgivermadamen, tidligere ikke har 
vaeret. De bliver venner og fortrolige ; efter hendes giftermaal kom- 
mer han ofte i hendes hus, giver hende gode raad og soger at tale 
hende til fomuft, naar stridighedeme mellem hende og hendes lille 
pleies0n antager en altfor heftig karakter. Efter en voldsom scene 
med gutten har hun en kold vinteraften lukket ham inde i vedboden, 
da husvennen kommer for at hente hende til et bal. ^Egtemanden 
er optaget af sine forretninger og drager fra kontoret direkte i sel- 
skabet. Hun er straalende deilig, som hun staar der balklaedt og 
udover vaertindens pligter mod den forfrosne ven. Han fortaeller 
hende, at han maa reise bort paa ubestemmelig tid, og saa gjennera- 
bryder den laenge opdaemmede kjaerlighed daemningen. «Den foran 
Vinduerne fremkjorte Hest vakte mig forst til Besindelse, og jeg 
slog Reiset0iet om rain blussende Elskede og forte hende ud i 

• 

Slaeden». Naeste morgen reiser han. Da han er paa tilbageveien, 
faar han en billet, hvori hun beder ham aldrig ops0ge hende mere. 
Forklaringen faar han siden; den lille gut i vedskjulet havde hun 
glemt i sin elskovsrus ; han tilbringer den kolde vinternat i sin arrest ; 
om morgenen, da han savnes og hun erindrer scenen fra den fore- 
gaaende aften, finder man ham ihjelfrossen. — Alt dette er udmaerket 
fortalt og kan den dag idag laeses med naesten ublandet fomoielse. 
Livet i den gamle bergstad er skildret saaledes, at man ser det; 
den gamle godmodige aegtemand, den unge hustru, den elegante 
ven, alle er fortraeffelig karakteriserede med smaa midler, og selve 
handlingen udvikler sig simpelt og naturlig bort mod den dobbelte 
katastrofe, baade den erotiske og den tragiske. En nyere novelle- 
forfatter vilde have forberedt den sidste noget anderledes; men for- 
0vrigt vilde han have lagt sin pen bort, idet han i det store og hele 
var tilfreds med sit arbeide. Men Maurits Hansen laegger ikke sin 
pen bort. Er der da mere? Jo, der er; ellers vilde det ikke vaere 
nogen novelle efter Maurits Hansen's mening. Forst er der en 
laog indledning. Den forhenvaerende cicisbeo er bleven en gammel 



62 Forsie tidsrum 1814 — 1830. 

ungkarl; han er reist til Drammen for at mode sin pleieson^ 
fattigmandsbarn, som han har adopteret og givet en udnicerket 
dannelse for derigjennem at lette sin betyngede samvittighed 
smule. Mens han paa et hotel venter pleiesonnens ankomst, tra 
han rent tilfaeldig to gamle skolekamerater, en maegler og en pi 
De gamle kamerater slaar sine pjalter sammen, spiser, dril 
vr0vler, siger mere eller raindre slette vittigheder, minder hinai 
om gamle skolehistorier o. s. v., o. s. v. Det er altsammen vc 
livfuldt skildret, men sammenhaengen mellem dette og cicisbe 
Ja, det er endnu Maurits Hansen's hemmelighed — og den sU 
han ikke saa let fra sig. Den ventede pleieson kommer og vise 
som et praegtigt ungt menneske i alle dele ; men da de gamle h 
foreslaar ham at tilbringe aftenen i deres selskab, begynder han ] 
selig at rykke i sit uhrkjede og faa det travelt. Ombord er d« 
syg ven, en englaender, som han absolut maa se til og vaage he 
et antydet motiv, som forfatteren siden fuldstaendig glemmer, og 
derfor bliver staaende ubenyttet. Den unge mand forsvinder. 
laeser den forhenvaerende cicisbeo op et af ham forfattet manusl 
der indeholder hele den for refererede historie om cicisbeatet 
Kongsberg. Og saa kommer rosinen i polsen. Naiste morgen 1 
mer praesten ind til sin gamle ven og fortaeller ham, at han 1 
har staaet ved en gammel kvindes dodsleie, og hun har be 
ham, at hun i sin tid havde en gut til forpleining paa fattigvaes< 
bekostning. Denne gut dode, men tjenestepigen hos en vis 1 
vaerksfunktionaer paa Kongsberg skaffede hende istedet en a 
liden gut, der var romt hjemmefra. Denne gut er naturligvis 
formentlig ihjelfrosne, og selvfolgelig viser det sig ogsaa at * 
den samme, som senere er bleven pleieson af bans pleiemc 
cicisbeo. Besog hos den aeldede og nedboiede pleiemoder. j 
kjendelse, fryd, lykke og glaede. Saa er endelig Maurits Ha 
fnerdig og slutter sin fortaiUing. 

Jog har refereret «Cicisbeatet> saa vidtloftig for at give laeS 
et levende indtryk af, hvorledes Maurits Hansen «lavede^ 
noveller, hvorledes det aegte og det uaegte, det, som var iagtt 
og det, som bare var tillaest, digteren og rutineforfatteren gik h 
i haand gjennem bans produktion. Hoiere end til «Cioisbei 
naaede han aldrig ; i regelen naaede han ikke saa hoit engang. 



^ 



A^ ^mp^cyJ- nrt^.^ 4Cit^^ /^ 

■U',^ Of^tX ^^9^ M/U^V^^y'rv<^ 

Qj^tFT'v^ J^^^^ru j^^^,c^ /^/ic*t<i 










t/t ^ A^ A^"^ ^ A9^e^ /^ipi^ y /t4U 0^'^^^' 



'sU 





t/fie'^ } 







*^. 






b«^ 







1 ITft^ 



i 



I 

I 



I 



Maurits Hansen. 6? 

har han blandt andet den store fordel, at han ikke indlader sig paa 
at skildre fuldstxndig xdle mennesker. Naar han vover sig ud paa 
den galei, bliver han ligefrem utaaleiig. Man behover bare at Ifese 
•De trc Cousiner* og specielt Ifegge mccrke til Juliane Dahl i denne for- 
taeiling. Dette n[i0nster paa en tedel sjjel og en «gentil» verdensdame 
taler, som om hun nedstammede i lige Hnje fra Else Skolemesters I 
<Barselstuen>. Hun kunde for den sags skyld gjerne vEcret taget lige ud 
af Mal'rits Hansen's iVeiledning til Brevstll for unge Kruentimmer». 

Heldigst har han maaske v^ret i enkelte af sine sraaafortiel linger, 
Der er med rette bleven indvendt meget mod «Luren»; men den 
lille fortielling var dog absolut et gjennembrud for sin tid ; en idyl som 
•Lille Alvilde' har endnu bevaret sin tiltra;kning, 
og ingen vil naegte, at der er en uhyggelig 
kraft i de fremstillingerafvanvidet, som ban har 
leveret i * Den gale Christians og«Contravisiten». 

Og ved siden heraf forekommer der hist 
og her i bans norske fortaellinger sniaa perler 
af gammeldags fortxllekunst. I disse spredte 
partier har man billeder af datidens Noi^e, af 
menneskenes taenkemaade og folelsesliv, af dan- 
nelsestrinnet og tonen, af konversationen ' og 
selskabslivct, af livsvilkaar og livsvaner, hele 
dette lime og afsta^ngte liv, som levedes i da- 
tidens norske smaabyer. Ved at gjennemlaese 
Maurits Hansen's noveller kan man sanke 
sammen et stykke norsk kulturhistorie, som lion.) 

altid vil bevare sin interesse. 

Hvad der gjor ham til den mest fremragende af tidsalderens 
forfattere er ikke blot bans utvivlsomme overlegenhed fra begavel- 
sens side, men fsrst og sidst den omstsendighed, at han trods alle 
romantiske griller har Ifert os mere om sin samtid end alle tidens 
andre forfattere tilsammen. 




M«url» Hai 
gravm»l« paa 
Kongaberg, 



Maurits Hansen's tNoveller og Fortsellingeru blev efter bans 
dod samlede og udgivne af C. N. Schwach i otte tsettrykte bind 
(Christiania 1853 — 58). Et udva% i et bind udkom i 1882 i Kristi- 
ania, besorget af Henrik J*cer, der indledede samlingen med en 



6^ Forste tidsrum 1814 — 1830. 

kort karakteristik, hvoraf et par punkter ovenfor er benyttet. Hans 
biografi leverede Christian Monsen i cMaerkelige Nordmaend», II, 
side 2 — 16. Den blev senere optrykt i slutningen af ottende bind 
af de samlede noveller. En kort, men traeffende karakteristik af 
Maurits Hansen's forfattervirksomhed findes i L. Dietrichson's 
«Omrids af den norske Poesis Histories, II, side 25 — 36. 



H. A. Bjcr- I «PastelmaIeriet» bar Maurits Hansen skildret sine venner 
rcgaard. 5^^^^^^ Qg Bjerregaard Under navn af prokurator Steimann og 
audit0r Bastrup. Den sidste skildres som «en temmelig h0J, slank 
Figur, med et skjont ApoUoansigt. Ravnsorte Lokker rullede ned 
over den hoje Pande; et flammende Falkeblik heftede sig, let affi- 
ceret, paa enhver skjon Gjenstand. Hans Stemme var kort, tor og 
Sproget mere livligt og korrekt, end skjont. — Det var bans Caprice 
at frembringe og lose Dissonancer i Musikkens som i Conversatio- 
nens Verden. Foruden en Brillant-Ring paa den midterste Finger 
udmaerkede Intet bans temmelig skjodeslose Paaklaedning.» Hans 
maade at tale paa karakteriseres gjennem folgende beskrivelse af en 
reise til Kristiania, som forfatteren laegger i bans mund: «Til den 
Jammer at aelte igjennem den ensformigt pladskende Sole, kom endnu, 
at Regnskur afloste Regnskur, at Gjestgiveren paa Trygstad var 
grov, — at jeg ikke kunde faa drikkeligt Vand paa Mo, — at jeg 
maatte vente paa Skrimstad i tre Timer efter Skyds og imidlertid 
bolde til i en Svinesti af en Stue bos en fuld So af en Kjaerling, — 
at jeg fik en lam Hest og en dov Skydskarl paa Grorud, og tilsidst, 
at der var ildlost i en Ronne i Lakkegaden, da jeg kom forbi, bvor- 
ved jeg naer slet ikke var kommen forbi. t 

Paa to fremtraedende egenskaber bos Bjerregaard bar Maurits 
Hansen ber taget sigte: paa den ene side bans store omfindtligbed 
for alt, som vaekker aergrelse; paa den anden side bans sans for 
alt, som kan vaekke latter. Den forste af disse egenskaber ovede 
en stor indflydelse paa bans skjaibne som menneske; den anden 
skyldes det udelukkende, at ban endnu mindes som forfatter. 

Henrik Anker Bjerregaard var et aar aeldre end Schwach og 
to aar aeldre end Maurits Hansen. Han fodtes i samme bygd 
som den forste og dode samme aar som den anden af disse sine 



H, A, Bjerregaard. 



6s 



literare stalbrodre Faderen var rcgimentskvarterrnester og boede 
i Ringsaker, hvor den vordende digter blev fodt den iste januar 
'792. Efterat regimentskvartermesteren var bleven sorenskriver i 
Nordre Gudbrandsdalen, flyttede familjen til Vaage, og her, i Ed- 
'VARD Storu's og JoHAN S1-0RU Munch's Isdebygd, laerte «Fjeld- 
'ven^TCtsi forfetter det norske hsifjeldsliv at kjende. Dybt og 




in<}erltg biev dette kjendskab ikke; men han tog dog med sig 
hjemmcfra et levende indtryk af sprogets malmrige kraft og af hoi- 
fjeldsnaturens og Scetervangens poesi — ellers havde han ikke kunnet 
skrive tAagots fjeldsang*. 

Fra Kristiania kathedralskole blev han i 1809 dJmitteret til 
Kjfibenhavns universitet, hvor han studerede jus, indtil begivenhedeme 
i 1814 kaldte ham hjem til Norge. En del af de digte, som Schwach 
meddeler i sit udvalg af bans *Digtninger», er skrevet, medens han 

i — ni. nonk litcnlurhiitoiic. I[. 



^ Ferste tidsnim i8 14— 1830. 

opholdt sig i KJ0benhavn; men intet blev offentliggjort demede. 
Forste gang, ban fremtraadte for publikum, var i oktober 18 14, da 
ban offentliggjorte en beretning om de fataliteter, der havde medt 
ham og bans reisefireller paa overfarten til Norge. I juni 18 14, da 
krigen med Sverige stod for doren, bavde ban nemlig beskittet at 
vende bjem for at g^a med som friviilig. Sammen med to andre 
studenter og en officer stak ban over fra Jylland i aaben baad^ men 
blev lige under den norske kyst opbragt af en svensk fregat, der 
lod bam og bans kammerater fore til Goteborg som krigsfanger. 
Her blev de underkastet et skarpt forbor, og skjondt de tre af dem 
legitimerede sig som studenter, vilde svenskeme absolut bave det 
til, at de alle var officerer og som saadanne bavde depescber at 
overbringe. Medens krigen varede, blev de sultefodret i et ussel 
bul af et faengsel. Forst efter konventionen paa Moss blev de 
endelig l0sladt og slap bjem — dog ikke forend de paa Fredriks- 
bald bavde opievet nye scener med de svenske autoriteter. Man 
bar ment, at disse forborsscener fra 18 14 bar foresvaevet Bjerre- 
GAARD, da ban skrev den bekjendte forborsscene over de tre studen- 
ter i «FjeIdeventyrets» anden akt, og antagelsen synes ikke urimelig. 
I begge tilfaelde vil jo autoriteterne af al magt tvinge de tre reisende 
studenter til at tilstaa, at de er noget ganske andet end det, de 
giver sig ud for at vaere. 

Da rolige forbold atter var indtraadt, gjenoptog Bjerregaard 
sine juridiske universitetsstudier og afsluttede dem sommeren 181 5 
ved at gaa op til den forste juridiske eksamen, som afboldtes ved 
det norske universitet. I 18 19 blev ban boiesteretsadvokat og var 
resten af sit liv dels knyttet til boiesteret, dels til Akersbus stifts- 
overret. Ved sin dod, der indtraf den jde april 1842, bavde ban 
i fire aar vaeret boiesteretsassessor. 

At ban trods sin tidlige dcd allerede var naaet saa boit paa 
embedsstigen, er saa meget maerkeligere, som ban bele sit liv igjen- 
nem vedblev at vaere en udpraeget fribedsven og oppositionsmand, 
der uden betaenkeligbed stillede sig paa yderste floi i de fleste politiske 
sporgsmaal — en egenskab, der just ikke var skikket til at frem- 
skynde en mands befordring i Karl Jobans regjeringstid. 

Da kongen i begyndelsen af tyveaarene bavde fremsat sine be- 
kjendte grundlovsforslag om indforelse af absolut veto, oprettelse af 






H. A. Bjerregaard. 67 

en norsk adel o. s. v., stiftede saaledes Bjerregaard, i forening med 

et par andre, oppositionsbladet «Patrioten», i hvis redaktion han tog 

aktiv del, indtil storthinget i 1824 havde forkastet kongens forslag. 

Samme aar var han en af de faa embedsmaend, der trods kongens 

mishag vovede at hoitideligholde den ijde mai. Rigtignok havde 

dcD tilstelning, som blev afholdt til aere for dagen paa forlystelses- 

stedet «Punschebollen» ved Kristiania, en privat karakter; men paa 

paa grund af de smaa forholds gjennemsigtighed var det ikke desto 

mindre farligt at deltage i det, og specielt var Bjerregaard's stilling 

udsat, idet han var en af ophavsma^ndene til festen og som saadan 

S0gte audience hos vicekongen nogle timer for dens afholdelse for 

at forklare ham, hvorfor man hoitideligholdt dagen. Det hele l0b 

dog af uden ubehagelige folger hverken for ham eller de 0vrige 

deltagere. Han var en varm beundrer af den i sin tid meget be- 

kjendte oppositionsmand krigsraad Flor og folte sig meget indigneret 

over bans udelukkelse fra storthinget i 1824. Da Flor efter mange 

aars forlob som en affaeldig gammel mand atter fik saede i thinget, 

hyldede Bjerregaard ham nogle faa maaneder for sin dod i et 

langt digt, der viser, at hans gamle sympathi endnu var usvaekket. 

Den almindelige europaeiske reaktion, der udmaerkede tyve- 

aarene, fyldte hans sind med indignation og bedrovelse og inspire- 

rede ham blandt andet til hans digt «Til Friheden* (1823), hvis 

forste vers er et karakteristisk udtryk for de folelser, der beherskede 

alle frihedsvenner under restaurationsperioden: 

cHelUge Frihedl forsvinder dit Aasyn fra Jorden? 

Flygter du fra den fordaervede Slsegt ? 

End det gjenlyder af Kampens forfaerdendc Torden; 

Knustes dit Banner af Vaabnenes Vaegt? 

Folkenes Genius graeder og sukker, 

Her Despotismen at juble i Skye! 

Hellige Frihed I dit Tempel sig lukker. 

Fjernt maa du S0ge bag fraadende Bolger et Ly.» 

At han hilsede begivenhedeme i 1830 med glaede, siger sig 
selv, og specielt fulgte han polakkemes opstand med levende del- 
tagelse. Da opstanden var kuet, indbod han i forening med flere 
meningsfaeller sine landsmaend til at stotte de landflygtige polakker 
med bidrag, en indbydelse, der skal have fundet adskillig tilslutning, 



6g Forste tidsrum 1814—1830. 

og for hvis udbytte den polske nationalkomit^ i Paris kvitterede 
gjennem en takkeskrivelse 

I bans digtning bar de politiske begivenbeder spillet en langt 
st0rre roUe, end man faar indtryk af gjennem de arbeider, der er 
bleven trykt. c Begivenbeder, der saarede bans Folelser for Fribed 
og Ret, bragte bam i Opr0r,» skriver bans ven Schwach i sit for- 
ord til udvalgct af .bans «Digtninger». «I saadan Stemning skrev 
ban Digte, som svulmede af Kraft og Skj0nbed, men som tillige 
stundom indeboldt baarde, tildeels ubillige Yttringer om Personer. 
Saadanne Digte foreviste ban kun sine fortrolige Venner; men deels 
af moralsk Fiinfolelse, deels af Klogskab ofTentliggjorde ban dem 
aldrig.» Schwach tog dem beller ikke med i sin samling, og de 
er senere ikke bleven udgivne, bvad der forsaavidt er grund til at 
beklage, som bans digtning netop paa dette omraade vistnok bar 
sat enkelte af sine kraftigste og betydeligste skud. — 

Ligesom Maurits Hansen debuterede Bjerregaard i «Nor» for 
181 5 med en raekke lyriske digte. Et af dem er en samtale mellem 
Pbyllis og Doris, boldt i den gammeldagse byrdestil med dens for- 
lorne naivetet; et andet er en skildring af vinterens glaeder, skrevet 
i den bredt udmalende idylman^r, som bavde vaeret paa moden i 
forrige aarbundrede, og som baade Maurits Hansen og Schwach 
fors0gte sig i. Et tredie af bans bidrag til iNor* er en drikkevise 
i den gode gamle stil. Et enkelt digt rober i formel benseende en 
smule indflydelse fra OehlenschlAger ; men det er gammel vin paa 
nye flasker. Synderlig lovende var denne debut ikke. 

En fremtrsdende plads pka datidens norske Pamas erobrede 
Bjerregaard sig forst i 1820 ved sin <kronede Nationalsang» «S0n- 
ner af Norge». En bekjendt Kristianiarigmand, grossercr Marcus 
Pl0en, bavde tilstillet «Selskabet for Norges VeU 100 species med 
anmodning om, at man skulde anvende disse penge til en praemie 
for den bedste norske nationalsang. Selskabet modtog pengene og 
indb0d til konkurrance. Der indkom bele 22 €besvarelser» — ikke 
bare 20, som der paastaaes i «Mairkelige Nordmaend», og som 
senere forfattere — selv Halvorsen i « Norsk Forfatterleksikon» — 
bar gjentaget uden at unders0ge sagen. Et af de indleverede digte 
blev dog taget tilbage, (or bed0mmelseskomiteen bavde begyndt 
sin virksombed. Et andet blev ikke optaget i den efter datidens 



H. A. Bjerregaard. 



69 



forhold smukt udstyrede lille bog, hvori de konkurrerende digte 
under faellestitelen iNorraena* blev forelagt publikum i 1821. For- 
uden Bjerregaard var Lyder Sagen, Maurits Hansen, Schwach 









''9 












*f 












> 












m 






V 







If 

3 ^ 






2 


(D 





J 5 




» 


• 


• 

• 

» c 





S 9 




P 

6 

m 


• 


» « 


Q 


2 "B 


•« 

^ 


%A 


m 





»- 


g 




• 


•n 


.a 


10 






e 
c 

« 


P 


• 


t 
£ 


s 

e 








c 

I 

o 
z 



o 



z 

U9 



ft. 
< 



I 

I % 

H 

O 
O 

CO 

OS 
O 



H 

o 

K 
C 

< K 



2 5- 
o S 

o 
o 



f 






og Herman Foss blandt de konkurrerende, medens Johan Storm 
Munch var en af prisdommeme. Med en smule reservation fra be- 
dommelseskoniit^ens side blev Bjerregaard's sang kronet med prisen. 
Det heder nemlig i komit^ens indstilling: cOmendskJ0ndt vi erkjende, 



70 Forste tidsrum 1 8 14— 1830. 

at en Nationalsang, der skal vaere et heelt Folks Losen, og aitsaa 
passe til enhver Tid, og tilfredsstiUe enhver Classe af Borger- 
samfundets Lemmer, er en saare vanskelig, om ikke fast uoploselig 
Opgave, og at et saadant Kvad i det Mindste ei lader sig frem- 
bringe ved nogensomhelst Praemie, meu maae udflyde af den sande 
B^eistrings hellige Kilde, og vaere et lykkeligt 0iebliks frivillige 
Produkt, saa have vi dog seet os befoiet til at tilkjendegive Sangen 
«S0nner af Noi^e> den udsatte Praemie, ingenlunde som om den reali- 
serer vor Ide om en norsk Nationalsang, men fordi den efter vor 
Formening er den mest hensigtssvarende af de over det fremsatte 
Emne fremkomne Prover.i Senere udsatte Marcus Pl0en en lignende 
praemie for den beste melodi til sangen. Denne praemie tilfaldt musik- 
laerer Blom i Drammen for den kjaekke marschmelodi, hvortil «S0nner 
af Norge» senere er bleven sunget ned gjennem tideme, og som 
ingen nordmand kan nynne, uden at i/de mai-tog med klingende 
spil og vaiende faner bliver levende for bans indbildningskrafl. 

Nogen dybere poetisk vaerdi bar «S0nner af Noi^e» ikke. Den 
h0rer til de bedre blandt datidens faedrelandssange, men indtager 
ingenlunde nogen saerstilling imellem dem. Det er de saedvanlige 
tanker, de saedvanlige overgange og de saedvanlige forslidte poetiske 
billeder. Den «kronede> nationalsang er forsaavidt den typiske na- 
tionalsang fra vor f0rste frihedsperiode, som den i et og alt er lavet 
efter datidens gjaengse opskrift. Prisdommerne erklaerede, at de 
forudsaa, «at Kvadet, bar det end seiret i denne Veddestrid, vil 
herefter faa en langt alvorligere Kamp med andre og yngre Br0dre 
at udholde.* I over en menneskealder saa det ud, som om deres 
spaadom ikke skulde gaa i opfyldelse; men da saa «Ja, vi elsker 
dette Landet» var bleven skrevet, maatte Bjerregaard*s sang hurtig 
afgive haederspladsen til Bj0rnson's, skj0ndt der ikke laenger var 
nogen Marcus Pl0en, der stod faerdig til at krone den seirende med 
en hundrededalerseddel. — 

Mellem Bjerregaard's ikke synderlig talrige digte er der ikke 
saa faa romancer. Ogsaa ban bar naturligvis maattet yde sin tribut 
til tidens literare moderetning. Men tributen bar ikke synderlig 
vaerdi. Vistnok synker Bjerregaard aldrig saa dybt, som vi saa 
ScHWACH synke paa romancens omraade ; men ban baever sig heller 
aldrig saa h0it, at ban interesserer. Der er over bans romancer 



H. A. Bjerregaard. 7 1 

udbredt en jsvn pyntelig middelmaadighed, som virker i h0i grad 
tr£ttende paa laeseren. Her er intet af den folkelige romances bevs- 
gede og spsendte foredrag, intet af dens fart og intet af dens fynd, 
intet af dens kraft og intet af dens klang. Selv hvor han rigtig 
skal svinge sig op, gjor han et altfor spagfsrdigt og nogtemt ind- 
tryk som f. eks. i folgende vers af iStormen paa Tinds0e»: 

cSom en Bold tumles Snekken paa Belgen 001, 
Snart i Sky, snart i Afgrund den svaever. 

* 

De Roerfolk skjzelve for Vredens Dom; 
Men Hsenderne folder den Prsest saa from, 
Og beder til Gud, — men ei baver.> 

Den rytter, der rider denne Pegasus, sidder tilhest med galoscher 
paa f0dderne. Og dette gjaelder ikke blot bans enkelte romancer, 
men ogsaa bans romancecyklus « Sigurd Jordsalafar og Blaamaendene 
paa Formentera», et temmelig ubetydeligt fors0g i cHelges* og 
cFrithjofe Sagas» maner. Emnet, som er hentet fra et sted i 
« Sigurd, 0ysteins og Olafs saga», er yderst magert, og Bjerre- 
gaard's fors0g paa at spaekke det med h0iromantiske tilsaetninger 
har ikke gjort det federe. 

I det bele taget savnede Bjerregaard den taendende gnist som 
lyriker; bans versifikation er stiv, bans sprog «mere korrekt end 
skj0nt», som Maurits Hansen sagde. Her er intet malende ord, 
der pludseb'g fremkalder et billede bos laeseren, intet f0lt udtryk 
der vaekker stemning. Det bele er mere logisk end lyrisk. 

Og^aa som novellist bar Bjerregaard fors0gt sig. «Eivind eller 
Skjaldens Indvielse» er et stykke sagaromantik i den vanlige stil, 
hvor det sagamaessige S0ges opnaaet ved en evindelig inverteren af 
sxtningeme og ved en ligesaa evindelig anvendelse af udsmykkende 
biord, f. eks.: «R0d luede Solen paa Ryggen af Aasen i Vesterlide 
i lysen Midsommerqvael; syvfarvede spillede dens Straaler i St0v- 
regnen af den sprudlende Bjergfos* — eller: «Senefuldt strammede 
sig bans Arm, st0ttet paa Jagtspydet; bans Blik, aandfuldt som den 
skjonne Baldurs, stirrede ufravendt paa det saere Straalespil i den 
taette Draabeskye». Som et offer paa et andet af romantikens altre 
har ban skrevet den lille spanske kjarligbedsbistorie «Femando». 
Naar man bar laest den, f0ler man sig fristet til at sige som Ar- 
lequin i Holbergs cDe Usynlige»: «Gid Fanden frie paa Span§k!» 



72 Forste tidsnim 1 814— 1830. 

Endvidere bar ban i fortasllende form bebandlet det sagn, der knytler 
sig til Maristien, uden at det bar lykkedes bam at faa noget interes- 
sant ud af emnet. Og endelig bar ban skrevet en fordringsl0s liden 
fortsUing, «Nordens forening», der bandler om en svensk officer c^ 
en norsk dame, der forelsker sig i binanden under krigen i 1814 og 
gifter sig med binanden, saasnart foreningen bar fjemet alle bindrin- 
ger for deres forbindelse. Naar man laeser disse fortaellinger, faar 
man forst et levende indtryk af, bvilken fremragende plads Maurits 
Hansen paa dette omraade indtog i sin samtid. 

Det var da beller ikke paa det lyriske eller episke, men ude- 
lukkende paa det dramatiske omraade, at Bjerregaard bavde sin 
styrke, og seiv ber bar ban kun eh eneste gang gjort et beldigt greb. 

Hans f0rste fors0g som dramatisk forfatter var et lidet festspil 
«Holbergs Minde», opfort af det dramatiske selskab i Kristiania ved 
Holbergs jubilaeum som iystspildigter den 24de november 1822. 
For samme selskab skrev ban sit lille efterspil cSkuespilleme i 
Negbg^e», og paa Kristiania tbeater opfortes i 1827 bans «Folke- 
festen den I7de Mai», en dramatiseret prolog med sang og dans. 
Alt dette er leiligbedsarbeider — og intet videre. 

Af selvstaendige dramatiske arbeider bar ban leveret fire, nem- 
lig cFjeldeventyret* (1824), « Clara eller Uskyldigbedens Magt, Skue- 
spil i een Act» (1827), «Magnus Barfods Sonner, bistorisk Skuespil 
i tre Acter> (1830) og cKrydsbetjenten, Vaudeville 1 to Acter», der 
f0rst blev offentliggjort efter bans d0d og i 1852 blev opf0rt forste 
gang ved cDet norske Tbeaters» aabningsforestilling. 

«Clara eller Uskyldigbedens Magt» er et stykke dramatiseret 
ridder- og r0verromantik i femfodede jamber. En ung ridderfr0ken 
bar forelsket sig i en af sin faders borgsvende og som bans bustru 
flygtet med bam ud i en ensom skovegn, bvor de med sin datter, 
Clara, lever et lykkeligt liv i den saa meget priste landlige n0isom- 
bed. Trods sin romantik moraliserer den forbenvaerende ridderfr0ken 
som en filosof fra det attende aarbundrede: 

cOg troer du ikke, denne simple Dragt, 
Som selv jeg virked, er mig kjaerere 
End Silken, der omsnoede Bamets Midie? 
At sodere jeg paa det haarde Leie 
Nu slumrer efter Dagens Arbeids Lyst, 
End da, kun tract af Lediggang, jeg strakte 



H. A. Bjerregaard. ^^ 

Ubnigte Lemmer paa de blede Bolstre? — 
— Hvift jeg fremdeles havde levet mellem 
Det Tant, som en« Daaren kalder Lykke, 
Hvad da jeg bleveh var, — jeg ved det ci ; 
Maaske en daarlig og forfsengelig, 
For alt det Skjenne, Herlige paa Jorden, 
For Kjaerligheden selv ufelsom Skabning, 
Og uden Anen om den sande Lykke. 
Hvad nu jeg er, det yeed jeg.> 

o. s. V. 

• 

Denne «godc, aedle Kone» har imidlertid en grum fader, den 
gamle ridder Conrad von Rauhenstein, der har forstodt hende paa 
gnind af hendes kjaerlighed til borgsvenden. Tilfaeldigvis kommer 
ridderen til den ensomme skovegn, hvor bans datter bor, og ved 
cUskyldighedens Magt» redder den lille Clara ham fra at falde i 
hsndeme paa en roverbande. Saa bliver der naturligvis tilgivelse 
og forsoning. Hverken fra karaktertegningens, handlingens eller den 
poetiske diktions side besidder stykket nogen vaerdi. 

Noget, men ikke meget hoiere, staar « Magnus Barfods S0nner». 
Emnet er her betydeligere, idet Bjerregaard har fors0gt at drama- 
tisere sagaens fremstilling af rivningeme mellem Sigurd og 0ystein 
efter den forstes tilbagekomst fra det helUge land. Men han har 
ikke formaaet at bygge en fast, dramatisk bevaeget handling af 
stoffet ; det hele er ikke blevet stort mere end en fortlobende raekke 
scener. Karaktertegningen er hverken klar eller dyb; paa afgjorende 
punkter savner man indre motiveiing. For dialogens vedkommende 
st0des man stadig over, at disse gamle helte er altfor meget helte 
— i munden. Saaledes siger kong Sigurd om sig selv: 

cVildt brnser Rinkan-Fossen i sit Svselg, 
Og knnser Klippestykker i sin Vrede^ 
H0it knittrer iEtnas underjordske Ud 
Og bryder nd og hvirvler sig mod Stjemen; 
Men stserkere det bmser og det syder 
I dette Hjerte; — det maa have Luftl> 

Her som i « Clara eller Uskyldighedens Magt» er der desuden 

■ 

altfor megen banal moraliseren. Forfatteren kan f eks. ikke frem- 
stille scenen mellem kongen og Othar Birting, uden at han maa 
uddrage en almindelig politisk sentens, som laeseren har godt af at 
skrive sig bag oret. Den lyder saaledes i dronning Malmfrids mund: 



J4 Forste tidsnim 1 8 14— 1830. 

cO Held den Konge, som 

Har Vaend, der vove uden Frygt at tale 

Den djaerve Sandheds Sprog i Kongehallen.> 

Da stykket i januar 1830 blev opfort i Kristiania til indtegt 
for forfatteren, forefaldt der bcgeistrede detnonstrationer fra publi- 
kums side. Den kronede nationalsang blev sungen af hele huset, 
og siden blev der fremsagt en prolog, der under publikums tilslut- 
ning hyldede digteren i de vamieste udtryk. Det hele skrev sig 
imidlertid nsrmest fra glaede over, at en norsk digter havde vovet 
sig ikast med en saa dristig opgave som et emne fra sagatiden. 
For0vrigt gjorde stykket ikke synderlig lykke. 

Det er da hverken i det historiske eller i det romantiske skue- 
spil, hverken ved fremstillingen af norske korsfarere eller tyske 
riddere, at Bjerregaard har vundet sine laurbaer som dramatisk 
forfatter. Det gik ham, akkurat som det gik Maurits Hansen: forst 
idet han hentede stofTet fra det liv, der levedes af hans samtidige 
landsmaend, lykkedes det ham at frembringe et vsrk, der havde 
vaerdi. 
•Fjcidcvcn- Af alt, hvad hin periode i vor literatur frembragte, er iFjeld- 
eventyret» det eneste vaerk, som den dag idag har usvaekket leve- 
dygsighed. Medens intet andet norsk stykke endnu har holdt sig 
stort mere end en menneskealder paa Kristiania theaters repertoire, 
har iFjeldeventyret* allerede haevdet sin plads i to, uden at tiden 
har 0vet nogen synderlig indflydelse paa dets scenelykke. Det har 
varet opfort over 60 gange og traekker endnu hus, naar det efter 
nogle aars hvile bliver gjenoptaget paa repertoiret Hvis theatret 
vilde give det et smukt og korrekt udstyr baade med hensyn til 
dekorationer og dragter, og hvis man paa samme tid vilde indstudere 
musiken fuldstxndig, kunde det maaske endnu paa sine gamle dage 
oplcve den are at blive «et af saesonens kassestykker». Det er 
desuden det forste norske skuespil, der har naaet frem til uden- 
landske scener, idet det i sin tid er bleven opfert baade i Kjeben- 
havn og Stockholm. 

En del af den lykke, «Fjeldeventyret» har gjort, skyldes vist- 
nok Valdemar Thrane's musik, hvori Kristiania musikalske liv i aar- 
hundredets f0rste decennier har skudt sin smukkeste blomst. Valde- 
mar Thrane (fodt 1790) var nemlig son af den bekjendte musikelsker, 



H. A. Bjerregaard. 



75 



kjsbmand Paul Thrane der lod hvert af sine bam Uere at spille et 
instrument, saa han tilslut var fader til en hel liden kvartet, bestaaende 
af klaver, fl0ite og to violmer Andre musikdyrkere sluttede sig 
til, (^ hver l0rdag gaves der en fuldstxndig konsert paa en sal i 
Thranes gaard i Stor^aden, hvor alle byens musikalsk interesserede 
mennesker havde in adgang 




Valdamar Thrane. 



Som et af de yngre born var Valdemar formelig vokset op 
under muslk. Inden han var bleven voksen, var han allerede en 
dygtig violinist. Som saadan blev han 17 aar gammel medlem af 
'Det dramatiske Sclskabs» orkester, hvis musikdirektor han blev ti 
aar senere. Faa aar efterat han havde komponeret musiken til 
■FJeldcventyieti, dade han, ikke mere end 38 aar gammel. Han 
har skrevet adskillige danse, kantater, ouverturer; men kjendt af 
eftcrslagten er han kun som komponist af musiken til «Fjeldeven- 



j^ Ferste tidsnun 1 8 14— 1830. 

tyret». Det er en meget iorefaldende musik, der rober stxrk 
paavirkning af Weber. Maerkelig er issr den nationale tone, som 
komponisten bar anslaaet i Aagots fjeldsang, saa meget msrkeligere 
som den norske folkemusik dengang var saa godt som ukjendt. 

Men saa smuk og fortjenstfuld Thrane's musik end er, saa er 
det dog stykket selv, der bar skabt den vaesentlige del af dets 
scenelykke. Nogen velbygget dramatisk organisme er «Fjeldeven- 
tyret> vistnok ikke; dertil lider det af altfor mange og ioinefaldende 
synder mod lovene for dramatisk komposition. Det er igrunden 
bare en raekke tableauer, samlede om en ganske let slynget drama- 
tisk konflikt, der loses netop i det 0ieblik, man venter, at den skulde 
begynde at strammes. En figur som Aagot staar desuden aldeles 
udenfor stykkets handling; bun introduceres saa smukt og ombyg- 
gelig, at man i bende venter at finde en af stykkets mere fremtrae- 
dende personer; men det bliver med introduktionen ; senere forsvinder 
bun i baggrunden som en betydningsios biperson. Disse og andre 
mangier er ofte nok bleven frembaevede, blandt andre af J. L. Hei- 
BERG, der i «KJ0benbavns flyvende Post» for 1827 skrev en tem- 
melig skarp kritik over stykket. 

Hvad der giver «Fjeldeventyret» vaerd, er da ikke dets band- 
ling, men dels den aegte tidskolorit, der er udbredt over det, dels 
den utvivlsomme komiske kraft, bvormed det er skrevet. Specielt 
er lensmanden en sikkert formet tidstype, og de scener, der samler 
sig om bam, foier sig sammen til et genrebillede fra datiden ligesaa 
karakteristisk i sin totalvirkning som i sine enkeltbeder. Datidens 
lensmaend var bygdematadorer, der ikke var bange for at tillade sig 
smaa vilkaarligbeder, men som paa samme tid forstod at dxkke 
over dem og holde sig tilvens med sine overordnede ved at traktere 
godt paa tbingdagene. «Skriveren skal nok blive forn0iet,» siger 
lensmand 0stmoe; «for det er bekjendt over det bele Land, at 
Lensmand 0stmoe er en Vaert, som kan tractere, naar ban vil. — 
Den Roes bar jeg, at naar jeg gjor et Gjaestebud, da er der fuldt 
op baade af Vaadt og Tort, og jeg vil nok se paa den, som reiser 
aedrue fra 0stmoe.» Hans valgsprog er det diplomatiske : cman 
maa snoe sig gjennem Verden>, og ubevidst bylder ban sin store 
foi^jaenger Filip af Makedoniens laere, at ingen stad er uindtagelig, 
naar der blot er en saa stor aabning paa dens mure, at et aesei 



H. A. Bjerregaard. 77 

belaesset med guld kan komme ind gjennem den. yEslet med guld 
er imidlertid i lensmand 0stmoes praksis bleven erstattet af det 
bekjendte glas «dry Madera», som han altid har paa rede haand, naar 
en hindring skal overvindes. Ligeoverfor sine arrestanter har han 
derimod ganske andre principer: «Tamp og Vasvelling — det er 
deres Frokost. Lensmand Ostraoe forvaenner aldrig sine Arrestanter. » 
Dog forstaar han naturligvis ogsaa her at gJ0re forskjel paa folk. 
«Jeg har selv siddet paa Vand og Brod, fordi jeg lod engang en 
Tyv r0mnie,» fortaeller hans broders0n Mons. — «UfI det var to 
sure Dage; — sagtens fik jeg baade Caffe og Braendeviin, men ja 
Gud maatte jeg sidde paa en Vandbotte med en Br0dlev over; for 
Farbroer har for mcgen Samvittighed til ikke at opfylde Dommen 
punktlig.9 

Og ikke synderlig mindre karakteristisk — trods den altfor 
sldtsemaessige udforelse — er den godmodige gamle sorenskriver, 
der tager feil af forhorsprotokollen og notarialprotokoUen, og som 
derfor maa «afholde Forretningen paa lost Papiir og siden fore den 
ind.> Et saadant slurveri lyder nu utrolig; men dengang var det 
vistnok et traek grebet lige ud af livet. For at overbevise sig derom 
behover man bare at laese de oplysninger, som fremkom paa det 
overordentlige storthing i 1828, om hvorledes mandtalslisteme den- 
gang blev fort eller rettere sagt ikke fort rundtom i landet.* I 
nacsten hver eneste scene stoder man paa karakteristiske smaatraek, 
der maler en svunden tid. Hvor betegnende for vore bedsteforaeldres 
tid er f. eks. ikke en liden replik som lensmandens til sin smukke 
voksne datter: cNei smukt, min Datter — og kys Hr. Sorenskriveren 
paa Haanden» — eller den gamle galante skrivers svar: «Ih, Gud 
bcvare osl — Det tilkommer mig at kysse din Haand; men som 
en gammel Mand fortryder Du vel ei paa, at j^ heller kysser dig 
paa Munden.* 

Dette tilforladelige tidspraeg vilde imidlertid ikke have fbrmaaet 
at bevare «Fjeldeventyret» i det store publikums yndest, hvis det 
ikke var stottet af et lune, der den dag i dag virker ligesaa friskt 
og smittende som for to menneskealdre siden. Bjerregaard var et 
vittigt hoved med en udviklet sans for den komisk tilspidsede replik. 



Se herom dr. Yngvar Nielsen : Norges Historie efter 1&14, 2det bind, side 308. 



jS Forste tidsrum 1 8 14 — 1830. 

Det kommer hist og her frem i hans skrifter. I »Skuespillerae i 
Neglig^», der sotn helhed ikke er synderlig morsomt, st0der man 
saaledes paa folgende fortraefTelige epigram over en aldrende skue- 
spillerinde : 

cSom Elskerinde jeg ei hendes Lige kjender 
Hun har et stort Talent. — 

— Men nsesten ingen Tsender.> 

Saadanne tilspidsede repliker er der fuldt op af i <Fjeldeven- 
tyret>. Marie har dem stadig paa rede haand ligeoverfor Mons, og 
Finberg slaenger dem ud til alle sider. Vigtigere endnu er den sans 
for komisk karakteristik og for situationskomik, som aabenbarer sig 
i stykket. Lensmanden er en aegte lystspilfigur, og trods en smule 
overdrivelse er Mons 0stmoe en af de morsomste skikkelser i vor 
paa lystspil fattige literatur Begge disse figurer og hele forh0rs- 
scenen er udforte med det overgivne lystspilhumor, som Holberg 
kalder festivitas. 

Havde Bjerregaard bare oftere modtaget bes0g af denne festi- 
vitas og ladet den faa frit -spillerum i sin digtning! Men det blev 
uheldigvis ikke tilfaeldet. «Fjeldeventyret> kom til at indtage en 
aldeles isoleret plads i hans produktion. I «Krydsbetjenten> for- 
S0gte han vistnok senere at levere et slags sidestykke til «Fjeld- 
eventyret»; men fors0get mislykkedes komplet. Det er ude ved 
kysten mellem sj0folk og fiskere, at handlingen i dette stykke fore- 
gaar; men den varmhjertede digters afstandsbegeistring for de kjaekke 
norske sj0gutter har her spillet ham en slem streg. Der lugter 
hverken saltvand eller tjaere af disse lodser og fiskere ; de smager 
mere af huspostillen og af sentimentale romaner. Selve handlingen 
er ogsaa usmagelig sentimental. En ung sj0mandshustru har i syv 
aar intet h0rt fra sin mand, kaptein Ringholm, og skj0ndt hun 
laenge har begraedt ham som d0d, vil hun dog vedblive at betragte 
sig som hans hustru og ikke hore tale om noget nyt aegteskab 
trods alle de erklaeringer, den poetiserende krydsbetjent Brisk gjor 
hende. Efter de mange aars fravaer dukker kapteinen pludselig op 
som en rig mand, saetter sin hustrus troskab paa en liden pr0ve og 
falder i hendes arme, medens krydsbetjenten lusker afgaarde med 
halen mellem benene. Og ligesaa sentimental som handlingen er, 



H. A. Bjerregaard. 7p 

ligesaa affekteret er stilen. Saaledes siger f. eks, fiskeren Saebjoms 
datter om sin kjaereste, der er ude paa sjoen i en storm: <KjaBre 
Far, nu kan jeg ikke taenke paa andet end Salves Fare. Havfruen 
paa Fjorden har laenge nok misundt mig ham og mangengang ud- 
slaaet sine kolde Arme efter ham.» Hendes fader, den gamle sj0ulk, 
er ikke et haar bedre. Da fru Ringholm kommer ned til fisker- 
hytten for at bestille en ret fersk fisk, introducerer han hende, som 
001 han var en slet romanforfatter: «Hvad er det for en Skikkelse, 
som kommer svaevende derhenne med Klaeder, som flagre vildt i 
Stormen?» sporger han. Slige flauheder vrimler der af gjennem 
hele stykket. Selv de komiske partier gjor et trosteslost indtryk. 
Den uheldige elsker skal vaere et sidestykke til Mons 0stmoe. Lige- 
som det komiske ved Mons for en vaesentlig del beror paa hans 
raislykkede forsog paa at anvende juridiske formler og vendinger, 
saaledes skal krydsbetjentens komiske hovedegenskab bestaa i hans 
ligesaa mislykkede attentater paa digtersproget. Men det hele savner 
liv og kraft; den komiske virkning indfinder sig ikke paa et eneste 
punkt; ethvert forsog paa at fremkalde den mislykkes. 

Bjerregaard har vistnok selv havt en folelse heraf, da han 
mismodig lagde stykket tilside og aldrig overgav det til offentlig- 
heden. Hans komiske evne var brudt og gav aldrig mere noget 
livstegn fra sig. 

Aarsagerne til denne kjendsgjerning var vistnok af dobbelt 
oatur. 

Trods sin aengstelige selvkritik naaede Bjerregaard aldrig til 
klar erkjendelse af, hvad der var hans talents styrke og begraensning. 
Han havde et vakkert pund som lystspildigter; men han lod det 
\iggt ubenyttet; i den alvorlige poesi haevede han sig ikke over 
det middelmaadige; men han led af ulykkelig kjaerlighed til den og 
beilede stadig forgjaeves til dens gunst. Denne ulyksalige misfor- 
staaelse var en af grundene til, at han ikke udrettede mere som 
digter. 

Og hertil kom saa en anden grund, der bundede dybt i hans 
personlighed. Den, som aergrer sig, er ikke oplagt til at le, og 
Bjerregaard's 0mfindtlighed for det aergerlige udviklede sig med 
aarene saa staerkt, at den tilslut synes at have kvalt hans sans for 
det komiske. I fortalen til hans cDigtninger^ siger Schwach: «Af 


















Den f0r8te af BJerregaards cSvanesange*. 

(Efter ct manuskript tilheirende herr kg>. fuldmaegtig Thv. Boeck.) 



H. A. Bjerregaard. gl 

Naturen havde han faaet et dybt, men ogsaa et let bevaegeligt og 
pirreligt Gemyt og meget heftige Lidenskaber.* Med saadanne 
egenskaber finder man ikke lykken. Bjerregaard fandt den ikke. 
Hvis man tor tro bans biograf i «Mderkelige Nordmaend», bar ban 
vaeret en daarlig 0konom, der viste ten stor Ligegyldigbed for denne 
Verdens almindelige Goder, og dette bidrog ofte til at stille bam i 
slemme Situationer.» Men disse gjenvordigbeder var ikke de eneste, 
der formorkede bans liv. Schwach antyder, at der var meget mere. 
• Skuffelser, som mange Andre tage sig meget lettere, i Venskabog 
end 0mmere Forbold, fyldte bam med en dyb, nsesten menneske- 
fiendsk Melancbolie». Hans liv skal bave givet bysladderen en del 
at bestille, og i en smaastad som datidens Kristiania skulde der ikke 
meget til. fer ford0mmelsesdommen var faerdig. Af den sang, Henrik 
Wergeland skrev til bans begsavelse, fremgaar det klart nok, at 
den afdode digter bar staaet i et spaendt forbold til opinionen. Det 
heder nemlig i andet vers: 

cNu, da Han er bleven Leer, 
er det Tiden, at den sene 

Retfaerd skeer: 
Deden iaaer sin Laurbserkroning, 
Livets Smerte sin Forsoning 

Verdens Dom 
bytter sine grebne Stene 
nu til gyldne Frugter om.> 

Alt det ber antydede i forening udviklede bos Bjerregaard i 
bans senere aar det sorteste tungsind og den mest skjaerende men- 
neskeforagt. Han folte sig som en mand, der var ribbet for bver 
eneste illusjon, blottet for bvert eneste baab. Verden var gammel 
og" slet, og ban var faerdig med den, skj0ndt ban endnu ikke bavde 
naaet femtiaarsalderen. I denne stemning er det, ban bar skrevet 
de tre maerkelige digte, som «Morgenbladet» en maanedstid efter 
bans d0d saa sig istand til at ofrentliggj0re under den noget mis- 
visende titel: «Bjerregaards Svanesange». 

I det andet af disse digte beder det: 

c Liver er smukt 
Naar det fremblomstrer om Vaaren; 
Himlen af glimrende Stjemer er fuld, 
6 — ni. norsk literaturhistoric. II. 



82 Forste tidsrum i8 14— 1830. 

Ak, men dels Fnigt 
Vorder kun Sukket og Taaren, 
Naar Dig ei Vaaren meer blomstrer saa hold 

Livsglade Vaar! 
Liflige blomstrende Dage, 
Evig jeg Eder Farvel nu har sagt. 

Graanende Haar 
Daekke blot Kummer og Klage 
Nedtrykker Sjaelen med draebende Magt.» 

Og i det tredie heder det, efterat digteren har skildret sin ung- 
doms illusjoner: 

cjeg gammel blev — og det var Tant. 
Var Morgnen lys, blev Aftnen skmnmel, 
Og Haab og Lyst og Mod forsvandt 
Henveiret bort i Livets Tuminel. 

I Aftenvinden Sleret brast, 
Og alle Sorgers morke Skare, 
Hver Lidenskab, hver haeslig Last 
Jeg bag det saae med Haan fremfare 

Da sneg sig Bitterheden ind, 

Udi min Barm sig Hjertet lukked, 

Sorg blegede den rede Kind 

Jeg sang ei meer, men grsed og sukked. 

• 

Thi Haab og Lykke var en Drsm 
Og Venskab kun et Skyggebilled ; 
Had posted ud sin Edderstrem 
Og bitter Ondskab kuns mig drilled. 

Og Rosen visned paa min Vei, 
Tilbage stod kun Tom og Nelde, 
De voxe op, de svinde ei, 
Jeg har ei Magt til dem at f^lde.i 

Livsleden og menneskeforagten er her ligesaa dyb, som den var 
hos EsAiAS TEGNfeR, da han skrev <Mjeltsjukan». 

Men allerede et helt tiaar, for hans sindsstemning naaede til 
dette hoidepunkt, havde Bjerregaard trukket sig tilbage fra litera- 
turen. Den hyldest, han modtog i 1830 ved opforelsen af c Magnus 
Barfods Sonner*, blev publikums afskedshilsen ; han beilede aldrig 
siden til dets gunst, udgav ikke nogen bog og lod ikke noget nyt 
skuespil opfore. 



H. A. Bjerregaard. 33 

Sagen var, vel at han — den eneste af periodens digtere, der levede 
i selve hovedstaden — tidligere og skarpere end nogen anden folte, 
at den gode gamle tid var forbi, og at en ny tid med nye krav til 
digtningen stod for deren. En samtidig biograf taler med megen 
indignation om en del «unge Kritikakleres» optraeden som en af 
aarsagerne til Bjerregaard's taushed. At kritiken begyndte at 
vaagne, var netop et af de forste tegn paa en ny tids komme. 

I tiden naermest efter 18 14 havde fordringerne vajret smaa og 
kritiken ingen. Enhver gjaldt for at vaere digter, bare han kunde 
rable sammen et par vers, og haevede disse vers sig en smule over 
tidens lave gjennemsnitsmaal, saa gjaldt vedkbmmende forfatter 
straks for at vaere en stor digter Det var den fattiges noisomhed; 
det var salig «Nors» og S. O. Wolff's velmagtsdage. 

Men efterhvert som forholdene udviklede sig, steg ogsaa for- 
dringerne. I JoHAN LuDviG Heiberg havde Danmark faaet en kri- 
tiker, der med klarhed og skarphed paaviste mangleme selv i de 
populaereste digteres vaerker. Hans cflyvende Post» udkom i 1827 
og 28, stansede derpaa i 1829 og udkom atter i 1830. Her var det, 
Heiberg forte slutningskampen i den BAGGESEN-OEHLENscHLAoER'ske 
feide. I 1827 skrev han den bekjendte kritik over <Vaeringeme i 
Myklagard», i 1 828 svaret til Oehlenschlager og kritiken over cFreias 
Alten. Derpaa fulgte hans kamp med OehlenschlAger's ivrigste 
beundrere og endelig i 1830 den voldsomme polemik med Hauch. 

Hele denne kritiske virksomhed bidrog meget til at skjaerpe Kritiken, 
den kritiske sans hos en del af Norges akademiske ungdom, og det 
forste, denne unge kritik tog sig til, var at holde en grundig opryd- 
nings- og udkastelsesforretning paa det norske Parnas. I 1832 skrev 
Welhaven i cVidar* sin anmeldelse af maanedsskriftet «Bien», i 
1833 anmeldelsen af S. O. Wolff's digte. En indgaaende, om end 
fra andre udgangspunkter skrevet kritik over Bjerregaard's <Blan- 
dede Digtninger* havde gamle Nicolai Wergeland i 1831 offentlig- 
gjort i Jonas Anton Hjelm's cAlmindeligt norsk Maanedsskrift». 
Hertil kom saa i 1837 P. J. Collett's fomaevnte fordommelsesdom 
over Schwach's digtervirksomhed. De gamle digtere forargedes 
over alt dette «kritikakleri»; dels tog de selv til gjenmaele, dels tog 
de hinanden i forsvar. Men Bjerregaard blandede sig ikke i den 
frugteslese kamp; han trak sig tilbage og forstummede. 



34 F0rste tidsrum 1814 — 1830. 

Hans cBlandede Digtninger» udkom i to bind Kristiania 1829 
— 30. Efter bans d0d udgav Schwach et bind af bans cDigtninger* 
Kristiania 1848. Tilsammen indebolder disse to samlinger omtrent 
alt, bvad ban bar ofTentliggjort af digteriske arbeider med undtagelse 
af «Clara eller Uskyldigbedens Magt» og prologen «Folkefesten den 
ijde Mai i827». Hans biografi findes i «Maerkelige Nordmaend», 
II, side 25 — 32, og i J. Utheim's «Otte Forfattere», side 145 — 169. 

Forslidte emner og en forslidt stil — det var de to bovedanker^ 
som den unge kritik rettede mod digterne af den gamle skole. Den 
ungdommelige Collett frakjendte dem allesammen digterisk be- 
gavelse med undtagelse af Maurits Hansen; Welbaven tog ikke 
sagen saa almindeligt, men indskraenkede sig til i enkelte konkrete 
tilfaelde at paavise manglerne. I anmeldelsen af maanedsskriftet 
«Bien» rammede ban dog i centrum, naar ban i anledning af digtet 
cMin Barndom* af S. O. Wolff skrev: «Det naervaerende Stof 
borer til en Raekke poetiske Almen-Tanker, der engang bar faaet 
et Slags staaende Snit; den sande Begeistring, den aegte Genialitet 
undgaar Faren, og st0ber nye Former. Hine forslidte Billeder og 
Kombinationer maa omsider ganske forfeile deres Virkning; og naar 
vi ber atter bore, at Uskyld leder Bamets Fjed, — at bver en 
Skabning synes det en Broder, — at alle Mennesker synes gode, — 
bore om «Gudfader>, der troner i Himlen, — om Blomstringstiden, 
der er skjon, men kort, — om Livets vilde Strom, bvorpaa Men- 
nesket maa ud fra Paradiset, — om Hvirvleme, der kaste Baaden 
bid og did etc., — og saa endelig finde den gamle Moral, at Bam- 
dommen er dog den lykkeligste Tid, — naar vi bore alt dette, da 
beklage vi, at Digterbarpen ber er bleven en Sangdaase, bvis Melo- 
dier ere stivnede i en fast Mekanisme.» Det var ikke bare det 
enkelte digt, men en vaesentiig del af periodens frembringelser, der 
rammedes af denne karakteristik. Og da Wolff bavde taget til gjen- 
maele, skrev Welhaven i anmeldelsen af «Samlede poetiske Forsog*: 

«Den renere Kunst-Anskuelse, som Poesiens Gjenfodelse og den 
deraf flydende strengere Kritik vakte i Norden, synes i vort Faedre- 
land, bvis Aandskraft imidlertid optoges af ganske andre Gjenstande, 
langt fra at bave baevet de Fordomme, som den asldre Skoles Vir- 
ken bar efterladt i Opinionen. 



Kritiken. S$ 

Begrebeme om et godt Digt og Fordringerne til Digteren vare 
cverhoved i den forenede dansk-norske Literatur i de sidste Dc- 
cennier af forrige Aarhundrede hoist indskrasnkede og mangelfulde, 
da man i Almindelighed forvexlede Poesi med Talekunst, og ikke 
betragtede dem som noget Selvstaendigt, men meget mere som en 
Teme for andre Videnskaber eller i alle Fald som en behagelig 
Tidsfordriv. Licentia poetica havde en vid Mark, fordi den da med 
en vis Embedsmine turde gaa over i Prosaens Gebet, og man vaen- 
nede sig til at se Kritiken suspendere sine bedste Rettigheder, saa 
laenge Poesien havde et Slags Haevd paa at vaere hverken Vers 
eller Prosa. 

Det er dette falsktolerante System, der endnu af og til gj0r 
sig gjeldende, og det er isaer enkelte Frembringelser af et i vore 
Dage temmelig almindeligt og let erhvervet poetisk juste-milieu^ der 
tro at kunne gJ0re Fordring paa denne Herlighed. 

Vort Aarhundredes Kunstbegreber underkjende denne lunkne 
Mellemting; man har opfattet Poesiens Vaesen i dets Renhed 
og udsondret fra den digteriske Fremstilling alle uvaesentlige og 
slappende Bestanddele. Poesien erkjendes som en selvstaendig 
skJ0n Kunst, der i sine forskjellige Ytringer og Forgreninger kun 
har Betydning og virker som saadan ved en hoi Klarhed og 
Fuldendthed.» 

De citerede linjer fortjener at laegges saerlig maerke til; det er 
en af de vaegtige udtalelser, der danner graense mellem en gammel 
og en ny tid. For forste gang haevdes her helt og ubetinget poe- 
siens selvstaendighed, poesien for poesiens egen skyld. For forste 
gang brydes her helt og ubetinget med den gamle digterskole; for 
forste gang stilles en ny poesi op som losen. Det er paa samme 
tid et opgjor og et program. 

Men samtidig med at dette program stilledes, havde allerede en 
ny digtning begyndt at udfolde sig. Dens forudsaetninger var ikke 
de samme som kritikens; den gik sine egne underlige veie. Men 
ogsaa disse veie forte langt bort fra den gamle skoles. De tids- 
forhold, der havde frembragt den, var nye, den aand, der fyldte den, 
var ny, og den form, hvori den fremtraadte, var det ikke mindre. 
Hvad man end kunde have at indvende imod den: forslidt kunde 
man i alle fald ikke beskylde den for at vaere. Var den gamle 



86 Forste tidsrum 1814 — 1830. 

digtning som en udpint ploiemark, saa lignede den nye et stykke 
udyrket nyland, hvor allehaande vilde vaekster skjod op i frodig 
yppighed af den jomfruelige jord. Her var ogsaa fuldt op at 
bestille for den nye kritik, og det varede ikke laenge, for den 
tog fat. 

Det var kampen mellem Wergeland og Welhaven, som tog^ 
sin begyndelse. 



ANDET TIDSRUM 



18S0— 1845. 



DEN WERGELAND-WELHAVENSKE KAMPTID. 




jET er ikke bare literaturhistorien, men ogsaa historien, 
der regner en ny periodes begyndelse fra aaret 1830. 

|jg Det nyfodte decennium frembringer i politiken Hge- 

saa vaesentlige forandringer som dem, der samtidig 

i^^f^j^ foregaar 1 literaturen, og mellem begge disse om- 

raader af det aandelige liv er der den mest levende veksel- 

virkning. 
-.,^o) De frihedsideer fra slutningen af forrige aarhundrede, der 
% havde frembragt grundloven, havde i Norge mindre end andet- 
steds vaeret paavirket af den almindelige reaktion, der angav tonen i Eu- 
ropa efter Napoleons fald. Reaktionen ytrede sig vistnok ogsaa hos os ; 
men den udgik kun fra kongen og bans naermeste omgivelser og 
fandt ingen st0tte i selve befolkningen. Under indflydelse af de 
royalistiske principer, som den hellige alliance havde vakt tillive 
igjen, fremsatte Karl Johan i tyveaarene gang efter gang sine be- 
kjendte forslag til grundlovsforandringer, der sigtede til at foroge 
kongens og formindske folkerepraesentationens magt. Kongen vilde 
have absolut veto, ban vilde have ret til at opl0se storthinget efter 
tre maaneders samvaer og udskrive nye valg. ban vilde, at national- 
forsamlingens praesidenter skulde vaere kongevalgte, at alle embeds- 
msnd undtagen dommere skulde vaere afsaettelige, at rigsretten 
skulde sammensaettes paa en anden maade, at en ny adel skulde 
oprettes — kortsagt, at grundloven af 18 14 paa vaesentlige punkter 
skulde omkalfatres i monarkistisk aand. Enkelte af Eidsvolds- 
roaendene som Kristian Magnus Falsen, «grundlovens fader », lod sig 



go Andet tidsnim 1830 — 1845. 

paavirke af reaktionen; men de fleste holdt trofast paa principeme 
fra 1814, og i lebet af tyveaarene traadte desuden nye maend frem. 
der med bestemthed afviste alle fors0g paa at forandre den frie 
forfatning, som nationen havde erhvervet i en lykkelig stund. Karl 
JoHAN led det ene nederlag efter det andet, og saa langt fra at 
rokke grundloven lykkedes det ham kun at befaeste kjaerligheden 
til den og skabe en staerk vagt af fsedrelandssindede maend om 
cdette kostbare Klenodie», som det gjaldt at redde uskadt fra aUe 
truende farer. 

Og endnu staerkere bidrog kongens uvilje mod hoitideligholdelsen 
af i/de mai til at udvikle befolkningens kjaerlighed til faedreland og 
grundlov. I de forste ti aar efter 1814 borer man ikke synderlig 
tale om hoitideligholdelse af ijde mai. Det eneste sted, hvor dagen 
for 1824 blev hoitideligholdt. var Trondhjem; her satte en indvandret 
flensburger, kjobmand Peterson, sig i spidsen for dagens festlig- 
holdelse og blev derigjennem den egentlige ophavsmand til den 
senere saa populaere nationalfest. Forst da grundloven havde be- 
staaet i ti aar, blev der ogsaa i hovedstaden tale om at feire dagen; 
men kongens paa forhaand udtalte uvilje mod de paataenkte til- 
stelninger forhindrede enhver officiel glaedesytring, og kun studenteme 
og et andet privat selskab vovede at komme sammen for at drikke 
grundlovsdagens skaal. Forst i 1826 fandt en mere almindelig hoi- 
tideligholdelse sted, og i Bergen forefaldt der endog i den anledning 
nogle smaa gadeuordener, der trods sin ubetydelighed vakte adskil- 
lig opsigt udover landet. I alt dette saa Karl Johan ikke andet 
end en raekke demonstrationer mod ham og mod foreningen med 
Sverige. i/de mai var i bans oine forst og fremst den dag, da 
nordmaendene valgte den danske prins Kristian Fredrik til konge; 
ban opfattede derfor hoitideligholdelsen som en demonstration til 
fordel for den gamle forbindelse med Danmark. Det nyttede ikke 
at forklare ham, at naar nordmaendene hoitideligholdt dagen, saa 
var det, fordi grundloven var bleven underskreven paa Eidsvold den 
dag. Han blev ved sit og vilde paa ingensomhelst maade erkjende 
nogen grundlov af I7de mai. Vilde nordmaendene absolut hoitide- 
ligholde en grundlovsdag, saa fik de vaelge den 4de november; thi 
da forst var grundloven bleven lov gjennem foreningen med Sverige; 
for. den tid havde den kun vaeret et slags opror mod — Kieler- 



Andet tidsnim 1830—1845. g\ 

traktatens bestemmelser. Den davaerende norske statholder grev 
Sandels saa klarere og rigtigere paa forholdene, og under Karl 
JoHANS ophold i Norge i begyndelsen af 1827 havde han foresat 
sig at gjore et fors0g paa at bibringe kongen en anden opfatning. 
Ubeldigvis fandt han ikke anledning til at berore sagen for i af- 
skedens oieblik, og da blev den omtalt saa flygtig, at grev Sandels 
modtog et aldeles forkjert indtryk af kongens ord. Han opfattede 
dem nemlig, som om Karl Johan for eftertiden intet vilde have 
imod ijde mais heitideligholdelse, og denne opfatning meddelte han 
de nordmaend, han kom i naermere berorelse med. Folgen var, at 
i 1827 blev den I7de mai feiret som ingensinde tidligere. Studen- 
teme holdt et dundrende gilde, theatret opforte Bjerregaard for 
aniedningen skrevne prolog «Folkefesten den I7de mai» under stor- 
mende jubel, ja endog i storthingsbygningen var der fest, idet stor- 
thingsmaendene samledes til en festmiddag, hvor der blev holdt taler 
og sunget sange. Ogsaa i en hel del af de andre byer var der 
fester og festlige sammenkomster. Da Karl Johan fik efterretning 
om alt dette, blev han yderst opbragt, og storthingets samtidige 
holdning ligeoverfor hans grundlovsforslag gjorde ham ikke blidere 
stemt. End yderligere bestyrkedes han i sin mening om nordmaen- 
denes oprorske tilboieligheder, da der 4de november samme aar 
forefaldt en theaterskandale i Kristiania, der i virkeligheden ikke 
var andet end en protest mod et slet stykke, men i kongens mis- 
txnksomme 0ine tog sig ud som en demonstration mod foreningen. 
Den svenske skuespiller Stromberg, der var direktor for Kristiania 
offentlige theater, havde nemlig skrevet sammen et slags festspil til 
unionens forherligelse. Det havde vaeret opfort i Goteborg uden at 
gjore lykke; nu skulde det ogsaa bidrage til 4de novembers for- 
herligelse i Kristiania ; men stykket var saa slet, at en del af publi- 
kum blev forarget og peb det ud. En pibekonsert mod et svensk 
stykke til foreningens forherligelse — det var naturligvis et nyt tegn 
paa antiunionelle stemninger i Norge, mente Karl Johan, og da 
grev Sandels ogsaa her var af en anden mening, maatte han gaa af 
som statholder. Istedetfor ham blev grev von Platen udnaevnt, en 
hxdersmand som privatmand, men som offentlig personlighed en 
gammel stivnakke, der delte Karl Johans opfatning af nordmaendenes 
holdning og saaledes var hoist uskikket til at vaere mellemmand 



02 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

tnellem folk og konge. Trods sin haederlige vilje viste han sig ikke 
at vaere den vanskelige opgave voksen, og under sit korte stat- 
holderskab, der endte med hans dcd i slutningen af 1829, lykkedes 
det ham kun at gJ0re situationen mere tilspidset og sig selv grundig 
forhadt. I marts 1828 udsendte han en rundskrivelse, hvori han 
udviklede, at i/de mai var en dag, som baade nordmaend og svensker 
heist burde glemme, og da tillige en kongelig proklamation i be- 
gyndelsen af mai paa det bestemteste misbilligede dagens hoitidelig- 
holdelse^ l0b den I7de mai 1828 af i al stilhed, og det saa virkelig 
ud, som om det skulde lykkes kongens og grev Platen's forenede 
bestraebelser at tilintetgjore dagen som national festdag. Men 
«Torveslaget» den ijde mai 1829 tilintetgjorde med et slag alle 
slige bestraebelser og kom derved til at danne epoke i grundlovs- 
festens historie. 

Studenteme havde taenkt at hoitideligholde dagen i stor stil; 
men dette blev forpurret, og kun en ganske liden kreds studenter 
samledes i al stilhed til fest i studentersamfundet. Man havde imid- 
lertid en f0lelse af, at dagen vilde bringe noget overordentlig, og 
da det var en sondag med det mest straalende vaarveir, var der en 
ussdvanlig masse mennesker paa benene. Paa faestningen og paa 
bryggeme var der om eftermiddagen samlet en hel del folk, der 
ventede paa statens dampskib «Constitutionen». Da skibet kom, 
blev der raabt hurra for <Constitutionen» og sunget faedrelands- 
sange. Henrik Wergeland var blandt dem, som raabte hurra. 
Baade statholderen, stiftamtmanden og politiet var tilstede, men 
fandt ingen anledning til at skride ind. Tilslut blev folk kjed af at 
staa demede paa bryggen og begyndte langsomt at traekke opover 
gjennem Toldbodgaden mod studentersamfundets lokale, der laa paa 
hj0rnet af 0vre slotsgade. Men heller ikke her var der noget, som 
kunde vaekke morro eller tilfredsstille nysgjerrigheden Studenteme 
forholdt sig ganske rolige, og folkemassen blev snart maet af at 
staa og glo paa de lukkede vinduer. Vandringen gjennem gademe 
blev derpaa fortsat, og efterat enkelte hobe havde foretr.j,^c smaa 
afstikkere, samledes man paa torvet, hvor tilslut et par tusinde 
mennesker befandt sig. Solen var imidlertid forlaingst gaaet ned, 
men ovenpaa den straalende solskinsdag fulgte en ligesaa straalende 
maaneskinsaften. Folk havde slet ingen lyst til at gaa hjem at 



*'.-ni<- 



Andet tidsrum 1830 — 1845. 93 

laegge sig endnu, saa meget mindre som autoriteterae og den ved 
saadanne leiligheder uundgaaelige pobel begyndte at opfore smaa 
scener, der var skikket til at spaende forventningen. Stiftamtmand 
og politimester for ivrig omkring fra gruppe til gruppe og opfordrede 
folk til at gaa pent hjem. Pobelen svarede med at raabe hurra, 
huje og pibe. Da dette varede ved, tabte autoriteterne hovedet. 
Der blev holdt krigsraad hos statholderen, der resolverede, at 
msengden skulde jages bort med magt, og baade de civile og de 
militaere overovrighedspersoner var altfor opfyldte af blind tjeneste- 
iver til ikke uden videre at effektuere ordre. Fra raadhuset blev 
magistraten hentet, og ved skinnet af to brandlygter blev opr0rs- 
loven test. Folk lo af den pudsige scene og raabte hurra. Endelig 
blev der da alligevel lidt morro den i7de mai, taenkte man — og 
blev staaende. Og morro blev der ; thi neppe var oprorsloven laest, 
for kommandanten paa Akershus begyndte at opfore farcens slut- 
ningstableau med assistance baade af kavalleri og infanteri. Kaval- 
leriet spra;ngte frem, red folk overende og daengte enhver, som ikke 
kom hurtig nok afveien, med flade klinger, medens infanteripatrouil- 
ler drog gjennem sidegaderne og jagede de skikkelige borgere af- 
sted foran sig lig forskraemte faareflokke. Den martialske komman- 
dant havde givet infanteriet ordre til at lade med skarpt; ogsaa 
in<engden havde et slags vaaben til sin raadighed i form af de store 
dynger af gadesten, der laa opstablede paa torvet; men heldigvis 
var m<engden klogere end kommandanten; brostenene fik ligge i 
fred, og som folge heraf blev patroneme heller ikke benyttede. Det 
hele endte saaledes uden nogen naevnevaerdig blodsudgydelse. Hen- 
RiK VVergeland fik et sabelrap over ryggen, adskillige andre fik mere 
eller mindre alvorlige skrammer; men i det store og hele taget var 
publikums lykke bedre end autoritetemes forstand. 

Da Karl Johan modtog rapport om, hvad der var passeret, 
fandt han autoritetemes optraeden rosvaerdig ; men nordmaendene var 
af en anden mening. Ikke blot i Kristiania, men udover det hele 
land vakte Torveslaget den staerkeste forbitrelse, og man forlangte 
de agerende ovrighedspersoner tiltalt og straffet. Heraf blev der 
dog selvfelgelig intet, skJ0ndt der blev holdt forhor baade i det vide 
og det brede. 

Saa betydningslos en begivenhed, Torveslaget end kan synes at 



g4 Andet tidsrum 1830—1845. 

vaere, havde det dog en vidtraekkende betydning. Fra nu af blev 
det en national aeressag at h0itideligholde den i/de mai, og Karl 
JoHAN fandt det snart klogest at lukke oinene for festlighedeme den 
dag, selv om han ikke forandrede sin opfatning. AUerede nogle faa 
aar efter var dagen bleven en almindelig national festdag, og Hen- 
RiK Wergeland var bleven et slags syttende-mai-heros, i hvem den 
store maengde paa en vis maade saa dagens legemliggjorelse. 

Endnu staerkere fremtraeder forskjellen mellem tyveaarene og 
trediveaarene, naar talen er om oppositionens karakter og sammen- 
saetning. Det havde, som bekjendt, vaeret den norske embedsstand, 
der i 18 14 havde skabt grundloven. Mere eller mindre bevandret 
i Voltaire's, Rousseau's og Montesquieu's skrifter, beundrere af den 
engelske statsforfatning og paavirkede af den franske revolutions 
ideer, som de norske embedsmaend dengang var, havde de skabt en 
konstitutionel statsforfatning paa demokratisk grundlag, idet de gik 
ud fra den doktrin, at den jorddyrkende klasse burde have den 
afgj0rende stemme i landets anliggender. Forelobig blev denne op- 
fatning ikke mere end et dodt bogstav; thi bonderne havde endnu 
ikke tilstraekkelig politisk modenhed til at tage den magt i besiddelse, 
som man uopfordret fra deres side havde givet dem. Forelobig 
havde embedsmaendene endnu en stor opgave at lose, nemlig den 
at vaerge og befaeste det vaerk, som var grundlagt i 18 14, mod 
allehaande angreb. Angrebene rettedes vaesentlig fra kongemagtens 
side i form af de naevnte forslag til grundlovsforandringer, som gang 
paa gang blev fremsat i lobet af tyveaarene og ligesaa ofte tilbage- 
viste af en staerk og enig storthingsopposition, der i overensstem- 
melse med traditioneme fra 18 14 vaesentlig rekruteredes fra embeds- 
standen. 

Efter 1830 dukker der imidlertid et nyt element op i det poli- 
tiske liv. B0nderne begynder at faa bevidsthed om den magt, grund- 
loven har lagt i deres haender, og de giver sig til at bruge den. 
De overtager ikke blot den gamle oppositions program: bevarelse 
af grundloven i uforvansket skikkelse; men de vender ogsaa sine 
vaaben mod den stand, der i tyveaarene havde skrevet dette pro- 
gram paa sin fane. De, der i tyveaarene havde kjaempet for fri- 
heden, gjaldt nu for at vaere frihedens fiender og blev selv bekjaempet 
i frihedens navn. 



Andet tidsrum 1830—1845. gj 

I 1830 og de nsermest folgende aar havde den senere saa be- 
kjendte gaardbruger Jon Nergaard foretaget et slags politisk rund- 
reise i de forskjellige egne af Norge. Han holdt foredrag, det gik 
ud paa, at embedsmsendene skulde udelukkes fra storthinget paa 
gnind af sit formentlige sloseri med statens midler, og at bonderne 
selv skulde tage styret i sin haand. En liden bog, ban koiporterede, 
c01a-boka>, som den blev debt i folkemunde, udviklede de samme 
ideer og vandt stor udbredelse. Det var den senere saa populaere 
fsparetanket, der her optraadte for forste gang og gav signal til en 
politisk bondereisning i stor stil. 

Hvad Nergaard og «01a-bokat havde begyndt, fortsatte og 
fuidforte oppositionspressen, der ogsaa skiftede karakter ved begyn- 
delsen af det nye tiaar. Tyveaarenes betydeligste oppositionsorgan, 
det af den indvandrede debte israelit Ludvig Mariboe redigerede 
tPatrouillen^, havde udmaerket sig ved en vis vaerdig heitidelighed. 
Med ordrig pathos, der mindede en smule om de samtidige national* 
sange, havde det forfaegtet Norges sag under rivningeme med Karl 
JoHAN, uden i kampens hede at forfolge personer istedetfor princi- 
per. Trediveaarenes oppositionelle hovedorgan, «Statsborgeren>, der 
begyndte at udkomme i 183 1 og hurtig fortraengte «Patrouillen>, 
satte derimod den personlige polemik 0verst paa sit program. 
Redakteren, skoleholder Peder Pedersen Soelvold, var et slags norsk 
Marat, der satte angiveriet, skandalmageriet og forfolgelsen af per- 
soner i system. Paa sit blad anbragte han som motto «Retfaerdig- 
hed, Frihed og Oplysning*, og han mente det vistnok aerlig; men 
den maade, han gjennemforte det paa, var karakteristisk for manden 
og ikke mindre for den vaagnende bondeopposition. Bladets hoved- 
opgave var cat efterspore grundlovsstridige og egenmaegtige Fore- 
tagender», og dets vaesentligste laesestof bestod derfor af «Beretnin- 
ger angaaende lov- og pligtstridige Embedshandlinger». Mellem 
datidens embedsmaend var der uden tvivl mange skabbede faar, der 
havde benyttet mangelen af kritik og kontrol til at gjore sig skyldig 
baade i det ene og det andet overgreb. Nu kom kritiken. I danske- 
tiden havde de norske bonder klaget til kongen, naar de havde 
noget at udsaette paa sine embedsmaend. Nu klagede de til «Stats- 
borgeren>, der «stedse i det Mindste betalte Postporto for Klagemes 
Meddelelser*. Derfor vrimlede ogsaa bladet af beretninger om under- 



g6 Andet tidsrum 1830—1845. 

slaeb, kassemangel, overgreb, selvtaegt, udsugelser, bedragerier, brud 
paa lovene, kraenkelser af saedeligheden o. s. v., o. s. v. fra alle 
kanter af landet. Selv for de loseste rygter aabnede «Statsborgeren» 
sine spalter; thi « Rygter ere i Almindelighed sande eller dog byg- 
gede paa en eller anden Kjendsgjeming, kun sjelden grundlalske*, 
paastod Soelvold med aegte sladdersosterJogik. «Gud fri os for, 
at alle de Skrakkebilleder af Embedsforseelser, Had, Bedrag c^ 
Bagvaskelse, som ofte forfaerder os, isaer i «Statsborgeren» virkelig 
skulde vaere sande, og Samlivet virkelig saa forstyrret og sondret, 
som denne Folkets antagne offentlige Anklager vover at fortaelle sin 
Souveraen,* skrev Henrik Wergeland med god grund. 

Meget af, hvad der saaledes fremkom i «Statsborgeren», havde 
sit udspring fra grumsede kilder. Adgangen til at tilfredsstille sin 
haevngjerrighed ved at faa sine uvenner anbragt i cStatsborgerens* 
gabestok var nemlig altfor let til ikke ofte at blive benyttet. Men 
dermed er det ingenlunde sagt, at det hele bare var raahed og 
gemenhed. Bevagelsen havde unaegtelig ogsaa sine ideelle sider, 
og dens historiske berettigelse som et nodvendigt gjennembrud er 
forlaengst anerkjendt af alle. 

Vil man laere bevaegelsens mere ideelle sider at kjende, saa 
skal man ikke studere «Statsborgeren», men «Folkebladet>, der ud- 
kom fra 1830 til 1833 under redaktion af den fra tyveaarene be- 
kjendte oppositionsmand krigsraad Flor «med flere». I dette blad 
var Henrik Wergeland en flittig medarbeider. Ogsaa her tordnes 
der mod bureaukratisk undertrykkelse, og de gjaeve odelsmaend 
forherliges som nationens kjeme; men det hele har en mere theore- 
tisk og mindre personlig karakter. Den historiske sammenhaeng 
mellem denne opposition og det forrige aarhundredes begeistring 
for den norske odelsbonde traeder her klart frem. Hvad bladet forst 
og sidst kjaempede for, var Norges gjennemforte selvstaendighed i 
poHtisk, stats0konomisk og aandelig henseende. 

Paa det politiske omraade var man stadig paa vagt mod 
Sverige. Den unge nationale selvbevidsthed saa en fare for sin ud- 
vikling i faellesskabet med det storre land og protesterede derfor 
paa det kraftigste mod ethvert virkeligt eller forment fors0g paa at 
foroge det. Amalgamationen er derfor et ord, som man stadig 
m0der i datidens oppositionelle presse. 



@tat65otgctett 



^1-^ 



1 1831. 



3 3ull 



9letfsrb{0^b, Sn'4<^ 00 Cpl^^ntng. 



^ r r b* 

SBefiebbe af£&n{7e cg^ooB cm at fitnne t^irfe 
ti(8o^bretai)bet&^®aYm poa ben SRaabC/ fom ant^^ 
be$ i bette S3IabS ®ubf(rq)tu)nS)}Iafi/ nebflreoe di 
fomme og bef^rgebe ben ubfjprebt btanbt Dore SanbS^ 
momb* 0(j0nbt ^lanen i enfelte <Sgne nu)btegei 
mcb fttibeleS SSeloiOte, ^at>e bog enbnu iffe faa SKan^ 
ge tegnet ftg for at t^olbe ®tat§borg(ren/ ot t>t fee 
oS betcY)ggebe for Z^, ^wxtil t>i fege iCarfagen 
beets i t^ore tn>!(enbe Xtber/ ber for faa SItange 
g]0re bet tH 9l0bt>enbtgf^b at jpoxt paa @f iQtngen, 
beets i ben iDmftanbig^b, at Joi — S31abetS SRu 
baftion — formebelfl bet @t)^m, abfltOige 9)fegetfor» 
tnaaenbe t fenere Sib ^aoe ^(gt, ^ar funbet bet neb^ 
t>enbigt at forbltoe ubefjenbte^ ba y>i, fbm forf^en er^ 
floeret; "oilte beftrabe o9 for at gat)ne goe* 
brenelanbet t)eb uaflabetig at efterfpore 
gruublooftribige og egenmcegtige goreta-- 



Oppostttonsbladet <Stat8bors^eren>, 

(Ferste heftes ferste side: originalcns format.) 



7 — HI* norsk Iitheraturhistorie. 11. 



^g Andet tidsrum 1830 — 1845. 

Og ikke mindre polemisk stillede man sig til enhver levning af 
den gamle forbindelse med Danmark. Endnu var der jo ikke gaaet 
et snes aar, siden denne forbindelse blev haevet. Mange familje- 
forbindelser kn3rttede endnu de to landes befolkninger sammen, og 
det langvarige faellesskab i kultur vedblev ogsaa at gj0re sin ind- 
flydelse gjaeldende, selv efterat den politiske adskillelse havde fundet 
sted. Som det yngste og mindst udviklede samfund maatte Norge 
endnu vedblive at vaere det modtagende, indtil forholdene havde 
faestnet sig saavidt, at det kunde staa paa egne ben. Det storartede 
opsving, som den danske literatur havde taget siden aarhundredets 
begyndelse, skaffede den endnu en stor laesekreds i Norge; en del 
af den akademiske ungdom betragtede endog Danmark som Norges 
literaere forraadskammer, og selv theatret var og vedblev endnu laenge 
at vaere et slags dansk provinsscene, der hovedsagelig hentede sit 
repertoire fra den danske literatur og udelukkende rekrutteredes fra 
danske skuespillerselskaber. At dette var uforeneligt med national 
selvstaendighed, havde den nye opposition en levende folelse af, og^ 
kampen mod den aandelige afhaengighed af Danmark blev derfor 
ogsaa et af hovedpunkteme paa deres program. «Bort med Jydeme, 
Sprogfordaerveme, Smagfordaerveme, Vagabondeme Fanden i Void* 
l0d programmet i «Statsborgerens» smagfulde stil, og i «Marseillaner- 
Hymnen omskrevet og afpasset paa Norge » blev udryddelseskrigen 
erklaeret i fnysende vers: 

cOp at kjaempe, I brave Normannerl 
Op til Kamp hver en Norriges Geist! 
Jydske Sprogherrers Penne^aerbanner 
Har sig fraekt i vort Faedreland reist. 
Horer I Knaldet af Fiendens Kanoner : 
Disse Roster fra Herthadals Lund ? 
Snart myrder han i Eders Mund 
Hvert et Ord, hvori Norge gjentoner. 

Til Vaaben: Pennen grib! 

Det Aandens Glavind slib. 
Flyv norske Geist I dit Vingeslag 

Skal slaa det Aag i Kvag. 

Hvad vil disse sjaellandske Svaerme ? 
Disse Bander af Traelle fra Thy? 
Vil I Isere vort Dovre at hajrme 
Efter Frederiks pjattende By? 



Andet tidsrum 1830 — 1845. gg 

Aander fremlyner fra Norriges Dalel 
Atter I skal udi Aaget gaa 
Os Nordmaend Jnten tsenker paa 
At fraliste vor Faedrenetale. 

Til Vaaben: Pennen grib! 

Det Aandens Glavind slibl 
Flyv norske GeistI dit Vingeslag 

Skal slaa det Aag i Kvag.> 
o. s. V. 

Paa det ekonomiske omraade blev lesenet: tarvelighed og selv- 
staendighed. Alle udenlandske overflodighedsartikler skulde banlyses. 
Kn aegte norsk patriot skulde haevde Norges selvstaendighed, ogsaa 
naar det gjaldt mad, drikke og klaeder. «Hvis et Folk vil vaere 
selvst2endigt,> skrev «Folkebladet», «maa SelvstaEndigheden ei vaere 
en torn Lyd, men maa vise sig i Virkeligheden. Denne kan ikke 
finde Sted, saalaenge man er afhaengig i Anskaffelsen af Fode og 
Klaeder og i Henseende til sidste skammer sig ved Landets ^ne 
Frembringelser. Landsmaend af den haederlige Bondestand! Lader 
Exier neie med de Klaedningsstykker, Eders Jordbund giver Materia- 
lier til, og Eders Kvinder virker. Soger at producere det dertil og 
i0vrig til Livets Fomodenheder uundvaerlige og bliver derved frie 
c^ uafhaengige.» I overensstemmelse med dette opraab leverede 
bladet senere en skildring af en ideal norsk odelsbonde og bans 
husstel. Han gik klaedt i «blaa Vadmelsbuxer, graa Vadmelsfrak, 
r0dtaemet Vaerkensvest og en staerk Hue af norsk Skind.» Baade 
bans mobler og bans dotre var betrukne med vaerken. Istedetfor 
udenlandske gronsager brugte ban «Dylle og Haveukrud*, istedetfor 
rosiner torrede stikkelsbaer ; bans vine var lavet af blaabaer og ribs 
og stod dog hverken i smag eller kraefter tilbage for muskateller og 
rhinskvin; bans punscb var brygget af cfuldkommen ren norsk Kom- 
spiritus>, og selv bans kaffe var saa norsk som muligt; der var 
nemlig — tikke saa lidt Chikorie» i den. 

Naest oppositionen mod embedsstanden var denne patriotiske 
tarvelighed den af tidens bestraebelser, som vandt mest anklang 
udover landet. Rundt omkring i bygdeme oprettedes der sogne- 
selskaber, der satte forsagelsen af alle udenlandske produkter som 
hovedbestemmelse i sine love. Specielt forsagede man *alle uden- 
landske Braendevine af bvad Navn naevnes kan>, undtagen I7de 



lOO Andet tidsrum 1830 — 1845. 

mai, da enkelte ikke fandt den nationale finkel god nok. Forcvrigt 
er disse selskabers statuter fulde af loierlige bestemmelser. I Trog- 
stad i Smaalenene lod f eks. en paragraf saaledes: 

€§ 6 Maendene tilladcs at kJ0be Kaliko til Halskraver.» 

§ 4 bestemte blandt andet, at kvindeme ikke maatte gaa roed 
huer eller kapper, som var dyrere end to ort stykket. Og endelig 
led den naest sidste paragraf saaledes: 

Ǥ 9. De, som allerede maatte eie noget Slags af det i disse 
Bestemmelser forbudne, har Tilladelse til at opslide det.» 

Som man ser, var bonderne begyndt at lege lovgivere. Ved 
valgene til storthinget i 1833 blev denne leg til alvor. Da kastedes 
den ene gamle storthingsrepraesentant af embedsstanden efter den 
anden, og istedetfor valgtes bonder. Ikke mindre end 47 •/• af 
storthingsm^ndene tilhorte bondestanden paa storthinget i 1833. 

Men det var dog ikke bare blandt bondeme, at en staerk poli- 
tisk bevae^lse ytrede sig omkring 1830. Ogsaa i studenterverdenea 
spillede politiken paa denne tid en rolle som ingensinde hverken far 
eller senere. I slutningen af tyveaarene antog studentersamfundet 
karakteren af et slags politisk klub. Dets medlemmer diskuterede 
ikke blot politiske sporgsmaal sig imellem, men optraadte ogsaa 
udacitil som de kraftigste forkjaempere for faedrelandets frihed og 
selvstaendighed. Da ingen anden turde hoitideligholde I7de mai, 
hbldt studenteme den alligevel trods Karl Johans trudsler om aldrig 
at ville befordre nogen af dem, der feirede dagen; de spekulerede 
paa at faa et slag^ folkevaebning istand af frygt for, at kongen vilde 
gjore statskup; de var de ivrigste, naar det gjaldt at fordre litera- 
turens, theatrets, sprogets fornorskelse, og man tillagde deres opinions^ 
ytringer den allerst0rste betydning, 

I denne kreds gjorde julirevolutionen et ligesaa voldsomt ind- 
tryk, som den gjorde paa de samtidige tyske studenter,. og de frihedsr 
bevairgelser, som gik efter paa forskjellige andre steder i.Europa, 
fulgtes af studenterne med den mest levende interesse pg sympathi. 
cEt fornyet Liv er indtraadt i Nationen.* skrev Hf.nrik Wergeland, 
<efter Julirevolutionen, Hambacherfesten, Birminghamerforeningen, 
Tildr^gelserne i Polen, Belgien, Bologna, Rom, Miinchen, Hannover 
etc Ingen af disse fjerne Tildragelser er uden Laere for os.» Det 
er bleven bemaerket at disse ord er adskillrg overdreyne, naar det 



• •• • • 



Andet tidsrum 1830 — 1S45. lOl 

gjxider nationen i sin almindelighed og specielt b0ndeme. Med 
datidens smaa presseforhold var den almindelige mands adgang til 
at Ixre de udenlandske begivenheder at kjende overmaade liden. 
Men for studentemes vedkommende passer Wergelands ord fortraef- 
felig. I deres kreds jublede man over det franske enevaeldes neder- 
lag, glaedede sig over de tyske patrioters bestraebelser og sergede 
over det ulykkelige Polens skjaebne. 

Men der var ogsaa inden studenternes kreds en del unge maend, 
som ikke likte dette politiske vaesen, ma^nd med udpraegede Uteraere 
og videnskabelige interesser, som f0lte sig generet af dette cydre 
R0re» og mente, at studenterne havde ganske andre opgaver end at 
politLsere og demonstrere. Snart kom det til sammenstod mellem 
de to retninger, og disse sammenstod vokste hurtig op til en stor 
kamp om grundvilkaarene for nationens aandelige liv i det hele taget. 
Studentersamfundets arena blev forliden for de stridende; gjennem 
blade og boger kjaempede de videre, og snart var hele landets op- 
lyste publikum delt i to fiendtlige leire. Efter de to hovedkjaemper 
bar man kaldt denne strid kampen mellem Wbrgeland og Welhaven. 



Henrik Arnold Wergeland blev fodt den I7de juni 1808. "«""*^ 

Hans fader, Nicolai Wergeland, nedstammede fra gaarden Verk- 
land i Eivindviks praestegjaeld i Sogn. Med utraettelig Aid og energi 
havde ban beseiret alle de hindringer, som faniiljens trange kaar 
lagde iveien for bans lyst til at studere. I 1799 var ban bleven 
student fra Bergens latinskole. I 1803 tog ban tbeologisk eksamen 
med udmaerkelse, og aaret efter vandt ban universitetets prismedalje 
for en tbeologisk afbandling. I 1806 udnaevntes ban til kateket og 
adjunkt i Kristiansand, og ber giftede ban sig to aar efter med 
Albtte Dorothea Thaulow, en datter af stiftstadens byskriver. 

Den lille familje f0rte et lykkeligt liv i den byggelige provins- 
by. Da cSelskabet for Norges Vel» bavde udsat en praemie for det 
bedste skrift om et universitets oprettelse i Norge, vandt som be- 
kjendt Nicolai Wergeland prisen ved sit vidtl0ftige, af varm faedre- 
landskjaerligbed gjennemstr0mmede vaerk c Mnemosyne* (181 1). Paa 
r^forsamlingen m0dte ban som repraesentant for Kristiansand (^ 
sluttede sig ber naer til grev Wedel og den lille kreds, der med 



Andet tidlnUD 1830— 1S45. 




NIoolal Wftrseland. 



sognekald to aar efter blev 
embede forblev han til sin 
sknfter at d0nime har han 
vferet en intelligent og saer- 
deles belccst mand, der fulgte 
godt med baade i vor egen 
og udlandets literatur. De 
r0ber ogsaa paa mange punk- 
ter et klart blik og stor for- 
domsfrihed. Sennen havde 
her meget at arve. Men der 
var ogsaa et vist hang til 
det pathetiske, det vold- 
somme, det ha-stemte at 
tage i arv. Den udmser- 
kede tildels Nicolai Werge- 
land's taler og gik derfra 
djrekte over til S0nnens poesi. 
Naar Jacob A all i sine 
aErindringcr* siger, at Nico- 
1.AI Wergeland "Stundom 



ham foretrak en forening mcd Sve- 
rige for Kristian Fredriks selv- 
stxndjge norske kongerige. Hans 
uvilje mod Dantnark ant<^ sencrc 
den aller skarpeste form i hans be- 
kjendte 3krift fra 1816: <En sand- 
fasrdig Beretning 001 Danmarks poU- 
tiske ForbrytJelser mod Norge fra 
Aar 995 til 18141. Det var som 
ct slags ouverture til den kamp 
mod dansk indflydelse, som sennen 
senere kom til at fere. 

Den karaktenstisk estlandske 
natur, der udmaerker Eidsvold, 
havde i.1814 gjort et stserkt md- 
'-> tryk paa ham, og da Eidsvold 
ledigt, s0gte og fik han det. I dette 
ded, der indtraf i 1848. Efter hans 




Alette Dorothea Wergelai 



Henrik Wergeland. 



103 



brugte dristige og mindre korrekte Billeder, der gave bans Mod- 
standere Stof til spottende Angreb», da er det jo en karakteristik, 
der passer ligesaa godt paa S0nnens ungdomspoesi som paa faderens 
taler i rigsforsamlingen paa Eidsvold. Moderen var en lysere, mindre 
reflekteret natur med et vist nedarvet kunstnerisk sving, ivrig dilet- 
tant-skuespillerinde i sin ungdom og endnu ivrigere romanlaeserske 

paa sine aeldre dage, 

freidig, livsglad og 

aaben — akkurat som 

S0nnen. 

Neppe var Hen- 
rik kommen til ver- 

den, for den theore- 

tiserende fader gav sig 

til at fastsaette regler 

for bans opdragelse. 

Han gjorde det i form 

afetiidetskriftcHenri- 

copaedie. Kortfattede 

Love for Opdragelsen 

fradenspaedeste Alder. 

EnLommebog forFor- 

«ldre. i8o8>. Manu- 

skriptet eksisterer den 

dag idag. Det bestaar 

af ikke mindre end 

43 paragrafer, der 

viser, at forfatteren 

var en tilbaenger af 

den epokegj0rende PESXALozzfske opdragelseslaere. Frihed og selv- 

beskjseftigelse er et af denne opdragelseslaeres grundlove, og Ugeover- 

for sin son synes Nicolai Wergeland at bave praktiseret dem begge 

i tcmmelig stor udstraekning. Paa Eidsvold fik gutten lov at tumle 

sig i det fri, saa meget ban lystede, og da forfattertilboieligbedemc 

allercde i en usaedvanlig tidlig alder og med en ussedvanlig styrke 

b^yndte at melde sig, gjorde faderen intet forsog paa at bolde igjen, 

men lod gutten skrive vaek, saa meget ban fandt forgodt. Lystspil, 




Titelblad af NIoolal Wergelands 
cHenrloop8Bdle>. 

(Efter manuskriptet, der eies af herr Icgl. fuldm. Bo«ck.) 



[ 



I04 Andet tidsnxm 1830 — 1845. 

tragedier, romaner og oder blev rablet ned i broget mangfoldighed; 
ban skrev den ene tykke skrivebog fuld efter den anden, ja ban debu- 
terede endog offentlig, netop som ban havde fyldt sit trettende aar^ 
idet ban fik en liden fortaelling «Blodstenent optaget i cMoi^enbladet». 
Den er optiykt blandt aktstykkerae til Hartvig Lassen's cHenrik 
Wergeiand og bans Samtid». Det er et lidet stykke ridder- og 
r0verromantik i datidens gyselige stil. Allerede samme aar var ban 
atter ude i et blad med et literaert arbeide, og fra nu af vedUev 
ban at skrive offentlig fra tid til anden. Endog sine skolestile 
fyldte ban med poetiske udgydelser af eget fabrikat, saa bans 
laerer i norsk, gamle rektor Rosted, blev graetten og udbrod: 
cDrengen indbilder sig sandt for Herren tilsidst, at ban er Digter^ 
fordi ban kan skrive saadant Gallimatbias!» 

I 1 8 19 var Henrik Wergeland bleven sat ind paa Kristiania 
laerde skole. Her var der flere dygtige laerere; men disciplinen 
lod adskilligt tilbage at 0nske. Enkelte laerere var fordrukne; rektor 
bavde vistnok i sin tid vaerct en fortraefTelig skolemand; men nu 
var ban en syttiaarig olding, der var altfor tilbeielig til at se gjen- 
nem fingrene baade med sine laerere og sine disciple. Blandt de 
sidste var der derfor en bel del vildstyringer, der tumlede sig, om- 
trent som de vilde. Blodige slagsmaal og andre skoierstreger b0rte 
til dagens orden blandt de yngre; drik, rangel og vaegterkommers 
var ikke ukjendte ting blandt de aeldre. Saalaenge Henrik Werge- 
land boede paa Akershus faestning bos en slaegtning af moderen, 
blev ban endnu boldt stramt i tomme. Men snart blev den gamle 
militaers kontrol ham for streng, og ban fik lov til at flytte ud 
til en boker i Lakk^^aden, hvor et par af bans skolekammerater 
boede. Her var de fuldstaendig sine egne berrer og tog alle- 
rede som skolegutter temmelig store forskud paa datidens viltre 
studenterliv. 

Allerede for examen artium var derfor Henrik Wergeland 
temmelig kjendt som en lystig fetter, og det blev ikke bedre, 
efterat ban i 1825 var bleven student. Han sluttede sig eieblikkelig 
til en kreds af ligestemte kamerater, til en bande af unge liv9- 
glade galninger som ban selv. Det var allesammen aegte Sturm* 
und Drang-naturer, som af ungdom, af livslyst, af frihedskjaerligbed 
gav alle borgerlige vedta^er en god dag <^ turede fi-em efter sine 



Ueniik Wergeluid. 



JO5 



^oe viltre boveder. Wbrgeland blev snart sjeelcn i dette liv. 
Efter sit ^et skudsoiaal var ban tden muntreste ved Glasset, deo 
bedste Drikker og Opfinder af Spektakler om Aftenen og den 
villigste Udforer om Natten*. Nogen flittig student var ban ikke; 
han besogte ikke forelsesningeme hyppigere, end det bebavedea 
for ikke at vaekke professoremes vrede, og ban gjorde sig saa 
liden umag med laesnuigen til anden-ekaamen, at ban forlod eksamens- 
bordet med et kaud iUaudabilis i lommen. Han var kort og godt 
et rigtigt pragteksemplar af den sort studenter, som morer sig jatcdet- 
for at studere, og snart var 
han da ogsaa kjendt over 
hcle den lille by som en 
af studenterverdenens vsr- 
ste galgcnfugle. Det var 
den unge prins Henrik, 
der slc^ gjackken l0S i Fal- 

STAFFS og DORTHES SCl- 

skab, inden ban ctog kro- 
nen >. Selv sammenligner 
han sig flere gange med 
SaAKESPBAREs belt, Og at 
han var kaldet til at ud- 
rette noget stort, det glemte 
han ikke et eneste sieblik. 

Men inden ban naaede til prins Henriks storvcErker, maatte han 
gjennemleve Romeos erotiske svxrmerier. Selvfelgelig bavde han 
aSerede i skoledagene vseret forelsket. Ved siden af en del af de 
Kcdvanlige kortvarige gutteforliebelser bavde han havt et svaenneri 
for en ung dame, som han traf, naar han var bjemme paa Ejds- 
voU i ferieme. Det er bende, hvis profil han troede at se som 
tliyggebillede paa vseggen, medens det i virkeligheden bare var 
tk^;gen af tantens ryg. Det var den letteste og luft^ste page- 
fbrelskelse, der efter bans egne ord «ikke Uengtede cfter nc^o 
nnsel^ Belenntng*. Derfor gjorde det heller ikke noget skaar 
i hans svaermerier, at den elskede forlovede sig med en anden. 
Ikke synderUg mindre luftig var hans nxste foreisketse, der skriver 
3^ lia de farste russed^e. Det var t 1825, at ban gjorde hendes 




Dan grtaaka profll. 



!06 



1830-1845- 



bekjendtskab. Da hun om somtneren flyttede paa Lad^aardseen, 
sad ban hver mot^en og speidede efter hende i Idkkert. I soiukke 
ord har han i (Hasselnodder* sldldret sin kjxrlighed til denne ungc 
fattige pige; men saa inderlig, som ban vil gjore den til, har denne 
forelskelse neppe vseret. Den unge p^e dede i en ung alder, t^ 
dette har i hans senere aar kastet en egen poetisk glans over denne 
forelskelse, der akkurat som den forste endte med, at han blev 
skudt tilside for en anden. Hans fortvivlclsc varede ikke Ixi^e; 
akkurat et aar efterat han havde seet hende for ferstc gang, blev 
han greben af en ny kjccrlighed. 




Illustration «f •Haaa«lnaddar>. 



Ligesaa poetisk som han har sldldret den sidste forelskelse, 
ligesaa humoristisk har han behandlet den nye. I (Hasseln0dder> 
driver han gjsn med det hele; men man maa ikke lade sig fare 
bj^ lyset af disse skildringer, der er skrevet atten aar senere. 
Hans breve til den unge pige — Hulda hed hun — og hendes 
moder er bevarede, og de viser, at han her virkelig var greben af 
en heltig kjccrlighed; den beherskede ham i henved to aar, lod 
ham gjennemleve alle stemninger ligefra det lyseste haab til den 
sorteste fortvivlelse og virkede i heieste grad befrugtende paa hans 
digtenske udvikling. 

Det var i julen 1S26, at Henrik Wergeland traf Hulda for 
fsrste gang. Han var dengang lidt over iS, hun lidt over 16 aar 



Henrik Wergeland. 107 

gammel. Hendes fader var en juridisk embedsmand, der kort tid 
i forveien var tilflyttet 0vre Romerike. Familjen boede en mils vei 
fra Eidsvold praestegaard, og dens hjem var — ifolge Wergelands 
^et udtryk — cprydet med mai^e, smukke og morsomme D0tre». 
HuLDA var den yngste af dem. Fra forste oieblik af var Henrik 
Wergeland forelsket opover begge 0rene. Snart var han en 
hyppig gjaest i hendes hjem, og allerede efter tre ugers bekjendt- 
skab besluttede han at tilstaa hende sin kjxrlighed. Til den ende 
skrev han det ber0mte frierbrev, hvis historie han har fortalt i cEt 
Helvedes Jaevnd0gn» (cHassel-Nodder, IV»). Hulda var paa bes0g 
hos nabopraesten ; did ekspederede Wergeland et langt frierbrev 
paa hele tre ark. Udtaalmodig efter at faa svar reiste han selv 
efter og — kom frem far brevet. Det blev hentet fra postaabneriet, 
Isest i sidevaerelset, medens han sad paa forundringsstolen i praestens 
dagligstue, omgivet af hele den forbausede praestefamilje, der havde 
vanskelig for at holde gode miner til slet spil. Da han kjorte 
hjemover igjen om aftenen, havde han faaet sin forste kurv. Men 
det fonnindskede ingenlunde hans forelskelse; tvaertimodl afslaget 
virkede paa den som et koldt vindpust paa en flamme; den blus- 
sede hoit i veiret, fortaerede hans saarede stolthed lig tor ved og 
gjennemgl0dede hele hans vaesen. cjeg kjaempede, jeg stred med 
mig selv,» skrev han senere til Huldas moder; «men min Stolthed 
eller Selvfolelse og min sunde Livsphilosophie vare Kjaemper med 
Hjelme af Avner og Landser af Halmstraae i Kampen mod de 
Raekker af gyldent rustede, dristige Forventninger og modige Planer 
og de tusinde purpurklaedte Dromme, der flagrede om som Sara- 
cener paa deres glindsende Heste i 0rken, og som min Phantasie 
opfyldte min Sjels Synskreds med.» Trods afslaget opgav han ikke 
haabet; hun havde sagt, at hun ikke kjendte ham — hvem ved, 
om hun ikke vilde give ham et ja« naar hun laerte ham at 
kjende. Folgelig vedblev han at besoge hendes hjem, som om 
intet var skeet. I juli 1827 under en blomsterfest paa Eidsvold 
prsstegaard friede han anden gang. Nu maatte det briste eller 
Iwere. Hvis han fik en ny kurv, vilde han gaa til Graekenland 
(^ deltage i frihedskampen. Han havde i den anledning skrevet 
et digt,f Farvel til Stella*, det praegtige «Ha mit Liv var Vinter- 
solen under Polen», der senere har faaet plads i cyklusen cEn 



lOg Andel tidtmm 1830-1845. 

sangfiild Sommemioi^n paa Skreya*. Han gjorde gjentagne for- 
sag pia at Ua. tale med hende, men forgjaeves. Ude af sig selv 
af forelskelse — og maaske c^saa en srnule omtaaget af stericc 
drikke — fiilgte han efter hende t^ gjentog sin anmodning om en 
samtale, saa alle hsrte det Da han atter blev afvist, styrtede han ud 
med et akrig — og kastede sig fra den heie laavebro mod en sten 
i den hensigt at knuse sit hoved. Bevidstl0s blev han baaret op 
paa sit vaerelse; belc 
festen var odelagt. 
Skandalen var saa 
komplet, som den kun- 
de vaere. 

Nogle dage efter 
skrev han et langt 
brev til HuLDAS mo- 
der, hvon han bad 
om tilgivelse for sm 
opferscl Grundstem- 
ningcn 1 dette brev er 
fortvivlelse Men alle- 
rede nt^le uger efter 
cr han bleven roligere 
— det viser et brev, 
som han skrev til 
HuLDA maanedsdagen 
efter spranget fra laave- 
broen. Han betragter 
ikke beager sit liv som forspildt; han er optaget af planer til dig- 
teriske arbeider; han vil vise verden, cat Ingen kan elske eller 
nsernie sig Htnj>A uden virkelig at blive bedre.* 

HuLDAs moder, der interesserede sig for den ui^e digter, tog 
sig nu af bans sag, og det blev aftalt, at han om et aar atter 
maatte faa lev at melde sig som frier, hvis han i mellemtidcn bavde 
fert et ordentlig og arbeidsomt liv. Han var overmaade lykkel^ 
over disse udsigter og gav de bedste lofter for fremtiden. Den 
falgcnde vinter var han ogsaa sserdeles arbeidsom; han Ueste 
ikke blot til eksamen; men han udfoldede samtidig en stor literzr 




StAllas portrtot. 



HeDrik WergeUnd. IO9 

produktivitet I lobet af denne vinter skrev han sine to forste 

huxtT og en hel del digte; han arbeidede paa et stort digt, hvortil 

emnet var hentet fra cSigmund Brestesons sagat, og lagde den 

ferste plan til «Skabelsen, Mennesket og Messias*. Kjaerligheden 

til Hulda bar inspireret det meste af denne produktion; men selv 

var den herunder bleven ligesom forflygtiget Hulda var bleven 

til den i bans ungdomsdigtning besungne Stella, det vil sige 

miodre af en virkelig kvinde og mere af et poetisk ideal. Da han 

derfor sommeren 1828 fik sin tredie kurv, tog han sagen med for- 

holdsvis TO og overf0rte sine Stella-svaermerier paa en anden dame, 

en rig, fomem og meget belaest fr0ken, der boede i omegnen af 

Kristiania. Til hende skrev han kort efter et langt frierbrev og — 

hentede sig atter en kurv. 

Den ulykkelige kjxriighed til Hulda var altsaa ikke af lang 
varighed; men den havde dog 0vet en betydelig indflydelse paa 
ham, saa betydelig, at den ikke kan forbigaaes, naar bans udviklings 
historie skal skrives. Den havde for forste gang givet det unge 
geni et indhold og et maal; den havde udvidet bans idekreds, be- 
frugtet bans fantasi, ansporet bans energi. Fra nu af tabte han 
aldrig de store ideale perspektiver af sigte. * 

Men ved siden af svaermeriet for Stella var der Ogsaa en anden Literare 
indflydelse, der samtidig gjorde sig gjaeldende og blev af den st0rs.te 
indflydelse paa bans digteriske udvikling. Det var kjendskabet til 
Shakespeares digtning. 

Det er ofte bleven paastaaet, at Wergelands fantasi fra f0rste 
oieblik af er saa eiendommelig organiseret, at der saa godt som 
slet ikke kan vaere tale om paavirkning fra andre digtere. Dette 
cr en misforstaaelse. Hvis man pr0ver at gJ0re sig fortrolig med 
bans ungdomsdigtning, vil man tydelig kunne skjelne forskjellige 
arter af paavirkning. 

Den a^ldste af dem er ved f0rste 0iekast besynderlig nok. Det 
er hverken mere eller mindre end fader Horats, der bar paavirket 



• Naermere om Stella se afhandlingen : cHenrik Wergeland og Stella» i < Mixed 
pickles, feuilletoner og skitser> af H.nrik J-«ger, side 16—49, og afsnittet «Wer- 
gelands tidligste kjaerlighedsforhold» i Olaf Skavlans cHenrik Wergeland >, side 
26 37. Skavlans ire bemaerkninger til min afhandling har ikke i nogei v.-vsentligt 
pankt kannet aendre mio opfatning. 



no Andet tidsnim 1830— 1845. 

hans tidligste digte, en forfatter, hvis va^sen var klarhed og negtem 
forstandighed, og som i alle sine oder og epistler tilsammen ikke 
har forbrugt saa megen fantasi som Wergeland i et eneste af sine 
«Digte, iste Ringt. Laeser man <Ode til Norges Frihedt, skrevet 
1826 eller det af Hartvig Lassen dobte digt cTil en Praler» (1827), 
vil denne paavirkning springe enhver klart i 0inene. Begge digte 
er studier efter Horats og intet videre. Det er langt fra bare det 
antike versemaal, som gj0r det. Selv sproget er fuldt af latinske 
vendinger. I forste vers af cOde til Norges F'rihed* er ordstillingen 
fuldstaendig latinsk: 

£i om de Nordblus, der flette om Polens 
Oldingeisse Udkrans, men Dybet, der 
straaler af Perler, Araberen synger og 
Maharas Guldstov. 

Adskilielsen af de to sammenhorende led — dybet og Maharas 
guldst0v — , udeladelsen af prsepositionen «omt foran ledene, begge 
dele vilde vaere godt sprog, hvis digtet var skrevet paa det med 
boiningsendelser rigt udstyrede latin, ,men er umuligt paa norsk.* 
I cTil en Praler» er tanken formet aldeles i Horats's maner, og 
digtet «rTil Erling» er ikke mindre horatsisk baade i aand og 
sprogtone. 

Den synes som sagt besynderlig denne paavirkning af en saa 
vild fremmed forfatterpersonlighed. Men der var i Wergeland's 
intelligens nedlagt et kraftigt element af rationalisme — ordet her 
taget i den videste betydning. Det er dette element, som drager 
ham mod Horats og bestemmer hans forhold til denne forfatter i 
aarene, naermest efterat han har forladt skolebaenken. 

Selv OehlenschlAger, som han senere gjorde saa blodig nar 
af, har i hans forste ungdom ikke ladet ham fuldstaendig uberort. I 
et i/de maidigt fra 1826 klinger OehlenschlAger igjennem paa flere 
steder. Hvem maa ikke taenke paa «Guldhornene», naar han laeser: 



* Senere i digtet lean latinkyndige Isesere fiDde en segte latinsk duo-ablativ- 
konstruktion : 

Pcrlen, der gjcmmes i Nordmandens Barm, som 
straaler i 0ict: Tindingen mark af den 
Krone, der gjorde Publicola haedret. 



Henrik Wergeland. Ill 

<SkJ0nt ei for at skue 
Skjoldenes Glands, 
ei Syserdenes Lue, 
Einherjars Dans, 
men Frihedens K rands 
om Tempelets Bue.» 

EUer laes et andet sted, hvor det heder: 

<0 sedle Konningl stedse Nordmand var 

et kraftfuldt Tree, hvis Fnigt var Dyder hme: 

et trofast Hjerte altid Barmen bar, 

og iCrligheden lysed i bans 0ie. 

Hans Ahner blinke b0it paa Sagas Skjold I 

— O! naar jeg Oldgudindens Taeppe baever 
og skuer Heltefaerd paa Gimle Void 

og Kongeskygger — da mit Hjerte baever 
af Fryd. Med Ret ban sig opboiet tror 

— bans Haeder end paa Bautastene gror.> 

Hist var det Wergelands frihedsbegeistring, her er det hans 
patriotisme, der for et oieblik har laant Oehlenschlager's maske. 
Karakteristisk for dette hans forste ungdoms forhold til Oehlen- 
scHLAGER er ogsaa en ytring i hans sidstnaevnte frierbrev: cjeg 
foler mit hoiere Kald, og store Maend, selv Aladdins Forfatter, 
indvie mig dertil, eller ere Vidner om, at Naturen viede mig til 
et saadant.» 

Dengang stod OehlenschlAger endnu for ham som en stor 
mand. Det fremgaar endog af et andet sted i samme brev, at 
han har skrevet til OehlenschlAger og spurgt ham tilraads angaaende 
sine digteriske planer og udkast. 

Endelig maa bibelens indflydelse ikke glemmes. Enkelte af 
dens poetiske skrifter har sat synlige maerker i hans stil. Fra sal- 
mistens pomp0se majestaet og fra «H0isangens» lidenskabelige farve- 
glod har han hentet den orientalske pragt, der hyppig udmaerker 
hans billeder og vendinger. 

Men hverken Horats, OehlenschlAger eller bibelen har 0vet shakespeares 

indflydelse. 

den varigste og dybeste indflydelse paa Wergeland. Det var for- 
beboldt Shakespeare at befrugte hans fantasi og bringe den til at 
skyde op og brede sig ud i hele sin tropiske frodighed. 

Shakespeare var dengang endnu ikke synderlig kjendt heroppe. 



112 Andet tidsnim ' 1S30 -^ I S45 . 

Det attende aarhundredes aand var ham ikke gunstig. Selv ung- 
dommen kjendte ikke videre til hans vaerker. 

I Danmark havde imidlertid Foersom begyndt sin fortraeflfelige 
oversaettelse af Shakespeare, og denne oversaettelse faldt i Werge- 
LANDS hander i den sidste halvdel af 1827. 

Laesningen synes at have gjort et aldeleii overvaeldende indtryk 
paa ham. Han synes at have havt en folelse, som om han for 
forste gang i sit liv rlaeste virkelig * poesi. Et aar senere skriver 
han: «Endogsia min asfsthetiske Laesriing er meget indskraenket, da 
Intet tilfredsstiller mig, siden jeg laeste og atter laiste Shakesepare 
[i Oversaettelse] » («Skilling-Magazinet» 1882, no 27). Allerede i et 
digt fra december 1827 forekommer der allusioner til «Richard den 
tredie>, og da han ved et par andre leiligheder soger en prototyp 
for sit eget vaesen, finder han den, som for sagt, i en SHAKESPEARE*sk 
helt: hans navnefaetter, prinsen af Wales i «Henrik den fjerde*. 
cja virkelig, » skriver han, «jeg har undertiden s0gt Bekjendtskab 
med Falstaffer for at kunne belure den Last, jeg legede med,t og 
sit andet jeg, Siful Siffada, det opdigtede navn, hvorunder han 
udgav sine farcer, kalder han et andet sted «en maver Poince, gJ0g- 
lende om Prins Henrik, der vog Hedspore, slog den overtroiske 
Glendower og jog Falstaff og Dorthe paa Flugten, da han tog 
Kronen.* 

Et meget betegnende udslag af hans begeistring for Shake- 
speare forekommer ogsaa i farcen cFantasmer efter Ravnekrog- 
Poetens Manuskript*: «Skuespillerne gJ0re nu med Poeteme hvad 
de ville, anatomere Kong Lear, beklippe Macbeth, dersom hans 
Lokkepragt synes for kaledonisk, farve Othello hvid og kunne ikke 
begribe, at disse Stykkers Forfatter, som Poetkonge, skrev alene 
for Poeter, ligesom Sultanen kun tra^der frem imellem sine Adels- 
maend, og kun for dem aabner sin Pung og sin Hoihed, hvorimod 
han for Pobelen har et Faenomens Raedsel og Ubegribelighed, om 
de ikke skimtede mere end Fligen af hans Kappe.» Endelig kan 
maerkes en udtalelse i «0m Smag og Behag man ikke disputere*, 
hvor det blandt andet heder: 

cKun engang til (men da fo'baustes Verden) 
forentes Melpomene med sin Monus: 
I Shakespares Hjemehimmel.* 



Henrik Wergeland. 1 1 2 

Tydeligere end alt andet taler dog hans egne digteriske frem- 
bringelser om, hvor maegtigt det indtryk var, som Shakespeare 
gjorde paa ham. 

Under Shakespeare's indflydelse skriver Wergeland sin f0rste 
tragedie. AUerede Welhaven gjorde opmaerksom paa, at der eksi- 
sterede et afstamningsforhold mellem en af de kvindelige hoved- 
pcrsoner i «Smclars D0d» (1828) og en person hos Shakespeare, om 
ban end tog feii i, fra hvilket SHAKESP£ARE*sk arbeide det var, indfly- 
delsen havde gjort sig gjaeldende. Senere har ScHWANENFLt^CEL 
gjort opmaerksom paa, at en anden figur i Wergelands skuespil er 
en efterligning af de SnAKESPEARE'ske narre. Men hverken Wel- 
haven's eller SchwanenflOgel's bemaerkning giver en fyldestgjorende 
forestilling om det virkelige forhold mellem cSinclars D0d» og de 
SHAKESPEARE'ske tragedier. 

Sagen er nemlig den, at hele den ungdommelige tragedie fra 
forst til sidst er en studie efter Shakespeare. Det er selvfolgelig 
mindre vaesentligt, at Wergeland har adopteret Shakespeare's be- 
kjendte afveksling af vers og prosa i dialogen. Storre betydning 
har det, at han har bragt den SnAKESPEARE'ske dobbelthed i scene- 
gangen til anvendelse, idet handlingen snart foregaar i Skotland, 
snart i Norge. Forsoget er meget ungdommeligt og klodset; men 
sin literaere afstamning forraader det dog tydelig. Og endnu tyde- 
ligere robes den af karaktertegningen. Flere af figurerne kan ikke 
opfattes anderledes end som naive forsog paa at kopiere SnAKE- 
SPEARE'ske karakterhoveder. Saaledes er, som SchwanenflOgel har 
sagt, Ranald en efterligning af narrene med deres tungeraphed og 
deres haartrukne ordspil, og lady Sinclar er hverken mere eller 
mindre end en studie efter lady Macbeth, ikke efter Ophelia, som 
Welhaven antog. I sidste akt, hvor lady Sinclar galer som en 
hane og formelig <aeder» det ben af Sinclar, som Ranald bringer, 
udarter efterligningen til ubevidst parodi. 

Og havde Wergeland i «Sinclars D0d» gjort en studie efter 
Shakespeare's tragedier, gjorde han i cOpium* (183 1) en skisse 
over hans lystspil. Denne tunge Regent*, kong Lionel, er en ligesaa 
frit opfundet figur som fyrsterne i de SHAKESPEARE*ske lystspil, og 
hvad der helt igjennem karakteriserer stykket, er som hos Shakespeare 
den frie fantasi. Det er en let fantasileg som «Sommernatsdr0mmen», 

8 — HI. nonk literaturhistoric. U, 



114 Andet tidsrum 1830—184$. 

«Vintereventyret» eller «Stormen». Der er taget det mindst mulige 
hensyn til den virkelige verdens forhold, og der er ikke tale om 
motivering. Hvorfor vil Sylvia give de tre beilere opium ? Hvorfor 
tager hun den selv? Hvorledes gaar det til, at hun kjender dette 
bed0velsesmiddel, medens kongen c^ hofTet ikke kjender det? Slige 
sporgsmaal saetter Wergeland sig udover med den allerstorste 
lethed — akkurat som Shakespeare gjorde det, naar ban i cHellig- 
trekongersaften» lader en broder og en S0ster ligne hinanden som 
to draaber vand, baade i vaekst, i udseende og i klxdedragt, eller 
som naar han i «Vintereventyret» tilslut lader den som d0d begraedte 
Hermione fremtraede som en marmorstatue, der viser sig at vaere 
levende. Det eneste virkelighedstraek, jeg bar kunnet faa oie paa i 
stykket, er daareldstevogterens fortaelling om sin malheur med aprikos- 
kurven: 

•Jeg sendte Margot Kurv med Aprikoser, 

for 0iet sode ret som Stjemer, men 

langt sodere endnu for Smagen. 

Men Kurven var det bedste dog ved Sagen, 

af Silke, lyseblaa som Himmelen, 

den syet var og stserkt brodert med Roser 

og Kirsebser, saa, havde jeg ei vidst- 

det intet andet var end Bomuldstvist, 

i bedre Kurv jeg havde Fnigten lagt. 

— — Hun lod nok sagt 

sig Aprikoseme til Bunden smage, 
men sendte dyrebare Kurv tilbage.> 

Wergeland havde jo selv oplevet den samme flaue historic, 
dengang han havde sendt Stella S0lvkurven med jordbaeret i. 

Ogsaa et andet af Wergeland's ungdomsarbeider er belt og 
holdent inspireret af Shakespeare. Det er efterspillet til farcen 
flrreparabile tempusj> (1828). Allerede situationen er aegte Shake- 
sPEARE'sk. Handlingen foregaar paa en kirkegaaird; en graverkarl 
holder paa at kaste jord op af en nygravet grav. To smaagutter 
spiller klink mod en gravsten; en gammel kvinde vandrer om mellem 
gravene og klager over sit forspildte liv. Stilen er helt og holdent 
i Shakespeare's man^r. Man kan vaelge iflaeng, hvilke af efterspil- 
lets repliker man vil, til bevis paa denne paastand. Her blot en 
enkelt pr0ve: 



Henrik Wergeland. 1 1 c 

Mor Thome. Hvem skal raadne der, min Mand? Hvem skal bo under 
saalayt Tag? 

Graverkarlen. En Eoroleringschef. 

Mor Thome. Jo Graven er for lidet dyb : den skal vsere saa dyb, som en 
Stcile er hei. Nu red op (Graveren gaar til Arbeidet). Denne er en Trael; thi 
han drikker og arbeider blot for Andre ; men der vil vel komme en Tid, da Andre 
arbeide for Dig. 

Her Du Dedeos Kammertjener, jeg kommer nu her saa en Sommerkvel, skjent 
jeg Tar bedet ud paa Sodgred, for at hilse paa nogle Veninder fra de Dage, der 
adslede vellugtende Solskin: kald dem frem, om de saa ere i Negligee! Siig dem, 
at de skulle ikke genere sig, pm de saa ere i Negligee; thi der staar en Dame 
udenfor, som har seet dem saa^ og rert ved dem saa, i den Tid man kunde se 
deres Skjenhed voxe, og de ikke kunde skjule for hinanden, at de vare Kvinder 
Men bi nu min Mand! til Navnene slaar ind paa min Hukommelse, som Hagl og 
Regn paa en gammel Rude, kliskl klask! thi der felger Graad med.» 

Del lykkedes selvfolgelig ligesaa lidt Wergeland, som det havde 
lykkedes Sturm- und Drangperiodens forfattere, at fornye Shakspeare. 
I saa henseende kunde Welhaven paa en vis maade have ret, naar 
han tilraabte sin modstander: 

<Og ei, fordi man stoier paa Kothumer, 
man vaekker Asken i de Skaldes Umer.» 

Men udbyttet af hans laesning af Shakespeare blev ikke mindre 
for det. Paa hans fantasi virkede den engelske digter, som vaar- 
regnen virker paa plantevaeksten en mild mainat: alt, som havde 
spireevne, skjod vaekst, blomster saavel som ukrud. 

Man er i regelen tilb0ielig til at opfatte den WEROELANo'ske 
ungdomsdigtnings bizarrerier som et udslag af en toileslos origina- 
litet- En stor del af dem hot dog snarere opfattes som et udslag 
af en t0ilesl0s manierisme, der ikke tager det saa noie med sine 
midler. 

I hans forste ungdomsdigte lader stilen intet tilbage at onske i 
tyddighed og naturlighed. Bortseet fra HoRATS-efterligningeme ud- 
merker den sig tvertimod tildels ved en jevnhed, der ikke er langt 
fra hverdagslighed. I juni 1827 skriver han f. eks. et digt til Hulda; 
det heder «Huldas Hou, og i det forekommer en strofe som denne: 

< Hulda, sedle Hulda, naar 
De om Morgnen iler 
til den skjsnne H0i, der staar 
lig en Brud og smiler: 



I ig Andet tidsrum 1830 — 1845. 

finder De dens Blomst da vaad : 

— det er ei Dug, det er min Graad. > 

Ja, selv det deilige og i mange henseender saa aegte WERGEi.AND'ske 
digt cFarvel til Stella*, skrevet, som for navnt, kort for han i juli 
1827 gjorde spranget fra laaavebroen: 

cHa, mit Liv var Vintersolen 
under Polen, 

Morgnens gyldne, Aftnens rode 
Straaler blidt hinanden mode 
med et Kys; den hele Dag 
var et gyldent Vingeslag — ^ 

selv det udmaerker sig ved en enkelhed i formen, der slet ikke 
passer til de gjaengse forestillinger om stilen i Wergeland's ung- 
domsdigte. 

Men Ises saa de digte, han skrev nogle maaneder senere, da 
han havde laert Shakespeare at kjende; laes f. eks. oden til Napoleon 
— og man vil straks maerke, at udtryksmaaden er bleven en anden. 
Oden til Napoleon begynder saaledes: 

cHoiaander Svanerne er i Melkeveien, 

Himmelens Nil, hvor de blanke 

Stjemer er Draaber og Sole 

Perler paa Bunden, 

Stjemeskud Skummet, som springer 

op, naar Aandemes Vinge 

Bolgen slaar.> 

Enhver, som vil sammenligne denne strofe med den netop cite- 
rede, vil forstaa, at der maa vaere skeet en forvandling med digteren 
paa de fire maaneder, som ligger mellem de to digtes tilblivelse — 
og forvandlingen skyldes Shakespeare. 

Efterat han havde laest Shakespeare, var det forst, at hele den 
lyriske pragt kom tilorde, som gjor hans ungdomsdigte saa faeng- 
slende og tiltalende, trods alle deres absurditeter. 

Forst nu er det, at han udtrykker den simple kjendsgjeming, 
at en bondejente sover, i saa overdaadig svulmende vers som disse: 

<Og hist boier Sovnen en lattermild Fjeldjentes 
lange 0ienhaar over tause Kinder . . . 



Henrik Wergeland. 117 

(En Rad Natvioler, som over de sovnige 
Roser prale, som Natten over Dagen;.> 

At stjememe blegner ved dagens frembrud, heder nu — og 
forst nu — : 

cStjemen viser sin blege Haan imod Dagen, 

der springer fra 0sten med blinkende Guldhjelm.* 

Hvem kommer ikke uvilkaarlig til at taenke paa Shakespearb^s 
billedpragt, naar man laeser, at Stella haever sig fra sit leie clig et Sol- 
gh'mt, der springer fra urorte Snebrae*, eller naar det heder, at himlen 
baerer maanen «lig hvidvinget Due paa Ungmoens Skulder», naar vand- 
liljeme kaldes cKjemets Stjerner* og maaltrosten cNattens Floite*, 
Ligeoverfor denne frodige billed vegetation kan man, som alle-^ 
rede antydet, sige om Shakespeare's indflydelse, hvad Wergeland 
i et af disse ungdomsdig^e siger om elskoven, at den er «som en 
lunken Regn om Vaaren, der 0ser frugtbare Tanker ned, saa S0dt 
Digt og spraglede Planer, som Hyben og Epheu, voxer mod 
Himlen under den Elskedes Smil.» 

Men ligesaa vist som Shakespeare bar virket drivende og be- 
frugtende paa Wergeland's fantasi, ligesaa vist bar ban ogsaa virket 
bedovende. Stimulansen bar vaeret staerk som opium. Den bar 
fremkaldt hallucinationer og delirier. Han bar intet herredomme 
over sine syner. Saa langt fra at beherske dem, beberskes ban af 
dem. En hofte bliver til «en Flok af Engle, med hvide, klappende 
Vinger>, som det heder i oden til Napoleon. En glat kvindelig 
kind minder bam om «en Palmelund, der glinser i Morgenr0den». 
Et sted siger han, at sorgen hersker over bans harpes strenge — 
«lig en liderlig Munk» ; ved en anden leilighed finder han en slaaende 
lighed mellem en af kjodelighed struttende kvindes 0ine (modsaet- 
ningen til bans aetheriske Stella) og — «en ynglende PudeU. 

Shakespeare's billedpragt er praeget af renaissancens rigdom 
og kraft. I Wergeland's ungdomsdigtning er rigdommen bleven 
til overlaesselse og kraften til forcerthed. Det ene billede stormer 
efter det andet i rasende flugt. De slaar hinanden ihjel og opdynges 
i store dynger, saa at laeseren forvirres og overvaeldes. iEdelstene 
(^ guldbrokade er herlige sager; men naar man faar hele hestelaes 
af dem over sig, kvaeles man under al denne overflod. Han kan 
ikke lade lady Sinclar sige de simple ord: cDu bor ikke sove nu 



Il8 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

midt paa Dagen», uden at bruge 55 femfoddede jamber — 550 
stavelser — til det, og i denne skybankc af ord lader han hende 
drysse en hel billedhagl ud over laeseren. F0rst ved at bevaege 
sig gjennem en mangfoldighed af forestillinger, om solen, om «Dr0mme- 
verdenen, hvor alt er omvendt», de brune eskimoer, Amerikas 
heder, en nordisk nat o. s. v. o. s. v., kan hun faa sagt den simple 
saetning, hun bar at sige. Da hun er faerdig med dette aegte Werge- 
LAND'ske ungdomsdig^, resumerer Sinclar hendes tale^ idet han an- 
giver, hvad der er hendes egentlige mening. I sandhed, det kan 
behoves. — I dedikationsdigtet til «Skabelsen, Mennesket og Mes- 
sias» bruger Wergeland 140 ord for at sige: «Ved Mjosen sidder 
en Dreng med en Harpe» — i den grad hober billedeme og analo- 
gierne sig op for hvert ord i saetningen. Meget traeffende har 
NicoLAi Wergeland karakteriseret sin sons ungdomsdigtning, naar 
han siger, at «en hidsig Muse overalt paaskynder bans Flugt>. 
Han producerer som en rasende, bans digtersyner er saa overvael- 
dende, at de antager feberdeliriemes styrke og toilesloshed. Om 
nogen bevidst kunstnerisk straeben kunde der under saadanne om- 
staendigheder ikke vaere tale. . 

Saaledes virker laesningen af Shakespeare paa ham i det forste 
oieblik. Den vaekker bans genialitet og jager ham paa samme tid 
op i den mest toileslose manierisme. 

Men efter nogle aars forlob indtraeder der en forandring. Der 
kommer storre ro, storre modenhed, storre klarhed over ham. 
Shakespeare er faldt som et nedslag over bans fantasi; men det 
oversvommer den ikke laenger. Det er atter sunket tilbage efter at 
have 0vet sin befrugtende indflydelse. 

Og da er Wergeland's stil belt og holdent bleven bans egen 
eiendom. Han er bleven belt sig selv, stor og eiendommelig i feil 
som i fortrin. 

Henrik Wergeland's forste bog var farcen cAh*, der udkom 
i 1827 under pseudonymet Siful Siffada. Aaret efter udgav han 
baade en ny farce tlrreparabile tempus» — 0: den uerstattelige 
tid — og cSinclars Dod, Sorgespil i tre Acter». Det sidste arbeide 
bar bans eget navn paa titelbladet. 

Farcen c Ah» skal vaere fremkaldt af en voldsom konkurrance 



• *■ 



Henrik Wergeland. 



119 



om et klokkerembede i Kristiania og spotter over embedsjaegere og 
supplikanthumbug. «Irreparabile teinpus» gaar ud over modejunkere 
og modedamer. Ingen af dem er synderlig morsotnme. Som Hartvig 
Lassen har bemaerket, er deres satire overfladisk og «skeier idelig 
ud i Fantasterier, idet den sifulin^ke Ovei^ivenhed og den unge 
Digters gjaerende Fantasiliv gjensidig hindre hinandens frie Udfol- 
delse.» Farcer i ordets almindelige betydning er ingen af dem; 
om dramatisk bygning er der ikke tale. Ret som det er, afbrydes 
dialogen af lange aegte WEROELAND'ske monologer. Over drreparabile 
tempus* er der dog paa sine steder en vis storstilet kraft, der ikke 
blot, som allerede antydet, rober paavirkning fra Shakespeare, men 
ogsaa lader ane de rige muligheder, som fandtes hos den tyve- 
aarige digter. Naar f. eks. t Faster Tid» i en haande vending for- 
vandler modedukkeme til gamle rynkede jomfruer og lapsene til 
aifxldige oldinge, for derefter humpende paa sine krykker at fore 
dem ind paa kirkegaarden under ligklokkens klang, da er der heri 
en haard og ubaendig fantasi, hvis dimensjoner ikke lader sig maale 
med datidens gjaengse digtermaal. Eflerspillet, der er naesten lige 
saa stort som selve farcen, er ikke mindre vildt og besynderligt. 
Som ovenfor sagt foregaar dets handling paa kirkegaarden. En 
fordrukken graver, en gammel sindsforvirret kvinde, to legende smaa- 
gutter og « Faster Tid», er dets personer. Det er en egen roman- 
tisk gravstemning over det hele, der vidner om livets forgjaengelighed 
og besvaerlighed og fremstiller doden baade som den haarde haevner 
og som den kjaerkomne befrier. I al sin besynderlighed udmaerker 
dette efterspil sig ved en storstilet kraft, der uvilkaarlig bringer 
Ixseren til at mindes middelalderens billeder af dedningedansen. 

Ikke mindre besynderligt er det faedrelandshistoriske sorgespil 

•Sinclars D0d». Det gjaelder om dette stykke, som det overhovedet 

gjaelder om hele Wergeland's ungdomsdigtning : den, som bare 

har 0ie for ekstravaganserne og absurditeterne, han kommer ingen 

vei. At sige, at det hele er fuldstaendig mislykket som dramatisk 

' eide er en godtkjobsbemaerkning, der er saa haevet over tvivl, at 

naesten er flaut at gj0re den. Istedetfor repliker faar laeseren 

RGELAND'ske oder, selv de brave gudbrandsdolske bonder og 

dejenter taler i WERGELAND'sk odestil. Men mangier end stykket 

natisk holdning, og maa det end i det store og hele stemples 



I20 Andet tidsrum 1830— 1845. 

som et digterisk vildnis, findes der dog i dette vildnis lyriske pragt- 
blomster af hoi skjonhed, og i Annes og Robins friske repliker 
opdager man antydninger til den lyriske diktion, der senere blev 
saa betegnende for Wergeland's modne digtning. 

Aaret 1829 bragte atter to nye boger fra Wergeland's haand, 
farcen tPhantasmer, eller RavnekrogPoetens Manuskript> og <Digte, 
iste Ring». 

Som bekjendt er alle Wergeland's senere farcer polemiske 
indlaeg i dagens strid. «Phantasmer> er den ferste i denne lange 
raekke. Den er skrevet, kort efterat torveslaget havde fundet sted, 
og er et temmelig paalideligt udtryk for den indignation, der havde 
grebet befolkningen i anledning af denne skandale. Handlingen 
foregaar i fattighuset i Ravnekrog, hvor de skikkelige fattighus- 
lemmer i al fred og ro feirer en fest, der mishager skipper B0rre. 
Han lader derfor kommandanten og kavalleriet kalde, og efter en 
hel del Jacob von Thyboiader stormer den drabelige kommandant 
i spidsen for hele styrken I0S mod nogle gamle klaeder, som fattig- 
huslemmerne har haengt ud til torring. Som en prove paa den 
indignerede tone, hvori det hele er holdt, er det nok at anfore fol- 
gende replik, der er lagt i skipper Borre's — grev Platens — mund : 

«Her gaaer jeg rundtomring og skraemmer Folk paa Gaden, 
en Skjsendsel for mig Selv, en Plage reent for Staden. 
Og dette Huus* er lukt, skj0ndt mine 0nsker far 
om rolig Alderdom sig skjulte bag dels D0r, 
skjendt did min Plan sig sneg, at der jeg kunde faae 
i Fattighuset Plads, og hele Slaegten saa: 
fra Svigerfader til det mindste Bamebam, 
der hjemme S0ler sig i Pjalter og i Skarn.* 

Som man ser, har den i og for sig saa berettigede forargelse 
l0bet af med den unge varmblodige digter, saa han er bleven mere 
grov end morsom. Forovrigt forekommer der ogsaa i dette arbeide 
aegte WERGELANo'ske partier. 

fDigte, iste Ring» er et af de mest berygtede biandt Werge- 
land's barokke ungdomsvaerker, og jeg antager, man med lethed 
kan taelle dem, som har havt udholdenhed nok til at arbeide sig 



* D. e. «fattighuset>, alias Kristiania. 



Heorik Wergeland. 121 

igjennem samlingen. Den kan nemlig ikke laeses; den maa studeres, 
omtrent som vi i skoledagene studerede Horats' indviklede vers 
eller Tacitus' sammenklemte perioder. Vi maa bogstavelig talt, 
ret som det er, gaa paa jagt baade efter subjekt, objekt og prae- 
dikat, akkurat som vi gjorde dengang. Og dertil kommer saa 
denne svaerm af brogede billeder, dristige ideassociationer og ufor- 
useede parenteser, der paa samme tid blaender, overvaelder og for- 
virrer. Det er som at gaa i en vild og brat urd; ret som det er, 
maa man stanse for at «puste lidt i bakken», og ikke saa sjelden 
synes man. at man er gaaet rent <i berg», saa man hverken kan 
finde frem eller tilbage. Dog, hvis man ikke giver tabt, men 
tr0stig tager fat paany, kommer man dog tilsidst frem paa en vis. 
Og overskuer man saa den vei, man bar tilbagelagt, de glimrende 
udsigter, der hist og her pludselig har aabnet sig for naesten lige- 
saa pludselig at lukke sig igjen, de mange interessante iagttagelser, 
man har havt anledning til at gj0re — da finder man, at udbyttet 
rigelig har lennet umagen. 

f Harpeslag om Venskab og Kjaerlighed, Frihed og Faedreland* 
havde faderen villet, at digteren skulde kalde samlingen. Denne 
titel vilde have angivet dens indhold med en inventarielistes noi- 
agt'ghed og fuldstaendighed. «Stellanea» havde Henrik Werge- 
LAND selv en tidlang taenkt at kalde samlingen; dette navn vilde 
have angivet, hvad der er dens hovedindhold : kjaerlighedsdigtene 
til Stella. 

Denne kjserlighed gaar nssten gjennem hele samlingen/ som 
den r0de traad gjennem den engelske marines taugvaerk. Endog i 
et digt som oden til Napoleon har den fundet plads. Selv har han 
levende folt denne sammenhaeng. Stella er bans gud, siger han i 
et af digtene ; han er hendes Messias, der paa hendes vink skaber 
sole og kloder, og saa sammenligner han da de enkelte digte med 
stjememe. cEn sangfuld Sommermorgen paa Skreia» er bans 
Venus, digtet til Carl Johan Jupiter, «Til Norges Flag* er Nord- 
stjemen, iNapoleon* Uranus, odeme til venner er Ceres, Juno og 
Vesta, og den lille Pallas er digtet til bans kanin. 

Der er to karakteristiske egenskaber ved denne erotiske digt- 
ning; den er paa samme tid ulykkelig og svaermerisk. I digtet 
«Til Stella* heder det, at bans hjerte har nok med at taenke 



122 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

<paa sit eget Sergespil, 
hvor der myrdes med en Pil, 
stranguleres med et Smil, 
dniknes 1 et 0ies milde 
rosenkindomspundne Kilde, 
og saa morkt, at Graad er Lys, 
Knuden Vanvid nsesten, aaben 
kulsort Grav bag Neslehoben * 
Enden, og Musiken Gys,» 

I oden til Napoleon sammenligner han Stella med Venus 
Lucifer, den kolde jomfruelige morgenstjeme, hvem solen feirer 
sit straalende bryllup med i dagens bryllupshal, medens han selv 
maa noie sig med at vasre Venus Hesperus, aftenstjemen, der lyser 
dagen gjennem nattens port ind i det dybe morke. Det er jo en 
lidet taknemmelig opgave for en elsker. Men netop fordi denne erotik 
i regelen er saa haabl0s, kunde den let have antaget en sanselig 
karakter. Hvormange digtere har ikke i sine vers taget sig de 
friheder og rettigheder, som virkeligheden naegtede dem! Ikke saa 
med Henrtk Wergeland. Naar han drommer om forening med 
den elskede, er det ikke en jordisk forening, men en aandelig 
sammensmeltning efter doden: 

Engang bag mllende Aar din 
SJ3el jeg ventende moder, 
Stella, Stella! 

Den vil jeg kjende blandt tusind, 
tusind blegnede Aander, 
Stella, Stella! 

Se, liig et flagrende, blegr0dt 
Sl0r, den kommer i Luften, 
Stella, Stella! 

Den vil, som Skyen af Rosers 
Aande, svomme i ^thren, 
Stella, Stella! 

Ha, jeg vil glemme de Aar, som 
svandt i Graad, naar jeg seer den, 
Stella, Stella! 



* Det er selvfolgelig selvmorderens grav, han mener. 



Heorik Wergeland. 123 

Eja, min Sjsel i sin Regnbu- 
kappe lyster af Fryd da, 
Stella, Stella! 

Da vore Sjaele, og da vor 
SkJ0nhed smelter tilsammen, 
Stella, Stella I 



Vi gjennera ^thren vil glide, 
som eo tvehalset Svane, 
Stella, Stella! 



Man ser af disse vers, hvorledes haablesheden har forandret 
denne erotik fra tellurisk til kosmisk, fra menneskelig til serafisk; 
det vil med andre ord sige, hvorledes Wergeland's erotiske digtning 
flygter fra jorden ud i verdensaltet for der at feire et skinbryllup 
mellem aander. 

Da den ikke fandt plads i tiden, tog den tiltakke med evig- 
heden; da den ikke fandt ly paa jorden, noiede den sig med 
verdensrummet. Det er ikke blot paa et, men paa tre steder i 
fDigte, iste Ring», at disse fantasier om en forening efter d0den 
forekommer. Det var i virkeligheden en af den unge digters ynd- 
lingsfantasier, og den har vaeret af indgribende betydning for hans 
ungdomsdigtning. Under dens indflydelse danner han sig nemlig 
en egen kosmogoni, en egen opfatning af verdensaltet. Det var 
ikke den lovbundne opfatning, som det kopemikanske system, de 
kepplerske love og Newtons theori om tyngdekraften har skjaenket 
menneskeheden. Vistnok var det paa en vis det fysiske himmel- 
nim, det rum, hvori kloderne dannedes og ruUede gjennem aetheren 
ifolge evige love; men dette fysiske himmelrum var befolket med 
aander, der svaermede frit omkring fra klode til klode som fugle, 
der flyver fra trae til trae. Om en dod ven skriver han saaledes, 
at han nu som en sommerfugl kan haenge cved Himmelens Roser, 
Stjememe*, og <suge den Honning, Mennesket kun blandet faaer 
drikke». 

cjust da din Dcd jeg herte, der faldt 
Stjemeskud, Stjemerne lob 
frem for den Nylig- 
konuie at hilse, 



124 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

liig, naar fra See en hvidbarmet Flok 
Svaner mod Foraarets Pust 
svaever med Skrig og 
vidt spredte Vinger.t 

Venus sendte en straale — «en S0d hvidsloret Stella> — , der 
skulde hente vennen hen til de godes stjeme. Mars skjod en 
straale — ten guldhjelmet Herold> — , der skulde indbyde ham til 
de kjaekkes stjerne; men han raader ham til heller at vaelge Karls- 
vognen, der er tliig et dandsende Chor af Vestalinder>, og blandt 
dem beder han vennen vente, til han selv kommer efter ham: 

cDvsel til jeg, liig et flagrende Sler, 
eller liig blegrede Sky, 
drivende over 
Fjeldene kommer. > 

(Til den dode Peter Krefting, min Ven.) 

Fra himmelrummet daler aanden ned i det jordiske legeme — 
«liig Straalen, som skyder sig ned i det fugtige Muld> — og som 
straalen atter «stiger op som en glindsende, guulgron Palme>, saa- 
ledes skyder aanden cop i Daad, som er Sjaelens Blomst og Frug^>. 
Menneskene er «Aandeaeg, lagte i Dyndet»; men lig sommerfliglen 
vikler sjaelen sig af svobet, og gjennem spiraler stiger aandemes 
skarer stadig hoiere op mod Gud. Som svaner sv0mmer aandeme 
henad melkeveien, der er «Himmelens Nih. De blanke stjemer 
er dens draaber, og sole er perler paa bunden. Stjemeskud er: 

• 

— cSkummet, som springer 
op, naar Aandernes Vinge 
Belgen slaaer.> 

(< Napoleon*.) 

I dette digt fra 1827 skimter man allerede konturerne til Wkr- 
GELANDS kjaempemaessige hovedvaerk fra 1830, det 720 sider store 
verdensdigt tSkabelsen, Mennesket og Messias». At der findes 
den inderligste sammenhaeng mellem dette vaerk og hans haablose 
ungdomskjaerlighed, fremgaar klart nok af indledningsdigtet, hvor 
han atter dr0mmer om forening med Stella mellem stjememe, og 
1 «Mennesket)», vaerkets omarbeidede udgave fra 1845, gjor Werge- 
LAND end yderligere opmaerksom paa sammenhaengen, idet han i 



Henrik Wergeland. 12 5 

en anmserkning forklarer, hvorfor han i otnarbeidelsen har optaget 
indlcdningsdigtet, cuagtet denne Dithyrambe fremstiller den 16 Aar 
yngre Forfatter og ikke Omarbeideren*. Det er skeet, «fordi deri 
gives Noglen til Digtets Tilblivelse», «Forklaring over Forbinddsen 
mellem den unge Digters platoniske Kjaerlighed og Beslutningen, 
at neddigte et Vaerk af en saadan Natur». 

cSkabelsen, Mennesket og Messias» indtager en maerkelig 
plads i Wergeland^s digtning. Det er ikke blot bans omfangs- 
rigeste vaerk; det er bans digterlivs udgangspunkt saavelsom dets 
resultat. Han har neppe udgivet sin forste lille farce, forend han 
undfanger planen og begynder at beskjaeftige sig med den ; medens 
han skriver sine folgende arbeider, optager den ham efterhaanden 
mere og mere; den vokser som et sneskred tilfjelds, fylder ham 
tilslut belt, saa alle andre planer maa vige for den. Som om han 
drives af ovematurlige magter, rabler han vaerket ned i en i for- 
hold til dets omfang forbausende kort tid, og da han har fuldendt 
det, foler han sig stolt som den, der har gjort et storvaerk. Det 
er intet mindre end cMenneskehedens Epos og Republikanemes 
BibeU, han har frembragt. Det afspeiler «hans Indre i dets Hel- 
hed», og han erklaerer, at hele bans fclgende liv skal blive cen tro 
Commentar* til det. Og da han 16 aar senere paa sit dodsleie 
giver sig ifaerd med at omarbeide digtet, er han lige saa opfyldt 
af overbevisningen om dets store betydning. Han opfatter det 
fremdeles som sit hovedvaerk, som centrum i sit liv og sin digtning. 
Under omarbeidelsen vender han stadig tilbage til det i sine breve, 
og i et af dem siger han: <Maatte jeg blot fuldfore dette, saa er 
jeg faerdig og bered, i hvad der skal skee.> 

Og dette vaerk, som han tillagde slig betydning, dette vaerk, 
som han ansaa for sit betydeligste arbeide, en opfatning, som lite- 
raturhistorien maa dele — det laeses ikke af publikum, har aldrig 
traengt udenfor en ganske snever kreds af fagmaend og saerlig inte- 
resserede! Det eneste, som er naaet ud i videre kredse, er rygtet 
om, at det skal vaere et ulaeseligt uhyre af et arbeide, og hvad 
man kjender af det, er hovedsagelig de smaglosheder og absurdi- 
tcter, som Welhaven i sin tid plukkede ud og serverede under 
sin polemik med forfatteren. Neppe har nogen anden folkekjaer 
digters hovedvaerk oplevet en maerkeligere skjaebne. 



Andei ddsnini 1830—1845. 



Men saa er det ogsaa et maerkeligt vxrk, fuldt saa mserkeligt 
som den lod, der har rammet det. Hartvig Lassek mener, at 




Tltftlblftd mt (Skabalasn, 

(Kiistiu 



Mennaaket os M«s8la»> 

« 1830). 



det 'neppe har Sidestykke i nc^en Literatur», og deri maa man 
vsere enig med ham. <Man skal vanskelig,* siger Lassen, <i nogen 
anden LJteratur finde en Digter, som neppe er traadt ud af den 



forste Ynglii^ealder, tar ban har seet LiveLs dybeste Gaader poetJsk 
forklarede, og improvtseret — dette er det rette Udtryk — et Digt, 




Wclhavena titvlvlsnet til Wargslands •Skab«lsan, 
M«nn«ak«t og Meselaa>- 



der omslutter Menneskehedens Liv, intet mindre, TilbUvelsen, Til- 
vserelsen og det sidste Endemaal.i 

Hvis man vii forstaa Wergeland, maa man derfor ikke gaa 



128 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

afveien for dette kjaempevaerk, men prove at folge dets gang og 
traenge ind i dets ledende ideer. Digtet er delt i tre hovedafsnit, 
hvis overskrifter i den oprindelige udgave gjentog titelens tre hoved- 
ord. I omarbeidelsen kaldes de derimod cSkabelsen*, cForvildel- 
sen> og «Frelsen>. 

Forste afsnit begynder, netop som jorden er bleven dannet. 
Skyhyllet, dampende og 0de ruller den hen gjennem rummet, 
medens to aander svaever over den og betragter den. Den ene er 
Phun-Abiriel, cen tvivlfuld, dristig Aand eller Engel> (1830), cen 
skeptisk-kraftfuld Aand» (1845). Den anden er Ohebiel, «en Aand, 
besjelet af mild Tilboielighed eller Kjaerlighed*. 

Begge herer til de yngste og derfor ogsaa til de laveste blandt 
aander. De har gjennemlevet jordlivet paa en anden klode og er 
netop bleven befriede fra dette jordlivs laenker, da de bliver vidne 
til den nye jords dannelse:* 

cPhun-Abiriel 

Se Rummets bugnende Bug har atter 
en ny Verden fsdt: en ny Gaade. 

Ohebiel 
Nedknael, tilbed i Guds friske rygende Fodsporl 

Phun-Abiriel 
Er Gad i denne Klump? Skal den tilbedes? 

Ohebiel 
Han Dyndet har belivet. Se det aander I > 

Allerede disse aabningsrepliker betegner med siaaende klarhed 
de to aanders vaesen. Abiriel er en mandlig aand, tvivlende, for- 
skende, utilfreds, Ohebiel er en kvindelig aand, fuld af omhed og 
tilbedelse. Han er misforn0iet med sin ufuldkomne viden, han vil 
se den gud, som han ikke forstaar, og hvis gjerninger ikke er 
ham nok: 



• Hartvig Lassen — og senere O. Skavlan — har paavist, at afvigelseme 
mellem iste udgave og omarbeidelsen vaesentlig er formelle. Jeg citerer derfor 
stadig den omarbeidede udgave. En anden sag bliver det senere, hvor Welhaven's 
kritik af digtet behandles. 



Henrik Wergeland. I2Q 

cHvor er den Gud? Hans Kraft jeg seer kun, h0rcr 

som St0vskyer Verdner suse i Hans Fodtrin. 

Jeg skuer did, men seer som forhen Intet. 

Ak, Intet uden Sporets dybe Hvirvel, 

hvori til Afsind, uden at den drukner 

min Aand fordreies. — — 

— SkJ0ndt Aand, og skJ0ndt jeg er, 
hvorhelst jeg tsenker mig, flux flyttet hen, 
dog naar jeg tsenker <Gud>, og vil Ham see, 
da er jeg, hvor jeg var, da Tanken talte, 
ombrust, bed0vet af bans Verdner. » 

Ohebiel S0ger forgjaeves at forestille ham, hvor meningslost 
det er, at en aand, der nys er forlost fra st0vet, vil se den evige. 

cDet maa kanhaende 
de seldste skabte Aander, som bar levet 
paa laengst udslukte Stjerner, som Akadiel.* 



<Speid ikke efter Gud I Vaer glad som Bametl 
End er du kun blandt Aandeme et Barn. 
Find Leeg for 0iet i Hans Verdners Skj0nbedl 
Haab alt af din Ud0delighed, der saae, 
skj0ndt ung endnu, jo Verdner at forgaae.* 

Phun-Abiriel fastholder sit grublende mismod. Snart vil sky- 
erne otn den dampende klode spredes, og solens straaler vil traenge 
ned til den, og livet vil begynde at udfolde sig; men han vil ikke 
vaere tilstede ved dette skuespil. Da Akadiel, en herlig lysgestalt, 
den forstskabte af aanderne, naermer sig fraoven, omgivet af aeoner, 
flygter Phun-Abiriel og skjuler sig i mulmet paa klodens natside. 
Ohebiel folger ham. I en lang monolog imodegaar nu Akadiel 
Phun-Abiriels tanker. Intet naar fuldkommenheden med en gang; 
selv den hoieste aand har begyndt «i mulden»; udvikling, gradvis 
foraedling er den gjaeldende lov baade i legemernes og aandernes 
verden. 

Under aeonernes lovsange foregaar derpaa skabelsen, som Aka- 
diel kommenterer. Bibelens seks dage er beholdt, og indenfor 
denne ramme skildres der nu, hvorledes livet udvikler sig paa 
jorden fra de laveste til de h0ieste former, indtil «et hvidt Menne- 
skepar» sees slurr«rende, da det dages den sjette morgen. Akadiel 

9 — ni. norsk literaturhistorie. 



1^0 Andet tidsnim 1830 — 1S45. 

hilser mennesket som jordens herre; maalt med aanders maal staar 
det derimod ikke meget hoit. Det er kun «lidt klogere end Ele- 
fant og Hest». 

«Mer from end vis, dog vis nok til at vaere 
for Dyr og Planter Hersker og Lovgiver.* 

Det er med andre ord det forste i dyrenes raekke — intet 
videre. 

Da Akadiel og aeoneme er forsvundne, dukker atter Phun- 
Abiriel frem og betragter det endnu slumrende menneskepar. Han 
udmaler sig deres fremtidige barnlig glade naturliv og finder, at de 
er lykkeligere end han, den urolig grublende aand. Tilslut be- 
slutter han| at <forvise sig selv fra himlen» og S0ge sig <et hjem» 
i mennesket. Han forsvinder i manden, der vaagner og springer 
op. Fortvivlet er Ohebiel vidne til dette caandeselvmord*. Hun 
kalder Akadiel tilhjaelp; men denne erklaerer: 

cGuds Vilje er skeet, 

Aanden bar handle t 

efter sin Viljes ubundne Sind.> 

Men Ohebiel slaar sig ikke tilro hermed; hun klager over Abi- 
riels fomedrelse og dvaeler is*er ved, at han under samlivet med 
den jordiske kvinde stadig vil synke dybere. Denne dyriske skab- 
ning vil ogsaa gjore ham dyrisk. Hvis han derimod, siger Akadiel, 
i kvindens oie saa en aand, der var hans egen lig, da vilde bans 
kjaerlighed blive ren: 

cHimmelens Salighed, Jordens Lyst 

sig parred i Mandens og Kvindens Bryst 

og Kjaerligheden 
til Jordens 0rkner forplanted £den.> 

Grebet af denne tanke beslutter Ohebiel at folge Phun-Abiriel, 
idet hun forsvinder i kvinden, der 0ieblikkelig vaagner, springer op 
og ser sig forundret om. Hermed slutter digtets forste afsnit. 

Andet afsnit — «Forvildelsen» — fremstiller kampen mellem det 
aandige og det dyriske i mennesket, saaledes som denne kamp 
fremtraeder i historien. Forst fremstilles Adams og Evas liv, Kains 



Henrik Wergeland. I3I 

mord, Adams og Evas dod o. s. v. Saa folger Syndfloden, der 
ikke rammer hele verden, men kun en del af den. Kongedommets 
og praestedommets oprindelse skildres. Den staerkeste voldsmand 
opkaster sig til den f0rste hersker, medens praesten faar magt over 
sindene paa grund af menneskenes overtro og uvidenhed. Her- 
skendekaster opstaar; «Magt og Bedrag» vinder mere og mere over- 
haand. Grusomme scener af oldtidens historie fremstilles; men der 
er ogsaa «Lysbrud i Morket*. Fra naturtilstanden haever mennesket 
sig lidt efter lidt til erkjendelsen af et hoieste vaesen, polytheismen 
afloses af monotheismen, takket vaere vismaend og profeter, reprae- 
sentanteme for <Menneskeaandens Lysbrud*. I sidste afdeling — 
♦Himmel og Helvedi — fremstilles baade de salige og de usalige 
aanders forventning om frelsen. 

Denne omhandles saa i digtets tredie hovedafdeling, der skildrer 
Jesu historie fra fristelsen i orkenen til korsfaestelsen og videre til 
opstandelsen. Jesus er «den fuldkomneste Mand»; ban bar forenet 
<Ohebiels Varme, livsaligen mild> og lAbiriels hole flammende 
Ild>. Efter opstandelsen soger praesteme forgjaeves at bekjaempe 
kristendommen ; kjaerligbedens og mildhedens laere vinder stadig ud- 
bredelse, indtil den bar gjennemtraengt bele menneskebeden og gjort 
alle til bredre. Da er det tusindaarige rige kommet, da bar *Jesu 
aandige Opstandelse» fundet sted, da bar sandbeden, fribeden og 
kjaerligbeden fortraengt lognen, traeldommen og egennytten. — 

Som Skavlan med megen laerdom bar paavist i sin udforlige 
afhandling om <Skabelsen, Mennesket og Messias*, er det almen- 
europaeiske ideer fra tiden naermest for julirevolutionen, som aaben- 
barer sig gjennem Wergeland's store vaerk, en smule opblandet 
med levninger af det attende aarbundredes rationalisme. Det nit- 
tende aarbundredes bistoriske syn paa religioneme bar 0vet sin ind- 
flydelse, og tyveaarenes reaktion bar styrket det revolutionasre bad 
til al undertrykkelse, der besjaeler digtet. Saint-Simonismens soci- 
alistiske utopier bar maaske ogsaa berort forfatteren en smule. 
Gjennem filosofen Treschow's vserker bavde ban laert alle disse 
samtidige tankeretninger at kjende, og de bavde burtig formet sig 
for ham til et system, en livsanskuelse, der ikke bavde saa faa lig- 
hedspunkter med den opfatning, Treschow selv byldede. Treschow 
var ogsaa en af de maend, som Wergeland tilegnede sin bog. 



1^2 Andet tidsrum 1830— 1845. 

Da «Skabelsen, Mennesket og Messias» udkom, var Werge- 
LAND ikke fuldt 22 aar, og dog var han allerede en bekjendt person- 
lighed. Den unge theologiske kandidat havde jo allerede udfoldet 
en forfattervirksomhed, der under de smaa norske forhold var ene- 
staaende. Vi saa, hvorledes Bjerregaard i 1830 blev hyldet, fordi 
han havde skrevet et faedrelandshistorisk skuespil. Denne unge 
mand skrev ikke blot faedrelandshistoriske skuespil, men endog 
kjaempemaessige verdensdigte, der begyndte i den fjemeste fortid 
og endte med den laengst bortliggende fremtid. Det, han skrev, 
var vistnok vanskeligt at forstaa, og det var fuldt af besynderlig- 
heder; men alligevel var der ikke tvivl om, at forfatteren var et 
ungt geni. Som saadant blev han hyldet af sine kamerater i stu- 
denterverdenen, og som saadant blev han ogsaa opfattet af mange 
aeldre. 

Men der var ogsaa dem, som rystede paa hovedet og forar- 
gedes baade paa politikens, religionens og poesiens vegne. En tid 
efterat «Skabelsen, Mennesket og Messias* var udkommen, rykkede 
Welhaven i marken som deres talsmand. 



wcihavcn. Enhver, der har beskjaeftiget sig en smule med Welhaven's 

liv og digtning, vil vaere bleven opmaerksom paa, at der aaben- 
barer sig en paafaldende modsaetning i hans personlighed. Lige- 
som det trae, han i et af sine digte synger om, bar hans vaesen 
baade torne og blomster. Selv forklarer han denne modsaetning 
ved at henvise til de ugunstige forhold, hvorunder han har udviklet 
sig. Det lyder baade som en forklaring og som en undskyldning 
for alt det hvasse i hans vaesen, naar det heder i digtet: 

Taenk, hvad et spirende Liv maa lide, 
hvor Morket niger og Taagerne skride! 
Ja, se dig om paa den f ttige Plet, 
hvor Traeet led og blev torneklaedt 
og bar dog Blomster, duftende, blide. 

Bla- dt al den Glaede, en Vaar udfolder, 
er Tornen et Savn, som Planten beholder, 
den siger i Vexternes stumme Sprog: 
Jeg saarer, men ak, jeg gjemmer dog 
en storre Smerte, end jeg forvolder.> 



J. S. Welhaven. Ijj 

Det var imidlertid ikke bare forholdene, som var aarsag til 
denne modssetning. Den laa dybere begrundet i hans natur; som 
spire kan man forfclge den belt tilbage til de anlaeg og egenskaber, 
ban havde modtaget i arv fra faedrene- saavelsom fra mcdreneside. 

Hans far, praesten Johan Ernst Welhaven, omtales af alle 
som en sjelden varm og elskelig personlighed. Halvparten af sit 
liv tilbragte ban som praest ved St. Jorgens hospital for spedalske 
i Beigen, en lidet tiltalende stilling, der dengang var langt ubehage- 
ligere end nu, fordi de spedalskes tilstand var meget S0rgeligere. 
Han gik belt op i sin besvaerlige virksombed og arbeidede med 
den mest uegennyttige og selvopofrende iver paa at lette de spe- 
dalskes lidelser og gJ0re dem livet mindre tungt, mere menneske- 
ligt. Det var bans livs opgave, og ban loste den som en aegte 
menneskeven i det attende aarbundredes bumane aand. 

Afstanden mellem den fredsommelige og milde fader og den 
stridbare S0n synes meget stor, og dog bar disse faderens egen- 
skaber anslaaet beslaegtede strenge i sonnens natur og gjort et be- 
stemmende indtryk paa bam. 

De bar bragt bam til at elske freden, mildbeden, barmonien 
som det hoieste af alt. 

Naar ban kjaempede som en love, var det ikke for kampens 
egen skyld, men for at gjenoprette den fred og ligevaegt, som var 
forstyrret. Ingen bar vakt saa megen ufred for fredens skyld, ingen 
saa megen disbarmoni i barmoniens navn som Welhaven. Aldrig 
bar en panserklaedt stridsmand bavt en mildere indskrift paa sin 
feme. Han er som Orlando Furioso eller som en af de andre sagn- 
hclte i Karl den stores baer, der gaar bersaerkergang mod bed- 
ningeme og hugger dem ned med vaeldige bug for at udbrede fredens 
og mildbedens evangelium. 

Men er spiren til det l0sen, ban kjaemper for, at S0ge i slaegtsarv, 
saa er stridbarbeden det ikke mindre. Han bar modtaget det fra samme 
kant, hvorfra ban modtog sit talent — fra moderen og bendes slaegt. 

Hun blev naesten 80 aar gammel og overlevede sin mand i 
hcle fem og tyve aar — tiltrods for at bun havde bragt en tem- 
meUg talrig bomeflok til verden. Der maa have vaeret kraftigt 
stof i hende. De, som bar kjendt bende i bendes senere aar, 
skildrer bende som en rask og r0rig gammel dame med et skarpt 



134 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

hoved og en skarp tunge — altid livlig, altid interesseret, altid 
tned et kvikt og kontant svar paa rede haand — kortsagt en fuld- 
blods bergenserinde af den aegte gammelbergenske skole. 

Hun var datter af Johan Sebastian Cammermeyer, residerende 
kapellan til Korskirken i Bergen, og hendes mor var en Heiberg, 
en S0ster af Peter Andreas Heiberg's far og J. L. Heiberg's 
bestefar. Selv havde fru Welhaven, efter hvad der fortaelles, et 
udpraeget «HEiBEKG'sk> ansigt, og det samme var tilfaeldet med hendes 
S0n. Familjeligheden mellem ham og Johan Ludvig Heiberg skal 
have vaeret paatagelig. 

Fra sin mor og gjennem hende fra familjen Heiberg paastod 
Welhaven, at han havde arvet sit literaere talent, og han var 0ien- 
synlig ikke lidet stolt af at vaere en tremenning af Danmarks skar- 
peste kritiker og kvikkeste stilist i aarhundredets forste halvdel. 
Da han sendte sin saakaldte faetter «Norges dcemring*, gjorde han 
jo udtrykkelig opmaerksom paa slaegtskabet. 

Stridbarheden, viddet, lysten til kritik og satire, der udmaerker 
HEiBERG'erne, baade fader og son, gjenfindes i naerbeslaegtet skik- 
kelse hos Welhaven. Som HEiBERo'erne besad han et medfodt 
formelt talent, en udpraeget evne til at skrive vers, hvori refleksionen 
spillede en storre roUe end stemningsfylden. Som P. A. Hetberg 
havde han i sine yngre aar en staerk tilboielighed for at tilspidse 
sine tanker i epigrammatiske pointer, og som Johan Ludvig besad 
han lige fra sin forste fremtraeden en ioinefaldende sikkerhed i det, 
jeg vilde kalde den polemiske teknik. Dermed mener jeg den nu 
literaert talt en smule aflaegse og kun til journalistiken henviste — 
kunstfaerdighed i at vride og vende modstanderens ord saaledes, at 
det saa ud, som om man stod triumferende med seirens palmer i 
haendeme, selv om man i virkeligheden havde den oiensynligste uret. 

Saaledes modtog Welhaven i vuggegave fra faderens harmo- 
nisk milde natur spireme til sine sympathier og sine idealer, den 
dybe, staerke laengsel efter harmoni og forsoning, der gaar som den 
rode traad gjennem hele hans forfatterliv. Fra moderens slaegt 
arvede han derimod sin stridbarhed, sit vid, sit literaere talent — 
kort alle de egenskaber, der gjorde ham til kritiker, polemiker og 
satiriker. Udviklede af forholdene og uddybede gjennem hans livs- 
forelse blev det disse egenskaber, der i forening bestemte hans praeg 



J. S. Welhaven. I35 

som personlighed og forfatter. I dem ligger allerede spireme til 
ban principer som kritiker, til bans tone som polemiker og til bans 
karakter som digter. 

Paa skolen var Welhaven ingenlunde noget lys. Istedetfor 
at la^e sine lekser hjemme om eftermiddagen sad ban og teg^ede, 
og naar faderen tilfaeldigvis kom ind i vaerelset, fik ban paa aegte 
fuskermaner i en fart bogerne op og de forraederske tegninger ned 
i bordskuflfen. Hele datidens torre og pedantiske uudervisnings- 
maade stemmede slet ikke med bans natur, og ban laeste i regelen 
ikke mere, end bvad der var boist nodvendigt. 

Men i Lyder Sagens timer var det anderledes. . Her var der 
intet pedanteri, intet pug — bare aand og begejstring. Formens 
fiildendtbed var det, Sagen med storst iver indprentede sine, eleven 
fNydelig, tydelig og prydelig» maatte stilen vaere. Kunsten og 
literaturen var det boieste og sdleste i verden; derfor maatte de 
ikke fremtraede i en ufuldkommen, end sige i en uaedel form. 
Gratieme maatte ikke vise sig i en skjodeslos bverdagsdragt; det 
var at profanere det bellige. 

Saadanne anskuelser var det, denne skjcnhedsdyrker af en laerer 
tidlig og sent indprentede sin elev. Og denne greb bvert ord med 
begjaerligbed, modtog dem som en indvielse og lod sin sjael fyldes 
baade af laererens entbusiasme og af bans aerbodigbed for den rene, 
hellige kunst. Der findes et antikt relief fremstillende den kloge 
ogkiinstforstandige kentaur Keiron, der underviser den unge Achilles 
i citharspil — man kommer uvilkaarlig til at mindes dette relief, 
naar man beskjaeftiger sig med forboldet mellem Lyder Sagen og 
hans elev. Det var jo i virkeligbeden en ung Achilles, som ber 
terte kunstens milde skjonbed at kjende under den ligesaa entbusi- 
astiske som pudsige laerers veiledning. 

Men forelobig anede ikke Lyder Sagen AcHiLLES-naturen bos 
sin elev. Han troede ikke, det var en stridbar polemiker, men en 
kunstner, en maler, ban opdrog. 

Blandt Lyder Sagen 's mange underlige egenskaber var, som 
for er sagt, ogsaa den, at ban var en uforbederlig talentjaeger. Isaer 
synes ban at bave bavt en ren mani for at opdage talenter for 
malerkunsten. Saasnart ban traf paa et ungt menneske, der ikke 
var blottet for anlaeg som tegner, kom ban straks i fyr og flamme. 



136 Andet tidsrum 1830— 1845. 

For denne naive enthusiasme var den unge Welhaven en ren 
laekkerbidsken. Han havde nemlig et udpraeget talent for tegning. 
Hans karikaturtegninger af bergenske originaler vakte megen for- 
argelse. Men Lyder Sagen satte de i henrykkelse. Der var ikke 
tvivl om, at der stak en maler i gutten^ og da nu denne var at 
samme mening som sin laerer, saa gjaldt det bare at faa faderens 
tilladelse til at opgive bogerne og tage fat paa pensel og palet. 

Men dette var lettere sagt end gjort. 

En skj0n dag tog Welhaven mod til sig og viste sin far 
nogle af sine tegninger. Praesten tog dem, lod dem saette i ramme 
og hang dem paa vaeggen i sit studervaerelse. — Men denne store 
acre var ogsaa det eneste resultat af dette forsog paa at omstemme 
faderen. 

Saa maatte Lyder Sagen ivei; men det nyttede ligesaa lidt 
Endelig blev professor Dahl kaldt til undsaetning under et ophold 
i sin fodeby. Sandsynligvis efter opfordring af Sagen besogte ban 
praesten Welhaven og bad om at faa se sonnens tegninger. Gutten 
blev hentet, og da Dahl havde gjennembladet bans mappe, er- 
klaerede ban, at her var et utvivlsomt kunstnerisk anlaeg tilstede. 
Praesten burde lade sin son opgive studeringerne og lade ham faa 
lov at folge sin lyst. 

Men papa var ikke til at bevaege. Han fremhaevede kunstner- 
banens usikkerhed, talte om, at han ikke havde raad til at ofre til- 
straekkelig paa sonnens uddannelse o. s. v. Forhandlingeme, der 
blev fort i den unge Welhaven's paahor, forte ikke til noget bedre 
resultat end de foregaaende forsog i samme retning. Og dermed 
var slaget tabt Istedetfor Kjobenhavns kunstakademi maatte reisen 
gaa til Kristiania universitet, istedetfor til det praegtige Kjobenhavn 
med sine kunstskatte og sine kunstinteresser, med sine digtere og 
sine kunstnere, kort med alle de herligheder, som Sagen havde 
prist i saa hoie toner, maatte reisen gaa til den stakkels lille ravne- 
krog Kristiania, der hverken eiede kunst eller kunstnere, men bare 
var et fattigt lidet hul, hvor storthingsmaendene vrovlede politik, og 
hvor studenteme drak punsch og gjorde gadespektakler. Det maatte 
vaere en bitter skufTelse for en ung kunstadept. Det var ikke at 
vente, at han skulde se med synderlig blide oine paa de nye for- 
hold, han saaledes modstraebende blev puffet ind i. 



J. S. Welhaven. i^j 

Af pietet mod faderen valgte han det theologiske studium; 
men det tilfredsstillede ham Isgesaa lidt som skolepuget tidligere; 
en del gange betraadte han praekestolen, og hans glimrende evner 
som taler viste sig allerede dengang, idet han vakte en vis opsigt 
som pr<edikant. Men med de theologiske studier gik det daarligt. 
Det ene aar gik, og det andet kom — men nogen embedseksamen 
kunde han endnu ikke bekvemme sig til at give sig ikast med. I 
1828 var faderen dod, og dermed var vistnok den vigtigste hindring 
for hans kunstnerdromme fjemet. Han skal virkelig ogsaa have 
skrevet hjem til moderen og meddelt hende, at han vilde bryde 
ftildstaendig med theologien og vie sig til kunsten. Men dermed 
blev det ogsaa. Pieteten mod faderens minde og mangelen paa de 
nodvendige midler bandt ham til Kristiania og universitetet. Istedet- 
for at kunne leve for kunsten maatte han n0ies med at prove at 
leve af den, idet han fra tid til anden leverede slet betalte tegninger 
til et litografisk officin. Ved siden af havde han en liden indtaegt 
ved at give informationer — 6 daler maaneden, siger han selv i et 
brev, som endnu er bevaret. Hvad fattigdommen angaar, var hans 
liv i aarene omkring 1830 saa poetisk og kunstnerisk som vel muUgt. 

Han holdt paa at blive opsagt af sin vaert, fordi han ikke kunde 
betale husleien; han blev staevnet af sin skomager; til en af sine 
pengestaerke bekjendte — boghandler Johan Dahl — var han nodt 
til at skrive den ene anmodning om laan efter den anden, snart 
paa indtraingende prosa, snart i galgenhumoristiske vers. Der var 
dage, da hans middagsmad ikke bestod af andet end et stykke brod 
og et knippe raeddiker. 

Men det var ganske faa, som havde anelse om, hvor sorgeligt 
han havde det. I det ydre S0gte han altid at bevare en vis soig- 
neret elegans — saavidt det var muligt da. Og selv naar han 
savnede middagsmad eller holdt paa at blive kastet paa gaden, 
sank han aldrig et oieblik ned i de akademiske proletarers klasse. 

Under saadanne omstaendigheder skulde man tro, at en rask 
embedseksamen var bleven ham en nodvendighed ; den aabnede 
i hine tider med et slag adgang til en nogenlunde betrygget 0ko- 
nomisk tilvaerelse; men hans ulyst var staerkere end fattigdommen. 
Foretebig blev han gaaende som et menneske, der ikke rigtig ved, 
hvad han skal beslutte sig til, uden nogen fastslaaet livsplan og 



138 Andet tidsrum 1830—1845. 

derfor uden fart i sine foretagender. Han var theologisk student 
uden at studere theologi; han vilde vaere kunstner, men kunde ikke 
beskjxftige sig anderledes med kunsten end som dilettant; han 
skrev digte uden at have andet til hensigt end at more en kamerat- 
Icreds; han syslede en smule med aesthetiske og literaere studier 
uden at have nogen tanke paa at gjore nogen anvendelse af dem. 
Dct saa virkelig et oieblik ud, som om han skulde syg^e hen i et 
slags aesthetiserende dagdriverliv. Da var det, Henrik Wergeland 
Qg den gjaering, julirevolutionen fremkaldte herhjemme, gav hans 
natur det chok, den traengte for at komme i fart. Inden han rig^ig 
vidste af det, var han i lobet af faa aar bleven kritiker, polemiker 

og digter. 

Hvad skulde den soignerede, i al sin fattigdom aristokratiske 
Welhaven taenke om en slig faerd som Wergelands? Hvorledes 
kunde hans hjemve efter fred, klarhed og harmoni forliges med 
denne stoiende fredsforstyrrer og konfusionsmager? Hvorledes 
var det muligt, at en saa stik modsat natur, som han var, 
skulde kunne opfatte alt det friske og forjaettelsesrige, det vaag- 
nende genis gjaering og gjennembrud i hele dette ydre rore, 
som traengte ham lige ind paa livet, forstyrrede hans ro og 
blandede sig som en skurrende mislyd ind i hans aesthetiske dolce 
far niente? 

Og saa kom endelig det vaerste af alt. Det var ikke nok med, 
at han gjorde kvalm, denne umulige vildbasse. Han gjorde ogsaa 
poesi, hastemte nationale tragedier og h0itravende lyriske rhapsodier, 
halvgalne farcer og saa tilslut det galeste af alt: menneskehedens 
epos og republikanernes bibel, det i omfang, i dristighed og i feil 
lige gigantinske verdensdigt: «Skabelsen, Mennesket og Messias». 
Inden han var to-og-tyve aar gammel, havde han allerede frembrag^t 
en hel liden literatur. 

Og hvad var det for en literatur? Var hans vaesen lig en 
fjeldbaek, saa var hans produktion som en hel vaarflom, brydende 
over alle bredder og graenser, vaeldig, regell0S og grumset. 

Hvad maatte Welhaven taenke, naar han laeste disse arbeider, 
han, der allerede i skoledagene havde indsuget den laere, at poesien 
og kunsten, det var klarhedens og harmoniens fredlyste hjem, han, 
der troede som en kulsvier paa sandheden af Jonas Rein's ord: 



J. S. Welhaven. 1 39 

cDet sande Store jsevnt og simpelt er; 
saa var en Moses, saa var en Homer* — 

— Og som derfor ikke havde laert at anerkjende anden storhed 
end den, som var jaevn og simpel? — Han, der havde laert, at 
poesien var Gratiemess prog, at digtet maatte fremtraede som resultat 
af den omhyggeligste gjennemarbeidelse, uden plet og uden lyde, 
hvilket indtryk maatte han faa af denne skjodeslose overflod, der 
rablede ethvert indfald ned, som det kom, og rystede en hel lite- 
ratur ud af aermet i en haandevending ? 

Han tog disse vaerker for sig og laeste dem. Der var glimt 
af aegte poesi i dem, det kunde han ikke naegte; men for ham stod 
de bare som enkelte maanestreif fra en himmel fuld af drivende 
sorte skyer. De jagende billedbanker lukkede straks aabningen — 
og alt laa atter i niorke. 

Og hvad var det saa for nogen billeder, som jagede forbi i 
vild flugtl Hans klare klassiske smag folte sig kraenket og forarget 
over deres absurditet. Jo mere han laeste, desto mere irriteret blev 
han. Han folte det hele som mangel paa pietet for poesien, som 
om det, der var ham helligst, var traadt i stovet. Han folte det 
som en kraenkelse af sit eget inderste vaesen, som en personlig for- 
nsermelse, som et slag i ansigtet. Og saa slog han igjen af al kraft. 
Slaget blev givet i form af det bekjendte anonyme digt, som han 
den I5de august 1830 indrykkede i «Morgenbladet». Det aabner 
nu f0rste bind af bans «Samlede Skrifter* og lyder saaledes: 

Til Henrir Wergeland. 

Det sande Store jaevnt og simpelt er; 

saa var en Moses, saa var en Homer. 

J. Rbik. 
Hvor laenge vil Du rase mod Fornuften, 
hvor laenge svinge Don-Quixotisk Spaer? — 
Ser Du da ei, din Svaermen-om i Luften 
er kun en Dalen mod et bundlost Kjser? 
For Sol du tager Sumpens Meteorer, — 
en 0gle er den Pegasus, du sporer. 

Det hoie Nordens Skaldetoner svunde, 
der blev saa taust i Norges Klippehal; 
thi Fjeldets Harpe klang i Herthas Lunde, 
og gav kun Ekko til sin Fsedredal. — 



I^O Andet tidsrum 1830—1845. 

Skal Klippens Sangmo i sm Morgenrode 
bag dine vilde Dunster skamfuld glede? 

Naar horte Du, at Brages hsie Praester 
i Livets Bseger dryssed lumske Gift? 
Ved du da ei, at Glemsels Finger faester 
sit Dodsens Mserke paa din kaade Skrift? — 
Sel Mandens Laeber til dit Anfald smile, 
og Uslingen er stolt af dine Pile. 

Og taenker Du, at merke Feberdromme 

er Himmelsyner fra Begeistrings Flugt? 

Tror du, ct Kaos, hvori Drager sv0mme, 

er noget Krafligt, eller noget Smukt? — 

Husk, mangen mork Gestalt, Du dannet har og gyset, 

er Fugleskraemsel, ser man den ved Lyset. 

Selv Helligdommens Glands Du dristig haaner 
med dine Taager, med dit Febergys. 
Serafen Du din Narrekappe laaner; 
din Himmel braender i et Fosforlys. 
Hvor dine Toner herligst skulde lyde, 
der d0 de alle hen i Platitude. 

Dog faldt saa mangt et Lyn forbi dit 0ie, 
og mangt et Mannakorn i dit SkJ0d. 
Hvi freded Du ei Gnislen fra det Hoie? 
O, den var bleven til en venlig Glod. — 
Nu er det Afsind kun, hvortil Du straeber; 
hvad skj0nt Du skaber, ynkeligt Du draeber. 

H0r ei Zeloten naar ban Dig beretter, 
at Du er Klopstock eller Shakespeare ligl 
Du ved dog bedre: Heltens Isse (letter 
man Krandse til, ei til hans KjortelOig; 
og ei fordi man stoier paa Kothurner, 
man vaekker Asken i de Skaldes Umer. 

O, klag da ei, at Du for hoit mon stige 

til ret at skattes af din Samtids Aand! 

Hvad Kunst at drive om i Taagers Rige, 

naar man har skilt sig ved Fomuftens Baand? — 

Din Rang Du sikred Dig med tusind Stemmer: 

cRang blandt Parnassets Daarekiste-Lemmer.* 

Da dette digt fremkom, havde Wergeland og Welhaven vaeret 
personlige bekjendte i vel fern aar. Begge var de studenter fra 
iS^S) og allerede kort for artium havde en faelles kammerat fort 



J. S. Wclhaven. I4I 

dem sammen. Senere modtes de naturligvis jaevnlig i studenter- 
samfiindet; men nogen egentlig omgang fandt ikke sted; de modtes 
kun leilighedsvis og da som bekjendte, der stod paa en god fod 
med hinanden. Da Wergeland skulde udgive «Skabelsen, Menne- 
sket og Messias», anmodede ban Welhaven om at tegne titel- 
billedet, tefter en Vignet i en Bog om Religionen af P. D. Bast>, 
som Welhaven senere bar oplyst. Paa en fodtur i sommeren 1829 
aflagde Welhaven endog et bes0g paa Eidsvold praestegaard, hvor 
han blev vel modtagen af provsten. Henrik Wergeland var fra- 
vaerende. Alt dette bar Welhaven selv mange aar senere oplyst 
i en kort redegjoreise, optaget i «Aftenbladet> 1869. 

Wergeland paastod derimod, at forboldet bavde vaeret langt 
fortroligere, og beskyldte Welhaven for falskbed. Paa samme tid 
som han skrev <hine skammelige Haanvers*, cnaermede ban sig 
mig venskabeligen, indbod mig til sig, s0gte min Omgang, kaldte 
mig ved mit Fomavn og gav mig flere Tegn paa sit Venskab.» 
Disse Wergelands beskyldninger afviste Welhaven som l0gn, og 
det vil vel nu vaere vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at faa rede 
paa, hvem der bar ret. 

Men det kan ogsaa vaere saa temmelig ligegyldigt. Hoved- 
sagen er, at noget intimere forbold aldrig kan bave bestaaet mellem 
disse to modstandere — dertil var de altfor grundforskjellige baade 
af karakter, aniaeg og taenkemaade. En gammel talemaade siger, 
at modsaetningerne berorer binanden, og det kan under visse om- 
staendigbeder slaa til; men slige store aandelige grundmodsaetninger 
som dem, der eksisterede mellem Wergeland og Welhaven, vil 
i regelen virke frastodende paa binanden. Welhaven's forste angreb 
paa bans modstander var uden tvivl udsprunget af ideelle bevaeg- 
grunde. Dets krasse tone var tidens vanlige polemiske. «Over- 
gangens Tid, Renaissancen, er altid tillige en Stridens og Invek- 
tivemes Tid,» skrev Welhaven til sin undskyldning, da ban i 1867 
gjenoptrykte sin ungdoms polemiske indlaeg i forste bind af sine 
•Samlede Skrifter». Den sidste saetning kan vaere temmelig tvivl- 
som saadan i sin almindeligbed. Enbver overgangstid er og maa 
ifolge sit vaesen vaere en stridens tid ; men en invektivemes bebover 
den ikke altid at vaere. Den er det kun, bvor kulturen er saa ung 
og ubefaestet som i datidens Norge. 



1^2 Andet tidsrum 1830— 1845. 

En anden omstaendighed ved Welhaven's angreb, der virker 
mindre tiltalende i nutidens oine, var angriberens anonymitet. Det 
er nemlig utvivlsomt, at det oprindelig var Welhaven's hensigt at 
bevare sin anonymitet saa strengt som muligt. Selv havde ban 
ikke indleveret sit digt til «MorgenbIadets» redaktion, men ladet 
boghandler Johan Dahl besorge det, og der eksisterer endnu — 
i alle fald i en fuldt paalidelig afskrift — en billet, hvori Welhaven 
beder Dahl om at gaa op i bogtrykkeriet og foretage en rettelse 
i korrekturen. I manuskriptet stod der i tredie vers, at 

cTidens Finger faester 
sit Dodsensmserke paa din kaade Skrift.» 

•Tidens Finger» maatte endelig blive rettet til «Glemsels Finger*. 
Selv vovede ban ikke at gaa op og foretage rettelsen for ikke at 
blive robet. 

Begrebeme om anonymitetens berettigelse var imidlertid den- 
gang ikke de samme som nu. Det var ikke anseet for uhaederligt 
at anfalde sin modstander fra et sikkert daekket baghold. Senere 
har vistnok Welhaven udtalt sig meget traeffende om anonymi- 
tetens berettigelse og graense; men det var forst i 1838, da han 
selv havde faaet fole, hvorledes den kunde misbruges. I 1830 stod 
han endnu paa den gamle tids standpunkt i dette stykke. 

Forholdene var imidlertid saa smaa og gjennemsigtige, at det 
ikke lykkedes ham at bevare sin anonymitet trods sin bedste vilje. 
AUerede en indsender i «Morgenbladet>, der tog Wergeland i for- 
svar mod digtets udfald, S0gte at ramme personen bag anonymen, 
og laenge varede det ikke, for det var en offentlig hemmelighed, 
fra hvilken haand angrebet skrev sig. 

At digtet vakte Wergeland*s harme, siger sig selv. AUerede 
dagen efter dets fremkomst gav han et kort svar, der viser, at bans 
selvfolelse var bleven dybt saaret, uden at den dog havde tabt sin 
vaerdighed : 

<Den yngste Maler af dem alle stilled 
for Verdens 0ine op sit storste Billed. 
Det gik da her, som altid, hvor man gav 
et Sterre end Ens egen Smaaoctav, 
at forste Lyd, der Ringen gjennemskar, 
som stod om Maleriet, var 
— et Skrig.i 



J. S. Welhaven. ia2 

Han fortsaetter paa prosa med at tilkjendegive, at hans digt 
<er indstevnet for et hoiere Tribunal end Anonymens*. Hvis dette 
faelder en ligesaa afgjort fordommelsesdom, «da vil Forfatteren 
l2Bgge sin Pen, forbande den Time, han greb den, for igjennem 
den at lade Ideer udstromme, der gjennemglodede hans hele Vaesen 
og bestemte hans hele Virken, — da vil han, hvad ovennaevnte 
Digt isaerdeleshed angaar, erkjende sig afsindig, som dristede sig 
til at ville udfore Menneskehedens Epos, at ville skrive Republi- 
kanerens Bibel; ja han vil, fratraedende en Skueplads, hvor han 
da spillede den jammerligste RoUe, fors0ge at overtale sig til at 
kjaempe for det Monstrum, han nu har viet hele sin Id imod. 
Videre at forsvare hvad han har skrevet eller yttret i Ovennaevnte, 
hverken bor Forfatteren eller har han Lyst til.» 

I l0bet af de folgende maaneder fortes der nu en liden bataille 
af «Morgenblads»-indsendere for og imod Wergeland og hans digt- 
ning. En mere velmenende end behaendig forfatter optraadte baade 
i vers og paa prosa som den angrebne digters forsvarer og stemp- 
lede forfatteren af det anonyme digt som «en ondskabsfuld Pas- 
quillant». Welhaven blev ikke svar skyldig. Han gjentog sine 
udfald mod Wergeland, hvis «hele Digterliv* han karakteriserede 
som «en fortvivlet Kamp mod alle Regler for Skjonhed og sund 
Tainkning^, og derpaa gav han sig til at sonderplukke forsvarerens 
slette vers, saa der ikke blev spor af mening igjen i dem. Arti- 
kelen sluttede saaledes: «Jeg haaber, at W. engaog vil traede ud 
af den dybe Vildelse, hvori han nu befinder sig, — og Ingen 
ensker det mere end jeg; thi jeg tror, at han da vil kunne gJ0re 
vor Literatur ^Ere. — Men nu er han en vandrende Ridder af 
den bedr0velige Skikkelse. Nu finder han Mange, der skoggerle 
over hans Kamp med VeirmoUerne, — men Faa, der, som jeg, til- 
raabe ham et alvorligt og aerligt ment Varskol 

Og Du, som fulgte Helten i Ledingsfaerd, 

og svang fra iEselsryggen sit nistne Svaerd, — 

Du fyldte ud Figuren, der stod in bianco ; 

thi Du blev Riddersmanden en trofast Sanchol* 

Men var denne modstander let at slaa af marken, optraadte 
der straks efter en anden, som Welhaven ikke optog kampen med. 



lAA Andet tidsrum 1830 — 1845. 

Han fandt, at «Skabelsen, Mennesket og Messias» var et herligt 
vaerk, og omtalte dets angriber paa en meget nedsaettende maade. 
Artikelen var undertegnet G. S., og i disse initialer turde man 
maaske S0ge grunden til, at Welhaven blev svar skyldig. Efter 
al sandsynlighed var det nemlig den bekjendte Eidsvoldsmand, 
professor Georg Sverdrup, der var dens forfatter, og mod denne 
anseede og indflydelsesrige universitetslaerer har Welhaven neppe 
fundet det klogt at optage kampen. I alle fald antog samtiden, at 
Sverdrup havde skrevet indlsegget. En nyere forfatter har betvivlet 
dette og udtalt, at G. S. formodentlig er identisk med cen gammel 
Examinatus juris Georg Scheel, der levede paa Moss og gjeme 
tillagde sig selv Titelen: Literatus;> men vedkommende forfatter 
anforer ingensomhelst grund for denne formodning, og den har i 
det hele taget liden eller ingen sandsynlighed for sig. Hvorom 
alting er, blev udtalelserne fra G. S. staaende som et slags afslut- 
tende dom i striden. Nogle faa dage senere affyrede Henrik 
Wergeland en liden slutningssalve af epigrammer, og dermed var 
det forbi for denne gang. Den hele episode var kun som et lidet 
sammenst0d af rekognosceringstropper, for det egentlige slag tager 
sin begyndelse. 

Imidlertid fortsatte Wergeland rasttest sin virksomhed i lite- 
raturens, politikens og folkeoplysningens tjeneste. Han drog rundt 
1 bygdeme og S0gte paa forskjellige maader at virke for bondernes 
vaekkelse; han oprettede et folkebibliothek i Eidsvold og opmuntrede 
andre bygdelag til at folge eksemplet; han begyndte udgivelsen af 
sit hefteskrift «For Alrauen», hvori han s0gte at vaekke sansen for 
laesning og udbrede nyttige og foraedlende kundskaber i de brede 
lag, og endelig skrev han en ny farce og et maerkeligt politisk digt 
— altsammen i det aar, fSkabelsen Mennesket og Messias* udkom. 

Julirevolutionen og den begyndende folkelige bevaegelse her- 
hjemme havde inspireret denne frodige virksomhed og givet den 
den nerv0se rastloshed, der udmaerkede den. Man maerker overall, 
at der er noget nyt i gjaere, selv om dette nye endnu ikke er traadt 
klart frem i fast skikkelse. 

I « Harlequin Virtuosi daemrer saaledes allerede norskheds- 
iveren og vadmelspatriotismen. Egentlig spotter stykket over hoved- 
stadspublikummets begeistring for de omreisende udenlandske vir- 



Hennk Wergcluid 



MS 



tuoser der bcserede byen med den ofte temmelig tvivlsomme <ere 
at gjxste den <^ give sine prsestationer tilbcdste men satiren bar 
(^[saa et videre formaai det nemlig at ramme den forlome begeist 
ring for alt udenlandsk flitter og ha^vde det norske paa det frem 




Han Mos, horle I?Bravo,BravissiinoI 

TItelblllede til •Harlequin VlrtuoB>. 

onlribu, 'en Ty.kcr f™ Ebelloft. ny«r under publlkunx bravorMb, dcr diri| 



1 



146 Andet tidsrum 1830— 1845. 

medes bekostning. Paa titelbladet laeses folgende hyperpatriotiske 
motto: 

«Fremmed lid er ei saa klar 
som den Rog, vi bjemme har. 

(Gammelt Ordsprog.)> 

Og i overenstemmelse med denne grundsaetning taler de to 
personer, der i farcen skal repraesentere den sunde sans, medens 
«Papa» er hovedrepraesentanten for det modsatte standpunkt. «For- 
resten kan Du melde,» siger ban til Contrabas, «at det Land, jeg 
er fordomt til at boe i, ikke er saa aldeles barbarisk, som Vild- 
tysken troer, thi vi have saasom f. Ex. Boghandlere, der saette en 
Stolthed i at vaere intet Andet end Leipzigernes og Kjobenhavnemes 
Factorer; vi have Theaterrecensenter, der studere Konsten efter 
Operajoumaler fra Berlin, Anno 1750 — ; vi have et Theater, hvor 
man (Himlen skee Lov!) ikke horer et norsk Ord; vi have Frygt 
for Spioner som i Madrid, udenlandske Malere istedetfor vore egne; 
vore egne Sagaer og Nationalkroniker faae vi for god Betaling ifra 
Kj0benhavn, ligesaa alle ovrige Slags Skrifter, isaer en behorig 
Flom af Maaneds-Hjernefode, som vore Damer proppe sig med — 
dog have vi den ^re, at faae de saakaldte Skoleauctorer directe 
fra Tyskland — item have vi saa temmelig en almindelig Afskye 
for Alt hvad gjores kan i Landet og kaldes efter Landet, saa at 
Normanden saetter en ^Ere i at gJ0re sirt Ryg til et Udlaendingens 
Gjaeldsbrev* o. s. v. o. s. v. Overensstemmende med sine uden- 
landske svaermerier vil Papa, at bans pleiedatter, Alvilde, skal stase 
sig til med hjemfort stas^ 

cHor, Datter, omend Sminken er 

ei jevnt i Brug — desvaerr'! desvaerr'l — 

paa Kindeme i Landet her: 

som andre Norges Qvinder maae 

din Dragt at sminke Du forstaae 

med Regnbuefarver. Silke broget 

et Intet gjere kan til Noget.> 

Men Alvilde holder sig til det Vaerken, hun selv har vaevet: 

cMit fattige Land har ei Evne til 

at klaede i Silke forfaengeligt Smiil. 

Mit fattige Land har ei bedre Lykke, 

end sin bedste Datter i Vaerken at smykke.> 





y 






r 

> 



i 



« 



Henrik Wergeland. 14.7 

Han vil tvinge hende til at aegte den af de to fremmede vir- 
tuoser, der vinder prisen paa sit instrument; men hendes norske 
tilbeder Erling optraeder i det sidste oieblik ogsaa som konkurrent. 
Forklaedt som virtuosen Arlechino fra Cap Pessaro paa Sicilien 
slaar han saa vaeldige trommehvirvler, at konkurrenteme maa for- 
traekke og overlade ham prisen. Forovrigt vrimler farcen af person- 
age og lokale hentydninger, hvoraf mange er omtrent uforstaaelige 
for nutidslaesere. Selv en kjender af WERGELAND^s-literaturen som 
Hartvig Lassen erklaerer, at han har havt moie med at finde rede 
i dem. Enkelte er dog forstaaelige nok, som f eks. naar Werge- 
land's ven fra torveslaget, baron Wedel-Jarlsberg, med en hen- 
tydning til forbogstaverne i hans dobbeltnavn fremstilles som « Baron 
Vaerdig-Juling». 

Var det her Wergeland's patriotiske ideer, som kom til orde, Triajuneta. 
er det hans republikanske sindelag, som aabenbarer sig i hans 
politiske digt <f^Tria juncta in uno-b (o: Tre forenede til et). Hosten 
1830 fulgte han sin fader paa en reise til Stockholm, hvor han 
gjorde bekjendskab med flere af de mest fremragende liberale, og 
dette bekjendtskab er det, som har affodt digtet, der handler om 
intet mindre end Danmarks befrielse fra enevaildet og forening med 
Norge og Sverige til et treenigt nordisk fristatsforbund, en ide, 
der havde beskjaeftiget danske revolutionsmaend i slutningen af 
forrige aarhundrede og, som bekjendt, er dukket op paany ned- 
imod vore dage. Digtet blev «konfiskeret» af faderen og er aldrig 
bleven trykt; men manuskriptet eksisterer den dag i dag paa uni- 
versitetsbibliotheket i Kristiania. De anskuelser, han her havde 
udtalt, vedblev at beskjaeftige ham indtil udgangen af det folgende 
aar — derom baerer flere avisartikler fra hans haand det klareste 
vidnesbyrd — . Imidlertid havde den patriotiske bevaegelse skudt 
fart, ligesom modstanden mod den havde vundet i styrke. Det 
gjaldt derfor ikke laenger at indlade sig paa skandinaviske fremtids- 
fantasier, men at haevde Norges selvstaendighed baade ligeoverfor 
den sydlige og den ostlige nabo. «Skandinaven fra 1830* blev 
med engang «den norskeste blandt de norske », som Hartvig Lassek 
udtrykker sig. — 

— Turen til Stockholm var Wergeland's f0rste udenlandsreise. 
Sommeren 1831 foretog han sin naeste, og dengang var maalet selve 



1^8 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

februarrevolutionens skueplads. Over England og Havre naaede 
ban sit bestemmelsessted i begyndelsen af juli, og i de uger, han 
opboldt sig der, levede han med af hjertens lyst. Uroen fra 1830 
var endnu ikke stilnet af; han fik anledning til at overvaere baade 
oplob og theaterspektakler, og naar ikke franskmaendene tog initia- 
tivet, besorgede han det selv. Han brelede et hurra for den franske 
arme og for trikoloren ud igjennem et diligensevindu, saa alle 
passagereme kom i ekstase og brolede med, og under et besog i 
Theatre de la port St. Martin, hvor man opforte scener af Napoleon's 
liv, fremkaldte han en sand storm ved at raabe *a das le coquin 
anglais^, da fremstilleren af Hudson Lowe's rolle viste sig. Paa 
Bastilledagen var han midt oppe i tumulten og var naer bleven 
revet i stykker af pobelen, der antog ham for at vaere en russer 
eller en spion, og ved en anden leilighed holdt han paa at blive 
arresteret sammen med fredsforstyrreme — kort sagt han var rigtig 
i sit element og beklagede kun, at opholdet varede altfor kort, saa 
han ikke fik se alt, tiltrods for at han uafladelig var paa farten. 
Med hvilken fornoielse han senere dvaelede ved mindeme fra denne 
udenlandsreise, fremgaar klart nok af «HasseIn0dder>, hvor de ind- 
tager en betydelig plads. — 
•stumpe- Kort efter hjemkomsten begyndte den anden afdeling af kam- 

pen mellem ham og Welhaven. Han havde ikke glemt digtet fra 
1830 og fandt derfor ved given anledning at burde give dets for- 
fatter et par smaa stikpiller til tak for sidst. I studentersamfundet 
var tonen ikke den bedste, og udover kvaelden, naar punschen 
begyndte at gj0re sin virkning, haendte det ikke saa sjelden, at 
man gav sig til at synge uanstaendige viser. Dette klagede Werge- 
LAND over i en skrivelse, som han sendte ind til samfundsbladet fra 
Eidsvold, hvor han opholdt sig hosten 1831. «Men lystige Viser 
vil dog Ungersvendene have paa Tungen, naar det snurrer i Paryk- 
ken,» skrev han, og derfor foreslog han, at man skulde synge 
satiristiske sange og smaavers. Endel prover paa saadanne med- 
fulgte skrivelsen, og to af dem gik ud over Welhaven. De lod 
saaledes: 

«Lig Phaeton Solgudens Hjul 
vil Wclhavcns Vid probere, 
saa seer man liden Sommerfugl 
i St0vler voltigere.> 



tStompefeiden*. iaq 

cEn Flyvetorsk troer sig at vsere Fugl, 
naar over en SJ0 den skvsetter; 
Welhaven skrev et Vers til Jul, 
og troer sig Apollos Fsetter.* 



Men Welhaven var ikke den mand, der tog imod slige knubs 
uden at knubse igjen. Kort tid efter indeholdt samfundsbladet en 
hel tylvt «Supplementer til Siful Siffadas Stumpers, og denned var 
den saakaldte stumpefeide (oktober til december 1831) i fuld gang. 
Det haglede med istumper» fra Wergeland; det lynede med epi- 
grammer fra Welhaven; ingen af parteme sparede paa grovhedeme 
og fomaermelserne. 

I dette slagsmaal paa vers trak imidlertid Wergeland ubetinget 
det korteste straa. Han var i det hele taget slet ikke skikket til 
det slags sport. Medens ban forte sit store tunge slagsvaerd som 
en berserk, der hugger om sig i blinde, som oftest uden at traeffe, 
forte Welhaven sin spidse lette floret som en dreven faegtemester, 
der forstaar at benytte modstanderens blottelser til at give ham 
den ene flaenge efter den anden. Det var unaegtelig baade vittigt 
og paa en vis maade rammende, naar Welhaven skrev om cSin- 
clars D0d»: 

cHerr Sinclar stormed Klippens Mur, 
og fik et Skud for Panden. 
Herr Henrik tog ham under Kur; 
da gik han fra Forstanden > 

Og bidende ondskabsfulde var udfald som disse: 



<Du dromte tidt om Lyrens Klang, 
om Drik af Hippokrenen; 
Du vaagnede blandt Vaegtersang, 
og laa i Rendestenen.> 



tHerr Siful har en vinget Hest, 
saa ellevild og spinkel; 
o, ynker dog det arme Bsest, 
den faar for meget Finkel.> 



I go Andct tidsrum 1830 — 1845. 

Sammenlignet med disse og lignende knaldsatser klinger Wkrge- 
land's svar temmelig matte. I det hele taget blev striden fert i en 
lidet taekkelig tone; skj0ndt den naturligvis havde dybe principielle 
modsaetninger til aarsag, fremtraadte den ikke som andet end et 
personligt kjaevleri, hvorunder de stridende parter s0gte at sige saa 
meget ondt og hadefuldt om hinanden som muligt. Et slags for- 
mildende omstaendighed var det, at kampen fortes i studenter- 
samfundet, altsaa i en sluttet privat kreds. Men laenge varede det 
ikke, for den tabte denne karakter. Der blev naturligvis taget af- 
skrifter baade af Wergeland's «Stumper> og af Welhaven's «Supple- 
menter>. En afskrift af de sidste besorgedes af davaerende stud. 
jur., senere hoiesteretsadvokat Bernhard Dunker og blev sendt til bans 
fader i Trondhjem. Her fik digteren Schwach fat i dem, og med 
sin for omtalte affinitet til bogtrykkersvaerten lod ban dem trykke, 
uden at indhente forfatterens tilladelse, ja endog uden at underrette 
ham om sit forehavende. De udkom i Trondhjem «trykt som Ma- 
nuskript* under titelen: «Tre Dusin Complimenter til Henrik Werge- 
LAND». Denne maatte selvfolgelig antage, at det var Welhaven 
selv, der havde ladet versene trykke for i al stilhed at skade ham 
bag hans ryg, og som svar angreb nu ogsaa han sin modstander 
offentlig i to raekker cSifuliner*, den ene mere rasende end den 
anden. Som vi snart skal se, blev Welhaven heller ikke denne 
gang svar skyldig. Ord som hykler, skumler, lommel, aereskj sender, 
l0gner o. s. v. dasker en om orene, naar man studerer aktstykkeme 
i dette lidet tiltalende slagsmaal. 
.wergciands <Stumpefeiden» fik sin afslutning, og den hele kamp traadte 
og poiemiic.paa samme tid ind i en ny fase, da Welhaven x 1832 udgav sit 
skrift « Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik ved Aktstykker 
oplyste». Det var Welhavens forste bog, hans debut som literaer 
kritiker. Hensigten med bogen var at vise alverden, hvor soleklar 
ret han havde i alt, hvad han havde skrevet og sagt om Werge- 
LAND og hans digtning. Cicero's ord ^Calumniam sic effu^to% 
(o: csaaledes renser jeg mig for bagvaskelsen») satte han som motto 
paa sit skrift, og han har vistnok staaet i den formening, at bogen bar 
sit motto med fuld ret. Digtet i cMorgenbladet* og hans «Tylfter» 
i «Samfundsbladet» havde vaeret satsen; nu skulde det klare og 
uimodsigelige bevis f0lge. 



J. S. Welhaven. I51 

Men i den sindsstemning, hvori stumpefeiden havde sat ham, 
var han selvfolgelig alt andet end skikket til at give en objektiv 
vurdering af Wergeland's vaerd som digter. Hans bog b0r derfor 
opfattes som et stridsskrift, ikke som et kritisk arbeide. Traeffende 
er der bleven sagt, at det bedste, der kan siges om denne bog, er, 
at den er undskyldelig. Meget af dens overdrivelser og urimelig- 
heder maa skrives paa vredens regning. 

Forfatteren paastaar, at Wergeland's literaere virksomhed bar 
givet de frappanteste eksempler paa maadelighed og anmasselse, 
kalder ham «en Digter, der er maerket med alle Poesiens Dods- 
synder>, og erklaerer, at bans digtning udmaerker sig ved «en Umo- 
dcnhed, Fraekhed og Smagl0shed, der turde vaere uden Sidestykke.* 
Det er slige paastande, han agter at bevise. Intet under, at beviset 
klikker. Den, som vil bevise for meget, beviser i reglen intet. 
I det store og hele taget beviser Welhaven's skrift ikke syn- 
dcrlig mere, end at bans vrede havde gjort ham blind. Han 
havde dog to aar i forveien havt blik for, at der cfaldt saa mangt 
et Lyn» forbi Wergeland's oie og « mangt et Mannakom» i bans 
skJ0d. Nu ser han det ikke laenger. Vistnok benaegter han ikke 
direkte, at der forekommer slaaende og aegte digteriske billeder hos 
Wergeland; men han anerkjender dem ikke som andet end rene 
slumpetraef. «Det folger af Sagens Natur,» siger han med et naivt 
paradoks, tat en Forfatter, der bruger en saa forceret Billedjagt, af 
c^ til virkelig maa opdrive noget Overordeotligt.> For ham er 
Wergeland's overflod paa billeder og lignelser ikke andet end et 
slags fuldt bevidst forsog paa at skjule poetisk udygtighed og 
tanketomhed. Det er fuskerens surrogater for aegte poesi, et tanke- 
lest koketteri med laeseren o. s. v. 

Hvad der mindst kan undskyldes i bogen, er dens referater af 
WERGELAND'ske arbeider. Hvis man vil gjore sig den uleilighed at 
sammenholde dissse referater med selve vaerkeme, vil man let op- 
dage, at de ikke er upartiske. De er farvede, tildels endog temmelig 
staerkt farvede. Isaer gjaelder dette referatet af «Skabelsen, Menne- 
sket og Messias». Paa et sted gj0r han f. eks. et uddrag, vaesentlig 
for arrangementsbemaerkningernes skyld, saa man uvilkaarlig faar 
det komiske indtryk, at Jesus ikke bestiller andet end at reise sig, 
saette sig, holde haanden for panden, briste i graad o. s. v. Paa 



152 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

flere steder overspringer han uden videre de ord, som forklarer 
sammenhaengen, og lader resten fremtraede som ren absurditet. Han 
citerer forsaetninger uden originalens eftersaetninger, parentheser 
uden deres forbindelse, og ofte indskyder han for egen regning for- 
klarende parentheser, som edelaegger originalens versemaal. 

Hos Wergeland synger f. eks. praesteme i en strofe til Golgatha: 

cO, kunde Du gale, Du gol 
Messias — eia.> 
o. s. V. 

Welhaven indskyder ordet Golgatha som forklarende parenthes 
til du, uden at angive den som sin egen, og faar derved istand 
en samling bogstavrim, der giver den graesseligste mislyd: 

cO, kunde Du (Golgatha) gale, Du gol 
Messias — eia.> 
o. s. V. 

Et andet eksempel blandt mange. Efter at have refereret scenen, 
hvor Johannes den d0ber's hoved bringes paa et fad, fortsaetter 
Welhaven: cTvertimod Evangeliets Udsagn, hvorefter Jesus forlader 
Egnen ved denne Begivenhed, lader Forfatteren ham nu fremtraede 
straffende for Herodes, og saaledes opstaar den Usandsynlighed, at 
Herodes, uagtet han ser Jesus, medens endnu det haandgribelige 
Vidne om Exekutionen er tilstede, dog anser Frelseren for Johannes : 

Bort, bortl — Herodias, saa Du, hvo det var? 
Johannes selv — > 

Men usandsynligheden eksisterer ikke udenfor Welhaven's 
referat. Hos Wergeland staar der nemlig et par ord til, der for- 
klarer det hele udbrud: 

cBort, bort! Herodias, saa Du? Ha, det var 
Johannes selv. Johannes selv forklaret* 

Havde Welhaven taget de sidste ord med, vilde hans ind- 
vending have vaeret umulig. Ved at stryge dem paadutter han 
altsaa Wergeland en meningsloshed, som ikke Andes i hans arbeide. 



J. S. Welhaven. 152 

Og saaledes som sagt paa mange punkter. Ikke tilfreds med 
de mange besynderligheder og smaglosheder, som virkelig kan 
plukkes sammen af Wergelamds ungdomsdigtning, komponerer alt- 
saa Welhaven nye for sin modstanders regning. De berettigede 
anker, kritikeren kunde fremsaette, var polemikeren ikke nok. 

Allerede i 1834 — to aar efter offentliggjorelsen af cHenrik 
Wergelands Digtekunst og PoIemik» — erklaerede Welhaven seiv, 
at han fandt nogle af raesonnementeme i sit skrift umodne og ufuld- 
staendige, og i fortalen til iste bind af sine samlede skrifter erklaerer 
han, at bans kampiver halvt modstraebende havde revet ham ind i 
faegtningen, inden han selv var rigtig vaabenklaedt. 

Naar man nu laesef bans forste bog, kommer man uvilkaarlig 
til at mindes disse bans senere udtalelser og give bam ret i dem. 
Han var ikke tilstraekkelig rustet til at kunne optraede med autoritet 
som kritiker. 

Hans literaturkjendskab synes ikke at bave vaeret stort, og de 
fremmede forfattere, ban naevner, naevnes paa en saadan maade, at 
der er al grund til at tro, at ban vaesentlig kjender dem af omtale. 
Naar ban omtaler Byrons mangier f eks., sker det i saa upersonlige 
udtryk, at det naermest gjor indtryk af, at ban bar bentet sin viden fra 
et leksikon. Forst nogle aar senere bar ban laest Byron. 

Hans kjendskab til Shakespeare bar ogsaa vaeret meget snevert, 
da han debuterede som kritiker. Han kjendte f. eks. ikke Macbeth; 
ellers vilde ban ikke paastaaet, at det var nogle ufordoiede remi- 
niscenser af Ofelia, der havde frembragt Lady Sinclar; ban vilde 
have talt om ufordoiede reminiscenser af Lady Macbeth, i hvis 
billede Wergeland paavislig bar skabt sin figur. Han synes heller 
ikke at bave nogen anelse om Ranalds forbold til de SnAKESPEARE'ske 
narre; ellers havde han uden tvivl talt om det; ban bar i det bele 
taget ingen ide om den WEROELAND'ske ungdomsdigtnings intime 
stilistiske forbold til Shakespeare; ellers vilde ban have karakteri- 
seret dette forbold og optrukket graensen mellem den anerkjendte 
engelske mester og den norske fusker. Nu slaar ban dem paa en 
vis begge i bartkom. 

Endelig forer han Klopstocks «Messias» i marken mod Werge- 
land — 0iensynlig uden at have laest den. Efter at bave udviklet 
«den eneste fomuftige Grundanskuelse» i det stof, Wergeland bar 



ICA Andet tidsrum 1830 — 1845. 

behandlct i «Skabelsen, Mennesket og Messias», siger han nemlig: 
«Saaledes har Messiadens Sanger opfattet sit Stof og derved naaet 
Begeislringens skjonneste Egne.» Da han senere laerte Klopstocks 
digtning at kjende, blev bans dom en ganske anden — derfor blev 
disse ord strogne, da «Wergelands Digtekunst og Polemik* skulde 
optrykkes i iste bind af de samlede skrifter — forudens fortalen 
er dette det eneste sted, som er str0get. — 

Hvad han kjendte indskraenkede sig hovedsagelig til samtidens 
tyske og danske literatur. Wolfgang Mentzel's «Literaturblatt> 
og Heiberg's «Flyvende Post* synes at have vaeret bans naermeste 
forbilleder. Fra begge var der rig anledning til at hente baade 
kritiske slagord og polemiske kraftudtryk. 

Den kunstbetragtning, der ligger til grund for Welhaven's kritik, 
er datidens tyske og danske, saaledes som den var udgaaet fra den 
HEGEL'ske filosofi. Medens vi i vore dage betragter kunsten som 
et stykke virkelighed, opfattet af en eiendommelig og rigt udstyret 
personlighed, hvad enten vi nu laegger hovedvaegten paa det virke- 
lige eller paa det personlige, bctragtede man dengang kunstvaerket 
som en aabenbarelse af den absolute fornuft. Men da den absolute 
fornuft selvfolgelig for hver en enkelt kritiker faldt sammen med 
hans egen relative erkjendelse, blev udgangspunktet hverken taget 
i kunstvaerket eller dets frembringer, men i den udenforstaaende 
kritikers opfatning. Deraf meget regelvasen, megen bomerthed og 
mange fors0g paa at saette gjaerder for den kunstneriske skaben. 
Den moderne psykologiske kritik soger at forklare, hvad kunstneren 
har frembragt; den gamle aesthetisk-filosofiske kritik vilde derimod 
vise, hvad han efter vedkommende kritikers skjon burde have frem- 
bragt. Trods al sin fordring paa objektivitet, trods alle de absolute 
domme var denne kritik i sit vaesen subjektiv og vilkaarlig. I dette 
stykke var Welhaven et bam af sin tid. At bebreide ham for det 
vilde vaere latterligt; her gjaelder det kun at karakterisere i al 
korthed. 

Welhaven 's kunstbetragtning var udpraeget idealistisk. Ro og 
klarhed var som sagt det sande kunstvaerks vigtigste egenskabcr, 
og kunstneren skulde vaere saa «objektiv» som muligt, staa saavidt 
muligt udenfor sit vaerk. Hans triumf var at fremstille en stemning, 
der var hans egen ligefrem modsat. Selv i lyriken var det ikke 



J. S. Welhaven. jcc 

stemningens intensitet, men dens klarhed, det kom an paa. Lyriske 
fremstillinger var digtekunstens kabinetstykker; de skulde betragtes 
naerved og stedse vinde ved betragtningen. Det var sjeldne mo- 
menter af en h0i indre klarhed, som her skulde fastholdes og gjen- 
gives. Ergo var Wergeland's digtning umulig — hvilket skulde 
bevises. At en saadan aesthetik ikke havde plads for en hel del af 
verdens bedste kunst og poesi, for Salomo's hoisang som for 
Shakespeare's tragedier, for Michelangelo's «Dagen» og «Natten» 
som for Beethoven's Simfonia heroica, for Dante's guddommelige 
komedie saavelsom for Ruben's «Barnemordet i Betlehem* — var 
en konsekvens, som Welhaven neppe belt gyste tilbage for. 

Ikke desto mindre havde denne kritik og de kritiker, han 
offentliggjorde i «Vidar», sin store betydning. Det var, som for 
fremhaevet, det forste forsog paa at levere en paa en virkelig kunst- 
betragtning bygget kritik hertillands, og forsaavidt virkede den baade 
vaekkende og korrigerende. Den huggede djaervt l0s paa middel- 
maadigheden, den pegte paa smaglosheder og udvaekster og ampu- 
terede dem vaek med haard haand. At Wergeland's talent ikke 
led nogen skade, er sikkert; her var saa megen frodighed, saa 
megen urskogagtig livskraft, at det bare var sundt og gavnligt, at 
en paatog sig at hugge l0s paa vildskuddene — selv om end oksen 
blev fort med en lidt uvorren haand. — 

Som svar paa Welhaven's kritik udkom der aaret efter en 
anonym «aesthetisk-polemisk Afhandling» under titelen «Retfaerdig 
Bedommelse af Henrik Wergelands Poesie og Caracteer». For- 
fatteren var provsten Wergeland, der fandt paa denne maade at 
burde rykke sin son til undsaetning. Det er et meget forstandigt 
og dygtigt arbeide, uden sammenligning det bedste kritiske indlaeg, 
der fremkom under hele striden. Welhaven karakteriserede senere 
forfatteren som «en Doktrinaer fra forrige Aarhundrede, der straeber 
at tilegne sig liberalere Kunstanskuelser;» men denne karakteristik 
er ikke meget traeffende. Saa langt fra at vaere doktrinaere ud- 
maerker forfatterens aesthetiske principer sig ved en fordomsfrihed, 
der dengang var sjelden i de nordiske lande. Medens Welhaven 
hyldede den danske og tyske aesthestiks principer, viser Nicolai 
Wergeland sig i besiddelse af et temmelig omfattende kjendskab 
til engelsk og fransk literatur og bar derigjennem tilegnet sig meget 






156 Andet tidsnim 1830 — 1845. 

liberale synsmaader. Saerdeles klart og traeffende protesterer han 
mod den kategoriske aesthetik, Welhaven praktiserede. Det heder 
f. eks. et sted i bans skrift: «At indtraenge sin Lovgivning paa 
Tankens frie Gebeet er en Formastelse af Skjonsaanderiet, som ikke 
kan afstedkomme andet end en aesthetisk Samvittighedstvang, i 
Skade og Ford0mmelighed lig Pressetvang og Samvittighedstvang i 
religios og politisk Henseende. Caracteer og Originalitet maa under 
saadant Voldsherredomme gaae til Grunde, og findes virkelig i Gjer- 
ningen aldeles qvalt hos alle dem (Fleerheden), som have under- 
kastet sig dette anmassende Regimente.» Han er i det hele taget 
inde paa den modeme franske aesthetiks standpunkt, og et sted 
anvender han endog et billede, som nyere kritikere af den franske 
skole med forkjaerlighed har benyttet sig af. Han sammenligner 
nemlig kritikerens opgave med botanikerens. Finder den sidste 
en ny plante, der ikke kan henfores til nogen af de bekjendte orde- 
ner, klasser eller arter, skjaelder han den ikke ud for en vanskab- 
ning, men studerer den og beskriver den. Saaleder bor kritikeren 
ogsaa gj0re. I detailleme gjennemgaar han derpaa Welhaven's 
kritik, tildels med en noget smaalig noiagtighed, og afviser den 
naesten gjennemgaaende som falsk og uefterretlig. Naar nyere for- 
fattere som E. Vullum og efter ham O. Skavlan har fremdraget 
dette skrift af glemselen og paapeget dets fortjenester, er der ikke 
vist mere end simpel retfaerdighed mod dets forfatter. 



Imidlertid var modsaetningerne inden studenterverdenen stadig 
bleven mere udpraegede, saa det tilslut var endt med et fuldstacndigt 
brud. Paa den ene side stod den talrige WERGELANo'ske flok med 
sine politiske og patriotiske interesser, en samling af norske kraft- 
karle, der diskutterede dagens sporgsmaal med liv og sjael, sogte 
at «vaere norske» i vaesen, tale og klaededragt, hadede alt «dansk 
Pjat> vatrre end pesten og gjerne om lordagskvaelden tomte en 
bolle punsch eller to til aere for sine ideer. Wergeland var deres 
forste mand; men han var ikke deres egentlige forer; dertil opholdt 
han sig altfor meget paa Eidsvold. Kun nu og da, ved vigtige 
anledninger, gav han gjaesteroller i samfundet. Der var imidlertid 
flere af hans meningsfaeller, der overtog ledelsen, specielt hans for- 



J. S. Welhaven. 1 57 

trolige ven, Ludvig Kristensen Daa, der i laengere tid var en af 
samfundets direktorer. 

Ligeoverfor denne fylkning af djaerve, stortalende oppositions- 
maend havde der som for naevnt samlet sig en liden skare, der paa 
det politiske ooiraade var tilfreds med det bestaaende og fandt sine 
kammeraters optraeden ligesaa stodende som upaakraevet. Omtrent 
aUe de mere fremragende i denne kreds var jurister. Det var maend 
som Stang, Schweigaard, U. A. Motzfeldt, Dunker o. fl. Den 
eneste af kredsens ledende maend, som ikke var jurist, var Wel- 
haven selv, der paa dette tidspunkt var den egentlige hovedanforer 
og derfor ogsaa 1 saerlig grad var gjenstand for modpartens anti- 
pathi. Et lidet traek, der illustrerer situationen, bar jeg bort fortalt 
af en gammel provst, der i studenterdagene bavde vaeret en af 
L. Kr. Daa's naermeste omgangsvenner. Welhaven pleiede altid at 
forlade modet, naar den forste bolle var drukket, fortalte ban; saa- 
snart punscben var begyndt at stige bans modstandere en smule til 
hovedet, vilde ban nemlig faaet prygl. Om det var af denne grund, 
Welhaven gik, lader jeg staa ben; men forklaringen er i alle fald 
bct^;nende. 

Tilslut blev situationen Welhaven og bans meningsfaeller uud- 
holdelig, og de besluttede at gribe det ferste det bedste paaskud, 
der tilbod sig, til i flok og folge at traede ud af samfundet Anled- 
ningen lod ikke laenge vente paa sig. To medlemmer af samfundet 
skulde, efter bvad der blev fortalt, bave gjort sig skyldige i «en 
Usaedeligbed, der bavde gjort dem berygtede.» En af Welhaven's 
haandgangne maend, den senere statsraad Chr. Birch-Reichenwald, 
der paa dette tidspunkt var samfundets forstedirektor, fremsatte 
som saadan anklage mod dem og fordrede, at de til straf skulde 
udvises af samfundet. Efter en langvarig og beftig debat, bvori 
blandt andre Daa talte imod udvisningen, Welhaven, Schweigaard 
og DuNKEit for, blev sagen endelig optaget til afstemning med det 
rcsultat, at forslaget om udvisning forkastedes. Rigtignok var de 
anklagedes opforsel baade af deres angribere og forsvarere bleven 
saa misbilligende omtalt, at de lige efter afstemningen meldte sig 
ud; men dette bindrede ikke minoriteten fra at gjennemfore det 
vistnok paa forbaand planlagte brud. Allerede samme aften meldte 56 
medlemmer sig ud af samfundet, blandt dem alle minoritetens koryfaeer. 



158 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

Dette var den 28de mai 1832. 

Man har fra enkelt hold fremstillet det, som om det vaesentlig 
var den slette tone inden studentervcrdenen, der var aarsag til 
bruddet; men herimod taler paa det tydeligste et sted i Welhaven's 
artikler tOm norske Presse-Anliggender» (1838). Da han skal ior- 
klare, hvorfor han og hans kammerater traadte ud af samfundet, 
skriver han: «I dette Selskab havde der dannet sig en overspaendt 
Forestilling om Studenter-Korporationens politiske Betydning; man 
gik svanger med Ideer, der vare laante fra Tysklands Burschenthum, 
og som maaske ingensteds var mindre anvendelige end her. Renom- 
misteriet viste sig under mangehaande Former i Studentemes Kreds 
og blev dobbelt utaaleligt, fordi det, i Mangel af nogen klaekkelig 
ydre Modstand, maatte egge sig selv og skabe sig selv Ufred.i 
studentcr Allerede en uges tid efter udmeldelsen stiftede 36 af de ud- 

forbundct « t-v 1 r« r / • 

og «vidar'. traadte «Det norske Studenterforbund* (8de juni 1832), hvis formaal 
udelukkende skulde vaere «videnskabelige og selskabelige Beskjaef- 
tigelser». Men meningen var ikke blot at virke indad; ogsaa udad 
vilde man virke. «Forbundet» skulde ikke blot have et skrevet 
blad ligesom det gamle samfund; det vilde ogsaa have sit eget 
offentlige organ. En redaktion paa fem medlemmer valgtes, og 
allerede den 5te august udkom forste nummer af «Vidar. Et Uge- 
skrift udgivet af det Norske Studenterforbund>. Blandt redaktoreme 
var Welhaven, P. A. Munch, en tidlang ogsaa Schweigaard, Stang 
og enkelte andre. At man opkaldte bladet efter Vidar, Fenris- 
ulvens banemand, indeholdt jo allerede et helt program. Det sagde 
jo tydelig nok, at Ragnaroks morke stod for doren, og at Fenris- 
ulven snart vilde slide sig I0S. 

€Da gjaelder Lesnet: < Vidar, Fenris Baoe!> 
— Der kan ei svaerges til en bedre Fane,> 

skrev Welhaven i det programdigt, hvormed han aabnede forste 
nummer. 

Laeser man bladet igjennem, mserker man imidlertid lidet eller 
intet til den kamplystne stemning, som raader i titelen og indlednings- 
digtet. Der er et indlaeg mod «den literaere Antidanskhed* af 
Schweigaard, en artikel om norskhedsbestraebelseme paa det sprog- 
lige omraade af P. A. Munch, en afhandling om storthinget i 1833 



cNorges Daemring*. 1 59 

af FouGSTAD og en opsats betitlet «Kristianias Vinter og Sommer- 
dvale' af Welhaven — det er omtrent det eneste af indholdet, 
som kan bringes i forbindelse med programmet. Resten er vaesentlig 
videnskabelige afhandlinger — af Schweigaard, Munch og Stang — , 
oversaettelser fra oldnorsk og nyere sprog, nogle digte og de for 
naevnte anmeldelser af Welhaven. Stort mere er der ikke. Re- 
daktionen fik ingen stotte hverken af medarbeidere eller af publikum. 
Derfor sygnede bladet hen og dode baade af literaer og ekonomisk 
blodmangel i den spaede alder af to aar (September 1834). Som 
der vittig er bleven sagt, havde navnet «uheldigvis et dobbelt Omen, 
og i det sidste Aar sandede det — ikke den kampsnare, men den 
tause Guds Navn, idet det forstummede i Maanedsvis.> 



Men fordi om «Vidar» blev opgivet, var derfor ikke kampen «Norges 
bleven opgivet. Et aarstid efter fremtraadte tre af redaktionskomi- *"""^'- 
teens medlemmer som redaktorer af dagbladet «Den Constitutionelle», 
(^ endnu inden «Vidar» ved sin dodelige afgang havde bevist sin 
komplette uskikkethed til at tage Fenrisulven afdage, stod Wel- 
haven allerede fuldt rustet til at bryde en landse med uhyret. To 
maaneder efter at <Vidar» var gaaet ind, udkom «Norges Daem- 
ring>, c^ dermed traadte striden ind i et nyt stadium, den saa- 
kaldte cDaemringsfeide*. Striden var ikke laenger et studenteranlig- 
gende; den var bleven et nationalanliggende. Den dreiede sig heller 
ikke laenger om en enkelt digter og vaerdien af bans frembringelser, 
det gjaldt folkets hele kultur, betingelseme for dets aandelige liv 
i fremtiden. 

Der fortaelles i den WELHAVEN'ske .familje, at en af de sidste 
naetter for sin dod dromte Welhaven, at han stod midt ude i en 
vaeldig fos; den bruste imod ham, over ham, han provede forgjaeves 
at holde stand^ han var lige ved at kvaeles. Men fossen var ikke 
laenger en almindelig fos. Det var Henrik Wergeland. 

Bag denne maerkelige drom ligger der en gammel folelse fra 
hans ungdoms kamptid, folelsen af den vaeldige naturkraft hos den 
personlighed, som han havde optaget kampen mod. «Wergeland 
var et Uhyre i alt, ogsaa i Genialitet,» skal han engang have ytret 
til sin S0sters0n, historikeren Ernst Sars. 



i6o 



Andet tidsrum 1830— 1845. 



Iftorges Banttring 



Ct polffiniff SDiff 



3o^an 9. Bef^avcR. 



Men hvad der gav Wergbland denne vaelde., det var ikke bare 
bans genialitet. Det var forst og fremst den omstaendigbed, at ban 
var inderlig i pagt med en stor bevaegelse i folket; ban var saa at 
sige et organ, en legemliggjorelse af denne bevaegelse. Derfor tog 
ban i drommen skikkelse af den vaeldige fos, som Welhaven for- 
gjaeves provede at bolde stand mod. I sin polemik med Werge- 
LAND bavde ban stillet sig imod den nye folkebevaegelses reprae- 
sentant, uden endnu at vaere kommen til fuld klarbed over, bvor 

bred og dyb den bevaegelse var, 
som ban repraesenterede. Da ban 
i «Norges Daemring* provede at 
stemme selve bevaegelsen op, da 
var ban ikke laenger i uvisbed ooi, 
bvor maegtig dens kraft var. '^Det 
er n0dvendigt, at En dor for Fol- 
ket» — det var den ved gjen- 
tagne leiligbeder udtalte folelse, 
bvormed ban gik til den modige 
daad, som beder «Norges Daem- 
ring», 

Det er bleven frembaevet som 
en dadel mod Welhaven, at ban 
begyndte sin digteriske virksom- 
bed med at stille sig imod bele 
folket, udenfor bele folket. 

For OS nutidsmennesker, der 
S0ger personligbed og ikke bare 
kunst i literaturen, er det netop 
dette, som er digtets mest beundringsvaerdige egenskab. Vi be- 
undrer det personlige mod, som vovede at saette sit bryst mod 
str0mmen; vi beundrer denne tro, som mente at kiinne stanse den. 
Vi beundrer denne offervilligbed, der gik i brescben, skjondt ban 
folte, at seiren aldrig vilde blive bans personlig, ibvorvel ban baa- 
bede og troede paa, at den engang vilde blive sagens. Og naar vi 
ser bam staa der ensom, eller i alle fald naesten ensom, pr0vende 
paa det ugj0rlige at stanse en be! bevaegelse med sin personlige 
magt, saettende sin bele tilvaerelse ind paa dette ene, uden bensyn 



3f|aB t>ft|L 



1894. 



Tltelblad af cNorges Dsdmrlng*. 



J. S. Welhaven. l6l 

til, om han selv gik tilgrunde eller ikke — da staar han for os 
som en af de store skikkelser, hvortil enhver, der har noget a,t 
kjaempe for, maa se op. «Kampen er mig et med mit Liv,> skriver 
han i et brev fra 1835. «Der er ingen a^andelig Frelse, ingen 
Spireevne for Faedrelandets Kraefter, for den store Folkejammer er 
haevet. Jeg foler hos mig selv, at ingen fri og gjennemgribende 
Produktion vil lykkes mig, for denne min store Sorg er forsvunden, 
og saaledes maa det gaa enhver varm Genius i Norge.» 

At give et klart og greit referat af tankegangen i «Norges 
Daemring» er ikke nogen let opgave. Sagen er, at man her staar 
overfor en afhandlings tanker fremstillede i et digts form; man er 
sjelden rigtig sikker paa, hvor den egentlige tanke ender og det 
digteriske billede begynder. Her er rig anledning til misforstaaelser, 
og der var da ogsaa fuldt op af dem, da digtet fremkom. 

I det hele taget var Welhaven 's polemiske stil let udsat for 
at blive misforstaaet, og han maatte gang paa gang rykke i marken 
med forklaringer af, hvad han havde ment. Aarsagen laa i selve 
stilens karakter. Han havde som polemisk stilist en udpraeget til- 
boielighed til at abstrahere, istedetfor at individualisere, til at al- 
mindeliggjore istedetfor at praecisere. Da han f eks. i 1838 — 
altsaa efter otte aars kamp — skal angive, hvad striden egentlig 
dreiede sig om, hvad det egentlig var, han fordrede, skriver han: 
«Her paastaaes, at der i enhver Straeben maa ligge et eget Begreb, 
som den skal fyldestgjore, og at ethvert Hensyn, der ei kan indbe- 
fattcs i dette Begreb, skal vaere udenfor baade den Givendes og 
den Modtagendes Betragtning. Og der fordres da, at Grunden for 

Bifald eller Dadel skal S0ges i Vaerket selv, idet man fra begge 

« 

Sider tilstaar det den samme Selvstaendighed, som enhver Frugt 
maa have, naar den har skildt sig fra Stammen.» Maskeme i dette 
logiske net, hvori alle stridens spredte enkeltheder skulde fanges, 
er saa vide og rummelige, at det meste gaar frit igjennem og lidet 
eller intet bliver haengende. 

Dobbelt gjaelder dette «Norges Daemring», der er skrevet paa 
vers og tilmed i saa vanskelige strofer som sonnetter. Her er seiren 
over formen tildels vundet paa tydelighedens bekostning. 

At Welhaven valgte versformen for sit polemiske hovedvaerk, 
^gger vel tildels netop i den naevnte stilistiske tendens; men det 

II — 111. norsk literaturhistorie. II. 






1 62 Andet tidsrum 1830—1845. 

bidrog ikke til at gJ0re striden klarere. Da han f. eks. skal angive, 
hvad det er, han savner hos storthinget, siger han: 

•At vaage over Faedrelaodets Love, 
at sorge for, at ei en Hvid forlises, 
er smukt, betryggende for Folkeheldet; 

men det er skjonnere med Aand at vove, 
at slaa med Moses' Tryllestav paa Fjeldet, 
skjendt Nytten ei kan gribes og bevises.> 

Hvad var nu meningen med denne opfordring til thinget om 
at cslaa med Moses' Tryllestav paa Fjeldett? Welhaven maatte 
senere forklare, hvad det skulde betyde. Han onskede, ♦at Natio- 
nalforsamlingen skulde vise mere Mod i at vackke Landets Kraefter> ; 
den skulde slaa med tryllestaven cfor at faa dets mange Nserings- 
kilder til at springe fyldigere og friere, om man end i det naermeste 
Nu ei kunde vente at gribe Gavnet af deres L0b.» Saa staar der 
virkelig. For den, der laeser «Daemringen», er forklaringen over- 
raskende og — heist fomoden. 

cNorges Daemring)> bestaar af 76 sonetter. Den forste af dem 
viser allerede tydelig nok, hvilken opfatning forfatteren har af da- 
tidens norske forhold: 

<.Mens Norge slumrer i sit Solve rpantser, 
og selv bans Aandedraet i Luften fryser, 
og hele Folket gaar i lodne Kyser, 
og Vand og Blod forkjeler sig og standser; 

mens Glaeden kun med Gitinbar sig bekrandser, 
og Talglys er det Hele fast, som lyser» 
og Brystet selv i Ulvepelsen gyser 
og man er lam paa tre d fire Sandser; 

1 denne Nod man griber Stimulantser, 

at Livet ei skal slukne i det Indre: 

Man drikker Punscb, forlover sig og dandser. 

Jeg liar i Sneen lavet nogle Skandser, 
eu hadrianisk Vagtmur i det Mindre; 
der leger jeg med liternere I-Andser.> 

Seet fra havet ligner landet et kjaempevrag; alt er vildt, stor- 
artet og uhyggeligt; men inde i selve landets skjod, der er kraften 



cNorges Daemring*. 1 53 

parret med mildhed og ynde. Denne forening er cNorrigs Adel- 

skab og rette Glands ». Men skal det da bare vaere landet, som 

spraenger isens skranker? Skal ikke ogsaa dets sonner haeve sig op 

til at harmonisk livr I saa henseende staar det desvaerre daarligt 

til, hvor man end vender blikket hen. Paa landet haever man sig 

ikke over madstraevet, i byerne ikke over sladder og personalkritik. 

Kristiania er hverken fugl eller fisk, splittet som byen er mellem 

* Smaastads-Nykker* og «Residentsens Saeder og Manerer*, Kristian- 

sand er haivd0d, Bergen taenker bare paa fisk, Trondhjem bar ikke 

gjort andet end at kalke sin domkirke, og smaabyeme er det ikke 

vaerd at snakke om engang. Det, som landets manddom tabte 

under den lange dvale, «da Leven taemmedes til Pudelhund», det 

erstattes ikke af store ord. De er kun et nyt vidnesbyrd om na- 

tionens dvale. Det eneste, som giver haab, er tanken paa oldtiden 

med dens g>'ldne harper, dens hvasse buer og dens kloge hoveder. 

Oldtidens glans er en hellig arv, som ikke kan fortabes: 

<Din Hjemstavn, Bonde, er en hellig Jord; 
hvad Xorge var, det raaa han engang vorde 
paa Land, paa Bolge og i Folkerang.> 

«Dog, der er Tid at skifte Melodi,» udraaber forfatteren og 
begynder saa for alvor at tage fat i alle skr0belighederne hos sam- 
tiden. Forst gaar det ud over den patriotiske begeistring. Den er 
uaegte; thi den er blot og bar ekstase, medens den sand6 begeist- 
ring har en sen vaekst og ikke ytrer sig, for den er naaet frem til 
klarhed og renhed i tone som i form; men da er den tabt for den 
store maengde. 

cSkal Folelsen, mens den i Barmen gjaerer, 
mens den endnu maa kaempe for sin Flugt, 
forcere sig til Ydelse af Frugt, 
da fades store eller smaa Chimaerer.> 

Ude i Europa er den herskende gjaering berettiget og naturlig; 
thi der er der endnu fuldt op af tvang og undertrykkelse. I Norge 
er der derimod intet klaekkeligt at kives om: «den ydre Tvang er 
splittet ad ved Loven». Bare vi kunde bruge friheden paa en vaer- 
dig maade til erhvervelse af den aandens frihed, uden hvilken den 
praktiske frihed ikke er andet end en grille! Vore gjasve friheds- 



164 Andet tidsram 1830 — 1845. 

rigorister henter sine slagord fra Paris og fra polakkerae; men 
herhjemme er det hele ikke andet end «tosset Klingklang». Og 
ligesaa tosset er alt det skvalder, som heres om odelsbonden og 
Norges storhed. 

<Vi prale med de rustede Trofaeer, 

vi prale med vor Jord og med vor Himmel, 

vi pukke paa en Kraft, hvoraf vi kues; 

og fra vor vinterlige Klippestrimmel 

den halve Verden tappert vi bebseer, 

Og gjere Vind, hvor vi dog burde blues.* 

Alt skal vaere norsk, heder det, selvstaendighed skal vaere al 
vor tragten; ingen efterabelse af det, som er fremmed. Men selv- 
staendigheden vindes ikke, fordi man kryber i skjul bag en mur. 
Nationen taber ikke sin selvstaendighed, fordi om den beriges med 
fremmed kulturstof Fra haven flyver bisvaermen ud til alle kanter 
og henter blomstersaft; men naar den vender hjem igjen, bliver det 
dog altsammen forvandlet til honning, uanseet hvor det er hentet 
fra. Et podet aebletrae baerer ligesaa fuldt aebler som et upodet, 
kun med den forskjel, at de sidste er smaa og slette, medens de 
forste er udmaerkede. Men hos os anerkjendes ikke denne kjends- 
gjeming: 

cher er det Lov den sede Frugt at laste, 
og derfor maa ei Traeet vaere podet. > 

En og anden laeser vil maaske finde, at forfatteren dvaeler alt- 
for meget ved skyggesideme. Her er jo ogsaa lyspunkter som 
tiafikens fremgang, forfatningen, storthinget, Kongsbergs flor, finan- 
cemes betryggelse. Men alt dette er kun ydre rore, saalaenge 
hjertet mangier til de spredte lemmer. Thinget er kun et udtryk 
for savnet af dette hjerte. Var der blot et nyn af vellyd, nogle 
rene strenge ved siden af alle den lurvede bandes plumpe og droie 
stemmer, saa skulde mangen klage forstumme. Men her er kun 
blind iver og slovhed; selv laengselen gaar omsider tilgrunde, og 
man havner i kras materialisme. 

Men mangen Aand, der slipper Hobcns Tridt, 
og mangt et Hjerte, hvori Himlen daler, 
staar under Klippen med Prometheus- Kvaler, 
og ser sig Isenket til den raa Granit.> 



•Norges Daemring*. 165 

Hvad kan vaere grunden til, at intet vil trives i «vore aandelige 
Urtebede»f Fordi folket savner den sande begeistring, «denne 
Str0m af Vemod og af Fryd», hvor hjerternes spredte kilder for- 
ener sig og banker imod hinanden, og hvori himlen t0mmer sine 
straaler. Derfor kan ingen Sanger fremstaa, ingen stordaad 0ves. 
For nationen bar erkjendt dette, for den er vaagnet af den trygge 
selvtilfredse S0vn, for er ikke daemringen forbi. Men forfatteren 
oiner «et Glimt af Morgenrodens Flamme». Snart stiger dagen, 
S0vnen er forbi, og med et forhaabningsfuldt blik ud over det unge 
Norges fremtid afslutter Welhaven sit digt. 

Og ligesaa forhaabningsfuld, som denne slutning er, ligesaa 
forhaabningsfuldt er det vakre motto af Byron, hvormed Welhaven 
aabner sit digt: 

€ Night wanes — the vapours, round the mountains curld. 
Melt into morn, and Light awakes the world. >• 

Men dette er ogsaa omtrent de eneste lyspunkter i digtet; 
for0vrigt er alt sort haabloshed, bitter misstemning. Man bar naesten 
vanskeligt for at tro, at forfatteren belt ud bar ment det alvorligt med 
sin tale om, at det virkelig daemrede; i den grad er der dyb nat 
over det billede, ban ruller op. Alt det spirende og gryende i 
tiden var ban blind for, eller ban saa det kun fra skyggesiden; der- 
for blev ogsaa billedet saa fortegnet, som det blev. Der var meget 
sundt og berettiget i bans kritik, meget, som engang maatte siges, 
og som i tidens lob ikke forfeilede sin virkning; men den skjod 
dog paa mange punkter over maalet, fordi den var ensidig og mang- 
lede forstaaelse af det, som kritiseredes. 

<Norges Daemring» er bovedvaerket i bine aars kampliteratur, 
og om dette arbeide stod ogsaa det bidsigste og langvarigste slag 
under hele feiden. Det er derfor ber en passende anledning til at 
soge at faa et overblik over, bvad striden egentlig dreiede sig om. 

Der bar vaeret gjort gjentagne forsog paa at fremstille den 



• cDet gryr; dunstringene om bjergets top 

hensmelter; lyset vaekker verden op.> 

(Lembckk's overscettelse.) 

Citatet er hentei fra <Lara>, hvor de to forste linjer af anden sang lyder saaledes. 



1 66 Andet tidsrum 1 830 — 1845. 

hele strid som en kamp mellem gam melt og nyt. Forledet af tran- 
gen til at finde sidestykker til foreteelser i vor egen tid eller rettere 
sagt i den naermeste fortid, har H. SchwanenflOgel provet at frem- 
stille Wergeland som begrunder af en ny retning og Welhaven 
som talsmand for en gajnmel. Omvendt har Camilla Collett rnent, 
at det nye kom med Welhaven. Den ene opfatning er imidlertid 
ligesaa utilfredsstillende som den anden. Begge var, hver paa sin 
vis, knyttet til det gamle, og begge repraesenterede hver paa sin 
kant gjennembruddet af noget nyt. De kulturfaenomener, der var 
Welhaven's forudsaetning (tysk og nydansk aandsliv), var mere 
ukjendte i Norge end de fransk-engelske ideer, hvortil Wergeland 
st0ttede sig. Derfor samlede den WELHAVEN'ske retning i begyn- 
delsen faerre tilhaengere om sig og traengte f0rst senere igjennem. 
Wergeland havde en sikker og levende folelse af, at han reprae- 
senterede det nye Norge, fremtidens land; men Welhaven havde 
ogsaa den samme folelse, og begges folelse var rigtig. Begge var 
rydningsmaend, hver paa sit feldt; begge betegnede et gjennembrud, 
hver paa sin maade. 

En anden gjaengs misforstaaelse af kampen var den, at den 
dreiede sig om, hvorvidt Norge for at naa aandelig selvstaendighed 
skulde staenge sig ude fra den europaeiske kultur eller ikke. Her 
var klarheden hos de stridende parter ikke fuldt saa stor, isaer ikke 
hos Welhaven. Saaledes fremstiller han nemlig selv forholdet 
baade i «Wergelands Digtekunst og Polemik» og i «Norges Daem- 
ring». I det forste skrift siger han om sin modstander: «Planen 
i denne Fremfaerd synes egentlig at vaere den, lidt efter lidt at 
isolere Landets aandelige Udvikling fra al Forbindelse med fremmed 
Kultur,* og i «Norges Daemring* anvender han en hel raekke sonnet- 
ter paa at belyse og kritisere det falske i dette aandelige afspaer- 
ringssystem. Ligeoverfor en del af norskhedspartiets bagtrop kunde 
disse udfald vistnok vaere et ord i rette tid; men paa hovedmaendene 
passede de ikke og allermindst paa Henrik Wergeland. Hans 
interesse for det europaeiske aandsliv var ganske anderledes omfat- 
tende end modstanderens, og hans kjendskab til det var meget 
storre. Vi ved, med hvilken iver han fulgte alt, der foregik i 
Frankrig, med hvilken rastlos begjaerlighed han sogte at tage alt 
med under sit ophold der. Ogsaa for de engelske forhold inter- 




t-^,<£,»..^»j; 



1 68 Andet tidsrum 1 830 — 1845. 

esserede han sig levende og havde her en god stotte i sin ven L. Kr. 
Daa, der jo ikke uden grund gjaldt for at vaere et stort stykke af 
en angloman. At han ud fra sit standpunkt ikke havde synderlig 
tilovers for tysk romantisk literatur, siger sig selv; men ogsaa lige- 
overfor Tyskland var han en interesseret iagttager af den gjairing, 
der bebudede en ny tids frembrud. Og hvad der her aller staerkest 
maa fremhaeves, det er, at han som ingen anden arbeidede for at 
gj0re folket delagtig i den almene kulturs goder. Vistnok klxdte 
han sig i vadmel, bekjaempede fremmed luksus og gjorde modstand 
mod den staerke danske indflydelse — «vi ville vaere norske i Malm 
og Klang», erklaerede han i sin tale ved Krohgsst0ttens afsloring 
— men ikke desto mindre haevdede han bestemt ved samme leilig- 
hed, at opgaven tillige var at «skue frit og vidt ud i Verden». 

Nei, kampen var ikke en kamp for kulturen, mod dens fiender, 
som Welhaven vilde gJ0re det til. Det var en kamp mellem to 
kulturretninger. Den ene — repraesenteret af Wergeland — havde, 
som for er naevnt, vaesentlig engelsk-franske forudsaetninger, idet den 
st0ttede sig til det attende aarhundrede og til dets fortsaettelse: 
politisk i julirevolutionen og St. Simonismen, poetisk i den engelske 
digtning, religiost og filosofisk i samtidens rationalistiske humanisme. 
Paa den anden side en tysk-dansk aandsretning, der stottede sig til 
reaktionen mod det attende aarhundrede. Literaert havde den sine 
forudsaetninger i tysk romantik, i Oehlenschlager's digtning og i 
J. L. Heiberg's kritiske virksomhed; religiost heldede den mod den 
gamle orthodoxi, saaledes som denne var begyndt at dukke op 
igjen i samtiden med polemisk frontstilling til rationalismen; politisk 
var den paa norsk grund de forste ytringer af det store europaeiske 
tilbageslag, der falgte ovenpaa frihedsbevaegelseme omkring 1830 ' 

Naar Welhaven taler om, at hans modstandere vil udestaenge 
kulturen, er det den danske kultur, han mener. Danmark er den 
*Hesperiens Have», hvorfra han vil hente den foraedlende podekvist 
til det forkr0blede norske aebletrae. Ligefra skoledagene havde han 
h0rt saa meget om det rige aandelige liv, som levedes demede; 
laesning af dansk literatur og samvaer med danske, der bes0gte 
Kristiania, havde forstaerket det straalende indtryk. Demede maatte 
alt det findes, som han savnede saa bittert herhjemme. Og saa 
vilde endda denne umulige Henrik Wergeland og hans ligesaa 



[70 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

umulige folgesvende afbryde al forbindelse med dette land, jage de 
danske skuespillere paa porten, erstatte de fine danske ord med 
simple norske «provincialismer» og sende de herlige danske digter- 
vaerker hjem igjen med forste returleilighed! Var ikke dette det 
vaerste barbari? Var det ikke ensbetydende med at staenge kul- 
turen ude? 

Og hvad havde man saa at byde som vederlag herhjemme? 
Forst og fremst den nye oppositionelle bevaegelse. Men den var 
i Welhaven*s og bans meningsfaellers eine ikke andet end stoiende 
raahed, ligesaa tom som rodl0s. Der var ingensomhelst grund til 
opposition i Norge. De fors0g, der var gjort paa at omkalfatre 
grundloven i reaktionaer aand, synes ikke at have spillet nogen rolle 
i bans 0ine. Ligesaa lidt synes ban at have havt 0ie for, at grund- 
lovens principer ikke var gjennemf0rte, saalacnge ikke selvstyre 
var indf0rt ogsaa paa det kommunale omraade. Hele den bevaegelse, 
der f0rte til formandskabsloven af 1837, havde ban ikke forstaaelse 
af. Det var altsammen ikke andet end «pluaipe Raab fra T0lperen 
og Taaben». 

Dette skrig dominerede os; det politiske uvaesen hvilede som 
en mare over landet. Norge sov en tung, usund S0vn. Derfor var 
det n0dvendigt, at der kom en kritisk vaekker og ruskede det op 
af d0sen. Saalaenge den varede, stod alt i stampe, videnskaben, 
kunsten, literaturen, hele det h0iere aandsliv — kort alt det, som 
gav tilvaerelsen glans og skj0nhed. Hvor fattigt, hvor smaat, 
hvor ynkeligt var det ikke altsammen! Hvor braendende laengtede 
ban ikke efter et rigere liv, hvor fortvivlet var ban ikke over de 
daarlige udsigter til, at de snart vilde oprinde! cNorges Daemring> 
var et n0dskrig fra en sjael, der sad i m0rke og laengtede efter lys, 
efter skj0nhed, efter st0rre forbold end ravnekrogens og rigere 
kulturformer end nybyggerkoloniens. 
■Daemring^ Men saaledcs blev det selvfolgelig ikke opfattet af samtiden. 

Man var altfor lykkelig over den unge frihed og over de fremskridt, 
landet havde gjort siden 18 14, til at ville h0re paa en saadan jere- 
miade over alt det, som manglede. Den, der f0rte en saadan tale 
som Welhaven, maatte vaere en daarlig faedrelandsven, og bans 
digt var hverken mere eller mindre end et ford0mmeligt skandskrift^ 
der besudlede ftedrel andet paa den gemeneste maade. Der reiste sig 



« Daemringsfeiclen » . 171 

da en storm af uvilje mod dets forfatter. I lobet af tre uger var 
opiaget revet bort, og kampen var allerede i fuld gang. Den fort- 
sattes i to aar (1835—36) og fremkaldte en hel literatur af epi- 
grammer, digte, avisartikler og brochurer. Ingen norsk bog havde 
f0r den tid vakt slig opsigt og slig skandale. 

AUerede en uges tid efter udgivelsen fik forfatteren en forsmag 
paa, hvad der ventede ham, idet en indigneret kjober faldbod sit 
eksemplar i tMoi^enbladet* «mod dette Avertissements Kostende, 
4 Skilling*. Et par dage efter bragede det los for alvor baade 
med angreb og forsvar. 

Biandt de talrige indlaeg, som fremkom i cMorgenbladet*, for- 
tjener specielt en raekke sonnetter at fremhaeves. De bar titelen 
•Fragment af Noises Skumring, et politisk Digt i Welhavenske 
Riim» og ini0degik Welhaven's kritik paa en saerdeles klar og 
grei maade. Samtiden antog, at Wergeland havde skrevet disse 
sonnetter; men det var davaerende kaptein, senere oberstloitnant 
J. J. Broch (1791 — 1860), som var forfatteren. 

Det forste indlaeg, der udkom i bogform, var det i begyndelsen 
af 1835 udgivne cEn norsk Borgers Stemme i Anledning af den 
Welhavenske «Norges Daemring* m. m.» Det handler dog ikke 
synderlig om selve «Daemringen», men er en tildels ganske morsom 
satire over Wergeland og hans meningsfaeller, hos hvem forfatteren 
fingerer at vaere ansat som opparser og stovlepudser. Den virke- 
lige forfatter var davaerende stud, theol. Chr. Bruun (fedt 18 12, 
dod 1877 som sognepraest i Stavanger). 

Efter en mindre betydelig brochure, «Et Par Ord om Norges 
Daemring og Welhavens polemiske Digtekunst*, fulgte saa Nicolai 
Wergeland's udforlige « Forsvar for det norske Folk og udforlig 
Kritik over det berygtede Skrift Norges Daemring». Ligesaa rolig 
og sindig som han havde vaeret, da han tog sin son i forsvar, lige- 
saa ilter og ophidset er den gamle patriot her, da det gjaelder 
f«edrelandet. Naturligvis forekommer der adskillige sunde og traef- 
fende bemaerkninger i hans skrift; men i det store og hele taget 
maa det karakteriseres som et heftigt vredesudbrud, der kulminerer 
i folgende naesten utrolige opfordring: cFole I det nu med mig, 
Landsmaend, at i den Beskjaemmelse, vort hele Borgersamfund lider 
ved denne Bog, fornsermes enhver norsk Mand, saa lad det vaere 



i 



1 



172 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

et Ord mellem os, at Enhver, som har sit Faedrelands Haeder og 
sin egen iEre kjaer, kaster sit Exemplar af denne anden Raevbaelg* 
paa Ilden. Og er det muligt og finder det Btfald, saa lad det skee 
med almeen Samdraegtighed, paa een Dag, paa naestkommende Mai- 
dag! » Skriftet fi-emkaldte en cMotiveret Protest* af Welhavens 
artiumskandidat og forhenvaerende medredaktor af «Vidar», cand. 
theol. Andreas Stenersen (1809 — 1850), der blandt andet gav en 
meget filosofisk udsigt over de samtidige europaeiske tankeretninger, 
hvortil «Norges Daemring» efter hans opfatning sluttede sig. Nico- 
LAi Wergeland blev ham ikke svar skyldig, men leverede et «Til- 
laeg til Forsvar for det norske Folk*, der var omtrent ligesaa ud- 
forligt som selve forsvaret. Glodende af harme og patriotisme 
slutter forfatteren: «Lad Daemringerne forsvare deres Daemring, 
jeg forsvarer mit Faedreland. Jeg elsker det, ogsaa fordi jeg har 
lidt for det. Dette er nu den tredie eller fjerde Feide, jeg gjennem- 
gaaer for dets Forsvar; og hvad Dynger af Pile, der i hver af dem 
har nedregnet paa mig, det vide AUe, men hvad Saar de have til- 
foiet mig, det veed kun jeg selv. Dog det er det Samme; jeg vil 
forsvare mit Faedreland, forurettiget af Fremmede og Egne, indtil 
D0den.» 

Et fors0g paa at faa indfart et forsonende ord gjordes af den 
bekjendte storthingsrepraesentant, davaerende kaptein Herman Foss 
i hans leilighedsdigt «Tidsnorneme». 



Herman Hcfman Foss var fodt i Bergen I7de septbr. 1790, blev artil- 

leriloitnant i 1809 og forsvarede med haeder nogle strandbatterier 
paa Langeland, som man havde givet ham kommando over under 
krigen med England. I 18 13 vendte han tilbage til sin fodeby, 
hvor han udfoldede en ikke ubetydelig literaer virksomhed. Sam- 
men med Jonas Rein og C. M. Falsen udgav han saaledes uge- 
bladet cDen norske Tilskuer» (181 7— 21), og i forening med Lyder 
Sagen forfattede han en meget fortjenstfuld «Bergens Beskrivelse*. 
Endelig havde han leveret en vellykket oversaettelse af Tegner's 
«Fridthjofs saga* og adskillige smaadigte til blade og nytaarsgaver. 

• Titelen paa en berygtet politisk brochure. 



Fos 



s. 



iDaemringsfeiden), [73 

Hvad der gav bans navn anseelse og hans ord en vis vsegt, 
var imidlertid ikke hans literxre, men hans politiske virksomhed. 
I 1827 blev han forste gang sendt paa storthinget, hvor ban huttig 
udmzrkede sig som et af de dy^igste og virksomste medlemmer 
Efter at v;ere flyttet til Kristiania blev han i 1833 valgt fra denne 
by, som han senere repraesenterede paa alle storthing, indtil han 
i 1845 blev udn<Evnt til statsraad. Han dsde i i8S3- 




^#r^^ 



•Tidsnomcrne* rober en elskvccrdtg og nobel personlighed; 
men nogen betydningsfuid frembringelse er det ikke. Om ^Norges 
Damring* heder det; 



• Undskylill jeg telle ingen Harm 
Ved I..iEsiiingen af Bogen, 
Og troer mig dog ei mindre varm 
for Norges Sag end nogen. 



Igjennem •Diinrirgeni fornam 
Jcg klare Glimt af Solen, 
Og frygler derfor ei, m .Skam 
Den gJBre ikal Reolen,> 



17^ Andct tidsrum 1830— 1845. 

I det Fremtidens «Borgerhus», som han i digtets sidste afdeling 
udmaler med livlige farver, skal der ogsaa findes et bibliothek, og 
her skal den norske literaturs frembringelser vaere samlede. 



•Men da det Hele neppe kan 
En god Reol udfylde, 
Maa Welhaven og Wergeland 
Staae i den samme Hylde. 
Gid Begge sjeldne Aanders Rang 
Maae haeve ved Meritter! 
Forsigtig dog jeg saetter Slanj^* 
Imellem dem som (iitter.> 



Han er enig med Welhaven i, at der er meget, der ikke er, 
som det burde vaere i samtidens Norge; han medgiver. at der er 
meget hult og overfladisk ved den patriotiske begeistring og meget 
usundt ved den gjaering, hvori folket befandt sig; men han haaber 
dog, at der vil komme noget godt ud af det hele tilslut: 



<Dog venter jeg af denne Massens Gjaering, 

I Tidens Fylde, klar og kraftfuld Viin 

Naar Gruinset skjunket er — den grove Txring 

For Jordens Braenderier og dens Sviin — 

Skal Livets Baeger rsekke aedel Naering, 

Med klare Perler, duftende og fiin, 

Mit Haab er dristigt, og maaske det glipper; 

Men dog et Anker, som jeg nadig slipper.* 



Nogen dybere betydning fik «Tidsnornernef ikke. Trods den 
autoritet, Herman Foss's navn havde, horte man ikke paa ham, da 
han vilde optraede som fredsmaegler. Gemytterne var endnu altfor 
ophidsede til at ville hore tale om fred og forsoning. 

Et veltalende vidnesbyrd om, hvor spaendt situationen var, 
har man i et brev fra Welhaven til hans svoger zoplogen Michael 
Sars, dateret den 20de aug. 1835. «Da det stundede til I7de Mai,> 
fortaeller Welhaven, <fgik der de grueligste rygter om, hvorledes 



• Stangs Grundlovsfortolkning. cEt tykt Bind> tilfoier forf. i en note. 



€D3emringsfeideii>. 1 75 

flere Komplotter havde besluttet at overfalde og mishandle mig. 
Politiet opsnappede en Trael, der var leiet til at gribe mig o. s. v. 
Jeg &ndt i denne Tid fast daglig anonyme Sedler i min Dor og 
paa mit Vaerelse, der advarede mig. Mine Venner bad mig ind- 
staendigt at forlade Byen, og flere af dem havde endog arran- 
geret smaa Landpartier, for at faa trukket mig ud af Roren; men 
jeg kjendte min Pobei alt for vel, og jeg havde fast besluttet, just 
paa denne Dag at gaa den under 0ine. Dette var ingen Trods, 
men en Tribut, som jeg skyldte min gode Sag. Jeg gik da ud 
imellem Skrigerne, og man gloede paa mig, stak Hovedeme sammen 
og sagde: «Der er han». Havde jeg trukket mig ud af Byen, da 
vilde den samme Pobel have beskyldt mig for Kujoneri, og en stor 
Del af mine Raadgivere havde uden Tvivl gjort det med og be- 
klaget mig.» Men slap han saaledes end selv helskindet forbi den 
farlige i/de mai, var ikke hans digt lige heldig. Paa flere steder 
fulgte man virkeiig Nicolai Wergeland's fanatiske opfordring og 
benyttede frihedsdagen til at foranstalte en hoitidelig auto da fc 
paa de eksemplarer, man kunde opdrive af det forhadte «Skand- 
skrift paa Nitionen*. Selv personlig molest var Welhaven slet 
ikke altid fri for i den tid, «Daemringsfeiden» stod paa. Da han 
hosten 1835 vendte tilbage til Kristiania fra et bes0g i Kjobenhavn, 
modtoges han af en pobelhob, der under hujen og stenkast for- 
fiilgte ham op gjennem gademe, saa han maatte ty ind til en ven, 
der tilfaeldigvis boede i naerheden. Her var den danske politiker 
Orla Lehmann netop tilstede, og han har berettet det passerede i 
sin bog «Norge og Nordmaendene*. 

At Welhaven tog sig naer af alle disse <rbrutale Ramaskrig», 
er let nok at forstaa; men intet synes dog at have gjort et saa 
smertelig indtryk paa ham, som at hans faders gamle ven og kalds- 
broder, den aervaerdige provst Nils Hertzberg paa en mindre taek- 
kelig maade sluttede sig til hans angribere. Den 76aarige gubbe 
udgav i 1835 en oversaettelse af Bretons reise i Australien, med 
indstnaede anmaerkninger af eget fabrikat. Han forsynede bogen med 
en lang fortale og sluttede den med en udforlig selvbiografi. Det 
hele er det mest snakkesalige gammelmandsprodukt, nogen kan taenke 
s?» og den, der er glad i en sund latter, vil jeg anbefale at blade 
bc^en igjennem. Den handler nemlig om alle mulige ting og vel 



1^6 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

saa det. Specielt er anmaerkningerne mange gange kostelige. Ret 
som det er, falder oversaetteren i staver over Breton's beretning, og 
saa giver han sig til at vrovle side op og side ned snart om edder- 
kopper og snart om Kant's filosofi, snart om, hvorvidt mennesket 
nedstammer fra sokoen, og snart om en havkat (stenbid paa ber- 
gensk), der i aaret 1770 bed en zoologisk professor i fingrene borte 
paa Findaas praestegaard. Naturligvis maa han ogsaa give sin besyv 
med i «Daemringsfeiden^. Et sted i fortaien skriver han nemlig: 

<Vort Norge begynder alt mere og mere at komme sig efter Barselsengen, 
baade i intellectuel og physisk Forstand, trods Daemringens rimede, urimelige Polc- 
mik. O, Yngling! jeg kjendte din Fader, omgikkes ham ei sjelden, horte ham ofte 
som begavet Praedikant, agtede ham hoit for bans velsignede Omhue for de ynk- 
vserdige saakaldte Spedalske i St. Jorgens Hospital; jeg t0r sige her, csalige ere de 
Dade, som doe i Herren, — deres Gjeminger folge med dem>. Gud skee Lov, 
han oplevede ikke din cDaemring*. O havde kun Irgen ofTentligen rort ved den, 
da havde den hensovet sora flere slige exalterede Aandsfostre; og Du havde ikke 
troet Dig en Martyr for en indbildt Sandhed, det Du nu formener Dig at vasre, og 
bliver nu neppe sedru af Bersserker-Rusen. Slig Opbrusen af Ynglingens Blod er 
ei at undres over; men at den sande Nordmand Foss vil sxtte <Dsemringen» i sin 
Bogreol er at uiidres over. — Dog maaskee det skeer efter hiint: <en Bog til 
Kraemmerhuus er henlagt paa vor Hylde!> 

Welhaven vilde vistnok have taget dette bamagtige angreb med 
stor ro, hvis ikke den gamle havde vaeret taktlos og smaglos nok 
til at blande hans faders personlighed ind i sagen. Dette «Gud 
skee Lov, han oplevede ikke din «Daemring»» var jo i allerhoieste 
grad skikket til at saare en natur som Welhaven, der dvaelede ved 
sin faders minde med den ommeste pietet. Ellers havde han holdt 
sig omtrent udenfor striden siden «Daemringens» udgivelse; en liden 
erklaering «Til Venner og Fiender* og et kort Mundhuggeri med 
Henrik Wergeland i «Morgenbladets» avertissementsafdeling var hele 
hans bidrag til kampen. Ligeoverfor Hertzberg's angreb kunde han 
imidlertid ikke bevare sin tilbagetrukkenhed, og han skrev sit be- 
r0mte digt *Til Provst Nils Hertzberg^, det sublimeste udbrud af 
sorgfuld harme, gl0dende kampmod og begeistret tro paa sin sag, 
som nogen ensom foregangsmand har udslynget her i Norge: 

cHvor kunde Du, der signede de Ungc, 
og vied dem i Templet med din Ben, 
forherlige, med Giften paa din Tunge, 
en Faders Daad til Pine for hans Sen? 



«Dsemringsfeiden>. 1 77 

— O, han er over mig i m0rke Dage, 
og til min Stnd han vtet har mit Svacrd; 
han l^erer mig Forsoning mod den Svage, 
der lod sig daare til en mundkaad Faerd.> 

Naar ungdommen som talsmand for en ny tid torner sammen 
med den aeldre slaegt, pleier dens tone i regelen at vaere heftig og 
hensynsl0s. Hvad der gj0r digtet «Til Provst Nils Hertzberg» saa 
maerkeligt, er den rolige vaerdighed, den sikre myndighed, hvormed 
den yngre her taler: 

<£n Oldings Liv, det sidste Blus af Lampen. 
er helligt som en Offerlues Gled; — 
den unge Kraft, der blusser karsk og r0d, 
og paa sin Vagt vil trodse Storm og Dod, 
er ikke mindre hellig under Kampen.> 

Ud fra denne fomemme selvfolelse er det, han kan tilgive den 
gamle mands mangel paa forstaaelse, som man tilgiver et barn, 
der har forlobet sig af tankeloshed, ikke af ond vilje: 

cFordi jeg tror, Du har en aerlig Mening, 
og lod Dig skuffe kun af Dognets Rost; 
fordi der er en elskelig Forening 
af Freidighed og Varme i dit Bryst; 
fordi Du var et Lys for dine Fjorde; 
fordi Du braender for vort elskte Land; 
fordi Du ikke vidste, hvad Du gjorde, — 
har jeg tilgivet Dig, Du gamle Mand!> 



— «Norges Daemring» var bleven udgivet paa OEHLENSCHLAoeR's ocWcn- 
fodselsdag, og det var gjort med fuld bevidsthed; thi OehlenschlA- '^No^rge. ' 
ger's navn var paa den tid bleven et slags stridsmaerke for de 
kjsempende. Sommeren 1833 havde Oehlenschlager besogt Norge 
og var bleven hyldet overalt baade af den aeldre slaegt og af 
(Danomanerne», medens «Norskhedsmaendene» holdt sig tilbage. 

Hans forste sammentraef med Welhaven skal ikke have vaeret 
synderiig lovende. Som saedvanlig var Welhaven lidt uforsigtig 
i sine udtalelser og lod blandt andet falde en ytring om, at Oehlen- 
schlager vist var en stor gourmand. Da han var gaaet, udbrod 
Oehlenschlager ude af sig selv: «Det menneske vil jeg ikke se 
oftere; han vover, forste gang han taler med en gammel mand, 

la — 111. norsk literaturhistorie. 



178 Andet tidsnim 1830 — 1845. 

paa den maade at fornaerme ham.» Men allerede ved naeste sani- 
mentraef fik piben en anden 1yd. Oehlenschlager skal ved denne 
leilighed have baaret nordstjerneordenen, og i den anledning skal 
Welhaven have sagt ham en kompliment, der faldt i god jord: 
«Det er en aegte digterstjeme, herr professor: den ved ei af ned- 
gang.»* Ved en fest, som senere gaves i Kristiania til aere for 
«digterkongen», skrev Welhaven en begeistret sang, som Oehlen- 
schlAger likte saa godt, at han optog den i «Norgesreisen», efter 
at have omtalt fprfatteren i meget rosende udtryk: 

<En ung og venlig Digter, med sjelden Aand, Forstand, 
Welhaven, en Bergenser, en ung og kraftig Mand, 
skrev mig den Knedersvise, som hele Kredsen sang, 
Og her jeg den gjentager, skjon i sin egen KIang.> 

Aaret efter offentliggjorde Welhaven en raekke af sine forste 
digte i det af OehlenschlAger udgivne maanedsskrift « Prometheus* 
og lod, som sagt, cDaemringen* se lyset paa «digterkongens> fod- 
selsdag. 

Men ligesaa beundrende som Welhaven naermede sig den danske 
digter, ligesaa afvisende modtog Wergeland ham. Allerede medens 
OehlenschlAger endnu opholdt sig i Norge, offentliggjorde Siful i 
«Statsborgeren» et digt, «Kritik over Oehlenschlager >, der begyndte 
saaledes: 

cDet er ei Din Sky Id, Skjald, 

om Du med Blomster fodres i den samme Staid, 

hvor Ewald stod paa Halm, 

men jeg vil aabne Gluggein: den Smigerluft er kvalm.> 

Om « Haakon Jarh heder det, at 

<Du fandt Din Haakon faerdig i Snorres gamle Gravslot 
og pudsed St0tten af blot.> 

Og angaaende « Aladdin » mener Wergeland, at OehlenschlA- 
ger maa give sin kilde «Tusind og en nat> en stor del af aeren. 

Laenger kom ikke Siful i sin kritik ved den leilighed, skj0ndt 
han havde bebudet, at den vilde blive fortsat. Men aaret efter fik 
Wergeland vand paa sin m0lle, da OehlenschlAger udgav sin 



• <Nescit occasumy (norstjerneordenens devise). 



<Norgesreisen>. Ijn 

belt igjennem mislykkede digtsamling «Norgesreisen». Skulde man 
i korthed angive, hvad denne «Digtekrands» dreier sig om, saa 
kunde man uden overdrivelse sige, at den handler om mad og om 
Oehlenschlager. Sjelden har vistnok en stor digter blottet sine 
svagheder paa en saa prosaisk maade som her. Han glemmer ikke 
at notere, at han spiser middag under farten ind gjennem Kristiania- 
Ijorden, at han to gange er buden til taffels hos kronprinsen, at 
han har flaskefor og niste med paa turen til Ringerike, at han faar 
en altfor blod dyne paa Honefos, at hans bukser revner paa Haug- 
sund og at han maa kjobe sig et par nye gule handsker, da han 
skal besoge amtmand Blom i Drammen, hvor han finder sit por- 
traet hsngende paa vaeggen over den seng, man anviser ham. Selv 
hvor han en sjelden gang glemmer sig selv over det land, han 
besoger, omtaler han de nye ting, han ser, paa en yderst prosaisk 
maade. De norske stabure begeistrer ham saaledes til folgende 
pudsige strofe: 

<Ha I sultne Muus! forslugne Rotter! 

Jer gotter 

Fadeburet 
Ikke her. H0it kneiser Skuret, 
Sat paa Paele. Her I ikke tor 
Op ad steile Trappe Jer umage, 

Og tage 

Havrekage, 
Skille Bonden ved sin Melk, sit Smer.* 

Noi^esreisen» var selvfolgelig bleven im0deseet med sp«ending 
herhjemme. Alle var nysgjerrige efter at vide, hvilket indtryk den 
store digter havde faaet af landet og folket. Skuffelsen var almin- 
delig efter laesningen, og kritiken udeblev ikke. Selv den velvillige 
Herman Foss kan ikke bare sig for at give Oehlenschlager en 
Hden Ante i den anledning. 

<Paa Skjaldens Vaerd jeg saetter Priis, 
Skjendt ei jeg Adam horer, 
Naar gjennem Norges Paradiis 
Med ustemt Streng han kJ0rer,> 

hcder det i «Tidsnorneme)>. 



l80 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

I «Morgenbladet» rykkede Wergeland oieblikkelig ud mod 
Oehlenschlager, forst med en artikel om digtet <Krogkleven» 
i cNorgesreisen*, siden med en udforlig kritik af Oehlenschl Acer's 
tre sidste arbeider («Carl den Store», «Tordenskjold>, «Norges- 
reisen»). Her faar «Danomaneme» fuld besked om, hvad deres 
afgud er for en person. Der tales om Oehlenschlager's «til Idio- 
tisme eller en Art Vanvid gaaende Indbildskhed», om «det Umaade- 
lige i Professor Oehlenschlager's Arrogance*, om «Svagheder, som 
man vilde undskylde, om de ikke fremtraadte med Pral og An- 
masselse» o. s. v. Specielt gaar det ud over «Norgesreisen»: «Gud 
frie OS I Oehlenschlager's af ham og andre forgudede Navn staar 
paa disse Smorerier, som vi have gjennemlaest med en Medynk, 
som den Arrogans, der helt igjennem parrer sig med Usselheden, 
ikke fortjener!» «Ingen praktiserede hidtil heldigere og dristigere 
end Oehlenschlager Knigges tvetydige: «man er, hvad man gjor 
sig selv til>. Ingen misgreb sig mere i dette ulykkelige, men for- 
modentlig sidste Forsog derpaa.» Dette var «de sletteste Vers, 
nogen Literatur endnu skjaemmedes med.» Efter laesningen var 
selv hans beundrere tilmode «som den, der faar en Botte Vand 
over Hovedet eller et uventet Slag paa Munden» o. s. v. 

Men selv om dennc sidste paastand for en del var sand, saa 
blev dog Oehlenschlager's norske tilhaengere ikke desto mindre 
rasende over det skarpe angreb. Man antog, at det var Nicolai 
Wergeland, som havde skrevet det, og til ham rettedes da svarene, 
som dog ikke desto mindre igrunden gik ud over Henrik. I digtet 
«Min Henriks Muse», der angav sig som «et Tillaeg til Critiken over 
Oehlenschlager*, gjentages den af Welhaven fremsatte paastand, 
at Wergeland' s uvilje mod det danske skrev sig fra misundelse 
^S fry^ for kritik. Digtet, der er noksaa morsomt, blev tillagt 
Welhaven, og han skal endog i den anledning vaere bleven over- 
faldt af en flok WERGELAND'sindede studenter; men i virkeligheden 
var det den 2iaarige theologiske student Jorgen Ingebrektss0N 
MoE, som her havde slaaet et slag for «Haakon Jarls» beundrede 
digter. 

Ligesaa omstridt som sporgsmaalet Oehlenschlager paa denne 
tid var, ligesaa omstridt var ogsaa det norske braendpunkt for 
OEHLENscHLAGER-beundringen, Johan Dahl's boglade. 



Johan Dahl. 



i!ii 



Johan Fjeldsted Dahl blev fadt i Kjobenhavn den iste januar 
1807 og kom som 14 aars gammel gut i den Gyldendal'sIcc bog, 
lade, der dengang eiedes af J. Deichmann. I 1829 kom han til 
Kristiania, hvor han var bleven ansat som medhjtclper ved J. W. 
Cappelen's boghandel, der nctop da blev oprettet. Tre aar efter 
nedsatte han sig selv som boghandler i Kristiania, og aaret efter 
gav Oehlenschl Acer's beseg hans forretning en vis glans. fian 
kjendte ncmlig digterkongen fra KJebenhavn af og mcdte ham 
ailercde vcd Moss for senere 
at ledsage ham under hele 
opholdet i Norge som et slags 
metlemting af en adjutant og 
en kammertjener. Det var 
Deichmann, som havde hjiil- 
pet ham til at grundlx^e 
forretningen, og i begyndel- 
sen var han temmelig afhaen- 
gig af denne; men han tog 
det ikke saa noie med de 
kjebenhavnske instrukser, og 
driftig og foretagsom, som 
han var, forstod han snart 
at frigjare sig. Med liv og 
sjiEJ sluttede han sig til Wel- 
haven og hans meningsfieller, 
hjalp dcm med penge, naar 

dc trjengte det, forlagde deres skrifter og gjorde sin boglade til 
deres bors. 

At Wergeland og de evrige patrioter ikke saa med blide sine 
paa den indflydelse, Dahl avede, siger sig selv. For dem var hans 
boglade «et Etablissement for Fordanskelsen i Noi^e* akkurat som 
theatret, og specielt havde Wergeland grund til at vaere misfor- 
noiet, da mere end en af de kugler, der rettedes mod ham, nok 
egentlig var bleven stobt i den DAHr/ske boglade. Det var derfor 
ikke saa underligt, at ogsaa Dahl's navn blev draget ind i «Dacm- 
ringsfciden*. 




Boghandlar Johan Dahl. 



1 82 Andct tidsrum 1830—1845. 

•i^apcjfoien . £)et VEF CH lattcrlig ubetydelighed, som gav aniedningen, nemlig 

hverken mere eller mindre end et rodt og grcnt livre, som Dahl 
i h0sten 1834 havde udmaiet sit bud med. Dette gav anledning 
til et epigram i cMorgenbladet^, hvori der blev paastaaet, at Dahl 
havde laant ideen til sit buds livre fra en papegeie, og da Werge- 
LAND en tid efter traf gutten paa gaden, spurgte ban ham: «Flyver 
Du .endnu som Papeg0i?> Svaret kom i form af folgende fnysende 
avertissement i «Morgenbladet»: 

<Forslag til Hr. Cand. theol. Henrik Wergeland. 

Da Hr. Cand. theol. Henrik Wergeland flere Gangc har paa offentlig Oade for- 
haanet min Tjenestekarl, foreslaaer jeg herved den talentfulde imge Mand, heller 
at give sin Forbittrelse mod mig Luft i vittige Epigrammer, end oftcre at gjore sig 
skyldig i saadan pebelagtig Opfarsel. 

Christiania. I4de December 1834 

Johan Dahl. 

Boghandlcr.- 

Wergeland svarede med at forklare, hvad der var passeret. 
«Tilstedevaerende vil kunne godtgJ0re, at dette er den hele Bagatel, 
som har ladet Boghandler Dahl glemme, at han ikke behover 
Aviserne, saalaenge han er i Besiddelse af Byens forste Sladderbod, 
og saalaenge Foragt beskytter bans Smaedelyst.» Dagen efter kom 
Dahl's svar, hvori han udtalte det haab, at Wergeland for frem- 
tiden vilde afholde sig fra «i Overilelse eller Drukkenskab* at for- 
naerme ham eller bans folk — i modsat fald vilde han blive «kraevet 
til Ansvar». Som svar herpaa fulgte et nyt epigram og en kort 
erklaering fra Wergeland om, at tden vrede Herre vil blive dragen 
til Ansvar for sine Skaml0sheder». 

Der var saaledes udsigt til, at denne latterlige episode skulde 
faa en meget S0rgelig afslutning for domstolene; men heldigvis gik 
Wergelands vrede fort over, og istedetfor at skrive en stevning 
skrev han sin kostelige farce €Papeg0ien», der har skjaenket Johan 
Dahl et varigt navn i vor literaturhistorie. 

€Papeg0ien» er en fantasileg, der udmaerker sig ved sin grazi- 
0se kaadhed. Op i Siful Sifaddas heksekjedel kastes f0rst og fremst 
Johan Dahl, saa Oehlenschlager og tilsidst Welhaven og hele 
bans slaeng af polemikler, poetikler, vehikler og aisthetikler. Derpaa 
laaner Siful en del af sin halvbroder Henrik Werglland's fantasi, 



cPapeg0ien>. 



183 



og saa koges det hele sammen under den lystige klang af de sifu- 
linske narrebjaelder. 

cjohan Papendal, en kjebenhavnsk Dreng>, lever som pleies0n 
i sin onkel Tobias Giildenthals hus, hvor ban bare gjor gale streger. 
Til straf for sine spilopper lukker onkelen ham inde i sin have en 
sonimeraflen, medens ban selv kj0rer ud i Dyrehaven. Johan er 
rasende og gjor al den ugagn, ban kan. Han plukker vingeme af 



WtiptitSttu, 



d^fttla^nitii* 



eiM £ir«Mi. 




tivli M Srr»rri! X. 9tttm. 



•■ •■4M*. vM CsHhtM 



I. 

Ilsfftsstcn 00m |lapeg5<. 

(fiDfrl lakitO (*Bl(1tr». 3»»«a I » lannieilinM 

CI Mbnt Qiiesr, k«*tHa»cr ra fit t'M 9«>r|*rr i 

CI 9air. ftiKMHKtocl. 

1. 

Cntrl Z. gtrtt Stban Mt nafcwiS. 

5a|>r9«(cn. 9)afnii«! 
•^an. ^e(b fhmb, 3o(»an! 
9ap'fl0i(n. 4>o(b WunO, 9«ban! 
9iipr(i«icn. 3*8 mt Ma tester, ^p«fiipmarbl 
V«»r(«irn. |)»9iKiiMiib! 
3«^aR. SfrrgMrt Bant ra etiipf igMr! 

3*9 olbrig (ligt ueielbrr (01191. 
t>attl X. eiiftt vfitic niM fig lltomw Ointgr* 
Vap<9ffitn. CSltmmc 2>Rn9tf 
3ob<n* Os r*tc ^snbtMfP, gnnnc €«« 

R SloninmiM uM mtn Bmt. 
Cnfcl X. 9hi, mon xom ^(Ic fem m«n faarr. 
3o(«a. 3«fl(n nua k^ rttfon hiRMa< 

^ i tfi fall waanrfltn, 

miA f|tM, tn ft f»iimit ink. 
Cnfcl 2. |mM, ntftivnet (m una, i Cmft 

3eb4ii R fulb af rntffab tant>ni. 

— (Sib big maa grvc of ttnnc 9t4i« 

^i Cms r til bin tattt fot, 

n an|R*9raabbcta99n Vtericn! 

1 



Tltelblad og f0r8te side af «Papeg0len> 

(med boghandlcr Dahls — paaklaebcdc — bcmzrkning}. 



en natsommerfugl, river benene af en tordyvel, ribber onkels gamle 
papegoie og iaegger sig endelig til at sove midt i et blomsterbed. 
Men neppe er han sovnet, f0r natalfeme myldrer frem, og i en 
scene, der i fantastisk poesi ikke giver «Sommematsdr0mmen» syn- 
derlig efter, maner de Johans geist ud af bans legeme og ind i 
papeg0ien. Da onkel Tobias vender tilbage, tror han, at Johan er 
dod af den staerke blomsterduft, og vil slet ikke h0re paa den rib- 
bede papegoie, der bander paa, at den er Johan Papendal og ingen 



18^ Andet tidsram 1830 — 1845. 

almindelig papegoie. Digterkongen Prometheus* har skrevet et 
S0rgckvad over Johan og kommer for at recitere det for onkel 
Guldenthal; men denne er forlaengst kjed af at hore bans vers og 
foraerer ham papegoien, forat han kan have nogen at laese op for. 
Saa kommer da papegoien i digterkongens hus og fodres dagligen 
med hans vers; mange priser den lykkelig ved den store digters 
fortrolige omgang; men igrunden er dens stilling «en glimrende 
Elendighed, og ikke ulig den at vaere laenket til en buldrende 
Malstr0m». Den har maattet hore «Tordenskjold> 17 gange, «Helge» 
32 gange, «Vaeringerne» og ^Carl den Store* 26 gange og «Kanari- 
fuglen* 49 gange.** Det er mere, end selv en papegoie kan taale. 
Digterkongen afskediger den derfor og haenger sit portraet op for 
at lade sine oplaesninger gaa ud over det for eftertiden: 

<Nei her er Manden, som i Evighed skal holde ud, 
Opmserksom stedse, stedse med et 0ie smilende, 
Dog vendt med 0ret hid, og Naesen ret som nikkende: 
Mig Selv I — hvo Anden vel? — en Digter h0re Digtercnl* 

Fra digterkongen kommer papegoien til Zacharias Guldenthal, 
der anbringer den i sin bog lade, hvor den laerer boghandelen fra 
grunden af og tilslut bliver saa flink, at boghandleren beslutter at 
sende den til Norge som sin faktor. Saa kommer d^n da til Kri- 
stiania, hvor den straks gJ0r bekjendtskab med Polemikkel Poetikkel 
og en hel del andre aesthetikler og polemikler. De bliver ude af 
sig selv af begeistring, da de h0rer, at papeg0ien har tilbragt to 
aar i digterkongen Prometheus hus. tSpiste Han? Hvad spiste 
Han? Spiste De med Ham? SovHan? Naar sov Han? Gik Han 
i egne Forretninger? Gik Han med Laurbaerkrands? I Jambetact? 
Naar digtede Han? hvorledes? hvorledes?» Polemikkel Poetikkel er 
saa begeistret over det nye bekjendtskab, at han foresaetter sig i 
l0bet af otte uger at faa istand en sonnet til forherligelse af den 
dag, da det stiftedes. For at imponere papeg0ien giver han tilbedste 



* Som for nsevnt udgav OehlenschlaGRR dengang maanedsskriftet <Prome- 
theus> (deceraber 1832 — marts 1835). 

♦♦ I Wergeland's kritik over OehlenschlXger's vaerker heder det etsteds: 
cOehlenschlager er utrsettelig i at forelaese sine Manuskripter. Han har reist om i 
Tyskland og Schweitz og kjedet Goethe og Madame de Slaehl o. Fl. dermed.? 



cPapeg0ien>. 1 35 

en hel del af sine vittigheder: «H0r Mutter, I er et concret gam- 
melt Haespetrae! Hor Fatter, Du er et abstract Bagbaest» o. s. v. 
0. s. V. Han fortaelier ham desuden, at ban dagen forud bar vasret 
i den grad vittig, at ban bar kaldt grundloven prostitutionen af i jde 
mai. Papeg0ien er meget imponeret og slutter sig straks til Pole- 
mikkel, isaer da ban borer, at bans modstander Siful beundrer den 
vildc natur, den, ban bar en udpraeget skraek for siden bint sammen- 
stod med alferne. Bogladen kommer istand, og gjennem papegoiens 
indberetninger til onkel Zacbarias erfarer vi, at alt gaar udmaerket. 
I bans bod opfindes der bele 30 skjaeldsord mod patrioteme, «bvor- 
af saaledes boistaerede Hr. Principal ville se, at Seiren er paa vor 
Side*. Tilslut losriver ban sig fra afbaengigbeden af Giildentbal og 
opretter egen bogbandel; men neppe er det gjort, for ban opdager, 
at der er alfer ogsaa i Norge. Poetikel bar nemlig faaet bam med 
op i den botaniske bave en aftenstund, forat ban «af Morket, Kul- 
den, Flaggermusene, de qvaekkende Froer og dosige Blomster skulde 
danne sig en objectiv Idee af Daemringens Aand». Der faar alferne 
tag i ham og forraader, at ban i virkeligbeden bare er en pape- 
gaie, medens en af dem holder en tordentale «over Letsindigbed, 
Bagtalelsessyge og Ondskab m. m.» Det vaerste af alt er imidlertid, 
at Siful sidder i et lystbus og borer det bele. Det er ude med 
pap^0ien som bogbandler; den maa vende tilbage til Danmark 
og S0ge plads i Dyrehaven csom slet og ret Papegoie*. Men 
heller ikke her faar den vaere i fred for alferne; paa grund af alle 
de slemme streger, den bar gjort, forvandler de den til en olden- 
borre. Polemikkel Poetikkel er imidlertid reist efter den forsvundne 
Johan Papendal, som ban forst gjenkjender i oldenborrens bam, 
efterat han bar revet benene af den i raseri over, «at fomuftige 
Folk taenke ens baade i Danmark og Norge ». Den doende olden- 
borre tilgiver sin ven og bolder en formaningstale til bam, bvori 
det blandt andet beder: «Det er forbi med os begge; lad mine 
sex afrevne pedes minde dig om, at det er et ligesaa ulykkeligt 
Indfald, at ville vaere Digter, naar man ikke er det, som at ville 
vare Menneske, naar man engang er bleven Papegoi. Laer af dette 
udsluknende Liv, at du staaer paa det skraekkelige Trin for en 
gammel Student, at de sidste Closer benblegne i din Hukommelse. 
Og lad denne Kokase minde dig om, at Hver bar sin Sfaere.» 



1 86 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

Poetikkel vil imidlertid ikke hore paa det 0re; han vil i hoiden. 
og da han ikke kan komme det paa anden maade, haenger han sig 
i et bogetrae, men rebet brister, og han dratter ned. «I det samtne 
0ieblik skifter Scenen om til at man seer Drengen slumrende i 
Blomsterbedet som i forste Scene. Solen rinder.» Johan vaagner. 
«Hvad var. det? Oh, en raaden Paere, som faldt paa min Naese. 
Har jeg sovet her inat? O nu husker jeg det. Hvilken Drom, 
som disse duftende Blomster maa have indaandet mig! Alfer, Pape- 
g0ie, Oldenborre, Polemikkel eller hvad han hedte — alt en Drom. 
Vel! men jeg vil huske Moralen: ikke aergre fomuftige, gode Menne- 
sker, ikke sladre, ikke lyve, ikke vaere slem Dreng, ikke odelaegge 
Blomster, ikke pine Sommerfugle, ikke tirre Alfer, Poetcr eller 
Trolde, ikke vaere forfaengelig, skadefro og ondskabsfuld, ikke holde 
mig til Poetikler eller ^sthetikler, ikke vaere Boghandler, naar j^ 
er en Dreng og aldrig glemme Papegoien.* 

Da Dahl fik hore, at Wergeland skrev en farce om ham, 
haevnede han sig paa en maade, der var ganske vittig. Han skrev 
nemlig til Wergeland og tilbod at forlaegge farcen. Wergeland 
fandt ideen fortraeffelig, og alting gik i orden. Men inden Dahl 
udgav bogen, lod han uden Wergeland's vidende en liden seddel 
klaebe paa foden af titelbladet, og paa den stod: «Naar Omkost- 
ningeme ere daekkede, vil Overskuddet tilfalde Arbeidsanstalten i 
Mangelsgaarden.» Det var hans tak for sidst, en tak, som indbragte 
ham og hans venner et nyt angreb fra Wergeland's side i form 
af en «Commentar til Papegoien*. 



Spanioicn.. I de aar, disse stridigheder havde varet, havde W^ergeland's 
digtning stadig udviklet sig til storre klarhed og harmoni. Digtet 
«Caesaris», der forst udkom 1833, ^^^ ^^ skrevet 1831 under ind- 
trykket af julirevolutionen og den polske opstand, er endnu et aegte 
WERGELAND'sk Ungdomsprodukt, og det samme gjaelder en del af 
«Digte, 2den Ring». Men allerede i «Spaniolen)> er der indtraadt 
storre ro, storre beherskelse. Ideen til digtet fik Wergeland under 
en vandring i Jotunheimen. Ved «den for sine Snestorme berygtede 
«Fannarauk», et fremspringende bastionformet Udenvaerk til Horung- 
tinderne,» la^ste han paa et rodmalet kors: 



HeDrik Wergeland. 1 87 

cSkynd dig! skjndd dig I fly som en Hind! 
See, hvor det griner bag Faonarauktind.^ 

Og samtidig fortalte foreren ham, at en udlaending, der skulde 
fra Sogn til Dovre, en tid i forveien var omkommen der under en 
snestorm. Man fandt ham dod omfavnende korset. Wergeland 
kom uvilkaarlig til at t^enke sig den fremmede som en af de mange 
landflygtige liberale, der paa den tid (1832 — 33) flakkede om i 
Europa, og den omstaendighed, at han omfavnede korset i sin dods- 
stund, bragte Wergeland til at antage ham for en spanier, et af 
ofrene for den spanske absolutismes forfolgelser. Dermed var planen 
til digtet given. I pompose vers lader han spaniolen forkynde 
Ferdinand den syvende sin foragt for hans feige politik og sin tro 
paa frihedens endelige seir, og forfulgt af kongens genius, men 
beskyttet af dronningens flakker helten siden om, indtil han til- 
slut finder sin dod ved «Fannarauken». Her er praegtige strofer 
i dette digt, der er det bedste blandt Wergeland's politiske digte, 
og ved siden af er hcifjeldsstemningen anslaaet med stor kraft og 
sikkerhed. Ingen anden norsk digter har malt hoifjeldet saa stor- 
stilet i al sin enkelhed som Wergeland i disse veis: 

«her, hvor iugen Blomst af Dromme 
vsekkes op af Sommersol ; 

Brune Mose 

her er Rose 
Sneen Liljer, lis Viol.> 

Ogsaa en samling «Folkeviser», som Wergeland paa denne 
tid udgav i smaahefter, rober paa de klareste, hvorledes han stadig 
mere og mere na&rmede sig fuldmodenheden. Selv regnede han 
aarct 1834 som et maerkeaar i sin digteriske udvikling. F0rst da 
•begyndte jeg at skjelne mellem Godt og Ondt,» skriver han 1842 
til den danske forfatter P. L. Moller. Naesten alt, hvad han f0r 
havde skrevet, var ekstemporcret og improviseret, «Trykningen har 
stundom begyndt, naar jeg har leveret et Par Blade». Det er 
tydeligt, at han har havt godt af den kritiske modgang, han fik. 
Selv om han fandt den overdreven og uretfaerdig, har den dog 
bragt ham til at anvende storre omhu paa den formelle udar- 
beidelsc. 



1 38 Andet tidsrum 1830—1845. 

•Denindiske I 1 834 havdc Wergeland ikkc udgivct noget mere omfangsrigt 
** "* ■ arbeide, men indskraenket sig til at forberede flere. Det aeldste af 
dem er dramaet cDen indiske Cholera*. I aarene 1832 til 34 blev 
Norge for forste gang hjems0gt af en koleraepidemi. Den b^yndte 
i Drammen hosten 1832, kulminerede i Kristiania h0sten efter og 
endte i Smaalenene 1834. Specielt skal det have gaaet uhyggelig 
til i Kristiania, hvor henved 100 personer blev angrebne paa en 
dag, da sygdommen var paa sit hoieste. Frygten for den nye syg- 
dom var saa stor, at den naesten graensede til panik. 

Disse forhold er det, som har affodt Wergeland' s drama, der 
er et slags fantastisk forklaring af koleraens oprindelse. Stykket 
dreier sig naermest om engelskmaendenes overgreb i Indien, og 
koleraen er en daemon, som de indfodte slipper l0s over europae- 
erne som haevn for disse overgreb. 

I Indiens fjerne oldtid, fortaeller den gamle afsatte rajah, blev 
landet undertvunget af Tzengaristammeme, mens Hindufolket maatte 
flygte ud i skovene. En vild Tzengarisultan forer et regimente, der 
er lige saa rigt paa grusomhed som paa toilesloshed, indtil rajahens 
stamfader faar ham draebt ved list. Han paatager sig nemlig at 
grave ham en dyb kobberklaedt faldgrube, hvori han kan nedstyrte 
sine ofre, og da han er faerdig med den, lykkes det ham at styrte 
tyrannen ned i dybet, der lukkes forsvarlig efter ham. 



• Men gjennem .Etten gik fra Led til Led 
det Sagn af selve Brahma aabenbaret, 
at hvor Tyrannens Aadsel er bevaret 
er end den onde Geists Forviisningssted : 
en (ieisl med Dedens Magt og Ilevnens Hu, 
i Aadslets Pestdamp levende endnu.> 



Saasnart faldgruben aabnes, vil denne daemon stige op og ud- 
brede dod og odelaeggelse over verden. 

Den afsatte rajahs son draeber en engender og finder selv 
doden; den gridske guvemor og hans forvalter tror, at den gamle 
skjuler en stor skat og truer ham med doden, hvis han ikke aaben- 
barer, hvor den findes; men han eier ingen anden skat end sin 
skjaebnesvangre hemmelighed, faldgruben, der ikke maa aabnes, for 



Henrik Wergeland. 1 89 

engtendeme har drevet hinduerne til det yderste. Forat hemme- 
lig^heden ikke skal do med ham, betror han den til malayen Vakiti, 
der elsker hans datter Sami indtil raseri. Men da Sami elsker den 
unge englaender Francis, der gjengjaelder hendes kjaerlighed, aabner 
malayen faldgruben, og pesten slipper I0S. Alle omkommer und- 
tagen de elskende og besaetningen paa et engelsk skib, der forer dem 

— < til en i Verdens Hav 
for tvende Hjerter stor nok og en Grav.> 

Stykket er ligesaa lyrisk som fantastisk. Sidelange kjaerligheds- 
scener mellera Sami og Francis veksler med endelose udfald mod 
undertrykkeme fra rajahens side og talrige skurkemonologer i guver- 
norens og malayens mund. Det er netop et af de arbeider, som 
Wergeland sigter til, naar han fortaeller, at trykningen stundom 
var begyndt, saasnart han havde leveret et par blade af manu- 
skriptet. Dets tilblivelse ligger altsaa forud for det tidspunkt, da 
han «begyndte at skjelne mellem Godt og Ondt>. 

Ganske anderledes dramatisk holdning er der i hans naeste ^Bamemor- 
arbeide, «Bamemordersken, Sorgespil i fire Acter». Stilen er kla- 
rere, handlingen bedre bygget, de lyriske partier spiller vistnok en 
overdreven stor rolle, men dog ikke i den grad som i «Den indiske 
Cholera ». 

Den frit opfundne handling foregaar i og ved den lille syd- 
franske by Carpentras under en af de talrige valdensiske forfolgelser. 
Mairens son, advokaten Roderiguez, har i sin tid staaet i et kjser- 
lighedsforhold til pigen Fanchette, der har draebt deres bam og 
senere vanker om i vildelse som et bytte for sin urolige samvittig- 
hed. Senere har han forlovet sig med den rige, halvgamle gods- 
besidderinde froken Madelaine, men forlader ogsaa denne for at laegge 
sme gam ud for forpagterdatteren Nannette. Hendes bmdgom faar 
han stukket ind i et paveligt frikompagni og bestormer hende med 
sine kjaerlighedserklaeringer — dog alt forgjaeves. Mindre stand- 
haftig har hans S0ster Narcisse vaeret ligeoverfor frikorpskapteinen 
Don Gaspards tilnaermelser. Hun bringer et bam til verden og 
kaster det i baekken paa samme sted, hvor Fanchettes og Rode- 
riguez' bam i sin tid fandt doden. Fanchette, der stadig kredser 
om stedet, finder imidlertid barnet og redder det, men dog ikke, 



190 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

(or fr0ken Madelaine har sect det i vandet. Skinsyg paa Nannette, 
tror hun, at barnet er hendes og Roderiguez', og beslutter at an- 
klage hende for baraemord, medens Roderiguez* haevngjerrighed har 
ladet hende anklage for kjaetteri. Skjondt hun bekjender sin val- 
densiske tro, vover retten ikke at domme hende som kj setter; der- 
imod dommes hun til doden som bamemorderske. Da stormer 
valdenserne ind i byen og befrir hende. Mairens datter tager den 
gift, som var bestemt for den uskyldige; han, Roderiguez, froken 
Madelaine og flere andre af de pavelige skjuler sig i faengslet; men 
valdenserne saetter ild paa det, og de, som har S0gt ly der, om- 
kommer i flammeme. Baade handlingens voldsomhed og de hist 
og her indstroede komiske partier vidner om, at Shakespeare's ind- 
flydelse endnu gjorde sig gjaeldende. Som i «Den indiske Cholera » 
er et braendende had til al undertrykkelse den ledende folelse i 
stykket. Hist var det det ydre, her er det det aandelige tyranni, 
Wergeland vender sine vaaben mod. 

— cHvi draebe I dem da 
for deres Tro? Troer Du de elske denne 
og deres Hjem? Hvad Kuben er for Bien, 
er Troen for Fomuften: skal den due, 
da maa den have bygget selv den op. 
Da er den kjaer, og did tilbagevender 
den fra sin Svaermen. — 

— Hvi tvinge 
I Aanders Tro da ind i Magtens Form? 
Hvi fjengsle Bier I i Hvepserede?* 

siger en af personeme i cBarnemordersken*. I disse ord har man 
stykkets moral. 
De sidste I naer slaegt med disse to arbeider er den samme aar udgivne 

*^'''^''' «farce> «De sidste Kloge». Ogsaa her bliver gode og fredelige 
naturborns lykke forstyrret af onde kulturmenneskers overgreb. 
Denne gang er det spekulanterne og prokuratoreme, det gaar ud- 
over. Paa 0en Terranova har en «kornpuger» fremkaldt en kunstig 
hungersnod ved at holde paa sine store kombeholdninger, hvis 
vaerdi stiger med hungersnoden. Fclgen er, at alle indbyggere 
vandre ud paa ganske faa naer. Blandt dem er prokurator Zobo- 
1am, der er endnu klogere end kompugeren. Thi da den rige mand 
omkommer, fordi bans slaegtninge taenker mere paa testamentet end 



Henrik Wergeland. igi 

paa at yde ham en haandsraekning, procederer Zobolam arvesagen 
slig, at han faar hele formuen og arvingeme intet. En eneste familje 
er bleven igjen paa oen; den bringer han til at soge d0den i for- 
tvivlelse over bans hjertel0shed. Men neppe er han bleven alene 
tilbage, for en maengde smaadjaevle myldrer frem og begraver ham 
Icvende i bans eget korn. 

Wergeland bar selv nogle aar senere forklaret, hvorledes denne 
figur er bleven til. Han oplyser temmelig tydelig, at han har sigtet 
til en prokurator Praem, som han havde en langvarig proces med. 
Hartvig Lassen finder baade farcen og den senere kommentar 
raeget uelskvaerdige, og det kan jo ikke naegtes, at det er en lidet 
taekkelig maade at komme sin kontrapart tillivs paa. For nutids- 
laesere har imidlertid denne side af sagen liden eller ingen interesse. 
Hvad der derimod er vaerd at laegge ma^rke til, er, at Wergeland 
her uvilkaarlig er kommen til at ligne en ham forovrigt temmelig 
fjemtstaaende forfatter, nemlig dansken Christian Hviid Bredahl, 
hvis dengang upaaagtede, men senere saa bekjendte c<Dramatiske 
Scener uddragne af et aeldgammelt Haandskrift* var udkomne i 
aarene 1819 — 22. Tilfaelles havde disse to forfattere neppe andet 
end en levende frihedskjaerlighed og et braindende had til al under- 
trykkelse. 

I de naermest folgende to aar var det ikke saa meget digteren 
som joumalisten og politikeren Wergeland, der lagde beslag paa 
publikums opmaerksomhed. Omkring begyndelsen af 1836 antog 
nemlig striden mellem Wergeland og bans modstandere en ny 
karakter; den gik over fra at vaere literaer til at blive politisk. 

I tiden naermest efter «bondestorthinget* i 1833 havde der vaeret wcrgeiand 
temmelig stille i politiken. De literaere stridigheder havde lagt.statsborge- 
beslag paa opmaerksomheden ; men i 1835 foregik valgene til det 
folgende aars storthing. Hovednumret paa oppositionens program 
var formandskabsloven, som kongen i 1833 havde naegtet sanktion, 
fordi storthingets beslutning havde givet formandskaberne st0rre 
rayndighed, end kongen og bans raad fandt onskeligt. Dertil 
kom snart ogsaa sp0rgsmaal af unionel karakter, specielt om det 
norske flag. 

«Statsborgeren» havde agiteret tappert under valgene, og dets 
redaktor Peder Pedersen Soelvold havde endog reist omkring og 



rciT 



I 
I 

! 

192 Andet tidsrum 1830 — 184$. 

holdt folkemoder paa flere steder. Men i oktober 1835 tilstodte 
der ham en malheur, som med et slag gjorde ham umulig baade 
som poljtiker og journalist. At dette skede, er ikke saa underligt; 
det forunderlige er, at det ikke var skeet for. En af de mange, der 
var bleven aereskjaendt i «Statsborgeren», havde nemlig taget det 
fornuftige parti at sags0ge bladets redaktor. Dengang var det langt 
farligere end nu for en journalist at blive domt for at have fremsat 
usandfaerdige beskyldninger. Boden var vistnok mindre, end den 
nu er, nemlig bare tre mark; men der var den hage ved den, at 
den var forbunden med aerestab for den domfaeldte. Soelvold blev 
domt, og dermed var bans saga ude. Han forte senere en temme- 
lig eventyrlig tilvaerelse, idet han reiste rundt i bygderne og op- 
traadte som plattenslager. Han skal have endt sine dage som 
fattiglem i Kristiania. 

«Folkebladet» var sovet hen for laenge siden, og «Morgen- 
bladet» havde dengang endnu >kun melketaender» for at bruge 
Wergeland's udtryk i «Hassel-N0dder». «Statsborgeren» var alt- 
saa oppositionens eneste organ, og nu stod dette organ uden leder 
— det var ikke efter Henrik Wergeland's hoved. Vistnok billi- 
gede han langt fra «den Pobbelmaneer, hvori det var bleven redi- 
geret af den forromte Redakt0r» ; men han betragtede det dog 
«som el Tidsfapnomen, der havde en dyb N0dvendighed». Da for- 
laeggeren kom til ham og bad ham overtage redaktionen, lovede 
han derfor at hjaelpe ham saa laenge, til han kunde skaffe sig en ny 
redaktor. Forst vilde han bare redigere et enkelt nummer, senere 
et par og endelig i det hoieste aargangen ud. Men det blev ikke 
med den ene aargang. Helt til udgangen af 1837 blev Wergeland 
staaende som redaktor af «Statsborgeren», en stilling, hvortil han 
paa grund af sin varmblodige digternatur var lidet skikket, og som 
skaffede ham en maengde ubehageligheder. «Det var et reent Hel- 
vede,» siger han selv i «Hassel-N0dder». «Jeg traellede mig naesten 
tildode i de Fremmedes Land.* Og ved siden af alle de andre 
aergrelser havde han ogsaa den, at bladets abonnentantal stadig blev 
mindre. Laeserne, der var vante til den SoELvoLD\ske personal- 
kritik, fandt ikke smag i Wergeland's mere abstrakte skrivemaade. 
Ved udgangen af 1837 maatte bladet gaa ind. 

Omtrent samtidig med, at "Wergeland overtog redaktionen af 



T>tt ^ammmllt 



M I. 

ISM 



@t lOagaiab. 



iR(»i 9(T( r of 



StcaabaQ 

Ht grhuar. 



««rl Souifuif, a. 9. Motitem oq a 5cf»loci8a«r(. 



•H4Hi3is»ia4Ct4«»- 



9erU9t of 3*(an Qo^f. 



>^««*^MiU|i hffnM Mi* 9«*prM 7 •*». _ Sfiia««»iliiil«afl|( 



''^^•Siilli--"'"*' ^'"'** '•*•*" •^•»'**" ««««»#»«• »« 



^ 



Beit !»• #ftciuir i8Ml 



fn^flcr tn<hn inH 09 ffart 

^Mc fnn e\aitm i oi 9«rt 
^cMb »r frvliK eiaitel 
9er SnttM ilarpc 9)oitcinb» 
^ in^ noroMBb rpffcr, 
Sen trbcr iSfeM ep ( fijaft 
C9 oontCT £raf( i Zt^ct, 

Si flQecr Satct eiir on 9oiib 
Pi rcTTcr tm i I>offa, 
Cg }e(rct Wirfrcr SRan» m» flXMib 
€«n fintatt na fitka. 

Cm Ci8i( trasrr VOt, 

Set faontc SRmI tc ffniibc (0 

4Mr Sisci4 9U0(r foltc 

3a ■■ (r Sflyii remnoi, tRcnb! 

19 1^ ka, m tinsel 

t« litta 9r(^Mnmi cii» 

Pi (efrrr pM (Jii Sbigc. 

C« t^fnyrt ^, em iaattti it^ 

9n ftneifcf vil m bro^c 

Cs Srai iM» tfnn t^ arpft mod Siyff, 

C«a i U ^nfc Soy. 

6^ VM, gf» ipfaM.' tc (r«ec frem 
Ud ftk SonH tBfoanM — 



3 92or9C» CtfU^flrnt! 

^orr 9}orm«nU !5(if nu imrrfrr »{|| 

%^a rtcrl 9«T» ofnir, 

Wt venter J^aiSbonimcn ^iff— 

etii op poo UinflftietcMl 

<( SiHIlArr rr (rt (eic l^t 
Scrfra.roa Blirfrt fiK 
Set ^!c 9«trrranb omM^^ 
€t Cpn erf MRtt ct fhw. 
33c flMrfc eklfic fade 0MI;, 
Om tc <( nof faa ^tbt, 
^ttet n Ghrnit at (m9( poo, 
<B SRorf for CtrrI eofflc 

93<f CT (cr foftt osSMntnn fnocr 
efanrt om tc norfhSfippcr, 
flKcn mliit SKafm i 9o(r<f smr, 
eU %m trt aftrrg (Ii|«rcr. 
9ab untcr Cptcnt ^liniRrf Naa 
Shm tr«Om mot i STonKt sooc— 
{mt oiT M fHt 00 tilftist flMc 
^a Mrc foltc jtfippcrl 

t(l 9Iotbcn< flomrc J^rtcrffbg 
etoocr over jt(ippfn« Cofci 
3 Cdm over IBorgnl tof 
IXt« rigc Softer tofe. 
£>B ^r tct ent en.Iiten SUfi, 
©i t<r« ten oeb 119 iBctrift, 
9kh t^c«fni C«rf, Mt HlgNs eiitft 
C9 vet frfmotig toTc 



3t09 cr aMctrenuncmc af <Rorsc« fi^wnte nhmtH^t etoi» 
t^ins Tom ftatanac trootfc (ifbasei SRorgeft ottutc ortcntrifc 
©tcrt^lns irater nu fammra. lOJon ^ave fttudn faa (itcn 
Sntrrrtfc fom mufist frt tc oirenKfde 9»e9(ren^(ter< Oana, man 
wtic rat danlTc uber#rt af ten nxrvarcntc 3iM eprntfiis 09 
evinaningcr, iaflm 92oimaiit fan tos vtl, noac (ant tanfc paa 



13 — 



<Den Constitutionelle*. 

(Farstc side af ferstc nummer, omtrent '/• storrclse.) 
ni. nonk literaturhistorie. II. 



194 



Andel tidsrum 1830—1845. 



<Statsborgeren>, traadte ogsaa bans modstandere over paa det rent 
politiske omraade. Den udpraeget a:sthetiske Welhaven var her 
ikke manden; han maatte afgive ledelsen tii andre kraefter og ind- 
tog fra nu af en mere tilbagetrukken plads i kampen. Fra istc 
febr. 1836 udkom Dagbladet fDen Constitutionetlei, redigeret af 

C. FOUGSTAD, U, A. MOTZFELDT Og A. M. SCHWEIGAARD. Det skulde 




Walhftvans portrnt. 



bekjaempe oppositionen, hvor den end ytrede sig, enten det nu var i 
storthinget, i literaturen etter i pressen. Paa samme tid skulde det 
Vcere et modemt blad med et vist parisisk tilsnit. Det bragte litersre 
feuilletoner, literaturartikler og kauseriagtige opsatser — altsammen 
skrevet i en let, tildels endog elegant stil. I sit slags var det virkeligt 
et f<enonien i datidens norske presse. Dets forlEc^er var Johan Dahl. 
At «Den C onstitut ion e lies • forste nummer udkom samme dag, 
som stortliinget traadte sammen, er et blandt de mange vidnesbyrd 



•Den Constitutionelle>. 



195 



001, hvilken betydning man till^de det nye storthing. Det kom 
specielt til at udmaerke sig ved sin energiske optrseden mod Karl 
JoHANS unionspolitik. Det begyndte sin virksomhcd med at forkaste 
de atter fremsatte kongclige forsiag til forandringer 1 grundloven; 
de blev forkastede udcn debat eg udcn at vxre bleven oversendt 
til komit^bchandling — eo demonstration, som bans majestxt ikke 
kunde misforstaa. Derpaa fremkom der flere forslag til lov om 
et eget norsk flag, Inden de blev behandlede i storthinget, frem- 
kaldte de en stxrk diskussjon i pressen paa b^^ sider af rigs- 
gnensen, og denne diskussjon bidrog ikke til at gjore den patrio- 
tiske stemning mindre udpraeget paa den norske side. Alle nord- 
mxnd stod her sammen, embedsmecnd saavelsom bender, (Den 




Bra et«db>Im. 
Tlt«Ivl8n«t af ■Stookholrnsfarereni. 

Constitutionelle* saavelsom ■Statsborgeren*. Et karakteristisk ud- 
slag af denne stemning er Wergeland's farce *Norge i 1800 og 
18361, der blev opfort den I7de mai i studentereamfundet. Med 
glad patriotisk stolthed ruller forfatteren op et billede fra iScxi og 
ct fra I7de mai 1836 for at vise, hvilke umaadelige fremskridt der 
er gjort i mellemtiden. Ferste akt foregaar paa cden Collettske 
Eremitage Fladebyi, hvor Bernt Anker, Christen Pram og Ene- 
voLD Falsen sidder sammen og politiserer. Ailing er m0rkt og 
Mi^eligt, foreningen med Danmark ligger som en mare over al 
udvikling, baade den aandel^e og den materielle. Nei (gamle 
No^ paa egne Been!>, det er losenet. iDet vil sigel ikke paa 
Krykker* og »heller ikke med Nogen under Armen! thi Sverige er 
ikke Ixngere artig nok. > Efter at have lovet, iLevende eller D0de«, 
at made hinanden i Kristiania om 36 aar, skilles de, og saa folger 



igQ Andet tidsrum 1S30 — 1S45. 

da en forherligelse af datidens Noi^e, dets pra:gtige storthing, dels 
store fremskridt paa alle omraader o. s. v. Det hele er et stykke 
datidspatriotisme af den alleriegteste slags. Selv omslaget er karak> 
teristisk, idet hver side er prydet med en nationalsang. 

Men ligesaa idyllisk og begeistret som stemningen dengang 
var, ligesaa krigersk blev den nc^le maaneder senere. Karl Johan 
var m^et misfornoict mcd storthinget, og med nordmcendene i det 
hele taget, og den reaktionxre nissiske regjering gjorde, hvad den 




TltAlvlgnet af • Stock ho I msf a reran No> 2>> 

forraaaede, for at pustc til ilden. Efter dens tilskyndelse besluttede 
han at opl0se storthinget uden videre. Af de norske statsraader 
i Stockholm fraraadede de to opl0sningen paa det kraftigste. Den 
tredj'e derimod — den hoikonservative statsminJster Lsvenskiold — 
delte kongens opfatning. Det havde va^ret meningen, at oplss- 
ningen skulde komme som en overraskelse; men storthinget modtog 
underretningen saavidt betids, at det fik tid til at beslutte rigsrets- 
tiltale mod Lbvenskiold. Rigsretten traadte sammen umiddelbart 
efter storthingets opiosning og varede til begyndelsen af September, 
da den tiltalte statsminister blev d0mt til at bade 1000 spd. dl 



•Den CoDslilationello 



197 



statskassen, hvad der ikke hindrede kongen i at beholde ham som 
statsminister i Stockholm, tiltrods for at han indleverede sin afskeds- 
ansegning. Den gamle hxdersmand statsraad Jonas Collett fik 
derimod sin afsked, fordi han havde underrettet storthingets prie- 
sidenter om oplesningsbeslutningen. Paa det overordentlige stor- 
thing, som blev indkaldt i oktober 1836, vedtoges formandskabsloven, 
ligesom man efter forslag af Herman Foss besiuttede at indgaa til 
kongen med en adresse angaaende frigivelsen af det norske handelsflag. 




Jtaid n bfttt Ri DpEra? I 

Slutnlngavlsn«t af • Stock ho I mafa reran No. 2' 



en Op(M itti 9t<!min^anbl Og 
it3 T<i[cc fju tit StodQoim Id. 



At Henrik Wergeland i dissc bevfegede tider rigtig var i sit 
es, cr en selvsagt ting. Baade i *Statsborgeren» og i sserskilt ud- 
givne flyveblade deltog han i diskussjonen, og bans sprog var i 
regelen ikke netop det spagfxrdigste. Specielt gav de unionelle 
stridigheder bans forbitrelse nEering. Paa grand af bans voldsomme 
skrivemaade kaldte "Den Constitutionelle' ham til orden, og saa 
ternede dette blad og cStatsboi^eren> sammen i en ligesaa heftig 
som langvarig feidc. 

Under disse omstxndigheder var det, Werceland's (tStock- 



igg Andet tidsnina 1830 — 1845. 

holmsfareren, Syttende-Mai-Stykke» blev skrevet og opfert i 
studentersamfundet, og ikke lang tid efter fulgte cStockholmsfareren 
No. 2». Som H. Lassen bemaerker, er begge farcer mere hidsige 
end vittige. 

I den forste «StockhoImsfarer» fremstiller han sine modstandere 
som lykkejaegere, der reiser ind til den svenske hovedstad for at 
gj0re sine hoser gronne paa hoiere steder, medens patrioteme for- 
folges og tilsidesaettes paa mange maader. I cStockholmsfareren 
No. 2» angriber han hovedsagelig selve «Den Constitutionelle» samt 
de svenske blade, der havde taget fat i ham for den ferste c Stock- 
holmsfarer*. I «Stockholmsfareren No. 2» er indlagt tOla Graaguts 
nye Vise om en Ola Hoiland med mere», en med bredt folkeligt 
lune skrevet gadevise om de begivenheder, som optog samtiden 
baade paa det politiske og andre omraader. Trods sin temporaere 
karakter kan den endnu laeses med ublandet fom0ielse af enhver, 
der har en smule overblik over datidens begivenheder. 

Kampen mellem Wergeland og den «Den Constitutionelles» 
medarbeidere og tilhjengere fik endelig i 1838 et drastisk slutnings- 
nummer i det beromte «Campbellerslag» og dets kritisk-polemiske 
efterspil « Campbellerfeiden » . 

I .november 1835 var det fornaevnte SxROMBERG'ske theater 
nedbraendt, og kort tid efter var der bleven dannet et aktieselskab 
til bygning af et nyt theater. Saa raskt gik det, at theatret alle- 
rede kunde aabnes i oktober 1837. ^^^ aabningsaftenen onskede 
direktionen at opfore et norsk stykke, og den havde derfor udsat 
en praemie for det bedste originale dramatiske arbeide, der inden 
en bestemt tidsfrist blev indleveret til den nedsatte bed0mmelses- 
komite; den bestod af Herman Foss, adjunkt Colban og professor 
Blytt. Ikke mindre end 12 arbeider blev indsendte, og blandt dem 
blev den unge nys fremtraadte lyriker Andreas Munch's treakts- 
drama «Kong Sverres Ungdom» tilkjendt prisen. Det blev ogsaa 
opfort paa aabningsdagen uden at gJ0re synderlig lykke. Som det 
naest bedste arbeide havde bed0mmelseskomiteen indstillet Henrik 
Wergeland's «Campbelleme eller Den hjemkomne S0n, Synge- 
stykke i to Acter», og direktionen havde derfor besluttet, at ogsaa 
dette stykke skulde indstuderes og opf0res. Men dette var ikke 
efter bans modstanderes kogebog; «Statsborgerens» redakter maatte 



cCampbellenie>. igg 

ikke faa adgang for sine produkter til by ens eneste offentlige scene; 
det var altfor stor aere. Saasnart det rygtedes, at stykket skulde 
gaa, begyndte derfor *Den Constitutionelle» at rore paa sig. Styk- 
ket, der var udkommet i bogform, blev fremstillet som et raak- 
vaerk; det kunde umuligt vaire andet end frygt for Wergeland og 
bans meningsfaeller, der kunde bevajge direktionen til at optage 
<Canipbelleme> paa repertoiret. 

Den 24de januar 1838 kom stykket endelig til opforelse. Det 
blev ganske velvilligt modtaget af publikum. Efter slutningen af 
iste akt blev der vistnok hysset lidt, og man horte endog en enkelt 
pibe, men disse mishagsytringer overd0vedes straks af de klappende. 
Stykket fortjente heller ikke at blive udpebet; dertil er det et alt- 
for uskyldigt arbeide. Men dets forfatter var nu engang Henrir 
Wergeland. Derfor skulde der pibes. 

Ved anden opforelse, sondag den 28de januar, stod slaget. 
B^ge parter havde rustet sig til kampen, og theatret var fuldt 
besat. En hel del af intellegenspartiets forere havde givet mode. 
«Den Constitutionelles» to redaktorer, lektorerne Motzfeldt og 
ScHWEiGAARD, hoicsteretsadvokat Stang, Dunker, P. A. Munch, 
A. Munch, Birch-Reichenwald og adskillige andre mere eller 
raindre kjendte personligheder saaes i parket eller i forste rad. 

Taeppet gik op, og skuespiller Peter Nielsen begyndte at 
fremsige den smukke prolog — «For forste Gang* — , som Werge- 
land havde skrevet til stykket; men neppe havde han faaet sagt 
et ord, farend konserten tog sin begyndelse. Der var alleslags 
hvislende og pibende instrumenter lige fra bamefloiter til klarinet- 
mundstykker. Da iste akt var forbi, blev det vaerre og ikke 
bedre. Piberne vilde aldrig holde op, og folgelig gav klappeme 
sig heller ikke. 

Midt under spektaklerne reiser Herrik Wergeland sig i en 
loge og gj0r fors0g paa at tale publikum tilrette. Piben og Hap- 
pen er svaret. Orkestret falder ind med nationalsangen. Den akkom- 
pagneres af bliktrompeter og baadsmandspiber. 

Endelig gaar taeppet op, og P. Nielsen viser sig atter for at 
anmode publikum om at forholde sig roligt, saa at 2den akt kan 
beg^'nde. Tiltrods for at «dette ^Erende burde omgivet ham med 
en Parlamentairs Hellighed», som en samtidig forfatter siger, blev 



2CX> Andet tidsmm 1830— 1845. 

hati rammet af et asble, der blev kastet paa ham af en piber. Ende- 
lig stilnede stormen en smule, c^ stykkets 2den akt blev spillet 
tilende; men neppe var taeppet nede, (or det bar I0S for alvor, og 
I den felgende halve times tid opf0rtes der nu en theaterskandale 
paa tilskuerpladsen, som Kristiania theater ikke har oplevet mage 
til senere, skjondt det har adskillige smukke glansnumre at opvise 
i den retning. 

Pibeme — i alt 40 a 50 stykker — satte i at pibe, som de 
var rasende, klappeme i at klappe som besatte. De, hvis haender 
blev traette af at klappe, brugte benene til trampning; en ivrig 
WERGELAND'sbeundrer trak den ene stovle af og ytrede sit bi- 
fald ved at banke den mod logevaeggen. Politimesteren for rundt 
i parket, konfiskerede alle de piber, han kunde overkomme, og op- 
fordrede urostifterne til at forlade theatret; men ingen vilde hore 
paa det ore. Tilslut blev majoriteten af publikum utaalmodig, og 
de mest haandfaste klappere besluttede at kaste pibeme paa porten. 
Fra logeme begyndte man pludselig at bombardere parket med 
stegte aebler, kobberskillinger og hvilkesomhelst andre kastevaaben, 
man for oieblikket havde ved haanden. Derpaa brod klappeme 
ind over skranken mellem parterre og parket, og et vildt slagsmaal 
begyndte. De egentlige ledere, hvoriblandt Motzfeldt, Schwei- 
GAARD, Stand og Dunker, havde vaeret saa fornuftige at absentere 
sig, saasnart logerne aabnede sit bombardement; de 0vrige havde 
derimod ikke vaeret saa forsigtige, hvad adskillige blaagule oine, 
hovne naeser og flammende rode kinder i de naermest felgende dage 
afgav vidnesbyrd om. En af dem, som fik bank, var den vordende 
komponist, davaerende stud. jur. Halfdan Kierulf. Rygtet vilde 
ogsaa vide, at Stand paa sin flugt skulde vaere «falden i Klapper- 
haBnder> ude paa bankpladsen; Schweidaard slap derimod med at 
faa «et stegt ^Eble i Planeten». 

For Weroeland var €Campbellerslaget» en stor seir, for mod- 
standerne et komplet nederlag. Deres hensigt havde vaeret at slaa 
ham af marken med et djaervt coup de main^ og saa udrettede de 
ikke andet end at konstatere, at det store publikums sympathi var 
paa bans side. «Mit stolteste 0jeblik er unegtelig det, hvori j^ 
fra min Loge var Vidne til mine Fienders morderske Nederlag i 
det saakaldte ^Theater- eller Campbeller-Slag»,» siger Henrik Werge- 



Henrik Wergeland. 201 

LAND i «Hassel-N0dder>, og han havde unscgtelig en vis ret til at 
vsre stolt; thi denne aften havde hert ham, at hans popularitet 
var for stxrk, til at den kunde rokkes af hans modstanderes 
aagreb. 

Fra dares side havde del hele vaeret en ubesindighed, der rabede, 
at der bag deres polerede vxsen ikke skjulte sig saa lidet af den 
raahed, som de havde stillet sig til opgave at bekjxmpe. Ikke 
desto inindre 30gte de at holde gode miner til slet spil, og t en 
hel maengde artikler i fDen Constitutionelle* biev pibemes op- 
trxden forsvaret og Wergei-and 
og hans skuespil ai^rebet, — 
hvad der igjen affodte talrige 
indsendte modartikler i «Moi^en- 
bladeti. Striden, der varede belt 
til sommerens begyndelse, foran- 
ledigede <^aa udgivelsen af en 
brochure: «Tro og detailleret 
Fremstilling af det ber0mte The- 
aterslag i Christiania den 28de 
Januar i838>. Den opievede i 
kort tid et par optag. 

Ikke blot cDen Constitutio- 
nelles> redaktion, men omtrent alle e 
intell^enspartiets koryfccer ryk- 
kede i roarken under denne feide. 

Den fremkaldte en artikelserie af Welhaven «0m norske Presse- 
Anliggenden, hvori ban S0ger at forklare og praecisere sit og sine 
meningsfsellers forhold under den hele strid uden at indlade sig 
Kermere paa dens sidste nummer, kampen om *Campbelleme>. 
Tilslut rykkede P. J. Collett i marken med en lang rackke artikler 
om Henrik Wergeland og «Campbelleme». 

Det var partiets sidste generalof^jor med Henrik Wergeland. 

Ud fra en meget snever opfatning af poesiens vaesen og op- 
rindelse faelder den unge kritiker en absolut fordemmelsesdom over 
omlrcnt alt, hvad Wergeland havde skrevet. «Digtekunstens inderste 
Vseseiii var »Ro, Beskuelighed og Sandhed*. Den digteriske be- 
gdstrii^ var «en Frugt af Digteraandens Erkjendclse og Indsigt, 




202 Andet tidsrum 1830- 1845. 

men ikke omvendt». «Men hvorledes maae saa Dommen blive 
over Henrik Wergeland's Digterretning, denne Retning, der kun 
har til Maal at fange l0se Ideer, hvor ikke en toileslcs, halv ube- 
vidst Lidenskab bestemmer den. Her hjaelper det ikke, at en genial 
Evne undertiden gnistrer frem i de lose Ideer; thi vi soge ikke 
Ideeme enkelte, de maa tjene det Hele. Men hvor Andes dette 
klare Blik, der opdager det Charakteristiske midt i Tilfaeldigheden 
og den skabende Evne, der gjenfoder det?» Kritikeren paastaar, 
at det slet ikke findes. Wergeland «har opgivet Livet som sit 
Forbillede*. Hans lyriske digte «savne idelig en Stemmng»; den 
eneste undtagelse er et par af Stelladigtene og efterspillet til farcen 
«Irreparabile tempus». EUers er der intet i bans lyrik, som duer. 
Hans dramatiske arbeider «lider i endnu hoiere Gradafhans Udyg- 
tighed i at objectivere». Enkelte af dem er ikke andet end «en 
Samling af Hans almindelige lyriske Digte under en faelles TiteU; 
i andre folger ban «de bredeste og mest udtraadte Fodspor». Som 
komisk forfatter var ban heller ikke meget vaerd; enkelte repliker i 
bans farcer var meget vittige; men der var ikke en eneste komisk 
scene i dem. I det bele taget: denne poesi, som folk kaldte den 
hoiere, det var slet ikke poesi, men bare materialier til poesi; «en 
Hoben krumme Bjaelker er ikke noget Skib og et Stenbrud intet 
Slot.» Og der var slet ikke noget haab om, at skibet eller slottet 
nogensinde vilde blive bygget. De, som paastod, at Wergeland 
nu gav forhaabninger, kjendte slet ikke bans skrifter. «Der er intet 
Haab laenger, vi have intet Mere at vente; bans Genius ligger draebt 
i bans egen Barm. Hans Digterperiode er afsluttet, ikke i den For- 
stand, at ban skulde ophore at forfatte; dette bliver ham naturligvis 
stedse lettere; men fra bans Udviklings Side er den uden Tvivl 
sluttet. Det er noget hoist smertefuldt at see, at en saaledes ud- 
rustet Aand Intet er bleven af, hvad den kunde, dette er at svigte 
sit Faedreneland, og det fortjener en bitter Erkjendelse.* 

En kritik som denne var ikke saerdeles skikket til at skade 
Wrrgeland's literaere anseelse — dertil var den altfor ensidig, alt- 
for overdreven og altfor fanatisk. Det var et sidestykke til pibe- 
konserten — intet videre. Forovrigt har den kun interesse som et 
vidnesbyrd om, hvor blind fanatismen kan gjore selv intelligente 
maend. 



Henrik Wergeland. 203 

Omtrent samtidig mcd, at disse artikler stod at laese i «Den 
Constitut]one]le», foregik der en skjaebnesvanger forandring i Henrik 
Wergeland's liv. For det honorar, «Campbelleme» indbragte ham, 
havde han nemlig besluttet at kjobe sig et lidet landsted. Valget faldt 
paaen hytte ude i Gronlien,* som han da i mai maaned blev eier af 
og tog i besiddelse. Istedetfor daglig at ride eller gaa den store om- 
vei rundt BJ0rviken anskaffede han sig en baad og roede over til 
bryggerne, hvor han satte aarerne ind hos en restaurator. Dette 
gav aniedning til, at han enkelte gange gik ind i restaurationen, og 
der gjorde han bekjendskab med eierens datter, en ung, smuk pige 
paa 19 aar. Snart var han en stadig gjaest i stuen; hans venner 
troede, at saasnart han havde endt sine forretninger og spist mid- 
dag, pilede han over til Gronlien «for at nyde Jorddrottens Selv- 
behagelighed og Landlivets egen Behagelighed». Nei, han sad «i 
god Ro paa denne Side Havnen», forelsket op over begge 0ren. 
«Alle Ungdommens Symptomer med S0vnl0shed, Udygtighed til 
at gjore noget, Menneskeskyhed, Aandsfravaerelse o. s. v. vare for- 
Isngst indtraadte. De bleve mig utaalelige, og den I2te August 
fulgte den formelige og direkte Erklaering.» Saasnart trolovelses- 
ringene var faerdige, ilede han til Eidsvold med sin forlovede for 
at praesentere hende for sine foraeldre. Han var forelsket som en 
syttenaarig og lykkelig over al beskrivelse. 

Denne nye kjaerlighed har inspireret Wergeland til en hel ^^^ ^^®'^*^<^ 

digtc. 

raekke erotiske digte, som han samlede og offentliggjorde i maaned- 
skriftet «Bien> under faellestitelen «Poesier». Gjennem disse digte 
kan man falge hans f0lelses udviklingshistorie lige fra dens f0rste sky 
opvaagnen til den fuldmodne seiersjublende betagethed. I det f0rste 
digt sammenligner han den elskede med en uopdaget perle, der 
endnu ikke er bleven indfattet i sit diadem. Han t0r endnu ikke 
naevne hendes navn: 

cElskte «Navnl0s>! ihi jeg vover 
selv for Vennen, naar han sover, 
ei dit Navn al naevne tyst : 

Han selv Han skal mig misunde. 
Det, for reent for Verdens Munde 
tone skal kun i mit Bryst.» 



• Lige ved hovedstaden, paa ostsiden af fjorden. 



204 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

Kun til traeeme og bolgerae tor han hviske det uden at begaa 
forraederi. I et andet digt beklager han, at han ikke kan sende 
hende blomster, da ingen vil springe ud paa grund af skinsyge over 
hendes skjonhed. Dog eier han en blomst, som han vil skjaenke 
hende: «ud0delig Kjaerligheds Blomst*. 

cHvilte Du kun en Sekund ved mit Bryst, da skulde Du fsle 
Baevende Liv i dens Blad, der fik af en Skjalds Fantasi 

al sin himmelske Pragt. 
Den Blomst jeg dig skjsenker min £lskte.> 

Snart besynger han hendes fodselsdag og taenker sig hende 
hyllet i den fineste morgenrodes gevandt og med en kjaede af 
himmelens stjerner slynget om det blonde haar. Snart forherliger 
han den uanseelige plet, hvor hun lever og faerdes, og snart sidder 
han i glad angst og lytter efter hendes aaretag, da hun kommer 
roende over fjorden for at bes0ge ham: 

c — Tys det pladsker over Vandet. 
Det er Hende! Det er Hende! 
Hendes Forbud er alt landet: 
denne glade Angst for hende. 
Aaretakten kan jeg kjende: 
uden Kegel, uden Lag, 
som mit eget Hjertes Slag.» 

Endnu er ikke et ord om kjaerlighed vekslet mellem dem, og 
han faar derfor anfald af haabloshed og fantaserer i denne stem- 
ning — ligesom i Stelladigtene ti aar tidligere — om sin dod og 
s0ger tr0st i tanken paa en forening efter d0den; men et haand- 
tryk er nok til at blaese alt mismod vaek, og den forste omfavnelse 
fylder hans sjael med dithyrambisk jubel, der udaesker alle himlens 
uheld og alle helveds kvaler: 

•Kommer nu Sorger! knuger mit Bryst, 
at det ei sprsenges af jublende Lystl 
Himmel, med Uheld, Helved, med Qvaler, 
taemmer dets Bolgerl Thi der har hun hvilt! 

Fiendenag 
aabne dets Aarerl din Piilod kun svaler, 

thi ved dets Slag 
har hun jo zittret og smilt.> 



Henrik Wergeland. 205 

Det er ikke en trediveaarig mands, men en attenaarig ynglings 
forste brusende kjaerlighedslykke, og selv i sit begjaer er denne 
erotik diskret og beskeden som ynglingens: 

«Hun slumrer. — Tysl Hun slumrer. 

£i meer de blode Fingre besvare mit Haandtryk. 

Lig Qvisten, af hvide Roser for tung, 

i yndig Skjodesloshed de hsenge. 

O Den, der, let som Vinden, 

det fine Rosenskjaer turde kysse, som Hjertet 

i hver en Fingerspids aander ud, 

de balsamineklare og smekkre! 

Mit Blod, hvi er du vildest 

just nu, da ingen Synd er som den, at hun vaktes, 

just nu, mens Evas yndigste Bam 

t0r frit omsvaerme i Paradiset?» 

Selv tanken paa fremtidens smaa kaar moder ban med ung- 
dommens sorglese fortrostning. Deres hjem vil blive fattigt; men 

«Os i Deren mode to Engle, 

den blide Noisomhed, glad Tilfredshed. 

De have daekket Bordet, redet vort Leie. 



Kun en snebar Stribe behsver 

den kloge Stser for sig selv og sin Mage. 

Stort meer ei, Brud! Geni og Kjaerlighed traenger.» 

— Men der traenges nu alligevel ikke saa lidet mere, naar det 
koromer til stykket; det fik Wergeland bittert fole. De sorger og 
det fiendenag, som ban i sin forste kjaerlighedslykkes overmod havde 
udfordret, lod ikke laenge vente paa sig. 

Skjendt niaarsgammei theologisk kandidat var ban endnu ikke 
bleven befordret, og ban havde liden udsigt til at blive det i den 
nsenneste fremtid. Hans syttende-mai-bedrifter, bans voldsomme 
skrivemaade under de politiske forviklinger i 1836 og 37, bans bele 
politiske standpunkt overbovedet bavde bragt bam paa det sorte 
brsBt. Fortvivlet over at blive tilsidesat ved besaettelsen af geistlige 
embcder, var ban i 1834 begyndt at studere medicin for, som ban 
skriver i et brev til den svenske digter Ridderstad, «genom 4 ber- 



1830-1845- 



V-.. .^^.< -u bryta mig en ban. der maste gifva mig friheten och bred, 
hi! i-m himnit de 30. » Men denne plan var igjen bleven opgivet 
^:tvt en tids studium, og det eneste *br0d», ban havde opnaaet, 
v.tr ^le smuler. som en amanuensis post ved universitetsbibliothckct 
mdbrayte ham. Det hete beleb sig til 200 species. Med saa lidet 
kkinde der ikke v«ere late om at su;tte fod under ^et bord. 
'1 I begyndelsen af aaret 1S39 indtraadte der imidlertid en liden 
forbedring i bans okonomiske kaar, og skjondt denne forbedring 
senere indbragte ham mange 
ubehageligheder, var han 
dog forelabig lykkelig over 
al beskrivelse. «Hurra!Bryl- 
lup far Sneen er borte!> 
ytrede han til sin forlovede. 
Og saa blev det omtrent 
ogsaa. Allerede den 27de 
aprii 1839 holdt han bryl- 
lup med sin Amalie Sofie. 
De nygifte flyttede ind 
i Dainstr;edet nr. i, der den- 
gang endnu laa et stykke 
udenfor bygraendsen. Lige- 
foran huset var der en Hden, 
senere tilkastet dam, hvoraf 
"str^det* senere har faaet 
sit navn, c^ lige op til denne 
dam stodte «Vor Frelsers 
gravlund'. Bag huset var der en prsgtig have og et smukt lysthus, 
hvori han pleiede at sidde og skrive om sommeren. Paa denne idyl- 
liske plet tilbragte de nygifte sine hvedebrsdsdage i stille lykke, uden 
at bekymre sig synderlig om verden udenfor. Hvor glad og lykkelig 
Wergeland i denne tid har fait sig, det fremgaar tydelig nok af 
de arbeider. han forfattede i aaret 1839. En lys og freidig stem- 
ning er gjennemgaaende i dem alle. Den bitre satire over mod- 
standeme er losnet op i jovial harcelas; selv de i WERGELAND'ske 
skuespil uundgaaelige skurke og slyngler behandles med en vis 
gemythg godmodighed. 




Amalle Sofia Bekkevold, 



Henrik Wergeland. 



207 



Meliem disse arbeider er lystspillet iSokadetteme i Land* et ■ 
slags vaudeville Den blev farst udgivet efter hans dad men skal 
efter faderens angivelse vxre skrevet 1 1839 Handlingen foregaar 
mod slutningen af den sidste kng med England og dreier sig om 
tre sjekadetters opievelser under et stjaalent bes^ 1 land hvor 
den ene absolut vil hilse paa sm hemmehge forlovede Det ser 




Wergelands lysthus, Damstrcedet 



n tid lang nok saa markt ud for de tre unge galninger; men alting 
wder dog i herlighed og glsde — med en tredobbelt forlovelse. 
Det er neppe nc^en tilfscldighed, at den yngste og smukkeste af 
stykkets ebkerinder bacrer digterens hustrus navn. Foravrigt horer 
stykket til Wercelands mindre betydelige arbeider, skJ0ndt det ikke 
savner en vis friskhed og navnlig i skildringen af den pengegridske 
•traktsn og hans giftelystne husholderske gjer kvikke tillab til 
komisk karakteristik. 



2o8 Andet tidsnim 1830 — 1S45. 

.scukabei Ogsaa farcen tSelskabet «Kringla» eller «Norske Almacks>» 

.KnngU". gj^yjygj. 5Jg f^ dcnnc tid. Det er en satire over selskabslivet inden 
datidens saakaldte intelligente kredse. Grev Wedel var bleven 
udnaevnt til statholder i 1836, og som saadan forte ban et saastor- 
artet bus, at man ikke havde seet mage til luksus siden Bernt 
Anker's dage. At komme «til Grevens» var derfor meget efter- 
tragtet af enhver, der vilde gjcre fordring paa at regnes til den 
fine portion. Men for at kunne regnes med til denne maatte man 
ogsaa opfylde adskillige betingelser, som det ikke var hver mands 
sag at fyldestgjore. Wergeland lader en af farcens personer op- 
regne hele tretten slige betingelser; forst og fremst maatte en herre, 
der vilde regnes med, vaere antrukken som en komplet dandy; der- 
naest maatte ban sky alt, som bedte patriotisme og patrioter, vaerre 
end pesten. Endvidere gjaldt det at bolde «Den Constitutionelle», 
stadig vise sig i parket o. s. v., og naar man saa havde vaeret paa 
grevebal og var bleven optaget i det hcifomemme danseselskab. 
som ude i byen gik under navnet «Kringla», fordi traktementet 
skal have vaeret ligesaa tyndt og fint som selve selskabet — ja 
da var man en komplet kavaller. At der paa dette tidspunkt ud- 
viklede sig meget snobberi i Kristiania, er sikkert nok. Den lille 
ravnekrog af en hovedstad gjennemgik netop en af sine bome- 
sygdomme, nemlig den at ville spille storstad; men mangelen paa solid 
gammel dannelse stak stadig gjennem den udenpaaklinte fine femis, 
og smaastadsnaturen gik ret som det var over den ferske storstads- 
optugtelse. At videnskabsmaend som Schweigaard og P. A. Munch 
og fremragende embedsmaend som Stang og Dunker kunde tillade 
sig at optraede, som de gjorde i «Campbellerslaget», viser tydelig 
nok, hvor ubefaestede og nybyggeragtige forholdene var. Selv 
Welhaven, der i <Soirebilleder» og ved flere andre leiligheder har 
spottet over sin egen kreds's blanding af raahed og blaserthed, var 
ikke fri for at have en rem af huden, hvis man tor tro samtidiges 
enstemmige udtalelser om den arrogance, der udmaerkede hans pri- 
vate optraeden, en arrogance, der ved en vis leilighed endog skal 
have fort til et komplet brud mellem ham og Schweigaard. Naar 
det stod saaledes til med de virkelig fremragende inden kredsen, er 
det let at skjcnne, hvorledes det var bevendt med hele den store 
skare af halegjaengere og eftersnakkere. Her var der virkelig nok 



cSelskabet <Kringla>>. 209 

at gj0re sig lystig over for en satyrikus, og Wergeland svinger 
da ogsaa svoben af hjertens lyst, idet han viser, hvorledes en saa- 
dan kavaller af den fine portion bliver til, og for0vrigt fremferer 
flere typer af klikens menige. 

Student Karl Smelt er hemmeiig forlovet med en elskvasrdig 
og dannet pige af jaevne borgerlige foraeldre. Hendes fader, kjob- 
mand Berger, vil ikke vide noget af frieriet, da den unge herre 
baade er fattig og doven; men saa slaar fyren sig paa det fine 
vaesen efter sin ven, student Schmeichels raad. Han tager klaeder 
paa kredit hos byens fineste skrxddere, friserer sig a la vandhund, 
pomadiserer og parfumerer sig a la barbersvend, og da hans fader 
er amtmand og hans onkel ekspeditionssekretaer, er han snart ak- 
cepteret i det fine selskab. Nu bliver han modtaget med aabne 
arrae som frier — af foraeldrene, men ikke af deres datter, der med 
soig ser den forandring, der er foregaaet med ham. Jo mere han 
konimer ind i de nye kredse, desto mere pjaltet viser han sig, ind- 
til han tilslut sxtter kronen paa vaerket ved at stemme imod 
sin egen forlovedes optagelse i «Kringla», fordi «Kringlefiguremet 
ikke finder hende fin nok. Det er kun hendes foraeldre, ikke 
hende selv, der har onsket optagelsen; men da hun erfarer, hvor- 
ledes hendes egen forlovede har forraadt hende, bryder hun med 
ham og — forlover sig paa staaende fod med hans ven, student 
Dahlberg, en brav og hxderlig karl, om hvem man forst nu til 
sin overraskelse erfarer, at han laenge har elsket hende i stilhed. 
Stykkets fornoieligste figur er den unge galanterihandler Madsen, 
der har vaeret med paa den WERGELANo'ske side i tCampbeller- 
slaget», men siden er bleven saa fin paa det, at han er gaaet 
ind i troppen og endog nyder den aere at blive medlem af 
<Kringlat, fordi han «aabner en elegant Galanteributik med det 
Forste, og maa vaere en dannet Mand, siden han hver Aften er 
at se i Theatret.» 

Den ydre foranledning til at denne farce blev skrevet, skal, 
efter hvad Wergeland selv oplyser i et brev til Ridderstad, vir- 
kelig have vaeret en votering i «Kringla», der skal have havt lighed 
med den, som forekommer i selve farcen. Som god demokrat tog 
Wergeland her den jevne middelstands parti ligeoverfor den op- 
blaeste fomemhed. I denne henseende var farcen bygget paa et 

14 — lU. nonk literaturhistorie. II. 



2IO Andet tidsrum 1830— 1845. 

bredt grundlag, og den gjorde derfor ogsaa megen lykke. AUerede 
aaret efter udgivelsen udkom et nyt oplag. 
•Den Konsu- Hoicst blandt alle Wergeland's arbeider fra denne tid staar 

uden sammenligning <Den Konstitutionelle», den ypperste blandt 
Wergeland's farcer og i kunstnerisk henseende et af de mest af- 
rundede og helstobte blandt bans arbeider. Her bar Henrik Werge- 
land's straaJende fantasi og Siful Siffadas skoieragtige lune forenet 
sig om at skabe et lidet mestervaerk af fantastisk komik, der er saa 
meget mere tiltalende, som det er fuldstaendig frit for den selv- 
forsvarets iltre bitterhed, der i regelen udmaerker bans farcer. Selv 
cDen Constitutionelles» redaktor, lektor Motzfeldt, der er farcens 
hovedperson, maa have trukket paa smilebaandet under Issningen, 
saafremt ban bar eiet tilstraekkelig komisk sans og tilstraekkelig over- 
legenhed til at kunne smile af en sp0g, der gik ud over ham selv. 
Paa et uryddigt loft bos dr. juris Motzius er de sidste rester 
af det norske nissefolk krobne sammen. De har engang hersket 
over al Norge; men alferne og sifulineme har fortraengt dem, og 
nu har de kun dette ene morkloft tilbage. Deres fyrste, kong 
Grim den 259de, er en reduceret storrelse, der sidder med haen- 
deme i skjodet; deres hasrforer, nissehoydingen Tys, har opgivet 
haabet om at seire, da han ikke kan faa sine faldne nisselegioner 
tilbage. Kun den gamle nissekvinde Mara, canseet, som andre 
Kjaerringer, for et OrakeU, har endnu ikke opgivet haabet om et 
heldigt udfald af kampen, saafremt man bare vil bruge list istedet- 
for magt. Men der bliver ikke tid for hende til at 0ve sine hem- 
melige kunster; thi alferne og sifulinerne klatrer op mod lofts- 
gluggen fra haven udenfor. anforte af sin bovding Sifaheddin. Nis- 
seme fylker sig, saa godt de kan, og Mara gaar bort til en bog- 
kasse, der staar paa loftet, river et blad ud af « Corpus juris* og 
stikker det op som fane i haab om, at dets underlige bogstaver 
og tal skal skraemme fienden; men hverken nisseme eller deres 
fane stanser de fremtraengende, og levningeme af kong Grims folk 
vilde vaere redningslost fortabte, hvis ikke dr. Motzius pludselig 
viste sig paa loftet og ved sin person drev de kjaempende paa 
ilsom flugt, hver til sin kant. 

Den laerde doktor er bleven forstyrret i sine juridiske funde- 
ringer af kamplarmen paa loftet og er derved kommen ind paa den 



< Den Konstitutionelle » . 211 

indviklede juridiske materie om husfreds brydelse. I den anledning 
kommer han for at se efter, hvad Justinianus siger i « Corpus juris*, 
men opdager til sin fortvivlelse, at netop det blad, han har brug 
for, er revet ud af bogen. Han haaber, at stedet med pagina og 
paragraf vil rinde ham ihu i s0vne, og derfor tager han « Corpus 
juris» med sig for at laegge den under sin hovedpude om natten. 

Men den virkning, som doktor Motzius' indtraedelse gjorde paa 
sifulinerae, har givet Mara en lys ide. Hun vil mane den laerdes 
sjxl ind i en gammel parykblok, som ligger der paa morkloftet 
blandt andet gammelt skrammel, og naar den fores i spidsen for 
nissemes skarer, mener hun, det vil vaere en let sag at drive sifu- 
linerae paa flugt. Da hun er forsvunden med parykblokken, stormer 
Si&heddin i spidsen for sine skarer atter ind gjennem loftsgluggen: 

<Frem, I Sifaheddins Magter! 
Frem paanyl Hiin Rise var 
ikkun en pedantisk Nar, 
som selv Drengene foragter>. 

Nisseme drives atter paa flugt — da kommer Mara med paryk- 
blokken, der snakker som dr. Motzius og citerer lovparagrafer som 
ham. Sifulineme retirerer atter; men Sifaheddin stormer frem mod 
parykblokken og giver den nogle eftertrykkelige slag i hovedet med 
sit vaaben, idet han siger: 

cSom Olaf gav Thor 

en Sexer med Klubben, 

saa Armene for 

af Maven paa Stubben — 

tag dette Beviis, 

du Blok, paa den Priis, 

jeg saetter paa Pander, 

hvor ingen Forstand er!> 

Parykblokken styrter overende ; alfer og sifuliner stormer paany 
frem «i forceret Torveslags-Chok!» og nu er der ingen redning mer 
for nissefolkets rester. AUe falder; kun Mara og kong Grim redder 
s^ ved en ilsom flugt. 

I naeste scene er vi i studervaerelset hos dr. Moztius. Den 
stakkels mand er fortumlet i hovedet, som om han <skulde have 



212 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

faaet gevaltige Slag*. Citatet kan ban fremdeles ikke komme paa. 
<Og dog saa jeg grandgivelig Pagina og Sted inat, men saa — au, 
au, aul hvor jeg er fortumlet ligesom af betydelige Dunk i Hove- 
det. — — Men det Citat, det Citatl Dr. Motzius gav sin Salig- 
hed for, at ikke den Skam skulde overgaa ham» at komme paa 
katedret uden at have sine citater i orden. 

Dette horer Mara og kong Grim, der har skjult sig i en krog 
af vaerelset, og i et nu har den forste klaekket ud en ny plan. Hun 
tneder frem og praesenterer sig selv som Hugo Grotius og kong 
Grim som Puffendorf .* I aandemes rige har de maerket, at en 
kollega var i knibe, og kommer nu for at hjaelpe ham med det 
citat, ban mangier. «Jeg vil herefter, i den b0itber0mte Puffen- 
dorfs Selskab bolde mig bos eder, for dog at have nogen laerd 
Omgang; tbi i Himlen er juridisk Klassicitet udi liden Anseelse. 
Begge ville vi da forsyne jer med slige Citater, som neppe den 
terdeste i disse Tider skal kunne finde.» Men til gjengjaeld stiller 
Mara ten Betingelse, som ikke kan vaere andet end til Fordeel, om- 
trent som at feie Muusgnag af Bingeme. — For at faa Rum til al 
den gedigne nye Viisdom, hvormed I forstraekkes af eders laerde 
Venner, maa Kollega overlade os alle de unyttige og tomme Ideer, 
som dog ogsaa kunne findes i Kollegas Hoved. » Dette vil Motzius 
n0dig gaa ind paa; «tbi ligesom man maa blande Hakkelse i Havren 
til Hestene, maa man heller ikke paa Praelektioneme vaenne Studi- 
osi til bare puur gedigen Laerdom. > Da Mara imidlertid som prove 
paa sin laerdom citerer det manglende sted af «Corpus juris», gaar 
ban ind paa forslaget og iler afsted paa sin forelaesning; men neppe 
er ban kommen om bjornet, for der vrimler en maengde taabelige 
ideer efter bam i luften «som Haar efter den roitende Hest>. Mara 
forvandler dem oieblikkelig til levende vaesener; disse vaesener cer. 
cNibilitemes Slaegt, som er frygtelig, netop fordi der gaar 100 000 
paa en Skjeppe». I en haandevending er der allerede en bel arme 
af dem, og den bliver stadig storre; det sorger dr. Motzius for. 
Snart vil kong Grim ved nibilitemes bjaelp have gjenerobret sit 
rige. «I ordentlige Linier, i Geleder paa Geleder, paa et Blads 
Felt, i en Avis skal bver Morgen en ny Haer af Nihiliter, en ny 



• To beremte retslaerde fra det lyde aarhundrede. 



Henrik Wergeland. 213 

Svaerm af vor laerde Doktors taabelige Ideer, tryllebundne ved 
Typeme til levende Former, drage ud over Landet.» Af taknetn- 
melighed gj0r kong Grim Mara til sin dronning; ban f0ler allerede 
et Haarfagerhjerte slaa i sit bryst, og Mara opildner ham til 0ie- 
blikkelig at gaa igang med erobringsvaerket: 

cHaanden da paa Vaerket, Drot! 

Handling, ei Beslutning blot I 

Nihiliter, en avant I 

Og, da altid Hsere, som 

kun for en Erobring kom, 

gav sig Navn af herlig Klang, 

skal for Norriges Nation 

i en stolt Proklamation 

vore Nihilitarmeer 

(Doktor Motzii Ideer) 

paa sin Fransk fripostig melde 

sig cden Konstitutionelle>.> 



«Den Konstitutionellet, der ligesom «Kringla» udkom i novem- Henrik 
ber 1839, var bleven til, fordi bladet havde udaesket ham. Den ^^\^ 
bidrog naturligvis bare til at gyde olje i ilden Allerede den 22de '^*''' J°***"' 
november saa ban sig n0dt til at rykke ud med en personlig rede- 
gJ0relse i bladet ligeoverfor de angreb, der stadig rettedes mod 
ham. Hvad var det da nu, man angreb ham for? Det var ikke 
bans digtning; og der var ikke noget at udsaette paa ham som 
politiker, eftersom ban siden krisen 1836 — 37 havde holdt sig uden- 
for politiken. Nei, angrebene gik netop ud paa. at han ikke var 
bleven sin politiske overbevisning tro, at han havde solgt den for 
de penge, der satte han istand til at saette bo. Og bans gamle 
modstandere var ikke alene om denne mening; ogsaa adskillige af 
hans meningsfseller delte den. Ikke bare «Den Constitutionelle», 
men ogsaa «Morgenbladet» angreb ham i den anledning. 

Sagen var, at disse penge — 200 species aarlig, indtil han 
blev befordret — dem modtog han som gratiale af Karl Johan's 
private kasse. Republikaneren, i/de maihelten, Statsborgerredak- 
torcn var bleven kongelig hofpensionist. Det kan ikke naegtes, at 
denne kjendsgjerning ved f0rste 0iekast maatte se en smule besyn- 
derlig ud, og det er noksaa tilgiveligt, at samtiden — og isaer hans 



21 A Andet tidsrum 1830 — 1845. 

gamle modstandere — opfattede det, som det blev opfattet. En 
senere tid, der kjender sagens sammenhaeng og specielt har et fuld- 
stendigt overblik over Wergeland's forhold til Karl Johan, har 
imidlertid ikke kunnet dele denne opfatning. AUe bans biografer 
lige fra Chtistian Monsen til Olaf Skavlan har afvist beskyld- 
ningen og fremhaevet, at Wergeland fra sit standpunkt godt kunde 
modtage et gratiale af kongen uden derfor at saelge en toddel af 
sin overbevisning. Det var maaske uklogt handlet af ham; men 
uhaederligt var det ikke. 

Forholdet mellem Wergeland og Karl Johan er et hoist 
eiendommeligt forhold, der savner ethvert sidestykke. Det har 
rivninger som forholdet mellem Voltaire og Fredrik den store; 
men paa samme tid er det grundet paa gjensidig personlig sym- 
pathi, hvad hint beromte forhold fuldstaendig savnede. Fra Werge- 
land's side en ungdommelig begeistring for helten fra den franske 
revolutions dage og for Norges kloge ven fra 1814; fra kongens 
en vis faderlig velvilje, som den, man naerer for et begavet, om 
end lidt uskikkeligt barn. Fra Wergeland's side snart h0istemte 
lovtaler over kongens store egenskaber, snart h0ir0stede demonstra- 
tioner mod hans politik; fra kongens snart heftig misfomoielse, snart 
overbasrende elskvaerdighed, der glemte og tilgav. 

«Jeg elskede ham med et Bams altid friske Kjaerlighed,» er- 
klaerer Wergeland i «Hassel-N0dder». «0g besynderligt nok, han 
stod herligst og elskvaerdigst for mig i Vredens Torden og Lynild. 
Jeg var saa vis paa, at Solskinnet vilde komme; ja hvad mig selv 
angaaer, da var det bleven til en fix Idee, at Han aldrig kunde laenge 
lukke sit gode 0je for mig, fordi han sympathisk maatte fole, hvor 
jeg elskede Ham, selv medens jeg begik Handlinger, der maatte 
gj0re det umuligt for Ham, at bevise mig nogen Naade.t Allerede 
i 1828, da kongen ligeoverfor Wergeland's fader havde beklaget 
sig over S0nnens optraeden i anledning af i/de mai, svarede den 
unge digter med et lidet fransk vers, som kongen likte og stak til 
sig. Naeste aar var vistnok «Torveslagets» aar; men det var ogsaa 
det aar, da «Digte, iste Ring* udkom, og i denne samling fandtes 
der ikke blot en ode til kongen, men ogsaa en til kronprinsen. 
Den f0rste ode priste kongen som den, der havde givet Norge 
dets frihed. Oden slutter saaledes: 



Henrik Wergeland. 215 

< Sol en, som gj0r Dig glindseade, Carl, som 
klseder din Skulder med Purpur, er Norges 

Skjoldtegn, er Friheds 

hulde Sol.> 

For slige ord var selvfelgelig kongen ikke d0v, og han var en 
altfor stor menneskekjender til ikke at forstaa, at denne unge mand, 
der var ligesaa staerk i sin beundring som i sin opposition, ikke 
kunde maales med en almindelig maalestok. Trods alt modtog 
han ham derfor paa det venligste baade i 1830 i Stockholm og i 
1835 i Kristiania. Ved den sidste leilighed synes det endog, som 
cm Karl Johan har givet ham haab om snart at faa et embede. 
Men saa kom de bevaegede aar 1836 — 37 med virksomheden i 
«Statsborgeren» med de politiske flyveblade, med «Stockholms- 
farerne* og med hans slutningsbon efter en praediken i slotskirken 
paa Akershus for «Carl den 3DIE Johan ». Kongen var ude af sig 
selv af vrede og skal endog et oieblik have taenkt paa at lade 
Wergeland tiltale for majestaetsforbrydelse. 

Da Karl Johan i december 1838 atter bes0gte Kristiania, turtle 
Wergeland ikke melde sig til audience, skjondt han netop op- 
traadte som ansoger til Nannestad kapellani. Det var vistnok <det 
usleste i Landet», men dog en storartet herlighed i en utaalmodig 
bnidgoms 0ine. At det ikke udelukkende var Karl Johan, men 
ogsaa for en liden del kapellaniet, der inspirerede ham til det beromte 
digt: cKongens Ankomst», er ikke saa rent usandsynligt; men hvem 
vil gaa i rette med ham herfor? Man kan det saa meget mindre, 
som der gjennem det bedste parti af digtet — dets forste afsnit — 
strommer en saa varm og aegte f0lelse, at man let tilgiver den 
smule kongerogelse, der i andet afsnit lader Sigurd Jorsalafar og 
de andre gamle. i Oslo begravne konger stige op af sine grave for 
at fiingere som fakkelbaerere ved Karl Johan's indtog, saavelsom 
tredie afsnits noget banale forherligelse af kongens godgjorenhed 
ligeoverfor enker og faderlose. 

Digtet forsonede kongen fuldstaendig, og Wergeland fik l0fte 
paa sit kapellani. Men allerede inden udnaevnelsen havde fundet 
sted, odelagde han det hele ved at deltage i et lystigt og st0iende 
drikkegilde, som afholdtes hos teitnanten i det kongelige palae's 
vagtstue. L0itnanten fik tre maaneders faestnihgsarrest, og Werge- 



2i6 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

land's kapellani forvandlede sig til de <Smukke Skyer*, hvorom 
han dagen efter gildet skrev det bekjendte praegtige digt til sin 
forlovede. 

Men fordi om kongen ikke syntes, at det kunde gaa an at 
udnaevne en saadan uforbederlig gaining til praest, vilde han dog 
ikke vise sig utaknemmelig for den smukke digterhilsen, og allerede 
den anden dag efter scenen i kongevagten lod han derfor Werge- 
LAND. underrette om, at han tilbed ham 200 species aarlig, for det 
forste i to aar, hvorefter han vilde taenke paa at befordre ham. 
Wergeland betaenkte sig ikke laenge: paa den ene side bryllup og 
udsigt til befordring; paa den anden side hverken bryllup eller 
udsigter; han syntes, han maatte slaa til. Og han slog til paa 
betingelse af, at han fik gJ0re fyldest for pengene ved <fritvalgte 
Arbeider for Almuens Oplysning*. Det var der naturligvis intet 
iveien for, og dermed var sagen afgjort. Allerede samme aar be- 
gyndte han at udgive bladet «For Arbeiderklassen», som han ved- 
blev at udgive lige til sit dodsaar. 

Beskyldningen for at vaere bleven faedrelandsforraeder og for at 
have solgt sin overbevisning synes han i begyndelsen at have taget 
forholdsvis rolig. Selv bans svar til «Den Constitutionelle» fra 
novbr. 1839 er holdt i en rolig og vaerdig tone, der staar i en i0ine- 
faldende modsaetning til de stadige angreb. Men jo laengere det 
varede, desto mere bedrovede angrebene ham, og isaer gjorde det 
ham ondt, at saa mange af bans gamle bundsforvandte delte «Den 
Constitutionelles* opfatning. Sine modstandere gav han det glatte 
lag i et par smaafarcer: «Verden tilhorer os Jurister*, der driver 
gj0n med en ytring i «Den Constitutionelle*, og cLyv ikke, eller 
Dompapen», der atter er rettet mod boghandler Dahl og enkelte 
af bans mindre betydelige, men derfor ikke mindre ondskabsfulde 
venner. Sine gamle meningsfaeller svarede han vistnok ogsaa; men 
forst noget senere kom han i alvorlig kamp med en af dem. 

Under disse idelige forfolgelser var Kristiania bleven ham for- 
hadt, og han laengtes bort til landlig ro. Allerede i marts 1840 
indsendte han — if0lge et brev til Ridderstad — atter ans0gning 
om praestekald ; men forgjaeves. De to aar, som Karl Johan havde 
naevnt, var ikke gaaet endnu. Saa trak han sig da tilbage til sin 
lille ensomme bolig i Damstraedet og s0gte tr0st i sit husliv, i at 



Henrik Wergeland. 217 

omgaaes de venner, der var bleven ham tro, og i at fuldfore nye 
literaere arbeider. Blandt vennerne var digteren Bjerregaard, blandt 
arbeiderne «Jan van Huysums Blomsterstykke* foruden de nys- 
naevnte to farcer, «Vmterblommer i Bamekammerett — en samling 
originale og frit oversatte digte for bom — og en omarbeidelse af 
cSpanio]en>. 

Ogsaa dramaet <Venetianeme» skal have vaeret fuldfort i 1840, 
skjondt det forst blev opfort vinteren 184 1 og ikke udkom i bog- 
form for 1843. 

Endelig naermede de to aar sig sin slutning, og Karl Johan 
holdt sit l0fte. I aaret 1839 var der bleven bevilget midler til et 
nyt embede, rigsarkivarembedet. Som amanuensis ved universitets- 
bibliotheket var Wergeland kvalificeret, og han meldte sig, men 
indstilledes ikke af regjeringen. Ikke desto mindre blev han udnaevnt 
af kongen i november 1840.* Et ganske pudsigt traef var det, at 
udnaevnelsen fandt sted i det samme statsraad, hvori Welhaven 
blev konstitueret som lektor i filosofi. 

Efter denne udnaevnelse brod stormen mod Wergeland's lands- Hcnnk 

Wcrgclantf 

forraederi og bestikkelighed forst I0S for alvor, og denne gang kom og 
den fra en kant, hvorfra man mindst skulde ventet det, nemlig fra ^' ^'- ^*^ 
en af bans bedste venner, for ikke at sige fra bans aller bedste, fra 
LuDviG Kristensen Daa. 

Forholdet mellem de to intime venner havde i den sidste tid ikke 
vaeret rigtig godt. Der var kommen en kurre paa traaden, og 
aarsagen hertil var hverken mere eller mindre end en bund, efter 
hvad en af Daa's venner bar fortalt mig. 

Wergeland eiede nemlig en mynde, som han havde opkaldt 
efter cDen Const itutionelle» eller «Nella», som bladet bed i folke- 
munde. Paa dens halsbaand stod: 



• I Hartvig Lassen's samling af c Breve fra Henrik Wergeland* er der ind- 
lebet en liden feiltagelse. der let kan vildlede Iseseme, idet to billetter, hvori digteren 
nnderretter sin hustni om sin udnaevnelse, er bleven dateret gait og som folge deraf 
aobragt paa et nrigtigt sted i den kronologiske rsekkefolge. Det er ikke i 1839, 
men i 1840, disse billetter er skrevne, og deres plads i samlingen er mellem de to 
breve, som nu baerer numrene 50 og 51. Som de nu er daterede og anbragte, kan 
de let forlede den mindre indviede til den antagelse, at Wergeland bar S0gt 
pnestekald efter udnaevnelsen til rigsarkivar. (Se « Breve*, side 117 — 18, sammen- 
boldt med 1^6,) 



2l8 Andet tidsnim 1830—1845. 

cNaar jeg er xrWg og honet, 
mit rette navn er Bella; 
men hvis jeg lumpen er og slet, 
da vil jeg hede Nella.> 

En dag kom Daa meget indigneret til Wergeland og paastod, 
at Nella var bidsk; den havde glxfset efter ham. Wergeland lo 
og mente, at det bare var indbildning af Daa; men denne blev ved 
sit og forlangte, at hunden skulde skydes. Dette vilde Wergeland 
paa ingen maade gaa ind paa. Det ene ord tog det andet, og saa 
endte det med uvenskab. 

Daa nod dengang megen anseelse inden oppositionen. Han 
havde gjentagne gange S0gt ansaettelse som universitetslaerer, men 
var bleven forbigaaet for andre. I virkeligheden var disse forbi- 
gaaelser meget naturlige, eftersom bans konkurrenter var ham over- 
legne, med al anerkjendelse af bans dygtigbed forovrigt. Forst 
konkurrerede ban med P. A. Munch om en lektorpost i bistorie. 
Ingen vil nu undre sig over, at en videnskabsmand af Munch's rang 
blev foretrukken. Senere havde ban konkurrcret med Schweigaard 
om laerestolen i statsokonomi og statistik, men var ogsaa her bleven 
den tabende. Lidt politik bar der vel vaeret med i spillet fra de 
styrendes side; men Daa opfattede forbigaaelserne belt og holdcnt 
som politisk forfolgelse og fremstillede sig som martyr for sin over- 
bevisning. «Kan Ingen herefter vaere Videnskabsmand af Profession 
i dette Land uden at krybe, giver jeg gjeme Slip paa iEren. Den 
uafhaengige Stilling fremkalder Sjaelens Energi i en endnu boiere 
Grad og bar ogsaa sin Anerkjendelse, » skrev ban i iMorgenbladet* 
efter Schweigaard's udnaevnelse i 1840. Kort for havde ban meldt 
sig som ans0ger til rigsarkivarembedet og var virkelig bleven ind- 
stillet af regjeringen. Nu tog ban, kraenket, sin ans0gning tilbage 
og foretrak den raartyrglorie, som bans venner inden oppositionen 
villig skjaenkte bam. Allerede i 1839 havde storthingsmajoriteten 
gjort ham til statsrevisor og suppleant ved storthingets arkiv. 

Fra September 1840 begyndte ban at udgive det fortraeffeligt 
redigerede oppositionsblad «Granskeren», og her var det, ban fandt 
anledning til at give Wergeland et bib i anledning af bans ud- 
naevnelse til rigsarkivar. Faa dage efter udnaevnelsen ofTentliggjorde 
ban en artikel, hvori ban slog Wergeland og Welhaven i hartkom, 



Henrik WergeUnd. 



219 



idet ban stemplede dem som individer, der ti den sidste Tid havde 
anvendt sine Talenter for samme Sag imod halv ofiiciel Belsnning.K 

En saadan beskyldning kunde Wergeland tage med ro, og han -1 
tog dct i virkeligheden noksaa gemytlig i den farce, <Engelsk Salt>, 
hvormed han besvarede Daa's angreb. Daa fremstilles under nav- 
net Vinj^cr, medens Wer- 
GELAND selv optrseder under 
aavnet Langkork. Vinieger 
er angloman paa sin hals, 
patriot af det reneste vand 
<^ bitterheden c^ mistsenk- 
somheden i egen person. 
Atle sine venner nnistsenker 
han for at vsere fornedere 
mod den gode sag, og til- 
sidst skjxider han endog 
Langkork ud for en roya- 
list, der tikke Jjenger er 
Frihedens og Folkets Ven», 
fordi han gaar med ten 
umage Vcstknap med C J 
<^ Krone i». «At aei^jre 
s^ over en Mistxnkelighed 
af denne Natur er ligesaa 
taabeligt som at nxre den. 
Kun det er aet^erligt, at den 
skader den gode Sag ved at 
adsplitte og latterliggjsre 
dens Forfegtere, Farvel 
VinKger! Jeg kan ikke hade dig,* siger Langkork, Imidlertid er 
baade Langkork og hans venner overtydede om, at Vinasgers bitter- 
hed (^ mistsenksomhed kke kommer af andet end en daarlig mave. 
Det gjjclder bare at finde en engelskmand, der kan kurere hans ene 
sv^hed med hans anden, eller i mangel derat en Drammenser. 
«Dc ville gjcme spille EngJ^ndcre*. Drammenseren Mr. Thick- 
takkle opsoger derpaa Vinieger og byder ham en dosis engelsk 
salt. I England er der ingen god radikal, som nu spiser mindre 




Livukr-kj 



220 Andet tidsrum 1830—1845. 

end 8 lod om dagen. <Nogle af de ypperste Kartister behove 
I2». Som god angloman laver Vinaeger sig en ordentlig portion, 
der har den tilsigtede virkning. Mistaenksomheden er vaek med en 
eneste gang. Han vender tilbage til sine kammerater cmed Munter- 
hed i Ansigt og en Rose i Brystet* : «Mine Venner! Jeg ved 
ikke, hvordan det er med mig; men jeg ser nu, at denne Rose er 
r0d og ikke sortgr0n, som jeg for skulde bandet paa den var. Jeg 
veed, I ere mine oprigtige Venner og at I elske Friheden og Faedrc- 
landet med samme uforanderlige Hengivenhed som jeg.> «Pokker 
ivold baade med Anglomanien og MistaenkeiighedenU siger Lang- 
kork. cDen f0rste Betingelse ved en Patriot er at vaere aerlig, den 
anden ikke at vaere nogen Nar, den tredie at tro, at andre Patrioter 
ogsaa ere aerlige og ingen Narre. Men skulde Mistaenkeligheden, 
endog anklage En, hvis hele foregaaende Liv vidner om ^Erlighed 
og Hengivenhed for den faelles Sag da» — « Recipe: Engelsk Salt I > 
supplerer Vinaeger. Og saa slutter det hele med den praegtige 
faedrelandssang: «Det er min Sjel en frydfuld Trang at gjaeste 
Norges Dale». I dens sidste vers raekker Wergeland haanden ud 
til forsoning baade mod Daa og andre venner, der havde gjort 
ham uret: 

cHist slanken Silje, Haeg og Piil 

og Rogn sig sammenranke. 
Det n0gne Fjeld de daekke vil — 

Det er en kjaerlig Tanke. 

Saa. norske Brodre. Bryst ved Bryst, 

vi ville med vemodig Lyst 
vor Moders Brest selv hylle til — 

Det er en kjae lig Tanke. > 

Dermed burde den historie have vaeret ude. Men c Engelsk 
Salt» af Wergelani5 virkede ikke paa Daa, som engelsk salt skulde 
virke. Han spyttede og gren af dosisen og udtalte sig bitrere 
end nogensinde. I «Granskeren» anmeldte han « Engelsk Salt», og 
i denne lange anmeldelse, der gik gjennem flere numre af bladet 
og optog hele 31 spalter, fremstillede han Wergeland som «en stor 
Flamme*, der var sluknet uden aere. Siden han havde modtaget 
pensjonen af kongen, var han faerdig som digter. Fra det 0ieblik 
af «var det H. W. umuligt at frembringe et eneste begeistret Digt». 



Fjcld- 
eventyr' 



Henrik Weigeland. 221 

Det vilde vaere et «aldrig for seet Saersyn, hvis han siden i den 
hfliere Poesi kunde frembringe et eneste Digt, hvori ikke Affekta- 
tionen og Bombasten kummerligen udfyldte den Plads, som Folel- 
sen og Enthusiasmen for indtoge.» Det hele var ligesaa snever- 
synt og doktrinaert som P. J. Collett's artikler om « Henrik Werge- 
land og Campbellerne». Forskjellen var, at Collett var en aesthe- 
tisk doktrinaer, Da a en politisk; men en ting var de fuidst;endig 
enige om, den nemlig, at nu var det rent forbi med Henrik Wer- 

GELAND. 

Wergeland var ude af sig selv af vrede og smerte. Siful vmagcr* 
Siiadda maatte sadle sin mest skarpskoede vingehest, og denne 
gang for den ikke naadig frem, men slog fra sig baade med forben 
og bagben. 

Hartvig Lassen har kaldt cVinaegers Fjeldeventyr* en hadets 
inspiration; men igrunden er der hverken had eller inspiration i 
fiaircen. Hadet beregner bedre og rammer sikrere; inspirationen 
hsever sig til hoiere sfaerer. Istedetfor had er der bare et vildt 
opblussende vredesudbrud, istedetfor inspiration raseri. «Vinaegers 
Fjeldeventyri er skrevet af en rasende vred mand, der har tabt al 
selvbeherskelse og udslynger alle de droieste skjaeldsord, han i en 
bast kan finde paa. En hel del af disse skjaeldsord gaar ud over 
Vinaegers ydre. En jode kunde laese hebraisk i rynkerne paa bans 
naese; han ser ud som en abekat og vilde blive taget for en saadan, 
hvis han ikke stod tilbage for dette ondskabsfulde dyr i godmodig- 
hed; hvis en bjom saa bans ansigt, vilde den retirere baglaengs og 
blive en solvbjorn af angst o. s. v. o. s. v. Istedetfor hjerte har 
han hovedet af en pumpespiger i brystet, 

€og Hovdets Skruer, 
saavidt jeg kjender 
er' noksaa lose 
i»om falske Taender 
paa gamle Fnier.> 

Han er saa fuld af edder, at da en hugorm bider ham, tager 
ban ingen skade, men hugormen dor; han hyller sig i en stor 
hyklerkaabe, og indenfor den baerer han et panser af staalsat fraek- 
hed 0. s. V. Denne mand er det, som for ussel vindings skyld 



322 Andet tidsram 1830 — 1845. 

rakker ned paa digteren Leontodons* digte og tilslut bringer ham 
i graven efter at have bragt sig selv i daarekisten, hvor han traeffer 
sin gamle kampfaelle redaktcr Blasenfeldt — 0: cMorgenbladets> 
davaerende redaktcr Stabell, der havde sluttet sig til Daa i kam- 
pen mod Wergeland — . 

Det gJ0r et trist indtryk at folge denne feide. Jeg kan tacnke 
mig, det maa gjore et h'gnende indtryk at se en hjort, der har 
vaeret forfulgt af et kobbel hunde, saa lasnge til den ikke kan mere, 
i den yderste fortvivlelse, med oinene underlcbne af blod, vende 
sig mod sine forfolgere og stange fra sig iblinde. 

Nogen laurbaer var der ikke at hente for forfolgeme i en saa- 
dan kamp. Derfor kunde Daa gjeme have sparet sig for at skrivc 
sammen de 14 «Gransker»-spalter, som han brugte til sin anmeldelse 
af cVinaegers Fjeldeventyr». 

Der var specielt to ting, som gjorde Wergeland ondt under 
denne feide. Forst og fremst var han bedrovet, fordi han skj0nte, 
det var Daa's hensigt at berove ham folkets kjaerlighed, at rane 
fra ham den popularitet, som han havde vundet. F0r havde han 
vaeret oppositionens populaereste mand; nu var Daa paa vei til at 
blive det. Han havde en bitter folelse af, at hensigten lykkedes 
altfor godt. Han syntes, der var bleven ensomt omkring ham, at 
bans ord i sang og skrifit ikke laenger fandt den gamle gjenklang, 
og i denne stemning skrev han saa vemodige klager som Leonto- 
dons sang i cVinaegers Fjeldeventyr» : 

cVe dig, Skjald! det er din Dsd 

synger du herhjemme. 
Kilden liig i Jordens SkJ0d, 

kvsele du din Stemmc. 
Dvergen horer Kildens Kval. 
Ingen din fornemme skal. 

Gjem dit Kvaede i dit Bryst, 

skJ0ndt det er en Smerte. 
Folkets Mund er bleven tyst 

sygnet er dets Hjerte. 
Kun et ensomt Echo til 
dine Sange lytte vil.> 

• Leontodon, levetand, Wergeland's symbol, fordi den trives bedre, jo mere 
den traakkes. 



Henrik Wergeland. 225 

I en anden sang i samme farce heder det, at 



«taggede Hvidtorn er Lauren, som Norge 
sin Digter, saalaenge han leverj vil borge. 

Den trykker til Blodet det ind om hans Pande. 
Dog sukker han ei efter fremmede Lande.> 



Og dog kom der virkelig oieblikke, hvori Wergeland csukkede 
efter fremmede lande», efter st0rre sprogsamfund, og forbandede 
den skjaebne at tilh0re et lidet folk, hvor en liden flok fiendtlig- 
siodede joumalister var staerke nok til at kneble ham. Det er en 
saadan stemning, han senere har givet et saa energisk udtryk i 
digtet «F0lg Kaldet!* (af tjodindem): 



<Konge0m med Laonke spsendt 
om sit Ben, og Vingen bnidt, 
som i over tyve Aar, 
siden den blev halvdsd skudt, 
har for simpel Gaardhund tjent 
paa en ensom Bondegaard, 

lider dog 
ej den arme Digters Vaande, 
som i lidet Folk er fsdt^ 
hen i Verdens Hjerne st0dt, 

med et Sprog, 
som ei rsekker fra sin Krog 
laenger end dets Laebers Aande.» 



I en saadan steraning var det ogsaa, at han midt under striden 
henvendte sig til — Johan Ludvig Heiberg for gjennem ham at 
blive introduceret for det danske publikum, et indfald, der var lige- 
saa naivt som fortvivlet og selvfolgelig ikke forte til noget resultat. 

Men S0rgede han over, at man med alle midler sogte at be- 
r0ve ham folkets kjaerlighed, saa gjorde det ham ikke synderlig 
mindre ondt, at han havde mistet Daa's venskab. I det anklage- 
skrift, han skrev mod Daa, da denne i 1841 optraadte som stor- 
thingskandidat for Akershus amt, blander disse to folelser sig sam- 
men. Daa har skadet faedrelandet ved at hindre ham, Wergeland, 
fra at arbeide til dets aere. Daa og han har vaeret som to brodre. 



224 Andei tidsnim 1830 — 1845. 

naar det gjaldt faedrelandet og friheden. cNu staar Kain der med sin 
Broders Blod paa Haanden; det er Abels Klage, som gaar gjennem 
0rkenen. — Jeg klager, jeg klager, fordi jeg f0ler en utnaadelig 
Smerte, fordi jeg foler Faedrelandets i min egen, Branden af dets 
Taare paa Haanden, som forer denne Pen — fordi jeg veed, at 
det hyerken bar Raad til at miste mig eller bam, jeg anklager.> 
Det bedste bevis for, hvor dybt bans venskab for Daa bar vaeret, 
og bvor ondt bruddet bar gjort bam, er dog digtet «Fordums 
Venner*, bvori ban allerede aaret efter raekker baanden ud mod 
Daa til forsoning: 

«Med Doden i mit Hjerte 

Og Smilet om min Mund, 
og i mit Blik en Smerte 

ifra vor Afskedsstund — 
kom, Ludvig Daa, min Svorne, 

jeg beder, kom min Ven! ♦ 

Af tusinde forlorne 

jeg har en Stund igjen. 



Kom, saet dig ved min Side! 

Kom, tryk dig til mit Brystl 
Du skal dets Kvaler vide; 

saa laerer jeg din Lyst. 
Der var Du en gang hjemme 

med al den Forstes Ret. 
Ve mig, som ei kan glemmel 

Ve Dig, som kunde detl 

Vi saette os paa Randen 

af vildest Afgrunds Hang! 
omfavne saa hinanden, 

og saa min Ven — et Sprang! 
Lad Dybet Tvende gjemme, 

som vare engang Eet! 
Ve mig, som ei kan glemmel 

Ve Dig, som kunde det.» 



Ludvig Kristensen Daa modtog ikke den udstrakte baand. 
Forst da Wergeland laa paa sit dodsleie, gjenfandt de gaoile 
venner binanden. — 




- ni. Bonk uftraturhiiiorie. II. 



226 



Andet tidsrum 1830— 1S45. 



Medens striden om pensjonen stod paa, havde Wergelasd, 
[ som for nsevnt, skrevet flere poetiske arbeider. Det betydel^pte 
af dem er «Jan van Huysums Blomsterstykke», en af Wergeland's 
smukkeste og tnest karakteristiske frembn'ngelser. 

I den kgl. Malerisamling i Kjsbenhavn findes der ct udmcciket 
billede af den beromte nederlandske blomstermaler <Jan van Huy- 
sum» (1682 — 1749). 
Ooikring 1840 eiedes 
billedet af den norske 
kunstelsker, stiftamt- 
mand Thygesen. Hos 
ham havde Wergk- 
LAND havt anledning 
til at se det, <^ i 
(Beskuelsens henrykte 
0jeblik» fik han ideen 
til sit digt. 

For bans rigt or- 
ganiserede fantasi var 
disse blomster ikke 
bare blomster som for 
almindelige dsdelige. 
De blev til levende 
vassener med menne- 
skelige folelser og med 
menneskeligt udtryk. 
De to rode roser blev 
et elskende par, den 
hvide blev en kvinde, 
der angrer o. s. v. Det forekom ham, som om han havde seet disse 
vzesener for. Jo rigtig, under sit ophold i Paris havde han seet to 
spanske malerier, en (Santa Cathariaas Trolovelse>, og en >HeUig 
Familie*, begge af Alonzo de Tobar. Figureme i disse billcdcr 
var jo Huysums blomster i menneskeskikkelser. Dette var udgangs- 
punktet for bans komposition. 

Den ulykkelige Alonzo de Tobar bar kastet sin pensel i for- 
tvivlelse over ikke at kunne naa sin landsmand Murillo i den asdle 




Huysums blomatsrstykka. 



Henrik Wergeland. 227 

kuQSt. Og da han i kathedralen i Sevilla bar seet « Santa Catha- 
rinas Trolovelse* af den store mester, har han ladet sig hverve 
af sit lands erobrer Ludvig den fjortende's hververe og har faaet 
plads blandt de vildeste af bans krigere, blandt Wallonerne. «Han 
troede at opflamme Kunstnerens Begeistring og Kraefter ved at 
naere Fanatismens Gl0d i en raedselsfuld Krig mod Kjaettere.» Saa 
mangen nederlandsk landsby har ban stukket ild paa til acre for 
Madonna; men endelig stanser ban ligeoverfor en saadan landsby 
og holder sig tilbage. Den var for yndig, cHytteme for nette, 
Kirken for aervaerdig som en Praest imellem dem, Blomsterhaveme 
foran den for nydelige. Vedbende og klatrende Roser havde flettet 
Gavlene sammen; Stokroser stode paa Vagt udenfor D0rene.» 
Men bans kammerater har ingen slige betaenkeligheder; de stormer 
frem og antaender kirken, hvor praestens datter Katarina netop staar 
for alteret som brud. AUe flygter ud af kirken, praesten og bans 
cvrige b0m forst, Katarina med sin brudgom Johan sidst gjennem 
det udst0dte korvindu, medens Wallonerne alierede myldrer ind 
gjennem doren. Alonzo ser hende, idet bun flygter fra kirken til 
den naerliggende praestegaard. « Alonzo de Tobar, Maleren, bar 
seet Landsbyens, Provindsens, Nederlandenes Vidunder. cKatha- 
rina,» mumler han, «jeg har seet Katharina, min Katharina, ikke 
Murillos, og dog skj0n som bans.» Det braender alierede i praeste- 
gaardens tag; ban stormer d0ren for at redde de ulykkelige. 

cDerindenfor knselede Praesten, den servaerdige Adrian, med Bibelen oprakt i de 
zittrende Haender; ved hans Side hans trofaste Margarelha og omkring dem forst 
Familiens Stolthed, Bniden Katharina, der ilsomt havde fundet sin Plads: med den 
ene Arm om Moderens Hals^ med den anden om sin Bnidgoms, Johans, den blom- 
strende Yngling ; saa den fromme, nonneagtige Narcissa, med den fine Stribe af Redt 
paa de dedblege Kinder, Hun, hvis Elsker var falden i Leydenemes heltemodige 
U<l£a]d, saa Hyacinth, den smukke, blaaojede Dreng, og Sosteren, den slanke, fine 
Elisabeth; den lille Benjamin og Tvillingsosteren Anna, <Anna liden>, med Hovedet 
i Moderens SkJ0d og bedaekkede af Barnepigen, den gamle trofaste Magdalena; og 
saa laengst borte, naesten udenfor Kredsen, den aeldste Datter Klara, hvis sorgelige 
Lidenskab for en fiendtlig Kriger — maaske Narcissas Trolovedes Banemand — 
havde overgydt hendes Ansigt med en Bleghed, som dog vakte mindre Familiens 
Medlidenhed, end man skulde troet hos disse saa milde og gode Mennesker. — > 

Alierede stormer Wallonerne ind gjennem d0ren trods Alonzos 
fors0g paa at holde dem tilbage — da styrter kirkens braendende 



228 Andet tidsnim 1830— 1845. 

taarn ned over huset og begraver alle cundtagen Faderen <^ 
Alonzo, der hver paa sin Side befandt sig laengst udenfor det Sted, 
hvor Indstyrtningen skede.» 

cLangt bort vare de to Reddede sl3rngede. Lykken er Ulykkens Luner. Adrian 
vaagner. Det var Nat, Wallonerces Vaerk var fuldendt: Intet tilbage af Byen. 
Kun den af Nattekulden nedslaaede R0g laae som en blaahvid Sjo over Tomteme. 
En m0rk SkikkeUe b0ier sig over den Gamle. Han kjender Spanieren paa Hjelm- 
fjederen, og trsekker gysende Vaabenkappen, som Denne af Medlidenhed har bredt 
over ham, over Hovedet. Stjememe blikkede roligen ned, somom Intet var passeret, 
og Freeme sang i Kanalen, der sneg sig langsomt hen gjennem Sletten. Kan 
Storkene syntes at sorge; thi de stode sammenflokkede ved Bredden med Hovedeme 
under Vingerne. Ogsaa deres Reder vare braendte.» 

Ved daggry vaekker Alonzo den gamle. Han er bleven van- 
vittig. Gysende spraenger krigeren paa sin best afsted over sletten. 
«Jeg vil tilbage til Spanien og i et Kloster bede Himlen at gjen- 
give mig Katharinas Billede i Erindringen.» Og himlen benhorer 
ham. Hans c Santa Katharinas Trolovelse* ctvister med Murillo's 
veVdensberomte om Palmen» og hans t Hellige Familie* «giver ikke 
VELASQUEz'es meget efter. Idetmindste har den alle de S0de An- 
sigter i Adrians Familie.» 

Aar gaar hen. En hytte staar, hvor praesteboligen stod, og 
udenfor gaar den gamle praest og sysler i sin have. Alting blom- 
strede omkring ham. c Holland, Floras Yndlingsbund, havde aldrig 
baaret saadanne Vidundere af Fuldkommenhed ogSkJ0nhed.9 Den 
stakkels gamle er lykkelig; thi det er hans kjaere, som i blomster- 
skikkelse er skudt op af den askeblandede jordbund. Han kjender 
hver enkelt af dem igjen, og han takker Gud, som har givet ham 
dem tilbage. Da kommer en hoi, statelig mand fulgt af en dreng 
med en vase fuld af blomster. Det er Jan van Huysum, blomster- 
maleren. « Hellige Himmel!> udbryder han. «Naar saae mit 0ie 
saadanne Blomster? Disse har du ladet spire for mig, for mig 
alene. Bort med disse elendige Vandskud, Dreng, som du gjemmer 
paa. Disse skuUe blive mit Undervaerk, som de ved Himlens Vel- 
signelse ere blevne Jordens.» Han by der Adrian alle sine kostbar- 
heder for hans blomster. Forgjaeves. Saa traekker han sin daggert 
for at tilvende sig dem med magt Idet han skjaerer rosenknoppen 
af, styrter drengen, der ledsager ham, dod om med haanden paa 



Henrik Wergeland. 220 

hjertet. «Benjamin, Benjamin, mit BarnU hviner Oldingen og syn- 
ker tilbage med D0den i sit Aasyn. Forfaerdet opdager maleren, 
at der er blod paa den overskaarne kvist. cDer er Raedsel heri, 
men j^ maa fortsaette.» cinden tre Sekunder prange Adrians 
Blomster i Malerens Vase. Der er ingen voldsommere, hensyns- 
l0sere, selvkjaerligere Lidenskab end Kunstnerens. Den kjender 
ikke Graendser, Ret eller Synd. Den griber efter sin Lysts Maal 
med Gigantarme, fordi den troer den har et Gudehjerte.» 

«Jan van Huysum malte Adrians Blomster. Der flod aldrig et 
herligere Mesterstykke fra bans Pensel. Samvittighedsnag eller 
maaske heller en angst- og ahnelsesfuld Overspaendthed, drev bans 
Geni til det hojeste.* Stundom syntes ban at se aanders aasyn i 
blomsteme, og da de var visnede, begravede ban dem paa det om- 
hyggeUgste i viet jord og bad over dem. Men laenge bagefter ved- 
blev ban at male paa billedet. «Det blev aldrig fuldkomment nok. 
Han syntes at erindre en ny Skjonbed, bvergang ban lod Haanden 
synke.a Endelig er ban fomoiet med sit vaerk; ban lofter det op 
og betragter det. «Da falder en Draabe fra den klare Luft derpaa». 
Den spreder sig over blomsterne og bliver siddende fast paa billedet 
som funklende klare dugdraaber. Det var den gamle Adrians 
forsoningstaare. 

Kan der taenkes en mere besynderlig fantasileg end denne? Og 
dog, hvor aegte WEROELAND'sk er den ikke, udsprunget som den er 
af dybtliggende eiendommeligbeder i bans vaesen baade som digter 
og personligbed. Dette bliver der imidlertid forst anledning til at 
paavise naermere i den afsluttende karakteristik af bans digteriske 
saerpraeg. 

— I 1 84 1 mistede bans S0ster Augusta, der var gift med Svaicn- 
pastor Ved0e, sognepraest til Jelse i Stavanger amt, en liden datter, 
der var opkaldt efter bestemoderen. I den anledning skrev Werge- 
land f Svalen, et Skjaersommermorgenseventyr for Modre, som bave 
mistet B0m>. Ogsaa dette lille arbeide er en smuk fantasileg, der 
aabenbarer baade bans kjaerligbed til naturen og bans 0mme med- 
felende bjerte. Det bele er benlagt til en tidlig sommermorgen for 
solopgang. Han sammenfatter bele naturstemningen i f0lgende 
malende traek: «Spurven sov endnu paa Taget, Natsfinxeme bavde 
taget Farvel med Skabioserne, men ingen Sommerfugl var ude 



230 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

endnu.» I det slags naturmalerier havde han med aarene udviklet 
sig til at vaere en mester, der med faa, men karakteristiske midler 
forstod at fremtrylle baade et billede og en stemning bos laeseren. 
venctianemc. f VenetianeiTie eller Venskab og Kjaerligbed* er Wergeland's 

sidste dramatiske arbeide af betydning. Ogsaa her mindes man 
uvilkaarlig om Shakespeare, og det kan altsaa slaaes fast som en 
kjendsgjerning, at med hensyn til stilpraeg gjorde Shakespeare's 
indflydelse sig gjaeldende gjennem hele Wergeland's produktion 
paa tragediens og det egentlige dramas omraade. Fra cSinclars 
Dod* til «Venetianeme» er afstanden lang og udviklingen stor; men 
Shakespeare's aand svaever over dem begge. 

Sujettet til sit stykke bar Wergeland hentet fra en gammel 
tysk anekdotsamling: ^Accera Philologica^ das ist: Sieben Hundert 
auserlesene, niitzliche, lustige und denckwiirdige Historien und Dis- 
cursen, aus den berlihmtesten Griechischen und Lateinischen Scri- 
benten zusammen getragen*. Her fortaelles der en historie om to 
venner Gisippus og Titus, der bes0gte Athens Academia og begge 
forelskede sig i den samme kvinde, Sophronia. Gisippus havde 
forst gjort hendes bekjendskab og var bleven hendes brudgom. 
Men da Titus blev dodelig forelsket i bans brud, besluttede den 
opofrende ven at traekke sig tilbage. Hans bryllup fandt vistnok 
sted, men kun om dagen var han sammen med sin hustru. Om 
natten indtog Titus bans plads, uden at Sophronia anede foran- 
dringen. Da sammenhaengen kom for en dag, jagede athenienseme 
Gisippus nogen og fattig ud af byen, medens Titus med sin Sophro- 
nia drog til sin fodeby Rom, «hvor han snart blev Borgermester* . 
Den ulykkelige Gisippus kom ogsaa til Rom, og der blev han an- 
klaget for at have begaaet et mord. Skjondt uskyldig besluttede 
han dog i sin fortvivlelse at tage skylden paa sig, «damit er desto 
eher vom Leben abkame». Da gjenkjender borgermesteren sin 
ven, forsikrer dommerne om bans uskyldighed og erklaerer sig selv 
for at vaere den skyldige. Den virkelige morder, der er tilstede t 
retten, rores over dette sjeldne venskab og angiver sig selv, hvor- 
efter Titus giver Gisippus sin halve faedrenearv og sin S0ster Fulvia 
ovenikjobet. 

Hvad der bar tiltalt Wergeland ved dette lidet tiltalende stof^ 
er den forherligelse af venskabet, der skinner frem gjennem det. 



Henrik Wergcland. 23 1 

Selv var han gjennem hele sit liv den raest varmhjertede ven lige- 
overfor dem, han havde laert at saette pris paa og holde af, og 
striden med Daa havde vistnok yderiigere styrket hans folelse af 
venskabets store vaerd. I tVenetianerne* forherliger han det — 
overensstemaiende med sujettet — i den grad, at det naesten virker 
st0dende og unaturlig. Han fclger nemUg historien om Titus og 
Gisippus punkt for punkt, og den eneste naevnevaerdige forandring, 
han har foretaget, er, at han har henlagt handlingen fra Athen og 
Rom til Venedig og Padua og fra oldtiden til slutningen af middel- 
alderen. Ser man bort fra den ene vens stodende opofrelse af sin 
elskede, er stykket interessant og har en sikrere dramatisk holdning 
end noget andet af Wergeland's skuespil. 



Paa en kjoretur vinteren 1841 kom Wergeland med sin hustru -Grotten*. 
forbi det sted, hvor han senere byggede cGrotten*. Han forgabede 
sig i tomtens beiiggenhed, og i en haandevending var handelen 
afeluttet med dens eier. Allerede den i/de mai 1841 kunde han 
flytte ind i sin nye bolig. Det var rigtig et sted efter Wergeland's 
sind. Fritbeliggende, med udsigt over byen, have bag huset og 
en liden grotte under det. Her kunde han indrette sig fuldstaendig 
efter sin egen smag, og han forelskede sig slig i dette sted, at han 
endog ans0gte om at blive begravet der. 

Huset var en enetages traebygning paa tre vaerelser, et par 
kvistrum og de fomodne «ydre» bekvemmeligheder. Haven var 
oprindelig ikke andet end nogle nogne stenknauser; men Werge- 
land lod kj0re jord derop, og vaar og sommer var hans f0rste dag- 
vaerk at plante, spade og luge i sin have. Han var i det hele 
taget en morgenfugl, og naar ikke haven optog ham, sad han i 
r^clen allerede klokken seks ved sit skrivebord. «Ikke sjelden 
haendte det, at jeg vaagnede og saa ham staa foran min Seng med 
et fiildfserdigt Digt,> fortaeller hans hustru i de optegnelser, hun i sin 
tid meddelte Hartvig Lassen. I grotten under huset fik hans smag 
for det fantastiske frit raaderum. Vaeggene var dekorerede med ud- 
stoppede fugle og mineralier. «Midt paa Gulvet stod der et Sten- 
bord med en Globus paa, foran hvilken en udstoppet Figur, fore- 
stillende en Astronom; ofte braendte der en liden Lampe foran 



Andei tidsrum 1830—1845. 



i..li.>bu:*'en, Foran Grottens Aabning, lige ved den bratte Bal^c 
i^xtfiwre betydelig s^enkct) stod der en Tavle med et Vers iKast af 
under Bakken*.* Altanen var bans yndlingsplads, og aldrig befaodt 
han sig saa vel, som naar ban sad der om sommerkvselden samroeo 
med et par fortrolige venncr. Han saa gjemc gjaester hos sig; un- 
dertiden arrangerede han smaa kortpartier; men som oftest var 
baade darner og herrer indbudne, (Og da blev der gjeme leget, 




sunget og deklameret'. Blandt dem, som jaevnlig vankede der, 
var digteren Sylvester Sivertsen, slotsforvalteren arkitekt Linstow 
og generalkonsu! TeosBERC, der senere gjorde sig fortjent af Wergk- 
LANo's-literaturen ved at forlacggc den samlede udgave af bans 
skrifter. I bans sidste levetid var maleren Adolf Tidemand ogsaa 
en stadig gjsest i Wergeland's hus. Det er bam, der bar tegnet 
enkelte af illustrationeme i cHassel-Nodder*, hvoraf jeg fer bar 
meddelt prover, Desuden modtog han stadig besag af tilreisende, 
baade nordmasnd og udlasndinger. Blandt de sidste var hverken 
mere' eller mindre end selve Adam OehlbnschlAgbr. Da digter- 



Henrik Wergeland. 233 

kongen i 1843 fitter besogte Norge, aflagde nemlig Wergeland 
ham et besog og traf ham «hyggelig og fideU. Senere gjengjaeldte 
OehlenschlAger besoget, ledsaget af sin saedvanlige adjutant, bog- 
handler Dahl. Tiderne forandres, siger Wergeland lunt i et brev, 
hvori han meddeler sin danske ven, forfatteren P. L. Moller denne 
mxrkelige begivenhed. 

For alle slags skruer og raringer havde Wergeland den mest Kunsthandicr 

levende sympathi. Jo mere kantede og udpraegede de var, desto ^*^**™***'- 

bedre likte han dem. I sin ungdom drog han, ret som det var, 

slige folk med sig hjem til Eidsvold prafstegaard. Senere morede 

han sig med at vaere deres vaert i sit eget hus. En af dem har 

I han gjort beromt gjennem to morsomme smaaabeider. Det var en 

' gammel dansk kunsthandler — Schmahr — , der i begyndelsen af 

I firtiaarene foreviste en malerisamling i Kristiania. Billedeme skal 

have vaeret nogle tarvelige smererier; men Schmahr selv forsikrede 

med svada, at allesammen var originaler af ber0mte gamle mestere, 

og det pudsigste af det hele var, at han synes at have troet paa 

sine egne paastande. Han var stolt af sin samling, som om det 

havde vaeret selve Dresdenergalleriet, han reiste rundt med, og 

skjendt han skal have vaeret from som et lam, reiste han sig dog 

I som en saaret l0ve, da en indsender i cDen Constitutionelle» i et 

par vers drev gjon med udstillingen og paastod, at folk havde uret, 

naar de antog kunsthandleren for en gammel nar; 

i. €thi den, som os ved Naesen ta'r, 

I er ingen Nar>. 

Wergeland svarede i Schmahr's navn, og efter en «Tirailleurild> 
af epigrammer stevnede den fomaermede kunstsamler fomaermeren 

I i cDen Constitutionelle» for aerekraenkende beskyldninger. Dommen 
led paa frifindelse, og den stakkels gamle skrue, der i forveien skal 
have havt det ondt nok for at klare sine faa udgifter, blev ved 

I denne leilighed yderligere reduceret. Men Wergeland vidste raad. 
Han skrev og udgav i Schmahr's navn fcrst t Kunsthandler Schmahrs 
Proces> og siden «Forsoningen, et fantastisk Digt», hvori han paa 
den teierligste maade af verden gjengiver sin klients eiendommelig- 
heder i taenke- og udtryksmaade. Folk morede sig og kjobte 
bc^eme, og Schmahr var hjulpet for den gang, hvad han forresten 



Il> i>i|^VU 



« ; . Andet tidsrum 1830 — 1845. 

ulia^Je jiig selv den vaesentligste del af aeren for. Han skal nem% 
ha^c Yu^ret ligesaa overbevist om, at han selv i grunden var de to 
hi>gcrs forfatter, som han var sikker paa sine gamle t mestervaerkers* 

»cgthcd, 
\\^ .. iuvi Det var forresten hverken forste eller sidste gang, Wergeland 

iua vcd sin pen hjalp en fattig stakkar ud af den vaerste nod. <Karl 
Johans Mindekrands, en udvalgt Samling af norske Sange og Minde- 
kvad over den afdode Konge» blev saaledes udgivet for at hjaelpe 
en ung, fattig pige med at daekke omkostningeme ved hendes moders 
begravelse, og mange af sine viser foraerede han i manuskript til 
fattigfolk, forat de kunde saelge dem til en bogtrykker og nyde 
godt af honoraret. 

Et ikke mindre smukt traek er hans interesse for hovedstadens 
gadegutter. Han havde stadig en flok venner og klienter iblandt 
dem, og de var altid sikker paa at blive vel modtagne, naar de 
kom op til Grotten. Han opmuntrede deres laerelyst, laante dem 
b0ger, eksaminerede dem om indholdet, naar de leverede bogeme 
tilbage, lod dem laese for sig, skaffede dem plads som laeregutter 
o. s. V. — alt paa en saa ligefrem og hjertevindende maade, at 
han blev baade deres kammerat og deres afgud, hvis bifald de 
kappedes om at gj0re sig fortjent til. Paa denne maade har han 
skjaenket Kristiania mere end ^n brav og dygtig borger, der maaske 
ellers vilde vaere bleven til byrde for samfundet. En saadan borger 
har fortalt Skavlan om en scene, der giver et karakteristisk billede 
af Wergeland's forhold ligeoverfor disse sine smaa venner. En 
sankthansaften havde han trommet en hel maengde af dem sammen 
oppe ved Grotten. cForst holdt han en tale om dagen, og hvor- 
ledes den var bleven til som festaften — hvorfor man taendte 
baalene — saa steg han selv tilhest paa Veslebrunen, og saa red 
han fra Grotten i spidsen for hele guttefolget, som fulgte ham 
under hurra og jubel til St. Hanshaugen, hvor der i den tid pleiede 
at holdes en munter folkefest paa den aften. Indimellem kage- 
koneme og tjaeretonderne og lirespillet og raketteme og den hele 
stimende folkemasse troppede da Henr. Wergeland op og deltog 
i lystigheden. Henr. Wergeland steg af og foraerede sine gutter 
kager og brus, morede sig over deres glaede og f0rte dem saa 
atter bort til et hjome af bakken og holdt en formaningstale for 



Hennk Wergeland. 235 

dem om at vaere snille, kjaekke gutter og voxe op til dygtige, op- 
lyste m£nd.» 

I naer forbilidelse med denne hans interesse for hovedstadens 
fattiggutter staar hele hans forfattervirksomhed i folkeoplysningens 
tjeneste. Han var utraettelig i sit arbeide for at oplyse og foraedle 
de lavere klasser; det var ikke blot deres kundskaber, ban provede 
at berige; men ban arbeidede ogsaa paa at haeve deres moralske 
niveau, vaekke deres skjenhedssans, foroge deres velvaere. Naar 
det gjaldt disse maal, var intet ham for smaat, og i sit blad cFor 
Arbeidsklassen», som ban vedblev at udgive lige til sit dodsaar, 
behandlede han alle mulige herhen borende emner, lige fra de storste 
til de mindste. Snart skrev ban om braendevinsdrikken, snart om 
dyrplageri, snart var det en eller anden nedarvet overtroisk fore- 
stilling, han tog sigte paa, og snart segte han at gJ0re det ind- 
lysende, at der kunde blive hyggeligt selv i den fattigste stue, bare 
husfaderen vilde spendere nogle faa skilling til maling paa de n0gne 
traevaegge og husmoderen vilde ofre lidt umage paa at opelske 
nogle blomster i vindusposten. Paa dette omraade havde han i 
aarenes lob uddannet sig til en folkeskribent af forste rang, og lige- 
saa tungt forstaaelig som hans digteriske stil vedblev at vaere for 
den store maengde, ligesaa klar og grei er hans prosa her. Han 
vilde blive forstaaet af alle og enhver, og han opnaaede sin hensigt. 

Paa det politiske omraade var der i disse aar kun en eneste Jedcsagen. 
sag, som beskjaeftigede ham; men for den kjaempede han ogsaa 
med hele sin flammende og funklende iver. Det var J0desagen. 

Sidste passus af grundlovens § 2 bestemte, at J0der frem- 
deles skulde vaere udelukkede fra adgang til riget. Denne molbo- 
agtige bestemmelse ansaa Wergeland med rette for en plet paa 
grundloven, og ihvorvel 0vrigheden ikke ofte havde vaeret n0d- 
saget til at tage hensyn til den, havde det dog skeet ofte nok til 
at vaekke indignation bos alle oplyste og rettaenkende mennesker. 
I 1817 var saaledes en polsk jode kommen til Bergen. Han var 
paa reise fra Konigsberg til London; men skibet led havari under 
den norske kyst, og den skibbrudne J0de var saaledes mod sin 
vilje nedt til at betraede norsk grund. Folgen var, at han oieblik- 
kelig blev fakket af 0vrigheden og som en forbryder under politi- 
eskorte transporteret til Kristiania og derfra over den svenske 



=36 



^ndet lidsrum 1830—1845. 



graense. En anden jade havde opholdt sig i Kristiania 1832—33; 
han blev ilagt 3C» species i mulkt, som hati if0lge kongel^ reso- 
lution fik tilladelse til at afsone med 28 dages fsengsel paa vand 
og brad, hvorefter han blev transporteret ud af landet. Med et 
jedisk bankierfirina i Hambui^, Hambro & sen, havde Noi^e af- 
sluttet sit forste stats- 
laan; men da et nyt 
laan skulde optages i 
1834, kunde den ned- 
vendige konferance 
meliem finansdeparte- 
mentet og firmaets chef 
ikke finde sted, fer re- 
gjeringen havde skaOet 
ham et leidebrev gjal- 
dende for seks uger; 
da dette leidebrev paa 
grund af sygdom ikkc 
blev benyttct, maatte 
der skaffes et nyt for 
hans stedfortraeder Sa- 
lomon Heine, den be- 
ramte tyske digters 
onkcl. 

Som den religi0sc 
fordrageligheds varm- 
hjertede talsmand op- 
traadte Wergeland 
mod disse tilstande og 
samlede hurtig en fyl- 
Iring cm jedesagen af alt, hvad der eiede dannelse og dygtighed 
baade i og udenfor storthinget. I 1839 fremsatte han gjenneoi 
storthingsmand, senere statsraad S0renssen et forslag for stor- 
thinget om, at sidste passus af § 2 skulde udgaa, og inden det 
n<ESte storthing, der skulde afgjore sagen, var traadt sammen, 
begyndte han at bearbeide stemningen baade paa vers og prosa. 
I 1841 udgav han saaledes ilndlaeg i j0desagen», og aaret efier 




Jedernes r 
pan Hanrik Wergelanda grav. 



Henrik Wergeland. 237 

fiilgte en lille digtsamling «j0den, ni blomstrende Tornekviste«, der 
aUerede samme aar udkom i andet oplag. 

Den 9de September 1842 stod slaget i storthinget. Wergeland 
overvar selv forhandlingeme og var paafaerde til det sidste 0ieblik. 
Selv cfterat repraesentanteme havde indfundet sig i thinget, S0gte 
ban at virke for sagen, idet ban lod omdele et lidet ilyveblad til 
hver isaer, hvori ban i korte traek frembaevede den bestaaende 
ordens ubillighed baade fra moralsk pg religi0st synspunkt. Jonas 
Anton Hjelm havde forfattet indstillingen, der gik ud paa forslagets 
vedtagelse; Riddervold, Herman Foss, Sorenssen og mange andre 
forsvarede den, alle thingets embedsmaend paa otte naer og alle 
byrepraesentanter paa to naer stemte for den; alligevel opnaaede 
den ikke den n0dvendige V» majoritet — takket vaere en del af 
thingets praester og de fleste af b0ndeme. Vistnok var der en 
biskop og otte praester, der stemte for; men seks praester stemte 
imod, og b0nderne sluttede sig til dem med O. G. Ueland i spid- 
sen. Det var en skuffelse for bondevennen Henrik Wergeland. 
Blandt sagens modstandere var ogsaa Wergeland's gamle med- 
arbeider fra «Folkebladet» og «Statsborgeren», krigsraad Flor. 
Han var nu sl0v og aifaeldig og havde fuldstaendig udspillet sin 
rolle i det politiske liv. AUerede i naeste storthingsm0de blev 
Wkrgeland's forslag fremsat paany, denne gang vedtaget af 36 
storthingsmaend. Blandt dem var Wergeland's gamle modstander 
Schweigaard. Ogsaa den senere saa bekjendte svaermer pastor 
Lammers var en af dem. Kort efter udgav Wergeland en frem- 
stilling af storthingets forhandlinger under titelen «j0desagen i det 
norske Storthing*. Han karakteriserede og kritiserede, roste og 
dadlede de forskjellige thingmaends optraeden. Der er et liv og en 
energi over bans fremstilling, der gJ0r den interessant at laese den 
dag idag. 

Da det naeste storthing naermede sig, udgav ban en ny raekke 
poetiske indlaeg til fordel for J0derne (cj0dinden, elleve blomstrende 
Toraekviste»), og selv efter et aars sygeleie var bans iver ligesaa 
frisk og usvaekket. Den 3die mai 1845 skrev ban saaledes til 
Sorenssen i anledning af dissentersagen, der jo stod i naer forbin- 
delse med sp0rgsmaalet om J0demes adgang til riget: «cjeg be- 
liever ikke at opmande Dem, Lysets varmbjertede Kjaemper! men 



238 Andet tidsnim 1830 — 1845. 

naar Dagen kommer i Storthinget, da kjaemp, ras, graed*, og naar 
intet hjaelper, da demaskeer Egoismen og Raaheden med den 
Chirurgs Kulde, der flaenger Huden af et Ansigt under en Obduc- 
tionl Det gjaelder Folkets ^Ere i Verden. Sagens Venner, der 
have besluttet sig til at tale ved denne Leilighed, burde forene 
sig og fordele Modparteme imellem sig ligesom Picadoreme gJ0re 
med Tyrene i Faegtningeme. Levvel! Vaer vred og tapper!* 
•joden. Intet afgiver dog et bedre vidnesbyrd om Wergeland"'s gl0- 

Of 

-jtfdindcn.. dende begeistring for jodernes sag end de to digtsamlinger cjoden* 
og «j0dinden». Det er politiske tendensdigtninger, om man vil, og 
dog har ban i regelen forstaaet at lade tendensen indgaa en uop- 
l0selig forbindelse med den nobleste og sarteste poesi. Hvem kan 
f. eks. laese «De Tre» uden at blive betagen af den morgenfriske 
ynde, hvormed en om Lessing mindende tolerance her fremtraeder, 
og hvor udmaerket er ikke den orientalske kolorit bevaret, straalende 
og naiv som den er paa samme tid! Hvem kan blive uber0rt af 
den S0rgmodig milde indignation, der har inspireret digte som 
«Skibbruddet> og «Moses paa Bjerget»! Og hvem har ikke laest 
«Juleaftenen>, dette m0nster paa en r0rende poetisk fortaelling! I 
det store og hele taget staar maaske «j0den> over «j0dinden>; 
men begge indtager en ubestridt plads blandt Wergeland's bedste 
frembringelser. 

Som bekjendt oplevede ikke Wergeland J0desagens seir; den 
blev f0rst vunden i 185 1, seks aar efter bans d0d; men ban havde 
dog udrettet mere for den end nogen anden, og allerede inden det 
endelige resultat af bans virksomhed forelaa, fik ban sin l0n i det 
udelukkede folks taknemmelighed. F0r bans landsmaend kunde 
reise ham et mindesmaerke, gjorde J0derne det I Sverige og Dan- 
mark blev der inden de mosaiske forsamlinger indsamlet bidrag til 
et monument paa bans grav. I oktober 1847 blev det afsl0ret — 
i Stockholm, da bidragsydeme endnu ikke havde adgang til Norge. 
Forsynet med leidebreve drog en deputation senere med monu- 
mentet til Kristiania, hvor det blev endelig afsl0ret den I7de juni 
1849. Paa forsiden laeses «Henrik Wergeland, den utraettelige 



* Under debatten om jodesagen i 1842 var Sorenssen i den grad bleven over- 
vseldet af bevaegelse, at ban havde maattet afbryde et af sine foredrag. 



Henrik Wergeland. 239 

kaemper for meneskets og borgerens frihed og ret», paa bagsiden: 
'taknemmelige joder udenfor norriges graendser reiste ham dette 
minde>. Et smukkere og mere tiltalende mindesmaerke end dette enkle 
gothiske tempel med sine indskrifter er ikke reist over nogen digter. 

Ved siden af sit arbeide for jodesagen og sit forfatterskab som Histonskc 
foikeskribent udfoldede Wergeland i sine sidste leveaar en temmelig biog^ffiske 
omfattende virksomhed som historiker og biograf. Fra en bog- a'i>«d«'- 
handler i Kiel fik han i 1840 anmodning om at skrive cNorges 
Constitutionshistoriet; han modtog tilbudet og begyndte paa ud- 
arbeidelsen, men kom snart til det resultat, at bogen heist burde 
udgives i Norge. Den udkom heftevis fra 1841 — ^43 og er Werge- 
land's betydeligste historiske vaerk. I 1842 offentliggjorde han i 
<Christianssandsposten> en gjennem mange numre gaaende skildring 
af f Almuesmanden Christian Jenssen Lofthuus samt Almue-Urolig- 
hederae 1786 og 1787 i Nedenas Amt». Hertil kom saa endelig 
en rsekke biografier af fremragende samtidige landsmaend som Ole 
Bull, maleme Dahl og Fearnley, statsraad Collett o. fl. De 
fleste af dem blev skrevet for det for citerede hefteskrift «Maerke- 
iige Nordmaend*. Hans biografier er livlige og underholdende — 
noget man desvaerre ikke ofte kan sige om det slags literaere frem- 
bringelser. Ogsaa i bans historiske fremstillinger er der liv og be- 
vaegelse; man faar et behageligt indtryk af den varme og udelte 
interesse, hvormed han har kastet sig over sit emne, og han forstaar 
baade gjennem stoffets tilrettelaegning og den stilistiske fremstilling 
at overfore denne interesse til laeseren. Hvad man derimod savner, 
er historisk kritik og objektivitet. Han tager enhver meddelelse for 
god vare uden at prove dens gehalt, og bans personlige sympathier 
og antipathier gjor ham ofte ensidig, ja tendentios. I bans cConstitu- 
tionshistorie» er der saaledes ikke saa faa unoiagtigheder, som en stren- 
gere historisk kritik senere dels har maattet korrigere, dels berigtige. 

Blandt de poetiske frembringelser fra bans sidste leveaar Norsk 
indtager cLangeleiken, en Krands af Digtninger i DolemaaU ^^^^^f^j^^ 
en interessant plads, ikke saa meget i digterisk som i sproglig 
hcnseende. Ogsaa paa det sproglige omraade gik han nemlig 
i spidsen for sin samtid herhjemme. AUerede i sine ungdoms- 
arbeider havde han anvendt adskillige ord af det norske tale- 
sprog og fik i den anledning bore ilde af Welhaven; men han gav 



240 Andet tidsrum 1830^1845. 

sig ikke; han fortsatte, som ban havde begyndt, og S0gte tbeoretisk 
at begrunde den praksis, han fulgte, ja i theorien gik han end(^ 
langt videre end i praksis. I 1835 skrev han en lang og interessant 
afhandling, «Om norskj Sprogreformation»; den optager hele to 
og tyve sider i syvende bind af bans cSamlede Skrifter*, og endda 
skal dette kun vaere «et Uddrag eller et Fragment* af Wergeland's 
manuskript, der var altfor vidtl0ftigt til at kunne faa plads i det 
maanedsskrift, hvori afhandlingen saa lyset. Han fremholder her 
specielt to grunde for gode norske ords overf0relse fra talesprc^et 
til skriftsproget. For det forste kraever nationale hensyn det; tale- 
sproget er rigt paa aegte norske ord; skriftsproget derimod fuldt af 
danske. Hvorfor skal vi lade vore egne ord fortraenge af fremmede? 
Hvorfor skal vore egne vaere simple og de fremmede aristokratiskc? 
Paa den maade kvaeles nationalfolelsen. Nei, lad os skrive vek 
istedetfor svag, spak istedetfor tam, ilaakjaeftet for aabenmundet, 
jormet for grumset, indtaenkt for klog o. s. v. Og for det andet 
er det hensynet til det lydbetegnende — det onomatopoietiske — , 
der kraever optagelsen af norske ord i skriftsproget. Mange af de 
norske ord maler ganske anderledes gjenstanden for en norsk laeser 
end de tilsvarende danske. De saetter indbildningskraften i staerkere 
bevaegelse, og «da er et Ord forst levende og dobt i Aand, naar 
det rorer Indbildningskraften ». Han anforer en hel maengde eksemp- 
ler paa saadanne gode norske ord; men selv bar han kun anvendt 
en brokdel af dem. I dette stykke var han ikke konsekvent — og 
kunde ikke vaere det, dels fordi han derved vilde have sondret sig 
aldeles ud fra sin samtid, dels — og fomemmelig — fordi det 
norske talesprog, dets ordforraad, boining, forhold til gammelnorsk 
o. s. V. endnu ikke var videnskabelig unders0gt, saa det var umu- 
ligt at beherske det. Et talende vidnesbyrd herom er netop Werge- 
land's «Langeleiken». Disse folkeviser er nemlig belt og holdent 
skrevet i folkesproget (dialekt fra Hallingdal), og forat sproget 
skulde blive saa korrekt som muligt, har forfatteren ladet en student 
fra Hallingdal gjennemgaa manuskriptet. Wergeland roser ham 
som saerdeles kyndig i den hallingdalske mundart; men resultatet 
er ikke desto mindre bleven, at samlingen — efter dialektkyndiges 
erklaering — vrimler af sprogfeil. Ogsaa stilen vidner paa mange 
punkter mere om Henrik Wergeland's pen end om hallingd0lens 



• I 



^//^ 






!<><.€ C.ifc * 1fc>^^ 



^^Ar?^ ^^ i 



>^HMr V Af- ictf- 



^ 

.t 



^^. 










Manuskript af cDeh enffelske Lods». 



j6 — HI. nonk literaturhistorie. 11. 



I 



242 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

mund. Skavlan gaar endog saavidt, at han erklaerer den for at 
vaere «aegrte ufoIkelig». Hvorom alting er, havde Wergeland vaeret 
heldigere i endel af de folkeviser, han havde skrevet paa bymaal. — 
.Den cngeiskc — I 1 844 fuldfoite Henrik Wergeland Sit sidstc stoiTC digtc- 

riske arbeide, «Den engelske Lods>, et aegte WERGELAND'sk vaeik 
baade fra indholdets og formens side eg paa samme tid det ypperste, 
han har skrevet. Reiseerindringer fra bans besog i England som- 
meren 1831 danner den poetiske ramme. Syg og sengeliggende, 
som han allerede var, da digtet blev skrevet, gjennemlever han i 
erindringen sine indtryk af Nordsj0en, Kanalen og den frodige 
engelske natur med en fantasiens friskhed og intensitet, der er 
overvaeldende. Saa langt fra at vaere bleven svaekkede og' udvid- 
skede af alle de mellemliggende aar, synes endog indtrykkene at 
have tiltaget i styrke og storrelse. Saa overdaadig 0dsle natur- 
billeder som de, der her ruUes op for laeseren, har ingen anden 
norsk digter frembragt, ikke engang Wergelakd selv. Alt glimrer 
og glitrer, spiller og funkier. Det er ikke natur, men naturessens, 
eller, om man vil, naturen poetisk potenseret af en straalende rig 
digterfantasi. Man behover bare at tage for . sig det afsnit, der 
baerer titelen «Engelsk Efev» for at overbevise sig om dette. Hvor 
er ikke digterens indtryk af denne efeus frodighed drevet op til 
gigantisk styrke af bans yppige fantasi! 

Lad i Portsmouth hine Rsekker 
af Kaserner bli'e forladte, 
lad the Quiens Tredobbeltdaekker, 
Flaadens Skibe, et for et, 
blive op paa Landet satte, 
raadnende og sonderspnikne, 
Hvale liig, der gisper, trukne 
op paa Stranden i et Net 
— o f0r trende Aar er' rundne, 
Flaade, Fsestninger og By, 
Citadeller og Kaserner 
vilde vaere overspundne 
af et Efewildnis, svundne 
sporlost, som en Klase Stjerner, 
naar du soger dem paany, 
blevne borte i en Sky. 
Ind og ud af hver en Port, 
hvert et Vindu, sonderslaget, 



<DeD engelske Lodst. 243 

paa de ode Byruiner, 
udad heie Mezzaniner 
slangemaegtig inden kort 
kaade Efev vilde gro; 
langsad Ribbene paa Vraget, 
ind- og udad langs de sorte 
Dodens Munde, Skydsets Porte, 
armtyk, eviggron sig sno; 
stserkere end Ankertouge 
sammenknytte Flaadens Bouge, 
sammenflette kabbelfast 
Raa til Raa og Mast til Most; 

til dem takle 
med sin seige lange Rakle, 
som med segte Baadsmandskast.* 



Og synderlig mindre overdaadig er ikke den beromte dity- 
rambe over Hardanger, der danner digtets naestsidste afsnit. 

I denne rige ramme af naturbilleder er lodsens historic anbragt. 
Ogsaa her dreier det sig cm friske og ufordaervede naturb0ms 
lidelser under deres sammenstod med repraesentanteme for en for- 
daervet civilisation. Specielt er der en vis lighed mellem lodsens 
fortxiling og hovedhandh'ngen i cBarnemordersken*. Her som hist 
har en rig og maegtig vellystning — lord Norriscastle alias advokat 
Roderigues — kastet sine 0ine paa en af folkets kvinder — Mary 
Ann, Nannette — , og for at naa sit maal lader begge sine ofres 
naturlige forsvarere presse til krigstjenesten — Mary Ann's mand, 
lodscn Johnny^Nannettes forlovede, Josef — . Den videre udvikling 
er imidlertid hoist forskjellig. Mary Ann bliver som bekjendt 
virkelig offer for lordens efterstraebelser og tumles om i den store 
verden f0rst som bans hustru, siden som hans enke, indtil hun og 
Johnny efter mange gjenvordigheder endelig forsones og afslutter 
sit liv i idyllisk fred, omgivet af «det underdeilige Hardangers» 
herlige natur. «Det bevaegede Liv blandt et maegtigt Folk og de 
historiske Minder, der knytter sig dertil, Civil isationen i sine Stor- 
vaerker og i sin Forvildelse, det raske Somandsliv hjemme og Verden 
nindt, det huslige Livs patriarkalske Lyksalighed, Naturen i dens 
Storartethed og i dens legende Uskyld — kort sagt alle hans Digt- 
nings Elementer er her samlede som i en hel Stobning. Selv be- 
tra^ede han dette Digt som sit mest vellykkede, og med god 



I 



244 Andet tidsnim 1830—1845. 

Grund; thi han har ikke i noget andet fundet en Form, hvori hans 
poetiske Anlaeg har et saa frit Spillerum til at aabenbare sig i sin 
store Mangfoldighed* (Hartvig Lassen). 

Da fDen engelske Lods» blev skrevet, var Wergeland ikke 
mere end 36 aar gammel. Hans stormende ungdomsliv var forbi, 
og han var kommen til ro i et hjem, hvor han f0lte sig lykkelig, 
fordi han kunde samle alt og alle, som han havde kjaer, omkring 
sig, hustru og venner, blomster og fugle. Hans gjaerende ungdoms- 
produktion var ogsaa forlaengst et tilbagelagt stadium, og han var 
aar for aar gaaet fremad til storre modenhed, stigende klarhed, 
0get selverkjendelse og kunstnerisk herredomme over formen. 36 
aar gammel! Nu skulde netop den klare, fuldfaerdige manddoms 
modne virksomhed begynde. Og saa var sygdommen kommen for 
maaned efter maaned at rive til sig et stykke af denne store lys- 
haarede kjaempes kraefter, og doden stod allerede og ventede for 
at gribe, hvad sygdommen levnede. 

Om formiddagen den iste mai 1844 gik han som saedvanlig 
ned i rigsarkivet, der dengang var paa Akershus faestning. Han 
havde gaaet sig varm i det smukke solskinsveir og taenkte ikke 
paa, at han dagen i forveien havde sagt, at budet ikke laenger be- 
h0vede at laegge i kontorets ovn. Sved af marschen rev han frak- 
ken af og satte sig til at arbeide i en tynd blaastribet laerrcds- 
skjorte; men de alentykke faestningsmure var ikke saa modtagelige 
for maisolen som han. Deres kulde isnede ham snart gjennem 
marv og. ben, og efter en times forlob maatte han hjem og sende 
bud efter laegen. Diagnosen lod paa strubebetaendelse, og i de 
nsermeste uger maatte han holde sig i ro. Men saa kom I7de mai, og 
den uforbederlige I7de mai-enthusiast skulde naturligvis ud i det 
kolde veir for at se paa fanetoget. Godt indpakket fik han ogsaa 
lov til at kj0re ned til en bekjendts gaard, hvis vinduer processjonen 
skulde passere forbi. «Da jeg nu befinder mig nedenfor den saer- 
deles steile og lange Trap i Huset, glemmer jeg, at jeg er syg og 
at jeg er indpakket i baade Kappe, Mackintosh etc. etc. og gj0r 
som jeg plejede for at faa hurtig Ende paa den afskyelige Trap, 
0: jeg tog den i en to-tre Sprang. Kommen ind maa jeg da op 
i en Sofa og Klaedeme rives af mig til jeg fik Veir igjen. Jeg saa 
da Processionen, kighostende og slubbrende i et Vaek i noget Drikke 



Henrik Wergeland. 245 

— den fremkaldte mine Taarer. Jeg folte jeg havde faaet en Knaek; 
eg nxste Dag deklareredes Lungebetaendelsen.> Lungebetendelsen 
stod ban vel over, men i dens folge kom en clungeforhaerdelse>, 
der fxngslede ham til sygeleiet over et aar. 

Trods laegemes protest arbeidede ban rastlost under den lange 
sygdom. Han afsluttede en «Laesebog for den norske Ungdom», 
som ban kort tid i forveien var begyndt at udgive,skrev det meste 
af <Den engelske Lods», der allerede var paabegyndt i sommeren 
i^43> % hele <j0dinden» — altsammen inden udgangen af 1844. 
Og endda bavde ban samtidig bavt kra^fter til ikke blot at begynde, 
men naesten at fuldfore et kjaempevaerk, omarbeidelsen af «Skabelsen, 
Mennesket og Messias». «Jeg bar ikke kjedet mig en Time under 
at den Liggen,» skrev ban i et brev fra sidste november 1844. 
<Min Aand bar vaeret disponeret, saa jeg bar arbeidet ganske artig. 
Har jeg va:ret uden saadan Beskjaefligelse, er jeg strax bleven d0sig. 
Man kjender bedst sin egen Natur.» Den sidste alt andet end 
uimodsigelige saetning bavde ban altid praktiseret og praktiserede 
den til det sidste. Hvem ved, om ban ikke bavde kunnet reddes, 
hvis ban bavde fulgt laegernes forskrifter ombyggeligere. Nu stolede 
han mere paa sin natur end paa laegeme, ja endog en bekjendt 
<klog kone*, mor S^ether, satte ban tilslut mere lid til end til dem 
og deres <umaadelige 0dslen med Medicine. 

Til alle bans andre plager kom ogsaa pengesorger. Hans pro- 
ces med prokurator Praem, bvem ban bavde kaldt «en Forbryder 
mod Stat og Menneskebed», bavde varet bele tolv aar. Efterat 
overretsdommen var falden i 1844, blev den endelig bilagt med 
det resultat, at Wergeland skulde betale 100 species i mulkt og 
Soo species i omkostninger. En saadan 0konomisk aareladning 
kunde han ikke klare uden at gaa fra gaard og grund. Han maatte 
saelge Grotten. Vistnok gav den ven, der kjobte den, bam gjen- 
kjobsret i to aar; men han indsaa snart, at det vilde vaere bam 
umuligt at skaffe et saa stort belob, og besluttede derfor at renon- 
cere paa Grotten og bygge sig et mindre bus istedet. Det blev 
det nu forsvundne «Hjerterum* i Pilestraedet. 

Endnu bavde han ikke opgivet haabet om at leve, skjendt det 
blev svagere dag for dag. Naar vaaren kom med mildveir og sol 
Og let luft, haabede han, at han skulde blive saavidt staerk, at ban 



tU UteU fA% 




C9 tag mJt SRcnomct! i/i /^ 

CcBb mid ft Slab af faobcil ITTflr, 

og tag mia Savrbfrrfvafl^ 
fRftac ba tt bUoea ficb beraf, 

bcB foe bin toU lafil 

Vlw di« bo mig bit ^intdag, 

00 tag faa nit igics ! 
IDtt 9!|ttt tx9Ct ieg faa ontmt 

gaaer c^ i ^p, mia Sea! 



6aa tonct fom ct feicct SSavn 

ei 8fica« ISifUt ft. 
O fab Ud fti poa ti iXtaai Sorb 

eg ^ebtf bare ^mt 

l^og I(9f Oil og Ut i(g meb 
mis ^atpt Vfb mit Sn^ji. 

tOtn ttitt 3tttet 0)^ ; i(i bm 
fov al mift SR^b ^ar ilr^il. 

9<tfmmit? 9lit ! ^M ieg biter fcifF. 

en $ibe gob SobaC*. 
fvi^ bn vfl aioe en bevfbr, 

2)11 ti( ffal 9at>e Slof. 

Stun eet Serom -- og bet .ec bit, 
og nogle 9aae6 bertU — 

foe e^a^c% Sard og ^vXiwx^ Sfat 
ieg iffc b9t(e »U* 






/' 



/<? 



A 



i^CRt, 9k 



Korrekturaftryk af Wergelands dlgt I cMorgenbI.» for I3de oktbr. 1844. 

med Wegreland's egenhaeiidige, paa sygeleiet forctagne rettelser. 

(Aftrykkct, der tilhorcr hcrr kgl. fuldm. Thv. Bobck, viser, at dct bekjcndte, oftcre citercde vers 

«0, Jordcns Paradiis, en Plet> o. s. v. forst er blcvcn til under korrekturen.) 



Henrik Were^land. 247 

kunde reise til Syden. Der vilde han mul^ens finde redning, mente 
Ixgeme. Men vaaren kom, og det gik stadig ned ad bakke. Det 
blev ikke til Rivieraen, men til hospitalet, han flyttede fra Grotten, 
og ferst ti dj^e senere var bans nye bus saavidt faerdigt, at han 
kunde flytte ind der, Fra dette tidspunkt omtrent opgav han alt 
haab om at leve. Det gjaldt nu kiui om at blive faerdig med de 
allerede planlagte eller halvfaerdige arbcider, f0r deden koD:i. Hvert 
eneste smertefrit 0ieblik benyttede han til at producere. En om- 




arbeidet udgave af fNordmandens Katekismei, 6te aai^ang af (For 
Arbeidskla$sen«, indeholdende en samling praekener i folkelig stil 
(iFattigmands Postil>), bans bumoristisk elskvserdige livserindringer 
•Hassel-Nadder, med og uden Kjeme, dc^ til Tidsfordriv, plukkede 
af min henvisnede Livs-Busk», alt dette fled fra bans pen i bans 
sidste leveaar foniden adskillige digte og ikke saa faa breve, Og 
endda begyndte ban tilslut paa et nationalt skuespil (Fjeldstuen>, 
som ban ikke dk fuldfert. Tre dage far sin dad skrev han endnu 
paa det; den felgende dag gjorde han et frugtestost forsog paa at 
diktere de sidste scener. 

Sygdommen havde ikke svickket bans geni, bare forfinet det. 
Aldrig havde han frembragt saa vidunderlige, xtherisk fine digte 



248 



Andet tidsram 1830 — 1845. 



HUk .00 uitn j&jimr, tag til Siboforliriv, 



■^trntfl ffitcjfUnb 



som de sidste, hvori han tned et forklaret smil nekker dsden haanden 
og svsevcr bort fra den skjenne, blomsterduftende jord, som han 

havde elsket saa 
h0it. 

A! den mislgen- 
delse, der havde 
saaret ham, smcl- 
tede bort under dette 
lange sj^eleie som 
rimfrost for morgen- 
solen. De, som 
ikke havde forstaaet, 
hvad det norskefolk 
eiede i ham, be- 
gyndte nu at for- 
staa, hvad det holdt 
paa at tabe. Fra 
kongens slot som 
fra fettigmandens 
stuc modtog han de 
mest veltalende be- 
viser paa kjjerlig- 
hed, taknemmelig- 
hed og beundring. 
Selv hans gamie 
frafaldne vernier 
kom for at bede 
ham glemme og til- 
gpve. <Jeg vilde saa 
gjeme leve nu, da 
jeg har vseret over- 
hobet med Beviser 
paa Folkets og Kongefamiljens Deeltagelse, og da jeg er forlij ' 
med alle mine gamle Venner, med Daa, Heltberg og Lerch 
De have indseet, at jeg dog har gaaet <beint fram» bestandig, o 
altid vferet den gode Sag trofast. — Jeg kunde saaledes nu fai 
et behageligt Liv, dersom ikke Deden havde abonneret mig,» hedt 




1845. 



Tlt«lbUd af <Ha88«l-Nadclar>. 



^ 



% 








X 

^ 

I 



I 
^ 

^^^ 



^ 





^ 




nif^i 



1 ^'^'^ 



K 











n 



^ .^ M' <^ 1 5 



I 

I. 



i 









\ 




4 



^ ^ 



V 



ft. 
(A 

c 

4) w 



c 
® 

Z 



Henrik Wergeland. 249 

det i et brev, og i det naest sidste stykke af «Hassel-N0dder> tager 
han afsked i felgende ord: «Man har opdaget den blodige Pande, 
jeg har faaet ved at folge Principet cbeint fram> og svalet den med 
Laurer og Blommer. Man taaler uden Mistanke, at den nxrvaerende 
Konge og Dronning har over0St mig med Naadesbevisninger. Selv 
Venneme, der forhen vendte mig Ryggen, have nu forstaaet hin 
Blodskrift. De ville for Eftertiden ligesaa heit og dyrt forsikkre, 
— hvad AUe ere overbeviste om — at jeg var en aerlig Sjel, 
som de for forsikkrede — hvad Ingen folte sig overbevist om — 
at jeg var en Forraeder. Og til hver Landsmand, som giver mig 
den Lov, siger jeg et oprigtigt og kjaerligt Tak for mig!» 

Den lode juli om aftenen erklaerede laegeme, at han vilde do 
inden midnat; men han levede dog over den iite. Om kvxiden 
strommede folk fra alle kanter op til «Hjerterum>; en taus og alvors- 
fuld folkemasse fyldte baade haven og gaardsrummet. Indenfor laa 
den deende digter i en stille, smertefri slummer. Kl. i om natten 
vaagnede han: «Nu dromte jeg saa S0dt; jeg dromte, at jeg laa 
ved min Moders Arm,* sagde han til dem, som stod omkring hans 
leie. To minutter efter sank hans hoved til siden. Henrik Werge- 
land var dod. 

Folkemassen udenfor spredtes ligesaa stille og alvorlig, som 
den havde samlet sig. Men naste morgen var gaardsrummet atter 
fuldt; alle vilde se ham for sidste gang, « Siden, » fortaeller Lassen, 
«var der hver Dag og Time Tilstrommen af Tusinder, mange lang- 
veisfira; mange gik hjem efter sine Bom og loftede dem op for at 
de skulde se ham.» «Han saa i doden bedre ud end under det 
lange tserende sygeleie, havde langt lysegult haar og fuldt skjaeg,» 
fortaeller en af hans venner. «Han ser ud som en Kristus,» udbrod 
Sylvester Sivertson graedende, da han fik se ham. 

Fem dage efter, den i/de juli 1845, blev Henrik Wergeland 
begravet under en saa storartet deltagelse fra alle samfundsklassers 
side, at nc^et tilsvarende aldrig havde vaeret seet i Kristiania. Hele 
c .middagen valfartede folk op til graven, der endnu stod aaben. 
1 man skulde kaste den til, var den fyldt til randen af de dei- 
1 '' blomster. 



2SO 



Andei tjdirum 1S30 — 1S45. 



Tidsrummet 1830—45 er uden sammenligning det betydnings- 
fuldeste og interessanteste, som vor literaturs historie har at opvise. 
Det er en rydningstid, hvori meget gammelt ijeraes, en fomyetscns 
tid, hvori meget nyt grundlsgges, en gjasringens tid, hvori de mest 
modsatte grundanskuelser temer mod hinanden, men ogsaa en klar- 
ningens tid, hvori nogle af de vigtigste bctingelser for folkets kultur- 
liv dreiles og klatgjeres. De sterste almene formaal og de smaa- 
ligste private hensyn, mandige kampe af den mest vidtrazkkende 
betydning og bamagtige 
skjxnnydsler af den 
mest intetsigende art, 
krailig prxgede person- 
ligheder og smaa efter- 
plaprere uden person- 
lighed, hsie tanker <^ 
droie skjxldsord, xdel 
dannelsestrang og vilde 
raahedsanfatd — alt An- 
des tiet op til hinanden 
og bidrager hvert paa 
sin vis til at bestemme 
tidens pneg. 

Til dens bevjege- 
de og modsxtningsrige 
aandsliv leverer Wklha- 
vEN og hans omgivelser 
et betydningsfuldt bi- 
drag, som ikkc kan vurderes bait nok. Uden ham og dem vilde 
tidsrummet ikke viere bleven saa bevieget, udviklingen ikke saa rig 
og dens udbytte ikke saa frugtbringende og renset for ensidighedcr 
og overdrivelser. De bragte det kritiske renselsesmiddel, som 
enhver kraftig aandsbevxgelse traenger. 

Men tidsrummets hovedfigur er og bliver dog Henrik Werge- 
LAND. Han er dets maegtigste skikkelse ikke blot i kraft af sit 
digteriske geni, men fordi han staar som den historiske legemlig- 
gjorelse af et betydningsfuldt afsnit af folkets aandelige udviklii^. 
I ham forenes alt, hvad der rerte sig i datidens unge Norge, dets 




Wargsland paa aygalalat 



Henrik Wergeland. 



251 



fiihedsbegeistring og dets selvstxndighedstrang, dets vaagnende 
kullurbestrxbelser c^ dets nationale rydningsarbeide. Han er dets 
typiske personlighed. Han er seive det ungc vaagnende Norge i 
hele dets morgenfriske glans, brusende, gjaerende, rastlos og daads- 
lysten som det. Som politisk agitator, som norskhedsivrer, som 
folkeskhbent og menneskeven, som frihedens, humanitetens og tole- 
raocens forkjasmper — overalt er han det, og forst og sidst er ban 
det som digter, 

I det frenol<^iske foredrag over sin egen hjemeskat, hvormed 
han afslutter sine cHassel- 
Nodder*, fremsaetter han den 
bekjendte paastand om sig 
selv: .Jeg var intet andet 
end Digter». Disse ord har 
ofttf v£eret citeret og koni- 
menteret. Fra enkelte hold 
har man villet fortolke dem, 
som om de indeholdt en 
forsent kommen seiverkjen- 
delsc, som om Wergeland 
med aodre ord ansaa hele 
sin virksomhed udenfor det 
stnengt digteriske onaraade 
som forfeilet. Fra andre 
hold har man derimod villet 
fraskrive denne udtalelse al 
betydning ved at henvise til, at Wergeland i [834 havde fremstillet 
det som digtemes kald at vsere «Ideeanf0rere og Folkenes Laerere». 
Der er ingen tvivl om, at Wergeland's opfatning af digterkaldet 
i alt Vcesentlig var den samme i 1845, som den havde vxret clleve 
aar i forvcien. Kun de var digtere, <soni forstaae sin Tid, deel- 
tage i dens Krav, opiyse den derom og paaskynde dens Idraetter 
(^ Flugt; og endelig som ideaJisere ikke derfor, men for at realisere 
eller see eller haabe realiseret», I denne forstand var han den 
samme, da han paa sygeleiet skrev sit sidste poetisk-politiske ind- 
Ixg i J0desagen, som da ban i sin ungdoms vildmandsperiode kort 
efter jutjrevolutionen tordnede mod tyranneme i halsbrskkende vers. 




Wars*land paa aysslslst. 



252 Andet tidsrum 1S30— 1845. 

AUigevel ligger der maaske et stykke selverkjendelse i dette: 
cjeg var intet andet end Digter*. Sammenholder man disse ord 
med en ytring i bans omtale af sin virksomhed som redaktor af 
«Statsborgeren>, da falder der et forklarende lys over den. <Jeg 
traellede mig tildede i de Fremmedes Land,* siger ban om denne 
virksombed. Med andre ord: den politiske joumalistik var ikke 
mit forum, jeg borte ikke bjemme der, kunde ikke udrette noget 
paa det felt, fordi jeg, selv som politisk journalist, igrunden «ikke 
var andet end digter*. Det er utvivlsomt, at ban i sine sidste 
leveaar angrede paa sin deltagelse i den aktive politik. Men lige- 
saa utvivlsomt er det, at det ikke var de ideer, ban dengang bavde 
forfaegtet, som ban angrede paa; det var kun maaden, bvorpaa ban 
bavde forfaegtet dem, som ikke laenger tiltalte bam. 

For den, der nu, et balvt aarbundrede efter bans ded, prover 
at se bans virksombed i dens sammenbaeng, bliver dette anfald af 
mismod uden betydning. Hans politiske virksomhed borer med til 
at fuldstaendiggjore billedet af bans personligbed. Istedetfor at sige: 

f 

ban var intet andet end digter, bor det bede, at digteren stak frem 
i alt, bvad ban foretog sig, bvad enten ban skrev fnysende artikler 
mod statsminister Lovenskiold eller ban sendte portioner af bavefr0 
rundt til busmaendene paa landsbygden. Digterevnen er det cen- 
trale i bans vaesen, livsnerven i bans virksombed, det varme bankende 
bjerte, der driver blodet ud i de aller fjemeste forgreninger af bans 
gjerning. Og den er paa samme tid det kraftigste og mest leve- 
dygtige udslag af bans personligbed. Mange af bans ideer er rea- 
liserede, andre bar under udviklingen antaget nye skikkelser, atter 
andre er opgivne. Som aand tilborte ban en overgangstid, der er 
tilbagelagt. Hans ofTentlige virksombed tilborer bistorien; bans 
digtning lever derimod ligesaa frisk og kraftig den dag idag som 
for femti aar siden. Saa langt fra at svaekke dens evne til at virke 
paa sindene bar aarene tverimod oget dens betagende magt. Den 
lever -og vil vedblive at leve i kraft af den rigt organiserede fantasi, 
bvoraf den er udsprungen. 

Den digteriske fantasi er en arv, som enkelte individer bar 
modtaget fra en laengst forsvunden tid, da forboldet raellem men- 
neskets aandelige kraefter var et andet end nu. Ligesom visse 
legemlige evner er fantasien bleven svaekket under menneskeslxgtens 



Henrik Wcrgeland. 253 

gradvise udvikling. Den herer til de evner, der er bleven rudi- 
mentxre, fordi udviklingen belt elier delvis bar sat dem ud af 
virksotnhed. Men ligesom bine legemlige egenskaber i kraft af den 
eiendommelige naturlov, som naturforskerne kalder attavisme, endnu 
optrxder i sin tidligere fuldkomnere skikkelse bos enkelte individer, 
saaledes besidder ogsaa enkelte en fantasi, bvis rigdom og styrke 
kun kan forklares som arv fra en svunden tid. 

Paa et uudviklet kulturtrin — i folkeslagenes bamdom — er 
fantasien den menneskelige aands bovedevne. De forestillinger, 
menneskene paa dette stadium danner sig, bliver va&sentlig til ved 
fantasiens bjaelp. Forstanden er endnu en underordnet, uudviklet 
iuDktion; den abstrakte taenkning eksisterer ikke; selv ideeine om 
Gud og verden er kun forestillinger dannede ved fantasiens bjaelp. 
Denne staerke og livlige fantasi bringer menneskene til at belive og 
besjafle alt, bvad de ser. Den gjor naturkraefteme til levende 
vaesener med vilje, folelse og tanke, den ser i uveiret en kamp 
mellem ovematurlige vaesener, den einer et kjaerligt vaesen i regnen, 
et fiendtligt i stormen; bvert trae bar sin aand, bver elv sin, bver 
sten lever, endog de redskaber, menneskene selv bar dannet sig, 
gj0res til levende, besjaelede vaesener. Af alle disse forestillinger er 
det, mytherne dannes, og sproget skylder dem sin tilblivelse, idet det 
modtager sin anskueligbed fra dem. Ordet betegner ikke et begreb, 
men en levende forestilling. Under den menneskelige aands udvikling 
tabcr forestillingeme lidt efter lidt sin konkrete anskueligbed, my- 
therne maa vige pladsen for ideeme, sproget taber det liv, som 
fantasien bar givet det, og bliver udtryk for de begreber, forstanden 
danner. Fantasiens alt beberskende virksombed bliver mindre og 
mindre, og forstanden indtager en mere og mere fremtraedende 
piads. 

Men bvor langt denne udvikling end skrider frem, saa bliver 
der dog altid noget tilbage, som tilborer det tilbagelagte stadium. 

Etbvert menneske maa gjennemleve den udvikling, bele slaegten 
bar tilbagelagt Hos bamet er endnu fantasien den staerkeste evne; 
det beliver og besjaeler alt, som kommer indenfor dets forestillings- 
kreds — det samtaler med sit legetoi, byder sin egen fod nasrings- 
midler 0. s. v. — . Senere aftager denne evne, efter bvert som 
den intellektuelle modenbed stiger. Hos den umiddelbare digter- 



254 Andet tidsrum 1830 — 45. 

begavelse er den ' derimod tilstede i saa stasrk grad^ at den kun 
omformes og foraedles, ikke svaekkes af forstandsudviklingen. Den 
vedbliver at vaere den herskende evne, hvormeget de andre evner 
end udvikles. Hos den lyriske digter — og her tales kun om ham 
— er i en vis forstand den aandelige tilstand, der har vaeret for- 
bigaaende i slaegtens og fremdeles er det i det almindelige individs 
udviklingshistorie, bleven varig. Og jo mere dette er tilfaeldet, 
jo storre arven fra den svundne tid er, desto hoiere staar han som 
digter. 

Fra dette standpunkt maa Wergeland stilles paa en meget 
h0i plads mellem den nyere tids digtere. Hans fantasi er saa frisk 
og rig, at man maa gaa tilbage til renaissancetidens digtere for at 
finde noget sidestykke til den. Det var uden tvivl folelsen af et 
vist aandeligt slaegtskab, der har fremkaldt bans for paapegede 
intime forhold til Shakespeare. 

Fortidens mythedannende virksomhed staar ikke for ham som 
noget fjemt og fremmed; han er fortrolig med den, han tilegner 
sig mytherne, han skaber dem om eller skaber nye myther paa det 
gamle grundlag. 

Han skal f. eks. forklare, hvorledes det er gaaet til, at han 
har glcmt en kvinde, han nylig elskede, over en ny kjaerlighed. 
Hvorledes forklarer han det? Hvorledes retfaerdiggjor han sig fra 
beskyldningen for letsindighed? Mon ved en nogtem fremstilling 
af de naturlige aarsager? Nei, han danner en mythe om «en skJ0n 
Sjael, der haevede sig fra Jorden og udfoldede sig herligere og hcr- 
ligere, jo flere Liv den gjennemvandrede*. «Den havde allerede 
gjennemvandret Aandernes, Stjemeaandernes, Seraphernes, Cheru- 
bemes og Eloahernes Klasser, da den 0verste Eloah, forbauset over 
dens Dyb og Glands, for ikke at flette et nyt Mellemled mellem 
sig og Englene, i sin Viisdom deelte den og sendte den atter ned 
til Jorden at gjennemlobe samme Bane. Begge denne herlige Aands 
Dele vare hinanden fuldkommen lige, som en klovet Diamant, og 
som to Stjemeskud dalede de tvende Sostersjele ned til Jorden. 
Den lunefulde Skjaebne lod dem synke i to yndige Legemer i vort 
gode Faedreland, og Menneskene, uvidende om deres foregaaende 
Skjebne, kaldte den Ene Hulda, den Anden Selma.» Da de er 
komne til jorden, maa de «adlyde den Lov, at ligeartede Ting fra- 



Henrik Wergeland. 255 

st0der hinanden under visse Betingelser* — derfor har kjaerligheden 
til den anden bortstodt kjaerligheden til den forste. For Werge- 
LAND er dette en fyldestgjorende forklaring. Dens fantastiske karakter 
tiltaler og tilfredsstiller bans fantasi, og ban kan ikke taenke sig mulig- 
heden af, at den ikke skulde tilfredsstille mere bverdagslige naturer. 
Han skriver et digt om aarets forste sommerfugl, og ban danner 
eieblikkelig en m)^e til dens forberligelse: 

cSom paa et fserdigt Maleri 

det sidste Henstrog af Geni 

du, forst da alt var skabt, blev givet 

af Skaberfantasien Livet. 

Gud saae hen paa det Skabtes Alt 
— det stiUe stod, som var det malt — 
da l^d <se alt er godt!» — da svsevte 
fra Grses Du forst, og Alting levte.> 

Under sine tbeologiske studier fatter, ban den plan at skrive 
et digt om verdens tilblivelse og udvikling. Hans iantasi er imid- 
lertid altfor produktiv til at n0ie sig med at reproducere de bibelske 
forestillinger. Den skaber baade det gamle og det nye testamente 
om, saetter til og tager fra, og resultatet bliver noget belt nyt, der 
er frembragt naesten ligesaa naturligt og ligesaa let som det spind, 
silkeormen spinder, eller den rede, svalen bygger. 

Paa det overnaturliges vidtstrakte enemaerker tumler bans fantasi 
sig af bjertens lyst lig en aedelblodet fole, bvis ryg aldrig bar baa- 
ret sadel og bvis mund aldrig bar folt toiler. Der skal ikke meget 
til for at saette den i bevaegelse. En sommerfugl, en rosenbusk, 
n<^le smukke aftenskyer, alle disse almindelige gjenstande, som 
ikke gjor noget synderlig staerkt indtryk paa os andre, bvis fantasi 
ikke er saa ung og fyrig, er nok til at anspore bans til at saette 
afsted i sit lette kongelige firsprang. 

Det ovematurlige er bans fantasis rette faedreland; ber foler 
han sig som bjemme. Bemaegtiger ban sig en almindelig bverdags- 
begivenhed, saa lofter ban den som oftest med et eneste ryk op 
i det overnaturliges sfaere og byller den derpaa saa fuldstaendig ind 
i fantasiens guldtraadede net, at den ikke er til at kjende igjen. 
Striden med bogbandler Dahl om det rode og gronne livre giver 



2«;6 Andet lidsrum 1830—1845. 

ham f. eks. ideen til den glimrende og overgivne fantasil^, som 
han opforer i <Papeg0ien», og da han en skjon dag faar det ind- 
fald at ville fremstille det konservative partiorgans tilbiivelse, inaner 
han hele haerskarer af fantasivxsener frem og forklarer ved deres 
hjaelp, hvorledes «Den Constitutionelle» er bleven til, paa en maade, 
der er ligesaa fantastisk som lystig. — Sammeniign bans indiske 
sagn om choleraens oprindeise i «Den indiske Cholera», handlingen 
i cDe sidste Kloge», «Lyv ikke eller Dompapen», «Vinaegers Fjeld- 
eventyr* o. s. v. — 

I den verden, som denne fantasi tryller frem, er alle virkelig- 
hedens love ophsevede; den taaler ingen andre love i sit rige end 
dem, den selv giver. Med lunefuld vilkaarlighed forandrer han i en 
haandevending unge lystige mennesker til gamle affxldige stakler, 
der humper ind paa kirkegaarden for at begraves («Irreparabile 
tempus»); tiden og stedet er smaating, som han med den storste 
lethed saetter sig ud over. Han naerer ingen betaenkeligheder ved 
at lade mammuthdyr og midgardsorme levne op og sonderslide Polens 
undertrykkere («Cdesaris»). Det kapellani, som han ikke faar paa 
den faste jord, henlaegger han let og utvungent til atmosfaeren, idet 
han i de smukke aftenskyer ser baade kirken og praestegaarden og 
sognet og menigheden (« Smukke Skyer >). 

En saadan fantasi noier sig ikke med at udfolde sig indenfor 
poesiens omraade; den paatrykker alt, hvad der kommer i dens 
naerhed, sit eget ualmindelige praeg. Den gav Wergeland's optraeden 
i det offentlige liv den fantastiske og uoverlagte karakter, som ofte 
udmaerkede den; over bans private fremtraeden lagde den en hen- 
synsloshed og overraskende pludselighed, som ikke kunde andet 
end st0de almindelige mennesker, der ikke formaaede at folge ham 
i de bratte og uforudseede overgange, som bans herskende evne 
bragte ham til at gJ0re: paa det erotiske omraade gjorde den ham 
— i alle fald i ungdomsaarene — til en svaermer, der i grunden 
var mere forelsket i det fantasibillede, han selv havde dannet sig, 
end i den kvinde, der havde givet anledning til dets dannelse; over 
bans tanker lagde den billedernes slor, og bans stil gjorde den 
pragtfuld, overlaesset og tung som guldbrokade. 

Selv bans bolig fik sit praeg af denne maegtige enevaeldige 
fantasi: tAarbundreders Opfindelser og Fremskridt var spildte paa 



Henrik Wergeland. 25? 

ham; ban elskede kun Tingene i Raaform og foretrak dem saaledes 
langt for de fuldkomne og bekvemme. En Barkstol stod foran 
bans Bord, en Tiurfjaer tjente ham som Pen; udenfor Vinduet en 
Vindharpe, i en Krog et Kranium, overraget af en blomstrende 
Hybenbusk. Man vidste ikke, enten man var kommen ind i et 
Naturaliekabinet, en Eneboers Hule elier en Hexemesters Labora- 
torium. Vaegge, Mure, Dorgesimser bar ogsaa Spor af bans ligesaa 
fantastiske Kunstsans. Paa Muren havde ban malet en legemsstor, 
dansende Neger, hvilket sigtede til et Sagn om, at de sorte tror, 
at naar de syngende og dansende styrter sig i Flammeme, kommer 
de tilbage til sit Faedreland. Bendeme korsede sig, naar de kom 
i Doren, de troede naturligvis, at de saa den skinbarlige selv. Midt 
paa Vaeggen et kolossalt Exemplar af Grundloven, bevogtet af tvende 
Jettcskikkelser i Doledragt, med Biler og 0xe. — Fugle flagrede 
lose omkring, Fiske og levende Snoge i Glas, Bella (bans Mynde- 
hund) paa en Pude, med et forgyldt Halsbaand, ikke at glemme 
hans Yndling, den gamle Kanin, der cenoiet, trebenet, violblaa og 
fin> hinkede gemytlig omkring mellem Mos, Stene og Lovbuske. 
Paa Bordet ragede en uhyre Kvast af vilde Vaexter og Blomster 
op af et gammelt Drikkehom, og her sad ban, visselig selv det 
sxisomste Naturprodukt — en Skovens vilde, yppige Vaext, liflig 
i sin Art» (Camilla Collett: «I de lange Naetter»). 

Saa fantastisk bavde ban fundet behag i at udstyre sit vaerelse 
hjemme i faderens prasstegaard, og ligesaa fantastisk udstyrede ban 
jo sin bolig i Kristiania, da ban som huseier havde faaet anledning 
til at indrettede sig, som han onskede. — 

Smukkest og mest umiddelbart tiltalende bar Wergeland's rigt 
o^;aniserede fantasi virket, idet den har givet hans forhold til natu- 
ren sit eiendommelige og fine praeg. Ligesom folkefantasien paa det 
primitive udviklingstrin beliver og besja^ler hans fantasi hele 
naturen. For ham er ikke dyret dyr og planten plante, men baade 
dyret og planten er levende, besjaelede personligheder med hver sin 
udprasgede individualitet. Han giver dem sjaele, som han skaber 
i sin ^en sjaels billede, og udstyrer dem med menneskelige egen- 
skaber. Den sorte hunkat, han har skrevet et eventyr om («Mine 
to sorte Katte»), er for ham mere end en kat; det er en fortryllet 
negerprinsesse. Rosenknoppeme paa hans rosentrae har hver sin 

17 — m. norsk literaturhistorie. 11. 



258 



Andet lidsnim 1830—1845. 



lille genius akkurat som trfeeme havde sine og elvene sine J folkenes 
bamdom (•Den smukke Familie») Hans gyldenlak er et levende 
vxsen som han sknver et digt til hvon han beder den bnnge 
rosenbusken bans hilsen naar den engang springer ud 

Dette besjaelende 
forhold til naturen er 
det der har frenikaldl 
et af bans smukWeste 
og mest fuldendte ar 
beider Kun en digter 
hvis fantasi var saaledes 
oi^aniseret, kunde skri- 
ve tjan van Huysums 
Blomsterstykke». Thi 
den inderlige forbb- 
delse mellem meime- 
skesjxl og plante, som 
den naivt folkelige fan- 
tasi forudsaetter, dan- 
ner jo ogsaa forudsset- 
ningen for og kjccmen 
i dette digt. Den inde- 
braendte familje lever 
op paany som blom- 
ster og dsr saa atter 
med blomsteme. A- 
lonzo de Tobar har 
malet familjen, Jan van 
Huysum blomsteme — 
i grunden er det del 
samme billede. For 
den, der ikke forstaar Wergeland's fantasi, vil denne herlige digt- 
ning staa som et besynderligt og ubegribeligt fantasteri; den, der 
forstaar den, vil derimod indse, at (Blomsterstykket* er udsprunget 
af bans dybeste vsesen, og at det er en Ilgesaa tiltalende som 
karakteristisk aabenbarelse af bans rige digtei^enius. 

Dette besjselende forbold til naturen affsder en inderlig for- 




90^ . . 






" JU A.f^ 



m*ct facslmllft af 
mm«rrugl>. 



Henrik Wergeland. 259 

trolighed med den. I kraft af det kan han forstaa og sympathi- 
sere med naturen som ingen anden. Netop fordi han er island til 
at haeve den op til sig, formaar han ogsaa at saenke sig ned i dens 
vsesen og leve dens liv. 

Denne evne til at vaere fugl med fuglen og plante med planten 
er i storre eller mindre grad tilstede hos alle aegte kunstnernaturer. 
Den tyske forfatter Hermann Grimm, der som kunsthistoriker har 
havt rig anledning til at samle iagttagelser paa dette omraade, har 
skildret den fortraeffelig i en af sine noveller. Heiten og titelfiguren 
i denne novelle, den unge venetianske maler «Cajetan>, er ifaerd 
med at male en ung dames portrait. I en pause, hvori hans model 
hviler sig, gaar han hen til vinduet og ser ud i haven. Lige udenfor 
staar der en solvpoppel. cSolen skinnede paa den, et sagte pust 
fira luften vendte fra tid til anden dens blade om; de vidste da 
sin hvidglimrende bagside, som duesvaerme, der graat og uty- 
delig svaever op under himmelen, men nu pludselig vender om og 
ligner en sky af snestjemer.» En liden bille med gyldne vinge- 
daekker svaever omkring mellem poppelens solbeskinnede solvblade, 
Cajetan folger den med oinene, — og han glemmer damen, billedet, 
atdieret, sig selv; han synes, at han selv er den lille bille, der 
svaever om mellem bladene, og han nyder billens glaede over at 
svaerme om derude, ombolget af sollyset, sommerluften og plante- 
duftemes sitrende stromme. 

Hvad Hermann Grimm her har skildret med den psykologiske 
kritikers raffinement, det har Wergeland med kunstnerens umiddel- 
barhed oplevet mangfoldige gange og givet udtryk i mange af sine 
digte. Han ser paa en sommerfugl med et saa sympathetisk blik, 
at han tilsidst gj0r sig til dens ligemand. Han foler sommerfugle- 
naturen i sig, og han betragter gyldenlakken i vinduet, saaledes at 
man skulde tro, at digteren selv var en sommerfugl; han ophorer 
at taenke, og han nyder kun synet af solens leg paa de dunkle 
blade. Den hele stemning har fundet et slaaende udtryk i folgende 
vers, som han henvender til sommerfuglen: 

«Fl3rv ind! flyv indl Jeg ene er, 
ej tsenker m'er end du; kun ser, 
hvor Solen kan til Leg nedlade 
sig mellem Gyldenlakkens Blade. 



26o Andet tidsrum 1830— 1845. 

I aabne Vindu oder den 
sin Glands paa Planten, som igjen 
med trodsig Dunkelhed kun taaler 
i bnidt og brunlig Glands dens Straaler.* 
(cDen forste Sommerfugl>.) 

Nok et eksempel: En sommer bar der vaeret en langvarig 
torke; hele Akersdalens planteliv er fortorket, visnet og overstovet; 
— da falder der en aften en mild regn, der forfrisker og forynger 
hele vegetationen, og Wergeland hoitideligholder nu denne velsig- 
nelsesrige stund i et langt digt. Han priser regnen i de ommeste 
udtryk, ban deltager i plantemes foryngelse, det er, ligesom ban 
selv var bleven vissen og st0vet under t0rken og nu reiser sig 
igjen, sugende fomyelse af bver draabe, der falder. Hot blot, 
hvorledes ban nyder regnveiret paa plantelivets vegne og kvaeges 
af det: 

cHar Engle udspsendt sine Slor? 
Saa fiin og S0d faldt Regn ei for. 
De himmelske forst op den fange, 
at Blomsteme ei blive bange, 
at Graessets Zittren ei forskraekkes 
og Biens Sovn i Liljen vaekkes 
af Bulderet af Draabens Slag 
i Engs og Agers Nederlag. 

O her hvor alle Blade tone! 
O alfeagtige Musik 
af Harper, Cymbler, Solvertrommerl 
O bar jeg Melodien dromt? 
Naar var det Dette foregik: 
Balladen i Syringens Krone? 
Snart det som Jubel forekommer, 
saa det til Sang kan Sorgen tvinge. 
(cVelkommen sede Sjell>) 
Snart klager det saa omt, saa omt, 
at Glaeden det i Graad kan bringe 
(cMin Elskede, Farvel!*) 
Og aldrig som i denne Kvel 
af Andagt er igjennemstromt 
min Sjel af helligt Orgel vorden, 
som nu af denne spsede Torden, 
der bruser fra Torbistens Vinge. 
Derfor, o milde Regn, bliv ved ! 
Lad dine Solverplektre klingel 
Du skraemmer ikke Blomstens Fred. 



Henrik Wergeland. 



261 



Se Rosen luder kun paaskromtl 
Den smiler under Grenen omt, 
og h0rerf mens den er i Badet, 
henrykt paa dette Underspil, 
der toner rundt omkring dens Bed 
og hoit i Luft fra Poppelbladet. 
Paasned dens skjonne Hoved gjemt, 
den ligner Amor, Isenet til 
sin Bue, vred paa Skjemt. 

Ja milde, sode Regn, bliv ved! 

Vebignelse du drysser ned. 

Du Glands ei blot paa Eng og Vsenger. 

men over furet Ansigt sprsenger, 

balsamisk liflig drypper du 

ny Kraft i Sorgens matte Hu.> 



Det funklende dryp fra syringens fulde blomstervaser falder 
«som et Blus af hellig 01je» i bans sjael, og i taknemmelig begei- 
string henvender ban sig til naturens skaber og regnens giver, hvis 
«sandeste Navn er «Velsignelse», st0rre end Barmhjertigbed og 
Kjaerlighed, storre end alle Tempelnavne, for stort for Templet, kun 
rummet under Himmelens HvaBlving.:^ 

cja Velsignelse er Guds sandeste Navn. Thi den straekker sig 
til hele Tilvaerelsen, og Ormens skj0nneste 0ieblik er ogsaa Guds. 
Se Skyen og Insektet flammer af den samme Frydl Det er et 
0ieblik, bvori Jordens Herre foler Deeltagelse i Blomstens, som j 
en Sosters Glxde, og bvori Ingen kan knuse en Larve. Det er et 
0ieblik af Forsoning og Saligbed, som ikke glemmes, skjondt det 
er uden Gjeminger, netop formedelst sit overstr0mmende Liv, uden 
andre Tanker end de, som • Naturens Henrykkelser ipraege Sjaelen 
uvilkaarligt som Traeets Draaber i Jorden dets Overflodigbed. » Og 
saaledes bliver ban endnu Ixnge ved at prise regnen, snart i milde 
smeltende vers, snart i begeistret prosa, glemmende sig selv, «uden 
Gjeminger og uden Tanker », gaaende fuldstaendig op i glaede over 
sine <S0stre> blomsternes lykke. («Godt Aar for Norge».) — 

— Det fortrolige forbold til planter og dyr, denne f0lelse af 
at vaere i nxr slxgt med dem alle bar fremkaldt bans kjaerligbed 
til naturen. Han elsker den saaledes, som man elsker sine naer- 
meste; ban kan aldrig vsere den foruden, ban maa altid bave den 



262 Andel tidsrum 1830— 1845. 

om sig. At leve <mellem Heste, Grise, Kaniner og Saubukke samt 
Fjaerkrae» det kalder ban — i et brev til faderen — «at leve h man 
aisei^. Hans bolig er ligesom Byrons et menageri og et drivhus. 
Hunde, katte, raeve, kaniner, duer og andre fugle, ja endog karuser, 
firben og orme maa altid dele vxrelse med ham. Hans f0rste morgen* 
visit gjaelder bans best, «Veslebrunen>, og mellem ham og den 
eksisterer der det loierligste venskabsforbold, der er saa menneske- 
ligt, at det ikke engang savner venskabemes saedvanlige smaa 
«scener» med sit gjensidige misnoie og surmuleri og med sine 
smukke forsoninger. Hele sommeren igjennem er han optagen af 
at plante og anlsegge blomsterbed i sin have. Han vogter paa alle 
sine kjaere naturomgivelser med det kjaerligste, mest agtpaagivne 
0ie, og naar en af bans blomster om natten er sprungen ud, naar 
en svale flyver ind og bygger rede under bans tag, kommer han i 
den mest straalende lykkelige stemning, der da finder sit udtryk i 
skj0nne digte. Selv naar han forlader sin bolig og gaar til sine 
forretninger i byen, kan han ikke slippe naturen, men forer den 
med sig i form af den beromte, evindelige blomst i knaphuUet. Han 
og naturen er uadskillige; han elsker den med en elskers umaette- 
lighed; i dens skjod foler han sig lykkelig, og bos den finder han 
trost, naar verden gaar bam imod. Da ban staar forladt af alle og 
fordomt af de fleste, fordi han bar modtaget et gratiale af kongen, 
da bans gamie fiender benytter denne anledning til at styrte sig 
over ham paany, medens bans bedste venner svigter bam, better 
forraedertitelen til bans navn og med held arbeider paa at berove 
bam folkets kjaerlighed, da er det kun naturen, der troster ham; 
medens bans rygte forfolges som et jaget dyr af avisangreb og 
folkesnak, sidder han i sin have, troster sig ved dens skjenbed og 
ved synet af de smukke traeer ligeoverfor og skriver — cjan van 
Huysums Blomsterstykke». Og da «MorgenbIadet» bar fortalt sine 
laesere, at ban «for Tiden er opirret og i slet Lune», saa skriver ban: 

cjeg i slet Lune, Morgenblad? J eg, som kun behover et G]imt af Solen 
for at briste i hoi Latter af en Glaede, jeg ikke kan forklare mig? 

Naar jeg lugter til et gront Blad, glemmer jeg bedovet 
Fattigdom, Rigdom, Fiender og Venner. 

Min Kats Strygen mod min Kind udglatter alle Hjertesaar. 

I min Hunds 0ie sienker jeg mine Sorger som i en dyb Brond. 



Henrik Wergeland. 263 

Min Vedbcnde er voxet. Didudaf mit Vindu har den baaret paa sine brede Blade 
alle de Erindringer, jeg ikke bryder mig om at gjemme. 

Den ferste Foraarsregn vil falde paa Bladene og udviske nogle trolese Name. 
De vil falde ned med Draaberne og forgifte Rcgnormens Huler. 

Jeg, som laeser Hearykkelse paa hvert af Centifoliens, den Vaargaves, hundrede 

Blade — 
mig skulde en slet Avis bringe til at kvsele en Sekund med ^rgrelse? 

Det vilde vaere som at drsebe himmelblaa og rosenrode Sommerfugle. 
Den Synd gyser mit Hjerte for i sit Inderste. 

Det vilde vsere som at overese mit endnu ugraanede Hoved med Aske, 

og at bortkaste de Diamanter af straalende Sekunder, Tiden endna nedsaaer derover. 

Nei, frisk I Joumalister, hvaesser eders Raeveklor kun paa Klippenl 
I rive kun Blomster I0S og lidt Mos til en bled Grav. 

Som Insektets Stik i Muslingen, avler Fornsermelser kun Perler i mit Hjerte. 
De skuUe engang pryde min Aands Diadem. 

Jeg hade? Naar en Fugl flyver over mit Hoved, er mit Had flux tusind Alen borte. 
Det flyder hen med Sneen, det gaar med de ferste Belger fra Land og langt ud i Havet. 

Denne kjaerlighed til naturen, denne lykkelige evne til at kunne 
omgaaes den, naar han ikke kunde omgaaes menneskene, holder 
ham oppe under modgangen, den redder ham fra at synke ned i 
bitterhed og menneskeforagt. Hvor smertelig al denne miskjendelse 
end var, hvor meget den end bedrovede ham, saa formaaede den 
dog ikke at tilf0ie ham noget dybt og ulaegeligt saar. Saa langt 
fra at skade de aedlere dele, bragte den ufrivillige ensomhed ham 
kun til at forstaa, hvilken rigdom han havde i sin fantasi, og han 
fik virkelig ret, naar han sagde, at fornaermelseme kun avlede per- 
ler i hans hjerte, der engang skulde komme til at pryde hans 
aands diadem. 



Kort tid efter Wergeland's dod satte det norske studenter- 
samfund sig i spidsen for en nationalsubskription til et Werge- 
LAND's-monument. Da der forelobig ikke indkom et tilstraekkeligt 
belob, besluttede samfundet at anvende en del deraf til fordel for 
en udgave af Wergeland's samlede skrifter. Udgivelsen over- 
droges Hartvig Lassen, forlaget Chr. T0nsberg. Resultatet blev 



264 



Andet tidsnim 1S30 — 1S4J. 



den forUei^t udsolgte tHenrik Wei^elands Samlede Skrifter. Efter 
det norske Studentersamfunds Foranstaltning udgivne af Hartvic 
Lasseni (ni bind, Christiania 1852 — 5;). Hans «Udvalgte 5krifter> 
bes0rgede samme udgiver i 1859, en udgave, der senere udkom 
i flere forogede opiag, indtil den aflastes af t Digtervcerker og pro- 
saiske Skrifter af Henrik Wergdand. Udgivne af Hartvig Lassem 
(seks bind, KJ0benhavn 1882—84). Hans lUdva^e lyriske Digte> 
var allerede i 1846 bleven udgivne af N. Dahl og C. N. Schwach, 
medens pastor N, A. BjeRN, fru 
Wergeland's anden mand, I 
aarene 1849 — 50 udgav en sam- 
ling af hans tFolkeviser», der 
udkom i 7 smaa hefter. Endelig 
kan mserkes <Halv hundrede 
Digte» udgivne ved Hartvig 
Lassen {Kjobenhavn 1887}. En 
samling t Breve fra Henrik Wcr- 
gelandi foreli^er fra samme ud- 
givers haand (Christiania 1867). 
Den forstc udf0rligere lev- 
netsbeskrivelse forfattedes kort 
far digterens dod af Christian 
MoNSEN (tMaerkelige Nordmsendi 
I, side 140—180). Hovedkiiden 
til Wergeland's bic^rafi er Hart- 
vig Lassen's fortrccffelige tHenrik 
Wei^eland og hans Samtid* (Kristiania 1866, anden reviderede 
udgave sammesteds 1877). En udf0rlig monografi over Hehrik 
Wergeland var lasnge bleven foiberedt af professor Olaf Skavlan; 
men deden bortrev forfatteren, inden arbeidet var halvfcerdigt. 
Enkelte afh^ndlinger havde ban dog allerede tidligerc ladet trykke, 
og disse i forening med nogle nriere eller mindre fuldfierdige brud- 
stykker foreli^er nu trykt under titelen «Henrik Wei^eland — 
afhandlinger og brudstykker — efter forfatterens efterladte papirer 
udgivet ved hans hustru> (Kristiania 1892). Tiltrods for at udgaven 
er temmelig ukritisk besorget, idet den hist og her lider af gjen 
tagelser, selvmodsigelser og unoiagtigheder, indtager den dog — for 




Hartvig Lassen. 



Hennk WereeUnd. 



26s 



de fra forfattereos haand fuldfxrdige partiers vedkommende — en 

me^ fremr^ende plads i WBRGSLAND's-literaturen. — Endvidere 

kaa mxrkes H. Schwa- 

NENFLiTGXL: fHeniik 

Weigeland, en studie* 

(Kj0benhavn 1876), 

tWei^land c^ Noi^e 

i bans Dage af en 

Landsmandi {0: Kri- 

STOFER JaNSON) {KJ0- 

benhavn 1873}, (Hen- 
rik Wergcland i Digt 
(^ Liv» af Erik Vul- 
LUH (Kristiania l88[) 
foniden en hel del min- 
dre bidrag til digtcrens 
biografi og karakteri- 
stik. 

Det Ixnge paa- 
txnkte Wergeland's- 
monument blev en- 
delig overdraget bil- 
ledhugger Brvnjulf 
Bergslien til udfe- 
relse og afsloredes 
paa Eidsvoldspladsen 
i Kristiania den I7de 
mai 1 88 1. Buster af 
Wbkgeland er bleven 
udfert af billedhug- 

gcrac MicHELSKN Og MiDDELTHUN. Den paa gravmonumentet 
anbragte buste er udf^rt af billedhugger Hansen, men skal — 
ikke til sin fordel -- vEere bleven forandret i Stockholm. 




266 Andct tidsnim 1830- 1845. 



Tidsmmfnets evrige digtere. 

Inden Henrik Wergeland's d0d var alle de digtere fremtraadte, 
der skulde give den folgende periode dens praeg. I 1839 havde 
saaledes Welhaven udgivet sin forste digtsamling, og samme aar, 
som Wergeland dode, ofTentliggjorde han sin nxste, de cNyere 
Digtet, hvori bans eiendommelighed som national digter fremtraeder 
fuldt udviklet. Andreas Munch havde allerede t]lh0rt literaturen 
i omtrent et tiaar, da det WERGELAND^ske tidsrum afsluttedes. 
Allerede i 1836 udgav han sin f0rste lille digtsamling <Ephemerer>, 
og i de f0lgende aar udkom ikke mindre end tre arbeider fra hans 
haand, indtil han i 1841 — som redakt0r af <Den Constitutiondle* 
— blev saa optaget af joumalistisk virksomhed, at der ikke blev 
oflfentliggjort nogen ny bog af ham f0r aaret efter Wergeland^s 
d0d. I 1845 bavde Asbj0rnsen og Moe allerede i flere aar vaeret 
i fuld virksomhed som eventyrfortaellere, Wergeland's S0ster, Camilla 
CoLLETT og Bernhard Herre havde skrevet sine f0rste anonyme 
skitser i «Den Constitutionelle», medens P. A. Jensen borte i sin 
f0deby Bergen havde ofTentliggjort sin f0rste bog (cEt Snes Digt- 
ningeri, 1838). 

Alle disse forfattere tilh0rer imidlertid det f0lgende tidsrum 
gjennem sit hele literaere praeg, og f0rst i dette nye tidsrum frem- 
bringer de sine selvstaendigste vaerker. Det faar derfor vaere nok 
at naevne dem her, idet den samlede fremstilling af deres virksom- 
somhed vil finde sin rette plads i det f0lgende afsnit. 

Men der er nogle forfattere, hvis forfatterskab if0lge sit hele 
praeg naermest tilh0rer det WERGELANo'ske tidsrum; dem staar det 
endnu tilbage at omtale. 
Sylvester Dcn aeldstc af dem er Wergeland's ven og politiske kamp- 

sivertson. fggjj^^ Sylvester Sivertson. Hans levetid falder paa det naermeste 
sammen med Wergeland's. Et aar yngre end den store digter 
d0de han omtrent 2^/2 aar senere end denne, som han, lige fra han 
kom til skjels aar og alder, havde omfattet med den st0rste beun- 
dring. Et varmt udtryk har denne beundring faaet i hans digt 
«cTil Henrik Wergeland», skrevet dengang, da Wergeland's fleste 



Sylvester Sivertson. 26? 

gamle venner faldt fra i anledning af pensjonen fra Karl Johan. 
Han synes heller ikke om, at Wergeland modtager pensjonen, og 
raader ham til at frasige sig den: 

cFor ringe Feil tit grusomt Aanden boder; 
den lammes i sin Virken, .«egner, deer: 
Laegi hvad den lammer, for din Konges Fodder, 
at siden tifold den sig hseve tori 

Hans hcie Sind skal vel din Daad beskytte 
for hadsk Miskjendelse. Meer skjont og fast 
et Baand sig skal om Eders Hjerter knytte, 
end hiin den lose, gyldne Traad, som brast.> 

Men paa samme tid afviser han med den dybeste indignation 
beskyldningeme mod Wergeland for at have solgt sin pen og 
stempler hans angribere som lave bagvaskere: 

«Hvor Isenge, store Digter skal man skjaende 
dit Navn, — i Lavheds Dynd det drage ned ? 
Naar vil forblindet Iver vel erkjende 
din Aand for hsi til ussel Nedrighed? — 

— O Norgel er der ei blandt dine Sonner 
for Norges Skjald en Rest, der haever sig? 
Er Haan den bitre Kalk, hvormed du lenner 
de Toner, hvormed han lovpriste dig?> 

Han horte til Wergeland's mest trofaste tilhaengere og delte 
de fleste af hans ideer paa det politiske og nationale omraade — 
det fremgaar klart nok af hans digte, hvoraf adskillige har ide- 
indhold tilfsUes med tilsvarende WERGELAND'ske frembringelser. 

Denne overensstemmelse, der er ganske naturlig mellem sam- 
tidige meningsfaeller, har vaeret aarsag til fremsaettelsen af den paa- 
stand, at Sivertson var en elev og efterligner af Wergeland. Dette 
er en feiltagelse. Sylvester Sivertson's digtning udmaerker sig 
vistnok ikke ved i0inespringende originalitet; men nogen kopist er 
han ikke. Grundtonen i hans digtning er forskjellig fra Wergeland*s, 
som hans smale^ noget skarpe ansigt med det ret fremadstirrende 
bilk var det fra Wergeland's brede traek med de lyse himmel- 
vcndte oine. En vis forkjaerlighed for stilistisk billedrigdom maer- 



268 Andet ti^srum 1830—1845. 

kes vistnok hos Sivertson — saaledes i bans bekjendte cNora- 
tjeld med Jokkel blaat — men jeg bar ikke kunnet opdage noget 
sacrligt WERGELAND^sk ved disse billeder. Heller ikke i strofevalg 
og rbytmisk prseg kan der paavises nogen paavirkning fra Werge- 
LAND. I disse som i enkelte andre benseender stod Sivertson 
maendene af den aeldre skole, en Schwach og en Bjerregaard, 
naermere. 



Sylvester Sivertson var en bondeson fra Lorn, f0dt i September 
1809. Faderen var en ivrig haugianer, og skjont gutten kom tid- 
lig bjemmefra, synes faderen ikke at bave vaeret uden indflydelse 
paa bam. Et vist hang til grubleri og tn vis forkjxrligbed for 
religiose stemninger, der aabenbarer sig i bans digte, bar ban vist- 
nok taget med fra sit bjem. Efter at bave faaet en smule under- 
visning hos en stortbingsmand paa Hedemarken kom ban til Trond- 
bjem som handelsbetjent. Her bjalp enkelte velvillige mennesker 
bam til at laese til artium, som ban underkastede sig i 1835, 26 
aar gammel. Allerede flere aar for ban blev student, var ban op- 
traadt som forfdtter og publicist — blandt andet med en bog om 
baugianismen — , og efter eksamen viede ban sig belt og boldent 
til skribentvirksomheden. Samme aar ban blev student, oversatte 
ban Tegner's «Svea>, tsom et Modstykke til Skriftet «Norges 
Daemring»,* og siden skrev han digte og politiske artikler i hoved- 
stadens liberale blade — de forste under market Urdsongis (ana- 
gram for Sigurdson?) — indtil ban i 1841 blev redaktor af <Lille- 
hammer Tilskuer». Fra 1843 til 45 var ban bosat i Trondhjem 
som redaktor af bladet «Nordlyset»; senere redigerede ban «Dram- 
mens Adresse> indtil sin dod. Han dode ugift den 6te december 
1847. Af et digt «Nytaarsvers til Nana» fremgaar det, at han 
engang bar elsket og vaeret gjenelsket; men af senere digte ser 
man, at dette haab om kjaerlighedslykke er bleven skuffet. 

cKjaerlighedens Rose lod 
ham ikkun faa sin Torne,» 

som det beder i digtet «Den Eenliget. Denne skufTelse orkedc 
ban ikke at komme over; den gjorde bam trist og grublende, og 



S,]« 



r SW«rtson, 



369 



for at blive sine triste tanker kvit tog han sin tilflugt dl glasset. 
Hertil sigter Schwach meget uforbeholdent i sit mindedigt, hvori 
det heder: 

lAkl Livet saa mangen Vunde Dig gav, 

een af dem ulxgelig blev ; 
og Gnd tUgive, at Stnerlen deraf 
til JordenK Lethe Dig drev.i 

Henned kan sammenholdes folgende ord af hans broder: 
■Hans pubUcistiske Virksomhed skaffede ham god Fortjeneste, 
imdertiden indtil 80 Spd. 
maanedlig, men da han 
stedse var en Ven af Sel- 
skabelighed — desvairre 
stundom altformeget! — (^ 
da han altid aabnede sin 
Kasse for sine Kammerater, 
saa stode hans Finantser 
aJtid paa en slet Fed. 
Dette i Forening med Erin- 
dringen om et skuffet Ung- 
domshaab og med en ufor- 
sigtig Nydelse af Selskabe- 
iighedens Glaeder gjorde 
hans stdste Aar mindre 
blide, og hans Venner, som 
bleve ham tro indtil det 
Sidstc, havde Grund til at 
lykenske ham med hans 
BoTtgang.i — 

Til <Sctskabelighedens Glxder* maerker man ikke stort i hans 
Kun hvor han optrxder som patriotisk festdigter, siger 
; ellers er han en ensom mand i sin digtning. Naar man 
efier hans digte skal danne stg et billede af ham i en karakteristisk 
situation, blivcr det ikke ved glasset i et lystigt vennelag, man ser 
ham, men siddende alene paa sin ungkarlshybel den lange, lange 
aften, trist og kjed, medens regnen akkompagnerer hans sorgmodige 
tanker, idet den «jamrende pidsker paa Ruden^. 




Sylvaatar SIvartson. 



han ' 



^ Andet tidsrum 1830—1845. 

cjeg trsekker tilside Gardinets Lin, — 

hvor er den Hostkvel sortl 

Lig hint det ventende Dedsensskrin, 

hvori vi tiUidst bseres bort, 

og sorgeligt lyder mig Vaegterens Sang 

og hisset i Taamet den Klokkes Klang, 

som Aandemes Klage i Natten.> 

Aa, hvor langsomt timerne gaar! Bare klokken snart vilde 
blive saa vidt mange, at man kunde gaa tilkois og sove v£k fra 
alle tunge tanker; thi 

« — det er i hellige Boger sagt, 
paa Leiet vi skjsermes af Englevagt 
imod alle Morkhedens Magter.» 

De fleste af disse digte er bleven til ved aftenslys. Allerede 
titlerne er i saa henseende betegnende: «En stille Aften», «En 
trist Sondagsaften*, «En Sondagskveb, «En Hostkvelt, «KveIstunder 
helligede Fortident, cEn Hostkvel paa Hladehammeren*, «Nytaars- 
Natten». F01 saa hertil titler som «De svundne Dage», «Misniod», 
«Den Eenlige* — og grundstemningen i hans personlige lyrik er givet 

cKun hvor end Naturen troner 
i sin Fylde frisk og skjon, 
hvor dens Heitidspsalme toner 
mellem Skovens grenne Kroner, 
som en hellig Morgenbon; 

kun, hvor Frihed og hvor Freden 
bygger fjernt fra Verdens Larm, 
og hvor smiler Kjaerligheden, 
endnu os et Glimt af Eden 
gyder Trost i sorgfuld Barm,> 

heder det i et af disse digte; men dette « Glimt af Eden> var det 
jo netop, som var ham negtet. Hans stemning var ikke fortvivlelse, 
ikke sorg; den var vaerre end begge, nemlig tristhed. Fortvivlelsen 
anspaendte sjaelen, og der var <en kildrende Smerte* i soi^gen; 
men tristheden — 



Sylvester Sivertson. 271 

«0 Tristhed, o Tristhed! i Aften jeg fatter, 
at du er en sorgelig velartet Dalter 
af Kval og af Kjede og bleven os givet 
til Afsky for Livet.> 

Det gjaldt at finde surrogater; «Selskabslivets Glaeder* var ikke 
altid forhaanden, og «Jordens Lethe » strak ikke altid til. Saa for- 
dybede han sig da i den nordiske mythologi og S0gte at omsaette 
dens billedsprog i modeme filosofiske ideer. Ymer og jetteme var 
cMateriens Idee og Virkninger», Alferne var «Livs- og Foraedlings- 
ideeme og deres Seier over Massen* o. s. v. («Kvelstunder hel- 
ligede Fortiden»). Eller han S0gte at udmale sig skyggesideme 
ved den huslige lykke, han savnede. Hvor var der bleven af 
hjemmets hygge paa en flyttedag f eks.? 

cVxrelsets Aasyn Miner antager, 
fremmede, kolde, S0rgende, triste, 
Vaeggcne snart hvcr en Prydelse miste; 
Sofaen halvt frem paa Gulvet man drager, 
Bordet er skjult i et Kaos af Sager.i 

Det var en tarvelig trost. Da var dog bans pen og bans tro 
Achates, bans bund, langt bedre trostere; men den bedste af alle 
var den, at livet hemede bare var en udlaendighedstid: 

cDog, Arme, lid og taal som Mand! 
Det tr0ster, at vort Faedreland 
det ikke er hemeden. 
Henover Livets dunkle Hav 
imod den fredindvi'de Grav 
er Tiden snart henskreden. 
Til da maa du sukke alene.> 

Saaledes naar bans skuffede haab om lykke gjennem tristheden 
tilsidst til rel]gi0s resignation. 

Den talrigste gruppe af Sivertson's digte er de politiske og 
patriotiske. Det eneste SivERTSON'ske digt, der endnu er kjendt, 
er hans pomp0se faedrelandssang «Norafjeld»; han var en pro- 
duktiv syttende-mai-poet, og samtidens vigtigste politiske begiven- 
heder baade hjemme og ude fremkaldte digte fra hans pen. For- 



272 Andet tidszum 1830 — 1845. 

viklingeme i 1836, flagets frigjoreise, jodesagens forste skjaebne i 
storthinget, Spaniens forhold, Poiens ulykker og lignende eoiDer 
spiller en stor roUe i bans digtning. Den eneste interesse, disse 
digte nu har, er den, at de viser, hvorledes de store begivenheder 
afspeilede s^ i et frihedselskende sind, der var bortgjemt snart i 
den ene, snart i den anden norske smaaby. 

Sylvester Sivertson's digte er temmelig utilgjaengelige; en 
hel del af dem er nemlig spredt rundt i de smaastadsaviser, ban 
efter hinanden redigerede. Et udvalg udkom aaret efter bans dod 
bes0rget af bans i Lorn bosatte broder («Udvalgte Digte af Syl- 
vester Sivertson, samlede og udgivne af Ole Sivertson. Cbristiania 
i848>). Det er forsynet med forfatterens portraet og en kort biografi, 
skrevet af udgiveren. 



chr. MoDsen. Ogsaa Christian Monsen var WERCELANDVbeundrer med liv 

og sjael. Som for oplyst skrev ban den forste storre Wergeland's- 
biograii, og et par af bans smukkeste digte er viet Wergelamd. 
Et af dem afslutter biografien. Han bar netop besogt den doendc 
digter. <Jeg bar seet bam paa bans Smertes Leie med det blege 
opadvendte Aasyn ligt et forklaret og mildt Kristusbilled, og j^ 
haabede midt i min Frygt for at Doden skulde tilintetgjore et Liv, 
hvortil endnu saamange Forventninger er knyttede; tbi jeg saa 

endnu den gamle Glands i bans kloge, levende 0ine; men > 

I denne blandede stemning af «Smerte, Haab og Frygt» er 
bans digt skrevet. Det begynder med bittert at frembaeve, at oven- 
paa den lange miskjendelse kommer anerkjendelsen lidt for sent: 



O, nu da Doden snart maaske 

i Skjaldens Bryst vil slaa sin Leier 

og hvile efter vunden Seicr 

paa sin erobrede Trofae: 

det brustne rige Digterhjerte, 

den Harpe, som blev knust af Smerte, 

nu kan man ferst bans Storhed se. 



Nu da den aedle Pande alt, 
omsust af blide Dremme blegner, 



Christian Monsen. 273 

og Digtet, som kun Deden tegner 
er paa hans Kind og Laebe malt, — 
nu tager angerfuld Nationen 
f0rst fra hans Hoved Tornekronen, 
hvormed hans Virken blev betalt. 

N u den ham ikke nsegte t0r 

den laengst fortjente Kampens Vinding, 

den Krands af Laurer for hans Tinding, 

som lydt han kunde fordret for. 

Nu vil den Trostens Skaal ham rsekke 

og halvt hans Saar med Roser daekke, 

nu — i Sekunden for han dorl* 

Dog nei, det var bare en bitter droin, afbryder digteren ; doden 
vil ikke rove vor stolthed, den vilde bare prove hans styrke; der 
er haab endnu. Og saa beder han for den syge digter, beder i 
hele Norges navn til vaaren, at den snart maa komme og redde ham: 

cO| skynd dig, skynd dig, Sydens Vaar 

o, flyv afsted paa Vindens Vinge 

til Skjaldens Leie for at bringe 

ham Laegedom for Brystets Saar! 

liver Bsek skal juble, naar Du kommer, 

hver Eng skal smykke sig med Blommer, 

af Fryd, naar Han sin Helse faar. 

Tag med, tag med din rige Skat 

af Martsflol og Anemoner, 

slyng Haabets Krands om Birkens Kroner, 

seil over Havet fuldt beladt 

med Blomsterduft fra Persiens Hoie, 

\xg Styrkens Slummer paa hans 0ie, 

og kvseg hans Hjerte sygt og mat! 

Vift fra din Hjemstavns rige Kyst, 
fra Palmens og Platanens Strande 
Zefyrers Luftning om hans Pande, 
og fyld hans Sjel med Haabets Lyst. 
Beskyl med Rosens Blod hans Kinder, 
og stands den Strom af lid, der rinder 
som 'Dodens Rislen> i hans Bryst!> 

Og ikke mindre varmt var det digt, han nogle maaneder senere 
skrev cVed Wergelands D0d». Sorg, tilraaber han faedrelandet ; 

t8 — ni. norsk literaturhistoric. II. 



274 Andct tidsnim 1830 — 1845. 

thi der vil gaa aarhundreder hen, inden dets tab erstattes; men de 
norske digtere skal S0ge Wergeland's grav 

«for der at besjseles af Digterens Aand 
at bede om ikkun en Gnist af den lid, 
som Wergeland eied.> 

Allerede af de citerede vers vil keseren have faaet indtryk af, 
at Christian Monsen's forhold til Wergeland var et andet end 
Sylvester Sivertson's. Sivertson's beundring var den jaevn- 
aldrende kampfaelles ligeoverfor sin store medkjaemper, Christian 
Monsen's var elevens ligeoverfor den uopnaaelige mester. Werge- 
land var hans forbillede som digter. Han er paavirket af hans 
eiendommelige rhytmik og efterligner hans karakteristiske versemaal 
i en hel del digte. De citerede pr0ver kan tjene som eksempler; 
digtene <Sarpen» og «Kvaelden» af cNorges Vaar>, tOrd udcn 
Smiger», «Komlt og adskillige andre kan supplere dem. Selv 
Wergeland*s billedpragt, uans forkjaerlighed for blomster og himmel- 
rummets stjemer har paavirket ham. I digtet <Ved Wergelands 
d0d» lader han saaledes stjememes straaler spaendes som klingende 
S0lvstrenge mellem himlen og graven, saa rummet bliver til en 
harpe, og paa den skal englene akkompagnere Wergeland^s smuk- 
keste sange. 

Saa fuldstaendig er laerlingen til sine tider gaaet op i sin mesters 
forestillingskreds. 



Christian Martin Monsen blev f0dt den i8de januar 1815 i 
Laurvig, hvor faderen var undertoldbetjent. Efter skoledagene blev 
han apothekerdiscipel, og allerede 20 aar gammel underkastede han 
sig farmaceutisk eksamen. Da et nyt apothek i 184? var besluttet 
anlagt paa Hammerfest, S0gte og fik han bevilling til at drive 
dette apothek, men indloste ikke bevillingen og S0gte sig senerc 
fritaget fra at l0se den. Sagen var den, at. hans literaere tilb0ielig- 
heder havde skudt en saa staerk vaekst, at han gav farmacien en 
god dag og vendte sig mod literaturen med liv og sjael. 

I 1840 havde han udgivet sin f0rste UUe bog «John Colbanussen, 
et Haedersdaads-Minde*. Det er en liden romance-cyklus, holdt 



Christian Monsen. 275 

i den gjaengse «h0ie» stil, som vi kjender fra Schwach og Bjerre- 

GAARD. 

Men i denne kjaempeviseagtige stil besynger forfatteren en sam- 
tidig begivenhed, nemlig et forlis paa 0rkedalsfjorden, hvorved 8 
mennesker omkom, medens kun en, John Colbanussen, kom i land. 
En ved-Iastet baad, hvori der var to personer, havde passeret de 
paa hvaelvet siddende, men gjorde intet fors0g paa at redde dem. 
Forat et saadant fors0g skulde have kunnet lykkes, maatte de 
have kastet vedladningen overbord, og det vilde de ikke. Nogle 
maaneder efter kuldseilede imidlertid de to uslinger selv. John 
Colbanussen ser dem kuldseile, gjenkjender dem og gaar ikke desto 
mindre ud og redder dem med fare for sit eget liv. Det er denne 
bramfrie og kjackke sJ0mandsdaad, som Christian Monsen besynger 
i skniede vers som disse: 



<0men styrer sin Flugt mod Nord, 
Fjeldet synker i Taage. 
Over den brede 0rkedalsQord 
flyver den skrigende Maage. 

Fuglen tier i sneklaedt Skov, 
skjaelver i hvide Kroner. 
Ravnen skriger paa Rov, paa Rov, 
i sine vante Toner.* 



Allerede i denne romance-cyklus r0ber der sig saaledes en 
karakteristisk mangel^ som man senere ofte gjenfinder hos Christian 
Monsen, mangelen af sikker stilf0lelse. 

Aaret efter begyndte ban i Kristiania udgivelsen af «et Uge- 
blad for underholdende iEmner* under titelen cVerrandi*, men 
bladet fandt ingen tilslutning, og der udkom kun et eneste nummer. 
Heldigere var ban, da ban i slutningen af samme aar i forening 
med Henrik Wergeland udgav «Sneklokken, Nytaarsgave for 1842*, 
bvoraf ban aaret efter alene bes0rgede en ny samling. Her leverede 
han et par noveller og enkelte digte. Midt mellem disse to sam- 
linger ligger cNorges Vaar og Norges Fribed, Syttenderaaigave>, 
en liden raekke patriotiske digte, der fire aar senere blev optrykt 
paany i digtsamlingen <Alpeblomstert. En oversaettelse af «Fritbiofs 



2y6 



And el tidsrum lEjo — 1845. 



Saga>, der som boghandlerforetagende har konkurreret skarpt med 
Herman Foss' aeldre oversxttelse, tilhorer ogsaa denne tid. 

Han indsaa imidlertid snart ucnuligheden af at kunne leve som 
literat i Kristiania, og han modtog derfor ansccttelse som redakter 
af (Drammens Adresso; her blev han til iiS4S, da Sylvester 
SivERTsoN afleste ham, niedens han samtidig afleste Siv'ertson som 
redakt0r af RNordlyset*, der udkoni i Trondhjem. 

Men heller ikke her havde han lykken med sig. Hans redakter- 
virksomhed i 'Nordlyset* op- 
horte med udgangen af 1846; 
et blad, som han senere be- 
gyndte at udgive, havde ikke 
synderlig bhdere skjsebne end 
• Verrandi*; af en stort anl^ 
serie historiske romaner, der 
skulde behandle den norske hi- 
storie A-a Harald Haafager til 
Kalmaninionen, ja muljgens belt 
ned til forfatterens egen tid, 
lykkedes det ham ikke at faa 
offentli^ort mere end forste 
binds f0rste del o. s. v. Denoe 
opslidende og frugteslsse kamp 
mod nseringssorgen og publi- 
kums ligegyldighed udholdt han 
ikke; han dade i dea yder- 
ste armod den 2;de mai 1852. 
<Hans Liv var fra forst til sidst ulykkeligt,> blev der ti aar senere 
skrevet; cuden nogen fast Levevei maatte han arbeide haardt for 
hver Bid Brod til sig og sin Familje, miskjendt af Kritiken og 
upaaagtet af Publikum, forte han et ssi^eligt og lidet misundelses- 
vaerdigt Liv.» 

Og selv efter dsden vedblev en underlig vanskjiebne at for- 
f0lge ham. Hans enke giftede sig med en forhenvaerende dansk 
skuespiller Chr. Hanssen, der havde nedsat sig i Trondhjem som 
translator, og denne arvlager, der selv gav sig af med at lave vers, 
skaltede og valtede med Monsen's literxre efterladenskaber, omtrent 




Christian Monsen. 



Christian Monsen. 27/ 

som om det havde vaeret indholdet af en hokers diskeskuffer og 
ikke af en forfatters skrivebordsgjemmer, han havde faaet med sin 
kone. Et mislykket S0rgespil, «Haevnen», som Monsen havde ladet 
ligge utrykt, efterat det havde gjort fiasko paa Kristiania theater, 
blev udnyttet i et trondhjemsk blad; et par efterladte ligesaa mis- 
lykkede noveller — cDe Forsonedet og «En Dag i Holland* — 
blev offentliggjorte under titelen «Tvende efterladte Manuskripter 
af Chr. Monsen »; men rekorden havde dog udgiveren slaaet alle- 
rede aaret efter Christian Monsen's d0d. I 1853 havde han nemlig 
udgivet f0rste hefte af Monsen's «Samlede Digte» — forsynet med 
udgivcrens «forbedringer». Herimod blev der nu heldigvis pro- 
testerct, og den forbedrede udgave maatte stanse for at give plads 
for en €uforbedret». — 

— Noget fremragende og udpraeget lyrisk talent var Christian Han. lynske 
Monsen ikke; men der flyder dog en utvivlsom lyrisk aare gjennem ^^* 
bans digte. Han var i besiddelse af en varm og letbevaeget f0lelse, 
og han havde en ikke ubetydelig evne til at iklaede den rhytmisk 
dragt. Ofte er der en velklang i hans vers, der vaekker stemning. 
En strofe som denne af digtet «Aarets D0d» mangier ikke meget 
paa at vaere udmaerket: 

cDagen er gaa't under, 
sjunken dybt i Havet 
for sin Glands at slukke, 
ferend Aaret dor. 
Inden faa Sekunder 
er det alt begravet, 
under Nattens smukke 
stjemerige Sl0r.> 

Men han har ikke udviklet denne evne tilstraekkelig. Ikke 
sjelden er hans versifikation temmelig skj0desl0s, og han gj0r sig 
skyldig i grove sluskefeil, der kunde have traengt «forbedringer» af 
ham selv, om ikke just af hans udgiver. For at faa et tostavelses- 
rim af et enstavelses lader han f. eks. et stumt e blive h0rligt 
(Skyer — flyer). Han forrykker ordenens naturlige betoning: 

<0g Bfllgeme dandse mod Stranden. 
De kaste det splittede Skum mod Sky, 
forbittrede over Mods tan den. — > 



278 Andct tidsrum 1830— 1845. 

Ja, han falder endogsaa rent ud af versemaalet: 

cjeg bar dig kj»r med alle dine skarpe 
Toners Klang, du hoie Fortids Harpel* 

Netop fordi versene har flydt let og naturligt fra hans pen, 
netop derfor har han undertiden ladet dera flyde altfor let 

Friheden, faedrelandet og folket er tre staaende themaer i 
Christian Monsen's lyriske digtning. Et af hans mandigste er et 
politisk digt til kong Oskar — «Ord uden Smiger* — , hvori han 
uforbeholdent fremsatter de forventninger, Norge naerer til den nye 
konge, peger paa de saar, han skal Isege, de savn, han skal 
afhjaelpe, de mangier, han skal rette. Han er begeistret over 
Norges storhed i fortiden, som han har forherliget i adskillige digte, 
og naar det gjaelder dets frihed i nutiden, er han saa god ijde 
mai-lyriker som nogen. Demokrat er han paa sin hals, og han 
har en vis forkjaerlighed for at forherlige den jaevne «simple mand» 
paa de dannede klassers bekostning. 

Dette skriver sig dog ikke fra nogen yderliggaaende revolutionaer 
grundanskuelse, men fra en begeistret kjaerlighed til naturen. Ufri- 
hed var unatur, frihed natur: 

«Livet kan ei trives der, 
hvor en Laenke 6ndes; 
Baekken, som vil flyde med 
sine Sange glad afeted, 
stanser stum og blegner, naar 
den af Vintren bindcs.* 

Og den simple mand repraesenterede naturen, medens den saa- 
kaldte dannede var fuld af unatur. Al forfinelse var overforfinelse. 
De smaa var altid glade og tilfredse, de store aldrig. 

cOm gninden dertil man sparge vil; 
Jeg svarer: Den skal I here. — 
Hvad Conveniensen ferer til, 
kan aldrig Naturen forel* 

Et digt som «De to Krandse» indeholder i saa henseende hele 
hans trosbekjendelse. Den fine krans af aristokratiske haveblomster 



Christian Monsen. 279 

visner hurtig; men den plebeiiske krans af markblomster holder 
sig; thi 

«Der er endnu Krsefter i Naturen, 
som ei Kunsten nogensinde eier, 
en Kjaerminde tset bag Kirkemuren 
Havens Hyacinter tit opveier.* 

Naturen er da ogsaa hovedtbeniaet i Christian Monsen's lyrik; 
han er en naesten ligesaa begeistret naturdyrker, sora Wergeland 
var det, og han deler fuldt ud den RoussEAu'ske opfatning, at alt, 
hvad der er forkjert og trist og ondt i verden, har sin oprindelse 
af, at menneskene har Qemet sig fra naturen. Den eneste redning 
er at vende tilbage til den igjen: 

cKjendte du Naturen blot, du vilde 

aldrig ssrge; thi den er saa skjon! • 

Livets Rod er altid frisk; dens Stamme 
bliver altid ung og eviggr0n> — 

eller som det heder i et andet digt: 

«Vil du vaere glad og frydcs ret ved Livet, 
drik af Baekkens Vand ved Morgengry. 
Vil du vaere glad, nyd Alt hvad Gud har givet 
i et landligt Edens stille Ly:> 

Deime opfordring har han stadig selv fulgt som digter. Han 
besynger vaarens friskhed og sommerens yppighed; selv af hostens 
tungsind og vinterens barskhed henter han tr0st og opmuntring. 
Hestens edelaeggelser traenger ikke ind til den kraftige hjerterod, 
og vinterens storme er et stolt kvad om kraefter, der ligger bundne 

ci sygelig Bl0dheds usie Baand. 

0| l0s dem atter, du Kraftens Aand.» 

Men naturbegeistringen har ogsaa sin modsaetning i Christian 
MoNSEN*s lyriske digtning; den ytrer sig som had mod alt, hvad 
han opfatter som unatur, som satire over det menneskelige sam- 
fimds skrobeligheder. Selskabslivets tomhed, en balnats flauhed, 



K<« « Andet tidsrum 1830 — 1845. 

V ^Nktnagtighedcns gemenhed, koketteriets taabelighed, alt, hvad der 
v'^ K>r)ortnt og afTekteret i det modeme liv, saaledes som det arter 
v»^ i bycmc og i saerdeleshed i sraaabyeme, gjores til gjenstand 
K^' satire i en raekke af bans digte. Der er mere bitterhed end 
tii^orende humor i disse digte, og isaer bliver stemningen tung og 
trij*t, hvor ban berorer sine personlige forhold. Han havde jo ikke 
l^rund til andet I et af disse digte heder det: 

«Meget har jeg seet, Meget har jeg fundet 
smukt og godt paa Jorden; men jeg vandt 
den Erfaring, som vel Flere have vundet, 
at der gives megen Snavs iblandt.* 

Og kort for sin dod skrev ban et digt, «Farvel til Jorden», 
hvori det meget smukke og gode, ban for bavde fundet, er reduceret 
til naesten intet, saa det bele grundsyn paa tilvxrelsen bliver noget 
naer sort paa sort: 

tFarvel, du usle Verden 
med al din falske GUnds, 
med visnet Lov og Blomster 
i dine Glaeders Krands. 
Farvel med Alt hvad Livet 
for Blikket lagde frem; , 
thi over Jorden straaler 
et stort og evigt Hjem. 

£i ska] du mig bedrage, 
du glimrende Naturl 
Hvad hjaelper det at pynte 
omkring et usselt Bur, 
naar det er lukt for Fangen 
trods hvert hans Jammerraab, 
derinde kan han dromme 
med 0nsker og med Haab. 

Engang har jeg mig glsedet 
i Livet og dets Pragt; 
thi Sjselen jo saa gjerne 
gaar klsedt i Haabets Dragt. 
Men 0iet, som har smilet, 
skal graede mangengang; 
thi Veien gjennem Livet 
er tung og den er lang!» 



Christian Monsen. 28 1 

Med en saa trist facit afsluttedes dette korte digterliv. 

Det, som har vaerd i Christian Monsen*s forfatterskab, findes 
blandt bans lyriske digte. Som for sagt, har ban imidlertid fors0gt 
sig baade som dramatisk og episk digter. 

En vis opmaerksombed vakte i sin tid bans drama «Gudbrands- -Oudbrands- 
d0leme», der et par aar efter bans dod blev opfert paa Kristiania 
theater og forst i 1857 fremkom i bogform. Som Wergeland's 
fSinclars D0d> bandler det om skottertogets bekjendte skjaebne 
ved Kringen i aaret 16 12. Som scenestykke staar det betydeligt 
over Wergeland's barokke ungdomsarbeide; men derved er jo 
i grunden ikke meget sagt. Af handling og dramatisk spaending er 
der ikke meget; men til gjengjaeld er der saa meget mere af patrio- 
tisk begeistring. Wergeland's gudbrandsdalske bonder talte i Werge- 
LAND'sk odestil, Monsen's taler i I7de maisk festtalerstil: 



<Men f0r skal Lougen standse t sit Lob, 

og for skal Dovre ruUe i dens Bolge 

for i sin Harm at sonderknuse Alt 

hvad der har Liv — for Gudbrandsdolen boier 

sin stolte Nakke under^fremmed Aag. 

Den Dag skal ikke lyse over Norge, 

da Traellenavnct klinger i vor Dal. 

— det gjaeldcr Frihcd, Faedreland og ^re.> 



Uden en vis ydre dramatisk effekt er «Gudbrandsd0leme» dog 
ikke, isaer mod slutningen, hvor Sinclars lig baeres over scenen 
under en sagte sorgemusik, bvor de seirende nordmaend vender 
hjem med sine fanger til toneme af en krigersk marscb, og bvor 
de saa knaeler og synger en salme, der takker Gud for seiren. 
Derpaa udbringer «gamle Gudbrand Seilstad» «et Hurra for vort 
Faedreland, det gamle, kjaere, dyrebare Norge* , og under gud- 
brandsd0lemes hurraraab falder taeppet. Baade paa grund af sit 
emne, sin patriotiske pathos og sine folketheateragtige effekter 
maatte stykket gjore et vist indtryk bos et naivt publikum, og 
dets scenelykke var da i virkeligheden ogsaa saavidt stor, at det 
herer til de faa af vor literaturs aeldre dramatiske arbeider, hvis 
titel endnu erindres, selv om dets indhold ikke er kjendt af den 
slaegt, som er fodt efter 1850. 



282 Andet tidsram 1830— 1845. 

Hans Sin omfangsrigeste forfattervirksomhed har Christian Monsen 

fortaeihngcr. ^ jj.^j j^^ paa novcUens og romanens omraade; ikke desto mindre 

er dette den mindst betydelige del af bans produktion. Som for- 
teller udmasrker ban sig ved en bredde og omstxndeligbed, der 
rober, at ban bar forlaest sig paa Walter Scott's romaner eller 
maaske paa deres iNOEMANN^ske efterligninger. Han beskriver per- 
soner og lokaliteter med en overfl0dig noiagtigbed, og ban giver 
fortvaek sig selv ordet og begaar digressioner paa de raest utrolige 
steder. Skriver ban om norske odelsbonder eller om gamle saga- 
belte, saa maa ban, ret som det er, gjore laeseren opmaerksom paa 
deres sunde taenkemaade og deres ligefremnie vaesen i modsstning 
til samtidens kulturmenneskers usundbed og kunstletbed, og skriver 
ban om disse kulturmennesker, maa ban ligesaa stadig bryde en 
lanse med det, der misbager bam bos dem. Han er omtrent lige- 
saa optaget af at belaere som af at fortaelle; men mest optaget er 
ban dog af at beskrive. 

Som fortaeller bar ban fors0gt sig paa forskjellige omraader. 
Han bar skrevet et par bondenoveller, et par noveller fra boved- 
staden, et par fortaellinger, der foregaar i udlandet, og et brudstykke 
af en bistorisk roman. 

Bondenovelleme findes i de to aargange af cSneklokken>. Den 
forste indeboldt cSkatten fra Sverige>, den anden cSaeterpigen, en 
Fjeldskizze». Begge bar bentet sit stof fra de vilde graensetrakter 
i det trondbjemske, bvor de svenske krigere fandt sin d0d i 1 7 18. 
I den forste af dem spiller endog denne begivenbed en roUe, idet 
den paa elvebunden bvilende svenske krigskasse bliver fundet af 
den fattige bondegut, der derved vinder sin rige elskedes baand 
efter tidligere at bave vundet bendes bjerte. Ogsaa cSaeterpigen* 
bandler om kjaerligbed mellem en fattig gut og en rig jente; ber 
ender fortaellingen tragisk, idet de elskende flygter forfulgt af bendes 
fader og omkommer paa flugten. En vis vild romantik bviler over 
begge fortaellinger; de minder endel om Maurits Hansen's «Luren>; 
kun er Christian Monsen's storbonder af en vildere og baardere 
art end Hansen's. 

I 1849 udgav Christian Monsen en liden bog, der bar den 
pudsige titel cForaarsgave for Damer». Foruden to smaadigte 
indeboldt den novelleme «To Studenter» og «To Jomfruer». De 



Christian Monsen. 283 

to jomfruer er to graetne og sladderagtige pebermoer, en race, som 
Christian Monsen ikke kunde udstaa. Af de to studenter er den 
ene moderat norskhedsmand, den anden yderliggaaende troppist. 
B^ge gj0r kur til en uhrmagers datter, men troppisten viser sig 
naturligvis som en sl3mgel, og den brave norskhedsmand vinder 
seiersprisen. Det hele er et novelUstisk sidestykke til Wergeland*s 
farce cSelskabet Kringla», og skildringen er vistnok altfor farvet, til 
at man t0r tillaegge den noget vaerd som tidsbillede. 

Aaret efter udkom der et taettrykt oktavbind paa halvtredie 
hundrede sider, der paa det forste titelblad praesenterede sig som 
f0rste bind af «Chr. Monsens historiske Romaner» og paa det andet 
som f0rste del af «Dronning Gyda, historisk Roman fra Harald 
Haarfagers Tid». Havde Christian Monsen's tidligere fortaellinger 
udmaerket sig ved sin bredde i beskrivelseme, saa var det dog 
intet mod, hvad han her praesterede. Og det vaerste er, at disse 
beskrivelser ikke er byggede paa historiske og arkaeologiske studier, 
men paa laesning i Walter Scott's og Ingemann's romaner. Det 
er ikke Harald Haarfagers tid, men en senere periode, riddertiden, 
der beskrives, med en smule tilsaetninger af egen fri opiindelse. 
Et eneste eksempel er nok. Da den unge Gyda vil drage paa jagt 
med sin pleiefaders, den maegtige odelsbondes gjaester, beskrives 
hendes antraek saaledes: 

<Over en morkegraa Ridedragt bar hun en simpel, men dog baldyret Kaabe, 
der ikke naaede laengere end til Knseet. Stsvler af ufarvet Laeder naaede til Midten 
af Laeggen, og paa Hovedet bar hun en Art af Baret, der var prydet med hvide, 
bUa og grenne Fjsdre. En temmelig stor Hund med spids Snude, langbenet og 
lig de saakaldte Vindspillere, fulgte hende og stirrede, uden at vige fra hendes Side, 
med sine kloge, men tillige venlige 0jne paa de Tilstedevserende. Hvad der imid- 
lertid mest, foniden hende selv, maatte tiltrskke sig Opmaerksomheden, var en 
praegtig, graabmn Falk, der sad paa hendes venstre Skulder og ligesom hvidskede 
hende noget i 0ret med sit skarpe, kmmme Naeb. Naar den ludede med Hovedet, 
var det kun for at lade de skarpe. med rsde Hinge omgivne 0ine feste sig paa 
de Tilstedevserende, hvorpaa det atter ssenkede sig og lagde sig venlig ind til 
den smukke Eierindes Kind, eller strog sig mod hendes silkeblode Lokker. I sit 
Bsdte bar hun en Jagtkniv, lig vore Dolke, i Skede, og i Haanden havde hun en 
let Bue samt paa Ryggen Pilekoggeret, forgyldt og velforsynet.> 

Dette skal vaere datteren af en norsk smaakonge fra det niende 
aarhundrede! 



284 



Andet tidsrum 1830—1845. 



Som dette citat er, saaledes er hele bogen. 
Om de to efterladte manuskripter er der ikke andet at sige, 
end at de er leiebibliothekslekture i datidens gjaengse smag. 



^^ u^ /-^ ^M^i^' 



* ^' ^ A 1 










Manu8krlpt8lde af Chr. Monsens novelle «S8aterpl0en». 



Del er da hverken som dramatiker eller novellist, at Christian 
MoNSEN fortjener at mindes. Det er udelukkende som lyrisk digter, 
bans navn er bleven bevaret i literaturhistorien. 

En udgave af bans <Samlede Digte> udkom 1854 i Trondhjemf 
bes0]^et af den for naevnte Chr. Hanssen. 



Niels Matthias Aalholm. 285 

Udelukkende som novelleforfatter har Niels Matthias Aalholm Thcodor 
erhvervet sig ret til at mindes. Vistnok skrev ban adskillige digte, ^^s:""*^**- 
kantater o. s. v.; men de gik sporl0st forbi; bans under pseudonymet 
Theodor Reginald udgivne cNorske Noveller» vakte derimod op- 
maerksomhed i aarene omkring 1840, og skjondt de forlaengst er 
glemte, indtager de historisk seet en saa vidt maerkbar plads inden 
den norske novelleliteratur i tidsrummet mellem Maurits Hansen's 
dod og Bj0rnson's fremtraeden med «Synn0ve Solbakken», at det 
ikke gaar an at forbigaa dem. 

Niels Matthias Aalholm er fodt den 22de juni 18 ii i Aren- 
dal. Faderen var skibsforer og blev senere kjobmand og traelast- 
handler. Ogsaa sonnen skulde blive handelsmand og var ansat ved 
en forretning i fedebyen til sit 2ide aar. Da reiste han til Frank- 
rig, hvor han opholdt sig et aars tid for at studere sproget. Efter 
hjemkomsten aabnede han en boghandel i sin fodeby og grund- 
lagde paa samme tid det endnu eksisterende blad «Den vestlandske 
Tidende», som han redigerede, indtil han 1 183 5 bosatte sig i Kri- 
stiania som bogtrykker. AUerede aaret efter vendte han imidlertid 
tilbage til Arendal, hvor han var bleven ansat som sproglaerer ved 
den ofTentlige realskole. Som saadan virkede han, indtil ban i 1882 
tog afsked. I 1850 var han bleven konstitueret og i 1852 virkelig 
adjunkt ved skolen. Indtil for et snes aar siden var bans navn 
kjendt af alle dannede nordmaend; enhver havde paa skolebaenken 
gjort bekjendskab med bans franske og tyske stilovelser og laese- 
boger. De nod almindelig anerkjendelse som fortraeffelige skole- 
^^^^t og det var vel ogsaa denne anerkjendelse, der skaffede bam 
udnaevnclse til adjunkt tiltrods for, at han ikke havde taget nogen 
eksamen ved universitetet. 

I 1838 udkom forste bind af bans norske noveller, indeholdende 
en storre fortaelling «Praesten i Tbelemarken» og en liden skitse 
«Lodsens Datter*. I 1843 bragte andet bind den omfangsrige for- 
taelling cEn norsk Matros», og endelig kom fortaellingen «Lys og 
Skygge» i 1847 som tredie bind. 

Theodor Reginald er en elev af Maurits Hansen; som denne 
odsler ban med buler og roverbander og bamerov og andre roman- 
tiske laekkerbidskener; men han naar ikke Maurits Hansen i intri- 
gens indfiltrede slyngning. Hans stil er let og jaevn, men lidet 



286 Andet tidsrum 1830— [845. 

eiendommelig, hans beskrivelser er omstsendelige uden at vaerc fuldt 
saa langtrukne som Christian Monsen's, og han er heller ikke fuldt 
saa tilboielig som denne forfatter til at komme med refleksioner 
og digressioner. Hans temperament er elskvaerdigt og mildt; han 
undgaar de voldsomme konflikter, afskyr de tragiske udgange (^ 
henfalder let til en noget flad gemytlighed, der vil alle vel og ingen 
ilde. Karaktertegningen i hans noveller er vek og Hdet eien- 
dommelig; han over0ser sine heltinder med b^eistrede kompli- 
menter over deres deilighed, og hans helte er rene vidundere af 
mod, tapperhed, kraft og klogskab. Hans norske matros slaas som 
en tyrefaegter og har en aeresfolelse som en grande af Spanien; 
hans kontorbetjent i cLys og Skygge» raesonnerer som en fuldlxrt 
gentleman og bruger fremmedord som en professor, og hans theo- 
logiske kandidat i «Praesten i Thelemarken» giver sig uforfaerdet 
i kast med de vildeste slagskjsemper og kommer fra det med 
glans. En af sine kvindelige personer kalder han en «Hebe- 
skikkelse», hvis hele ydre csyntes at tilhore en Aphrodite*, medens 
hendes indre gjor hende «Iig en Himlens Engeh. Han sparer ikke 
paa prsedikateme. 

Han er den forste norske sjonovellist; selvfolgelig er hans 
skildringer af livet ombord hoist romantiske eller romanagtige; 
men man maerker dog, at han har lugtet tjaere og saltvand og er 
fortrolig baade med gjenstandene og med forretningeme ombord. 

I sin tid har hans fortaellinger vaeret let og underholdende laes- 
ning, der med held har kunnet optage konkurrencen med over- 
saettelseme af udenlandske romaner, fordi de viser samtiden ial- 
fald et glimt af dens egne vinduer. Nu er disse fortaellinger spor- 
lost forsvundne af det laesende publikums erindring og af biblio- 
thekemes reoler. Det er ikke nogen let sag at faa fat paa dem. 
Jeg maatte anvende flere dage, for jeg fik tag i «En norsk Matros*. 
Universitetsbiliotheket havde den ikke, og intet af hovedstadens 
storre leiebibliotheker var i besiddelse af den; i de gamle var 
eksemplaret udslidt, i de nyere havde der aldrig vaeret noget 
eksemplar. Tilslut fik jeg et — fra Athenaeums pulterkammcr. 
Saa hurtig kan en yndet bog blive glemt og skudt tilside, 

I 1884 og 86 udkom der to samlinger smaafortaellinger cFra 
Hverdagslivet» og *Fra Land og Strand*, begge forsynede med 



H. 0. Blom. 287 

forfattermaerket Senex. I literaere kredse vil man vide, at disse 
b0ger sky Ides den gamle adjunkt, der efter 40 aars taushed bar 
ben3rttet sit otium til at gjenoptage sin ungdoms forfattervirksomhed. 



I de literaere stridigheder, som fortes mellem Wergeland og 

Welhaven, tog Aalholm ingen del. Blandt de «Vignetter til norske 

Digtero, som ban udgav i 1833, findes der folgende lille vers 
om Wergeland: 

<I Taage hyllet svsever Sangens Gud 

Forbi Din Aand, der over Jorden bygger; 

Med Ungdoms Varme stromme Sange ud, 

Men dunkelt staar hvert Qvad som Nattens Skygger. 

Dog — straaler engang Lyset til Din Sang, 

Da freidigt hilser Nor den staerke Klang.> 

Det var det eneste besyv, ban gav med i laget, og det varH. o.Biom. 
jo hverken meget eller saerdeles udpraeget. Nei da var Hans 0rn 
Blom en ganske anderledes ivrig tilskuer til den store strid. I 1840 
udgav ban en brocbure, der bed «Upartisk Betragtning af vor 
Literatur» ; men bvis dette skal vaere upartiskbed, saa bar der aldrig 
vseret partiskbed til i verden. Med en bos unge studenter ikke 
ussedvanlig indbildskbed udvikler ban forst, at de synspunkter, 
hvorfra ban betragter literaturen, er de eneste, der bar videnskabelig 
berettigelse, og saa baerer det los over VVelhaven og Daemrings- 
partiet. <Daemringen> var belt og boldent tforfeilet*, Welhaven's 
<Digte» fra 1839 var dode og magteslose; de var ikke andet end 
<et maerkeligt Exempel paa bvor vidt Dilettantemes Udskeielse kan 
gaae, naar deres og Publikums saakaldte Smag ikke bar den viden- 
skabclige Critik at st0tte sig til.» cDen Harpe, som efter Sigende 
Huldren bar rakt bam, er ikke andet end en Spilledaase, som kun 
kan fomeie Bom, og som Poet er ban ikke vaerdig at skjaere Penne 
for Henrik Wergeland, bvem ban bar baevet sig saa boit over.» 
P.J. CoLLETT «har spillet en bidsk Portbunds RoUe i Literaturen*, 
A. Munch er cet Ror, som bcvaeges bid og did af Vinden> o. s. v. 
Han maaler dem min tro skjaeppen fuld. AUerede i forveien bavde 
Blom vaeret grov mod Welhaven. I slutningen af 1839 lod ban 



288 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

nemlig indrykke i «Morgenbladet» «En Tylvt Gratulationsvers til Hr. 
Welhaven tilligemed en Prolog i Anledning af bans Indstilling til 
Lector i Philosophies. De er mere grove end morsomme. Her 
blot to som smagebid: 

tTi Aar du lokked Uknid frem 
I Poesiens Have. 

Det ligoer Laurbser, hviil paa dem 
Og plei din sultne Mave. 

Nu faar du f0rst lidt Talvaerdi, 
Du gJ0r et Spring paa Stien 
Til Minus i Philosophic 
Fra Nul i Poesien.* 

Da der blev indbudt til tegning af bidrag til et monument 
over Henrik Wergeland, var atter H. 0. Blom ude og kjaempede 
tappert for sagen mod dens angribere i «Den Constitutionelle». 
Han var 1 det hele taget WERGELANo'ianer med liv og sjael; endnu 
levende omgangsvenner af ham bar fortalt mig, at han i grunden 
naerede den overbevisning, at strengt taget eiede Norge kun to 
digtere. Det var Henrik Wergeland og Hans 0rn Blom. For- 
ovrigt duede hvprken de samtidige eller senere digtere stort. Bj0RN- 
soN kunde ikke skrive; Ibsen var ikke saa vaerst; men mod H. 0. 
Blom var han en smaagut. I sit svar paa Ibsen's «Aabent Brev 
til digteren H. 0. Blom» skriver han med overlegen selvfolelse: 

«Men jeg er H. 0. Blom, se det er Tingen! 
Og du er Henrik Ibsen — ikke meer!> 

Beskedenhed synes i det hele taget ikke at have vaeret hans 
dyd hverken som yngling eller som olding. 

Hans 0ren Blom var son af den bekjendte politiske og statist- 
iske forfatter, Eidsvoldsmanden Gustav Peter Blom. Han fodtes 
i naerheden af Holmestrand den 22de december 1817, blev student 
fra Skiens skole i 1835 og tog juridisk eksamen i 1843. I ^^4^ 
deltog han som frivillig i den dansk-tyske krig og kom i den an- 
ledning i en voldsom polemik med den senere som politiker bekjendte 
dav^erende sjoloitnant Ketil Motzfeldt, hvem han skjaeldte saa 



grandig ud, at han holdt paa at blive taget ved vingebenet for sine 
ord. Han blev imidlertid erklxret sindssyg og anbragt paa en sinds- 
sygeanstalt. Efter at va;re udskrevet som helbredet var han en tid 
amtsfuldmsgtig i Buskerud, derpaa undetretssagfarer og endelig 
<kstraskriver i finansdepartementet. I 1866 tog han afsked og levede 
siden som pensionist og som forliegger og forhandler af sine egne 
boger, indtil han 1 1885 afgik ved doden. 1 mine farste studenter- 
dage viste man mig ham som en af hovedstadens litersere sevicrdig- 




heder. Nede i « Hotel d'Angleterres» kafe, der dengang var en yndet 
stamkneipe for skuespillere, kunstnere og iiterater, var han at tra;ffe 
hver eneste formiddag. Enlen var han optaget af at spise kalve- 
lever med glubsk appetit eller af at sselge sine b0ger til kafegJEesterne. 
Vilde man have den eller den bog, saa maatte man give ham to 
kroner; men anskede man at have sit eksemplar forsynet med for- 
latterens dedikation, saa kostede det fire kroner. Naar ikke kalve- 
Icveren <^ kolportervirksomheden lagde beslag paa bans tid, beskjief- 
tigede han sig med slige subtile materier som vinkelens tredeling 
og cirkelens kvadratur, og han var fuldt og fast overbevist om at 



2O0 Andet tidsrum 1830 — 1845. 

have lost begge disse uloselige problemer. De smaahefter, han 
i den anledning forfattede, lod han udgaa i fransk overssttelse og 
indsendte dem til det franske akademi i haab om at faa den pris, 
som i sin tid var bleven udsat for den rigtige losning. Saavel dette 
som bans sidste lille piece — «Forklaring af Alterens Sacramente» — 
rober en mand, hvis hjeme ikke langer var normal. Det er ikke 
det legeme, Kristus sidder tilbords med, han mener, naar han 
siger: « Dette er mit legeme»; men det er bans foregaaende legemer. 
«Man antager i Almindelighed, at det menneskelige Legeme har 
aldeles skiftet Stof efter syv Aar. Altsaa har den 33aarige Kristus, 
da han sad ved Nadveren havt henved fem Legemer, som har 
blandet sig med Elementeme, hvor de har virket som den Surdeig. 
der kom i fire Maader Meel» o. s. v. o. s. v. 

Det var med et dramatisk arbeide, Hans 0rn Blom aabnede 
sin forfattervirksomhed, og det er vaesentlig i egenskab af dramatisk 
forfatter, han har krav paa en plads i den norske literaturhistorie. 
Hans faa noveller er af underordnet betydning; bans digte udmaer- 
ker sig vistnok ved en let og behagelig form, men savner dog den 
dybere selvstaendighed, der giver blivende vaerd. Hans dramatiske 
arbeider indtager derimod en fremtraedende plads blandt datidens 
fattige dramatiske produktion. Af norske dramatiske forfattere i 
tidsrummet for Ibsen's og Bjornson's fremtraeden er han uden 
sammenligning den mest scenevante. Han har et aabent blik for 
den ydre theatereffekt, og han er en flink scenearrangor, der ikke 
lader noget populaert middel ubenyttet. 

Som dramatiker tilhorer han vaesentlig tiden for den forste 
norske scenes grundlaeggelse. Vilkaarene for en norsk skuespil- 
digtning var dengang vanskelige, for ikke at sige umulige. At 
fremstille norsk liv i fortid eller samtid paa scenen var allerede af 
den grund en umulig ting, at der ikke fandtes en eneste norsk 
skuespiller. Der kunde derfor ikke blive tale om en dyberegaaende 
og detailleret karakteristik i disse skuespil, heller ikke om nogen 
udpraeget lokalfarve; det hele maatte holdes i en vis bleg almindelig- 
hed for ikke at virke parodisk. En norsk saeterjente maatte fore 
omtrent samme sprog som Johan Herman Wessel, og melieni 
ToRDENSKjoLD Og en modcme norsk Kristianiafrokens udtryksmaade 
blev der ikke synderlig forskjel. Som folge heraf blev det vaesentlig 



H. 0. Blom. 



291 



theaterstykker og ikke dramatiske digtervaerker, en theatervant for- 
fatter i datiden kunde frembringe. Andet har heller ikke H. 0. 
Blom frembragt. 

Saa ivrig WERGELANo's-tilhaenger ban end var, stillede ban sig 
dog i et ganske andet forbold til bovedstadens danske tbeater end 
Henrik Wergeland. I dette stykke stod ban Welhaven og dano- 
maheme naermere, end ban stod norskbedens forfaegtere. Det var 
kun de danske skuespillere, der formaaede at repraesentere den 
dramatiske kunst i Norge; kun de kunde fore sig paa scenen, kun 
de kunde fremfore digterens vaerk i et aedelt sprog. De fors0g 
paa at skabe en norsk scenekunst, som gjordes efter 1850, bavde 
han kun liden eller ingen sympatbi for, og da Wilhelm Wiehe 
forlod Kristiania tbeater, var han utrostelig. I den anledning skrev 
han et langt rimbrev «Til Hr. Skuespiller Wiebe», bvori det blandt 
andet hcder: 

tVort Tab kan ei erstattes og vil drage 
End Flere efter af de nu saa Faae. 
Kun Deres seldre Broder er tilbage 
Og Enkelte, der sammen med ham staae. 

Hvem ved hvorlaenge? Blive de for ene, 
Saa taenker jeg, de vil se Tingen endt, 
Og Ragnaraknr venter da vor Scene^ 
Som har udviklet mangt et stort Talent. 

I Msllergaden vel et Sted man finder, 
Ilvor jeg har ofte havt det saa som saa. 
Der er lidt verve^ og der er Kunstnerinder, 
Som med Foin0ielse man herer paa. 
Men Sproget, Sproget! himmelske Madame, 
Som der saa kjskt staaer paa Thalias Postl 
Hvis vi skal reduceres til de Samme, 
Saa siger jeg, vi faae for skral en Kost.> 

Det var i anledning af dette digt, ban kom i en polemik med 
Herrik Ibsen, som dengang var direktor for det norske tbeater i 
Mellei^den og kjaempede en ivrig kamp for norsk scenekunst mod 
den indforte danske. 

Og ligesaa uenig som H. 0. Blom var med Wergeland og 
hans flok, naar det gjaldt dansk skuespilkunst i Norge, ligesaa uenig 



2Q2 Andet tidsrum 1830— 1845. 

var han med ham og den, naar det gjaldt danske skuespilforfattere. 
Den paa grund af sine vaudeviller af norskhedsmaendene udskjaeldte 
JoHAN LuDviG Heiberg var en stor mand i hans oine netop paa 
grund af de selvsamme vaudeviller. I anledning af Johan Ludvic 
Heiberg's d0d skrev han et sorgedigt, hvori han blandt andet frem- 
haevede om Heiberg s forhold til «Scenens Verden», at 



eHan kjendte dens Lov og tog den iagt, 
Og over dens illusoriske Magt 
Han hersked som Ingen f0r.> 



De fleste af hans skuespil er i virkeligheden ikke andet end 
fors0g paa at overfore den HEiBERG^ske vaudeville paa norsk grund. 

Hans forste dramatiske arbeide sigter hoiere. Det er en komedie 
i tre akter og baerer titelen cDen hjemkomne Son eller en Nutidcns 
Jean de France*. Den blev opfort forste gang paa Kristiania 
theater i oktober 1839 ^& udkom samme aar som bog paa Johan 
Dahl's forlag. Som allerede titelen antyder, er det et forsog paa 
at tage et gammelt HoLBERo'sk thema op til fomyet dramatisk 
behandling i modem skikkelse. Det er de baade af Wergeland 
og Welhaven spottede forsog paa at kopiere franskmaendene, som 
her latterliggj0res; men satiren er temmelig mat, og lystigheden er 
endnu mattere. Ikke en gnist af Holberg's lune slaar frem paa 
noget punkt af disse tre lange akter; det er bare titelbladet, som 
minder om Holberg; forovrigt har forfatteren ladet Holberg vaere 
HoLBERG og indskraenket sig til at skrive en moraliserende komedie 
i stil med de engelske lystspil fra begyndelsen af dette aarhundrede. 

Efter i 1846 at have skrevet en liden harmlos studenterkomedie 
«Markedsgjaesteme», forfattede Blom i det folgende aar vaudevillen 
«Tordenskjold», der blev opfort paa Kristiania theater og gjorde 
megen lykke. Handlingen foregaar i en liden norsk havn i naer- 
heden af den svenske graense. Paa dette sted lever en gammel 
afdanket major, der forsyner Tordenskjold med krudt, proviant 
o. s. v., naar han engang imellem lober derind fra sine krydstogter 
i Skagerak. Dette har imidlertid den svenske kaptein Steenfeldt 
opdaget, og under foregivende af at vaere student har han skafTet 
sig indpas i majorens hus, hvor han lurer paa en leilighed til at 



H. 0. Blom. 293 

overraske og fange den norske sjohelt. Baade kapteinen og de 
ovrige svensker i stykket taler ligesaa godt dansk som majoren og 
Tordenskjold — det er paa denne umulige forudsaetning, at hele 
stykket er bygget. Tordenskjold kommer, forstyrrer de lagte planer 
til overrumpling, leverer en traefning med den svenske kapteins far- 
t0i lige udenfor majorens stued0r, seirer og tager hele besaetningen 
tfl fange, men frigiver dem atter, da en ung svensk sJ0kadet i mod- 
sat fald vil kaste en braendende cigar ned i majorens krudtkjaelder 
og spraenge hele stasen i luften. Det hele ender i herlighed og 
glaede med en forlovelse mellem den svenske kaptein og majorens 
datter. F0i saa hertil en hel del sange om tapperhed og faedrelands- 
kjserlighed og et helt kompagni af smaagutter, som majoren, hink- 
ende omkring paa sit traeben, laerer at eksercere — det er det hele. 
Stykket er et naivt lidet fors0g i den dramatiske soldaterforherligende 
genre, der i datiden var udgaaet fra Frankrig og havde faaet indpas 
paa alle Eiiropas scener. Der findes hverken historisk kolorit eller 
psykologisk karakteristik ; selv Tordenskjold er svundet ind til et 
ubetydeligt paradigma paa tapperhed under H. 0. Blom's haender. 

Her er der dog i alle fald dynget sammen en del sceniske 
effckter; men selv de savnes i vaudevillen cDet norske Selskab*. 
Det synes, som om Blom's kjendskab til «Det norske Selskab» har 
vaeret meget lidet, og bans evne til at fremstille dets medlemmer er 
endnu mindre. Den person, der 1 stykket baerer Johan Herman 
Wessel's navn, har intet tilfaelles med den geniale forfatter af 
«Kjaerlighed uden Str0mpert, og den livsglade visedigter Johan 
Vibe er heller ikke til at kjende igjen i den BLOM'ske forklaedning. 

Desuden har Blom skrevet flere andre smaastykker som «En 
Time paa Jerkind, Lystspil i en Akt», vaudevillen «Sanct-Hans- 
Aften eller Som man raaber i Skoven faaer man Svar», en liden 
tribut til firtiaarenes huldreromantik o. fl. Det er altsammen lette 
og ubetydelige sager, dramatiske d0gnfluer, der ikke laenger har 
interesse uden som vidnesbyrd om, hvor smaa fordringerne dengang 
var. Ved en b0rneforestilling eller en folkeforestilling den I7de 
mai kunde maaske «Tordenskjold» endnu forsvare en plads paa et 
norsk theaterrepertoire. Ogsaa et par af Blom's digte har endnu 
bcvaret sin plads i anthologierne. Hans ovrige produktion er red- 
Bingsles hjemfalden til glemselen. 



294 



Andet lidirum 1830—1845. 



Det samme gjjelder ogsaa Rolf Olsen's arbeider. 
Rolf Olsen var en S0n af byfoged Andreas Olsen, en mand, 
der t tiden nccrmest efter 1814 vandt sig et vist navn som lyrisk 
digter, uden paa nogen som heist oiaade at haeve sig over det 
maadelige. Sennen blev iadt i Bergen den I3de februar i8i8;han 
tc^ aitiuai i 1836, juridisk eksamen i 1841 og udfoldedc senere 
en temtnelig omfattende vifk- 
somhed som journalist dels som 
medarbcider af (Morgenbla- 
det», dels aom redaktor af 
cNationalbladet*. Efterathavc 
bosat sig i Riser var ban re- 
prsesentant for denne by paa 
en rsekke storthing. Handede 
i 1864 som sorenskriver til 
Guldalen. 

Rolf Olsen var journalist 
og politiker, Digter var ban 
derimod ikke, og naar han 
alligevel en tidlang vakte en 
vis opmcerksomhed, maa man 
heri kun se et nyt vidnesbyrd 
cm forholdenes tarvelighed. 1 
1840 debuterede han med en 
historisk tragedie t fern akter, 
der hed <Den sidste Viking*. 
Den blev opfort paa Kristiania 
theater (^ fandt forlEe^er i 
JoHAN Dahl. Nu er den 
komplet ulieselig, og man maa vsere literaturhistoriker af (ag for 
at plaie den igjennem. Den sidste viking er hverken mere eller 
mindre end Magnus Barfod, og det er bans kamp (^ fald over i 
Irland, tragedien dreier sig om. Det mest fremtrxdende trxk er 
den naive c^ brautende patriotisme, der gaar igjennem det hele 
stykke; nordmeendene er nogle allerhelvedes karle, og mod dem 
er ireme nogle ynkelige stympere; det syncs, som om forfatteren 
har v^eret af den mening, at der mindst maa gaa et snes irer paa 




Rolf Olssn. 



Rolf Olsen. 



295 



en nordmand. Dertil kommer, at nordmaendene er aedle» ridderlige, 
brave, medens deres modstandere enten er feige, stymperagtige 
eller slyngelagtige. I kamp seirer nordmaendene altid med glans, 
og i kjaerlighed er de uimodstaaelige. 

I 1847 skrev Rolf Olsen en vaudeville «Salonen eller Intrigen 
i Kraemmerhuset*^ der ligeledes baade blev opf0rt paa theatret og 
udgivet som bog. I slutningssangen heder det: 

cAlt Isenge der sagdes med Pen og Mund: 
herhjemme er ei Stof for et Stykke> — 

{^ vaudevillen skal da vaere et forsog paa at modbevise denne 
paastand; men beviset er ikke faldt synderlig heldig ud; det er 
atter — som i Wergeland's «Kringla» og Blom's cEn Nutidens 
Jean de France* — selskabelighedens forsog paa at antage et parisisk 
sving, som maa holde for; men de repraesentanter for denne sel- 
skabelighed, der fremfores, er yderst lidet karakteristiske, sangene 
er banale og intrigen af den aller spinkleste art. Endnu tyndere 
er den et aar efter opforte vaudeville «Kontroll0ren eller Eventyr 
paa Landet» ; her snakker personerne om alle mulige ting og endnu 
noglc flere; dramatisk holdning er der ikke spor af, dramatisk 
spasnding heller ikke; personerne falder ud af situationen ret som 
det er og giver sig til at snakke om politik og andre af dagens 
sporgsmaal for saa efter en stunds forlob atter at optage den tynde, 
bristefaerdige traad. 

Endelig fik Olsen et nyt historisk drama opfort i 1852. Det 
var «Anna Kolbjomsdatter, Skuespil i 3 Akter med Sange og 
Chor». Det gjorde megen lykke ved sin fremkomst, og kritiken 
erklaerede det for at vaere et arbeide af dramatisk vaerd; men hvori 
denne vaerd egentlig skulde bestaa^ er det vanskeligt at afgjore. 
Ogsaa her er handlingen ligesaa spinkel, som karaktertegningen er 
slap. Karakteristisk for forfatteren som journalist og ikke-digter er den 
maade, hvorpaa han laegger sin samtids folelser og taenkesaet tilbage 
til Anna Kolbjomsdatters dage, da der ikke var tale om, at slige 
felelser naeredes. Det var jo under krig med Norges gamle fiender, 
svenskeme, at Anna KolbJ0rnsdatter ifolge sagnet vandt sig et navn 
som en behjertet faedrelandssindet kvinde; de folelser, hvormed hun 



296 Andet tidsrum 1830—1845. 

og hendes samtid betragtede svenskerne, var selvfolgelig alt andet 
end blide; men Rolf Olsen glemmer ikke, at svenskerne senere 
er bleven det kjaere broderfolk, og derfor lader ban de gamle 
svenskehadere fra 1716 snakke om de svenske brodre, som cm 
unionen allerede stod for doren, ja tilslut klinger passiaren endog- 
ud i den reneste studenterskandinavisme. «Norsk og Svensk skulle 
vaere S0dskende,» siger Ramus, «disse to Nationer skulle vaere 
Brodre og Venner — Nordens. Lykke skal begrundes ved deres 
Fostbroderskab. O, hvorfor skulle vi ikke vaere Venner? Norsk^ 
Svensk eller Dansk, vi ere dog Alle Born af den samme Moder^ 
den aedle nordiske Stamme!* Man venter uvilkaarlig, at Cari^ 
Ploug's «Laenge var Nordens herlige Stamme» skal blive afsunget 
som slutningssang. Det vilde have vaeret i stilen. 



Soger man fra et literaert synspunkt at danne sig et overblik 
over alle de literaere frembringelser, der i det foregaaende er om- 
talte eller naevnte, saa bliver resultatet dette: 

Den almindelige literaere betragtning gjorde et stort skridt 
fremad; kritiken var vaagnet; lyriken havde taget et kjaempeskridt 
fremover; men dramaet og novellen havde ikke fulgt med tiden. I 
1850 som 1 1830 var endnu Maurits Hansen den betydelig^te 
novelleforfatter, den norske literatur eiede, og «Fjeldeventyret» stod 
endnu trygt paa sin plads som det bedste norske dramatiske arbeide. 



TREDIE TIDSRUM 



1845— 1857. 



FOLKEDIGTNINGENS HERRED0MME I LITERATUREN. 




!^^ 



ELHAVEN's haab var gaaet i opfyldelse: der var 
bleven fred i landet. En mild, rolig tid var op- 
runden, en tid, hvori klarhed og harmoni kunde 
vindes. Trediveaarenes kampe satte ikke laenger sin- 
dene i bevaegelse hverken paa politikens eller litera- 
turens omraade. Formandskabsloven var traadt i kraft for 



J'g ^ Isenge siden, den unionelle misfornoielse var bragt til taus- 
^ *' hed af det nye norske flag, den paastaaelige Karl Johan var 
O bleven afl0st af den foielige Oskar den f0rste. Foretebig var 
den politiske bevasgelse sunket sammen som kogende melk i en gryde, 
der tages af ilden. Ogsaa i literaturen var der bare fred og gode 
dage, den egentlige fredsforstyrrer havde trukket sig ud af kampen 
for bden kort at forlade den literaere skueplads for bestandig. 

I disse fredelige aar udviklede der sig en literaer situation, 
hvori en ny og karakteristisk literatur kom til en rig, men kortvarig 
blomstring. 

Hvad der gav denne literatur dens hovedprasg, var opdageisen 
af den norske folkedigtning. Denne opdagelse var epokegjorende 
og bragte i en haandevending literaturen til at skifte udseende. 

Den skat, som folket eiede i sine eventyr, viser og sagn, havde 
hidtil ikke vaeret synderlig paaagtet. 

Wergeland, Welhaven, Camilla Collett, A. Munch og de 
ovrige betydeligere literaere personligheder i datiden — med und- 
tc^else af Asbj0rnsen og Moe — var allesammen bom af embeds- 
m£nd fra oplysningsperioden. I deres hjem var folketraditionerne 



300 Tredie tidsruzn 1845—57. 

ikke kommet udenfor bamekammeret og drengestuen. De oplyste 
foraeldre betragtede dem med det attende aarhundredes 0ine; det 
hele var ikke andet end overtro, smagloshed og dum uvidenhed, 
som oplysningen burde tilintetgjore. Derfor havde bornene aldr^ 
laert at kjende folketraditioneme ordentlig, og da de som voksne 
paa grund af romantikens aesthetiske theorier begyndte at svaerme 
for folkedigtningen, havde de intet levende indtryk af, at der laa skatte 
af denne art digtning gjemt i landbefolkningens trofaste erindring. 

Hvor lidet kjendt folkets digtning og overtro var i Norge br 
1842, bar man i vore dage vanskelig for at forestille sig. Enkelte 
traek fandtes optegnede i de bygdebeskrivelser, der var fremkommet 
i sidste halvdel af forrige aarhundrede, og en i stoflig henseende 
ganske righoldig samling cNorske Folkesagn* var i 1833 blevcn 
udgivet af den som historiker bekjendte praest Andreas Faye 
(1802 — 1869). Det var omtrent det hele. Eventyrene havde ingen 
taget notis af, og selv folkeviseme var ikke bleven freaidraget I 
1840 udkom en liden « Samling af Sange, Folkeviser og Stev i 
norske Almuedialekter* , besorget af Jorgen Moe; men af virkelig 
folkepoesi indeholder den ikke meget. Over halvparten af dens 
46 nummere er dialektviser skrevne af forfattere udenfor bonde- 
standen. Mere aegte folkepoesi kjendte udgiveren ikke dengang, 
og dog var han allerede paa dette tidspunkt specialist paa folke- 
traditionernes omraade. Karakteristisk er ogsaa et svar^ som Henrik 
Wergeland i 1840 gav Fredrika Bremer, da hun havde anmodet ham 
om at skaffe hende materialier til en skildring af det norske folkeliv 
i by og bygd. Han svarer blandt andet, at han slet ikke kjender 
noget til norsk folkepoesi; han antager, at der maa eksistere en 
saadan poesi; men han tor ikke svaerge paa det. 

I 1836 havde Welhaven i digtet «En Tribut til Kunstforeningen> 
skrevet de bekjendte linjer: 

<I Fjeldet boer vor Kunst og Poesi; 
den drommer der endnu i Landets Bringe, 
der har den vist os Glimtet af sin Vinge 
i Dalens Sagn, i Dalens Melodi.> 

Ikke engang vingen, bare et glimt af den, havde Welhaven 
faaet 0ie paa, trods sin sikre tro paa folkepoesiens store betydning. 



Tredie tidsrum 1845 — 57. ^01 

Den nationale romantiks vidunderlige <fugl Dam>, der skulde hjaelpe 
tidsalderens digtere frem, havde endnu ikke forladt den ensomme 
fjeldtinde, hvor dens rede var bygget. 

Interessen for folkepoesien og troen paa dens betydning for 
kunstpoesien var i de europaeiske hovedlande aeldre end den roman- 
tiske retning. Allerede i 1765 havde' Percy udgivet sine ber0mte 
^Reliques of ancient english poetry-*^ der blev epokegj0rende isaer 
i Tyskland, hvor Herder f0rtes til et omfattende studium af alle 
landes folkedigtninger, medens digtere som BOrger og Goethe 
anslog folkevisetonen i sine egne digte. Saa kom romantikeme og 
tog sig af sagen; al gammel tysk folketradition blev samlet paa 
det omhyggeligste. Achim v. A^rim og Clemens Brentano udgav 
1806—08 sin store folkevisesamling «Des Knaben Wunderhom», og 
faa aar efter ofTentliggjorde br0drene Grimm sin mesterlige samling 
•Kinder- und Hausmarchen», medens de romantiske digtere samtidig 
digtede baade eventyr og folkeviser af fri opfindelse. Specielt var * 
balladen, den almindelige fortaellende folkevise, kommen paa moden. 

I Danmark traengte den nye retning igjennem med Oehlen- 
schlager; han omdigtede gamle danske ballader og skrev selv nye; 
han baade bearbeidede og digtede eventyr, baade de romantiske 
og de historiske sagaer tilegnede han sig som stof for digterisk 
behandling, og den nordiske mythologi blev ham en guldgrube. 

De norske digtere, hvis opfatning af poesiens vaesen var bleven 
til under indflydelse fra denne nye retning, befandt sig ved sin 
fremtraeden i en tr0stesl0S stilling. De opgaver, som det vilde vaere 
naturligst for dem at kaste sig over, dem havde OehlenschlAger 
allerede l0st paa en efter deres opfatning saa fortrinlig maade, at 
der intet var tilbage for dem at udrette. Sagaen og mythologien 
var tabt for dem; det gjaldt da at holde sig til folketraditionen i 
snevrere forstand, til viserne, eventyrene og sagnene. 

Herfra maatte poesiens gjenf0delse komme. 

Hvis man vil laese de indledende ord, hvormed Jorgen Moe 
ledsagede den for naevnte lille samling af folkeviser, vil man finde 
denne overbevisning haevdet med stor styrke. I saa henseende 
danner den lille fortale et interessant literaturhistorisk aktstykke, der 
er af langt st0rre betydning end selve samlingen. «Gaaer man ud 
fra den Hovedfordring til et Lands Skj0nliteratur,» siger udgiveren, 



502 Tredie tidsmm 1845 — *^57« 

«at den i rene lutrede Billeder skal afspeile F*olkets Liv, saaledes 
som dette efter fysiske og historiske Betingelser er til, vil det neppe 
falde Nogen ind at negte, at, hvad vi kalde norsk Digtekunst, staaer 
meget lavt.» Grunden hertil var let nok at gjaette, mente forfatteren. 
I den tid, da «den norske Pegas» var «flyttet ned paa de danske 
Sletter», blev den «tilreden paa Tysk og Fransk> og «glemte sin 
gamle Flugt fra Fjeldtind til Fjeldtind». Efter adskillelsen havde 
politiken vaeret til hinder for digtekunstens opblomstring. Digteme 
var bleven ensidige partigjaengere; kun en eneste havde fordybet 
sig i folkets hus og hjerteliv — «vor fortraeffelige Maurits Hansen*. 
Ogsaa vor fjeldnatur ventede endnu paa sin digter; endnu laa dens 
poesi som en tryllebunden forstening. Saalaenge der ikke frem- 
traadte en digter, der ved egen kraft kunde frigjore al denne bundne 
poesi, saa laenge maatte man s0ge at haeve kunstpoesien ved at 
raekke «de poetiske Gemytter Folkepoesieme, for at disses Aande, 
der i Sandhed er at ligne med den vaekkende og belivende Vaar- 
vind, kan befrugte dem til Frembringelser, digtede i Folkets Aand 
eller til Modtagelighed for saadannet. 

I disse ord er programmet udtalt med en tydelighed, der intet 
lader tilbage at onske. Fra forfatterens romantisk-nationale syns- 
punkt har Henrik Wergeland's poesi ingen vaerdi; den oversees 
som unational. Derimod har Moe «et freidigt Haab til Hr. Welhaven, 
et Haab flere af hans Digte have ikke alene vakt, men for mig 
endog for en Deel fyldestgjort.» 

Synderlig opmaerksomhed synes Moe's ord ikke at have vakt 
Programmet kunde vaere godt nok; men hvad hjalp det at henvise 
til folkedigtningen, naar der ingen folkedigtning var, eller naar den, 
som fandtes ikke, var tilgjaengelig? Naar samtiden laeste disse store 
indledningsord og bag efter den lille samling, har den uden tvivl 
havt en folelse.-af at vaere kommen ind i en husmandsstue gjennem 
en borgport. 

Sagen var imidlertid den, at indledningen ikke bare var ind- 
ledning til den lille samling; den pegte videre, antydede indirekte^ 
at den bare var en forlober for det, som skulde komme. «Rigtig- 
nok,» siger forfatteren, «taxerer jeg de hos os i Rigdom fore- 
, kommende prosaiske folkelige Poesier, Sagnene og navnlig Evcn- 
tyrene langt hoiere end de kun sparsomt forekommende versificerede 



Tredie tidsnim 1845— 1857. 3O3 

Former.* Der stod virkelig cde hos os i Rigdom forekommende» ! 
Det havde nok alligevel sin rigtighed med borgporten; lad end 
v£re, at den lille samling var at ligne med en husmandsstue; ved 
siden af den laa folkeeventyrenes praegtige guldslot. Til dette slot 
havde Moe og bans ven Asbjbbnsen n0glen, og de skulde snart 
aabne det for sine studsende landsmaend. 

Peter Christen Asbjemsen var fodt i Kristiania den I5de 
januar 18 12, Jergen Ingebretsen Moe paa Ringerike den 22de 
April 18 1 3. AsBjORNSEN var S0n af en liden haandvaerksmester. 
Baade faderen og moderen nedstammede fra bonder. Moe var 
selv bondeson; bans fader var en i datiden meget anseet stortbings- 
bonde. Begge var de altsaa udgaaet fra de brede lag af folket, og 
denne afstamning var ikke uden betydning. I deres bjem bavde 
folketraditioneme faaet gro frit; ingen fandt nogef skadeligt i den 
underboldning, som eventyrene gav, og ingen tvivlede paa, at bul- 
dren, nissen, nokken og alle sagnverdenens 0vrige fantastiske skik- 
kelser virkelig eksisterede. De to vordende eventyrsamlere var 
vokset op i daglig beroring med denne digtning og overtro, og da 
de saa som voksne fik syn for traditionemes poetiske og viden- 
skabelige vaerdi, sad de allerede inde med et i bamdommen erbvervet 
kjendskab og en gammel fortroligbed, som gjorde det let for dem 
at traenge belt ind i denne verden. 

Aldeles uafbxngige af binanden bavde begge omtrent samtidig 
b^yndt at optegne de eventyr, de borte. Asbj0rnsen's aeldste 
opt^nelser er fra 1833; allerede aaret efter begyndte antageligvis 
iMoE. Den interesse, de som b0rn bavde faaet for eventyrene, 
havde de bevaret, efterat de var bleven studenter, og laesningen af 
fremmede eventyrsamlinger, isaer br0drene Grimm's nys naevnte 
•Kinder- und Hausmarcben» bavde aabnet deres blik for den 
betydningsfulde opgave, som ber var at l0se. 

Allerede i skoledagene bavde de gjort binandens bekjendtskab, 
idet de en tid lang laeste sammen til studenteksamen under vei- 
ledning af en praest ved navn St0ren, der dengang drev et slags 
studentfabrik i Moe's bjembygd. Moe laeste af alle kraefter og blev 
student allerede i 1830, Asbjornsen gav sig god tid og fulgte f0rst 
efter i 1833. Deres studier var forskjellige; i flere aar var deres 
opholdsted det ogsaa. . Zoologen Asbj0rnsen tog ud paa lands- 



204 Tredie tidarum 1S45 — 1857. 

bygden som huslaerer; theologen Moe blev i hovedstaden. Men 
den faelles interesse for folkedigtningen holdt dog bekjendtskabet 
vedlige, og de vekslede jaevnlig breve med hinanden. I et af disse 
breve eller maaske snarere under et sammentraef i Kristiania blev 
planen lagt til udgivelsen af en samling eventyr. Asbj0rnsen for- 
talte paa sine gamle dage, at Moe i 1836 havde bragt sagen paa 
bane 1 et brev; men ifolge meddelelse fra Moe's son, professor 
MoLTKE Moe, findes ikke et saadant brev i Asbjornsen's samling 
af breve fra Moe, der for0vrigt gJ0r indtryk af at vaere fuldstandig. 
Ifolge en anden mundtlig meddelelse fra Asbjornsen til nxr- 
vaerende bogs forfatter skal der i det forste oieblik have hersket 
tvivl om, paa hvilken maade eventyrene skulde meddeles offentlig- 
heden. Det var hverken mere eller mindre end et gammelt princip- 
sp0rgsmaal, der her dukkede op paa norsk grund. Allerede et 
halvt hundrede aar i forveien havde gamle fader Wieland vaeret 
inde paa det og besvaret det paa sin maade: «Frembringelser af 
denne art maa vaere smagsvaerker, eller de er intetsomhelst: Lad 
ammestueeventyr fortalt i ammestuetone forplantes gjennem mundt- 
lig overlevering; men trykkes maa de ikke.» Selv en forfatter 
som LuDwiG TiECK havde i praksis hyldet en lignende theori; hans 
eventyr er kunsteventyr med ben>'ttelse af momenter fra folke- 
eventyrene, eller staerkt bmdigtede folkeeventyr, om man vil. Om- 
vendt havde brodrene Grimm lagt sine eventyr saa naer som muligt 
til den mundtlige overlevering; de var ikke gaaet til sit arbeide 
som poeter, men som samvittighedsfulde videnskabsmsend. Hvilken 
af disse principer skulde nu de norske eventyrfortaellere folge? 
Heldigvis blev de snart enige om, at brodrene Grimm's fremgangs- 
maade var den eneste heldige, og dermed var den vigtigste forud- 
saetning givet for sikrelsen af foretagendets nationale og viden- 
skabelige vaerdi. Naar Moe i forordet fra 1840 henviser digterne 
til folkepoesien, erklaerer han, at det «naturligvis ikke er Meningen 
i Folkepoesierne naermest at frembyde Stof>. Digterne skal lade 
sig beaande og belive af folkepoesien, ikke omdigte dens frem- 
bringelser. Dette princip for de to samleres forhold til folke- 
eventyrene var imidlertid fastslaaet en god stund for 1840; det 
fremgaar af «Nor> en liden cBilledbog for den norske Ungdom», 
som AsBjORNSEN udgav i slutningen af 1837. Her har han ofTentlig- 



Ksbjar 






30s 



gjort sine fem fsrste forsog som gjenfortaeller af folkeeventyrene. 
Blandt dem cr *Somme KJEcrringer ere sligei, <Kari Trjestak* og 

<Gutten, som gik til Nordenvinden og krsevede Melet igjen»; bort- 
seet fra enkelte stilistiske aendringer er de fortalte paa den maade, 
der blev den endelige. Allerede i 1837 var altsaa AsnjeitNSBN og 
MoE enige om at la^ge den GRiuii'ske fremgangsmaade til grund 
for sit arbeide. 

Men neppe var dette r^^^^jj^jj^j^^^^j^—jj^^^^^^^^^-^ 
speigsmaalafgjortdeni 
imellem, for der meldte 
sig et nyt, der var ad- 
skitlig vanskeligere. 1 

hvilken sprogform 
skulde eventyrene med- 
delcs? Eventyrene le- 
vedc i landbefolknin- 
gens sprog, altsaa t 
norske folkedialekter — 
skulde man nu over- 
sstte dem paa datidens 
danskeskrifbprog, elJer 
skulde man gjengive 
dem i den dialekt, hvori 
man havdc hort og op- 
skrevet dem? Her var 
gode raad dyre. Ved 
en overssttelse til det 
gjsngse skriftsprog 
vilde sclvf0lgelig even- 
tyrene tabe det meste 
af sit praeg, og paa den 

aoden side vilde en neiagtig gjengivelse af dialekteme efter datidens 
b^reber stille dem udenfor den egentlige nationalliteratur. Asbjsrsen 
og MoE valgte den under disse omstxndigheder eneste mulige udvei: 
dc beholdt det almindelige skriftsprog, men optog paa samme tid sserlig 
norske ord og vendinger i stor udstrxkning. Det var jo det samme 
princip, som Wergeland havde forftegtet i sin afhandling om «Norsk 




P. Chr. Aabjernssn. 



306 



Tredie tidsrum 1845 — 1857. 



Sprogreformation». Wergeland havde ikke vaeret istand til at 
gjennemfore det, Asbj0rnsen og Moe gjennemforte det og gav 
derved st0det til den gradvise fomorskning af skriftsproget, der har 
karakteriseret sprogudviklingen i Noige i den sidste menneskealder. 
At de herved har indskrevet sit navn for bestandig i den norske 
sproghistorie, er bekjendt nok. 

Det viste sig iniidlertid, at gjennemforelsen af dette princip 
ikke var saa ganske let, og der hengik endnu flere aar, inden 
AsBj0RNSEN og Moe havde erhvervet sig en sprogform og en stil, 
der paa en tilfredsstillende vis bevarede det karakteristiske i de 
folkelige eventyrfortaelleres sprog og maade at fortaelle paa. Lettest 
var det selvfolgelig for Moe, der som bondefodt stod folkedialek- 
teme naermere end den byfodte Asbj0rnsen, og han blev derfor 
vistnok tidligere herre over formen end sin medarbeider, som ikke 
desto mindre var den farste, der fors0gte sig offentlig som eventyr- 
fortaeller. I bans f0r naevnte forste fors0g er der endnu adskillig 
usikkerhed i stil og sprogbehandling. Som et illustrerende eksempel 
hidsaetter jeg begyndelsen af «Somme Kjaerringer ere slige» i den 
oprindelige form og aftrykker ved siden af de tilsvarende linjcr i 
deres senere, aendrede skikkelse. 



cDer var engang en Mand og en 
Kone, som skulde saa; men de havde 
ikke Saakorn og heller ingen Penge at 
kJ0be for. En eneste Ko havde de, og 
den skulde Manden gaa til Byen med 
og saelge, for at faa Penge til Saakorn 
for. Men da det kom til Stykket, turde 
Konen ikke lade Manden reise, fordi hun 
var bange, han skulde drikke Pengene 
op. Hun gik da selv afsted med Koen 
og tog desuden med sig en Hone.* 

('837.) 



<Der var engang en Mand og en 
Kone, som skulde saa; men de havde 
ikke Saakorn, og ikke havde de Penge 
at kjobe for heller. En eneste Ko havde 
de, og den skulde Manden gaa til Byen 
med og saelge, for at faa Penge til Saa- 
korn. Men da det kom lil Stykket, tnrde 
Konen ikke lade Manden reise, fordi hun 
var ra:d, han skulde drikke op Pengene. 
Saa gik hun selv afsted med Koen og 
tog med sig en Hone ogsaa.> 

(Den senere form.) 



De smaa, men saerdeles karakteristiske rettelser, Asbj0rnsek 
her har foretaget, er den bedste kritik over stilen og sproget i 
bans t0rste fors0g som eventyrfortaeller. Et enkelt af detn — 
«Kl0ver Hans» — blev endog senere komplet omarbeidet og fore- 
ligger nu som <De tre Kongsd0tre i Berget det blaa>>. 

Fortsat indsamling og studium modnede i de f0lgende aar 



Asbjamsen og Moe. 



307 



-1^^ 



baade Asbj^rnsen og bans medarbeider, og da de endelig i 1842 

begyndte udgivelsen af det store faeltesforetagende, havde begge 

erhvervet stg futdstendigt herredsmme baade over de sproglige (^ 

de stilistiske midler. Der hviter i denne henseende et prxg af 

ensartethed over samlii^en, der gj0r det temmelig vanskeligt at 

skjelne den enes arbeider fni den andens. Der er heller ikke et 

cncste eventyr, som ude- , 

lukkende skylder en en- 

kelt udgiver sin endetige 

form, tiltrods for at der 

i indholdsfortegnelsen 

vcd hvert eventyr er 

oplyst, om det er af 

AsBj0RNSEN eller af Moe. 

Med benyttelse af sine 

egne saavel som sin vens 

optegnelser har den ene 

medarbeider nedskrevet 

eventyret; derpaa bar 

den anden gjennem- 

gaaet det skrevne, med- 

dek kritiske bemccrknin- 

ger, gjort forslag til 

sproglige Ecndringer o. s. 

V. o, s. v. Ferst efter 

en fomyet gjennem- 

gaaelse af nedskriveren 

var eventyret endelig 

fffrdigt. 

Efter fem aars arbeide var de to samlere naaet saa iangt, at 
de agtede at paabegyndte offentliggjarelsen af de indsamlede skatte; 
men det gik ikke saa let, som man skulde have troet. Folk modte 
deres plan med fordom (^ ligegyldighed, og det hele foretagende 
karakterisercdes paa forhaand som et meget bamagtigt og latterllgt 
paafund, der ikke var voksne mennesker vterdigt. Subskriptionen 
gik meget tr«egt, saa trsegt, at den forlae^er, de fsrst havde hen- 
vendt sig til, blev bange og trak sig tiibage. Da det ikke var saa 




Jergen Moe. 



208 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

ganske let at finde en ny, saa det virkelig et oieblik ud, som otn 
det hele skulde strande. 

Endelig kom dog sagen i orden, og i begyndelsen af 1842 
udkom det forste hefte af «Norske Folkeeventyr, samlede ved 
P. Chr. Asbj0msen og Jorgen Moe». I lobet af et aars tid fulgte 
to nye hefter, og dermed var forste bind afsluttet. Andet bind af 
denne udgave udkom aldrig; thi neppe var dets forste hefte ud- 
kommet, for hele det lille oplag af forste bind allerede var udsolgt, 
og udgiveme besluttede derfor at foranstalte en ny foroget og 
gjennemseet udgave af den hele samling. 

Og ligesaa interesseret som Iseseverdenen havde vist sig, ligesaa 
anerkjendende havde kritiken udtalt sig. Ikke blot i Noi^e, men 
i Sverige, Danmark og Tyskland hilsedes foretagendet som en 
betydningsfuld literasr begivenhed. Selv brodrene Grimm kompii- 
menterede de to samlerere og udtalte sig offentlig med stor aner- 
kjendelse om deres vaerk. 

I Kristiania aesthetiske kredse havde man dog en indvending 
at gJ0re. Det var den samme indvending, som var bleven rettet 
mod Henrik Wergeland*s digtning. Som den var eventyrene for 
raabarkede, for ultra norske. Ifolge «danomanemes» laere var jo 
norsk ikke andet end en dansk dialekt, og det var derfor m^et 
simpelt og meget provinsielt at tale og skrive sit modersmaal. 
Selv norske stedsnavne blev omstebte i dansk form eller endog 
ligefrem oversatte paa dansk. Inde ved bunden af KristianiaQorden 
ligger der saaledes et lidet skjaer, der gaar under navnet Kavringen; 
men selv dette navn var altfor norsk for de aller fineste, og cm 
en af dem fortaelles det, at han aldrig kaldte skjaeret andet end 
«Tvebakken». Et ord som kavringen vilde han ikke tage i sin mund. 

Intet under, at folk af denne leir ikke kunde forsone sig med 
alle Asbj0rnsen's og Moe's «norvagismer*, men fandt eventyrenes 
sprog altfor lavtliggende og plat. . Welhaven, der senere blev paa- 
virket af dette sprog og i sine digte stadig blev mere norsk baade 
i ordvalg og tonefald, ytrede i forste oieblik sin uvilje mod dissc 
norskheder ved at hefte et mindre propert ogenavn til dem. P. J. 
CoLLETT lod sin misfornoielse komme tilorde i en anmeldelse af . 
Asbj0rnsen's «Huldreeventyr», og Camilla Collett paatog sig 
endog at vise de herrer Asbj0rnsen og Moe, hvorledes et eventyr 



Tredie tidsnlln 1845— 1857. 



309 



egentiig burde fortielles, idet hun 1 «En Vandring og et Eventyr* 
leverede et slj^s monstereventyr, hvori ethvert norsk saerprxg var 
udvisket. De to udgivere var imidlertid altfor sikre i sin sag til 
at tage sig dette forssg paa at korrigere dem synderlig nasr. Lige- 
overfor P. J. Coi.lett's kritik optraadte Moe med en opsats *0m 
Fortaeliemaaden af Eventyr og Sagn», og han tillod sig endog at 
drive gjen med fru Collett's Hterasre eventyrdestillat, idet han 
med bredt lune skildrede lEn Vandring og et Eventyr, sligt det 
er>. 1 modsiEtning til Camilla 
Collett's soigneredc evcntyr- 
fortaellerske fremstillede han en 
rigtig segte eventyrfortseller, en 
af dem, som ikke snakkede med 
saiDDicnkneben mund. 

Men bortseet fra disse for- 
melle indvendinger fra enkelte 
hold modtoges samlingen med 
den mcst udelte anerkjendelse. 
Det var, som om det norske 
folketiv, den norske natur og 
den Rationale poesi pludselig var 
bleven opdaget, og en umaadelig 
begeistring for alt, som folkets 
var, bemxgtigede sig alie. 

Som travle bier svsrmede 
en hcl del samlere og forskere 
ud over alle de felter, hvor der 

fandtcs noget at opdage, der var af interesse for belysningen af 
folkets liv i fortid og nutid. M. B, Landstad udforte for folke- 
visemes vedkommende den samme gjeming som Asbj0BNSEN og 
Moe for eventyrenes, Som prasst i Telemarken optegnede han 
nemiig en hel del hidtil fuldstcendig ukjendte viser, som han 
scnere for^ede med viser fra andre kanter og endelig udgav 
under titclen tNorske Folkeviser» (1853). Musikeren L. M. Linde- 
MANN samlede de nationale melodier. Samme aar som Landstad's 
folkevisesamling saa lysct, begyndte ogsaa Lindemann's righoldige 
og intercssante vaerk: lyEldre og nyere norske Fjeldmelodier* 




M. B. Landstad. 



310 



Tredie lidsnim 1845—1857. 



at udkomme. De norske nationaldragter blev tegnet og beskrcvel; 
den gamle nationale traearkitektur blev omhyggelig studeret, 
og der dannede sig en forening med det formaal at redde, 
hvad reddes kunde af arkitektoniske fortidstninder (<Foreningen til 
norske Fortidsmindesnieerkers 6evaring>). Fortidens historic, sprog 
og literatur blev gransket af historikerne Rudolf Kevser og Peter 
Andrbas Munch, der c^saa i forening med sprc^forskeren C. R. 
Unger udfoldede en betydningsfuW virksomhed som udgivere af 
oldnorske literaturfrembringelser. 
Et lilologisk geni, Ivar Aasek, 
gav sig ifccrd med at studere 
de norske dialekter, og skjsndt han 
var autodidakt, lykkedes det ham 
dog at frembringe msnstergyldige 
arbeider baade i graimnatikalsk og 
leksikalsk retning (*Det norske 
Folkesprogs Grammatiki udkom 
ferste gang i 1848, «Ordbogover 
det norske Folkesprog* forst ti aar 
senere). En anden sprogforsker, 
K. Knudsen, vendte sig mod det 
norske bysprog, studerede dets 
gnimmatik saavelsom dets udtale 
og paaviste dets forskjel fra dansk 
og denne forskjels nationale be- 
rettigelse som frugt afenhistorisk 
udvikling. Ogsaa kunstneme blev 
grebet af begeistringen for det nationale. Hans Gude malcde 
sine straalende Qordlandskaber og sine tindrende klare hsifjelds- 
billeder, medens Adolf Tidemand vendte sig fra historiemaleriet mod 
folkelivsbilledet c^ fremstillede de norske fjeldbonder 1 deres male- 
riske nation aid ragter, omstraalede af rogstuernes vakre lysvirkninger, 
Selvfolgelig grebes digterne stecrkest af den nye bevtegelse, 
*Som ^n mand brod hele forfattcrskaren op fra byens larmende 
prosa og svaennede ud over landet, ud blandt folket; *kan Poeter 
skabes, endog af ubekvemme Materier, saa maa det vsere derudc,* 
mente man med en person i periodens mest romantiske skuespil- 




L. M. LIndemann. 



J. S. Welhaven. j 1 1 

Med en gang fyldtes hele literaturen af granduft og fuglesang, af 
sommersol og elvesus, af bjeldeklang og lurIok» (Henrik JiBOER: 
cNorske forfattere»). Nationale romancer, nationale fortaellinger og 
sldldringer myldrede op i maengdevis. Huldren, nokken og andre 
af folkeovertroens skikkelser blev omigjen og omigjen besungne, og 
kulbraendere, tommerhuggere, erretfiskere og fugleskyttere blev 
fortxilingens og skildringens helte. 

I en haandevending var der foregaaet en hel omvaeltning i 
opfatningen af folket. cl trediveaarene havde man kun talt om 
bondens politiske rettigheder; nu dvaelede man isaer ved bans natio- 
nale og £sthetiske betydning. I trediveaarene havde man stadig 
fremhaevet bans aandelige umyndighed ; nu kaldte man denne aande- 
lige umyndighed poetisk barnlighed og begeistredes over den. I 
trediveaarene havde stikordet vaeret kulturens udbredelse, og tidens 
ledende aand, Wergeland, havde med utraettelig iver arbeidet for 
almuens oplysning; nu blev stikordet en national poesi, og firti- 
aarenes ledende aand, Welhaven, gav sig oieblikkelig til at dyrke 
de ny opdagede omraader. Hvad der for trediveaarene kun havde 
vaeret uvidenhed og dumhed, der burde opbraendes af oplysningens 
fakkel, det gjaldt nu for at vaere en kostelig notionalrigdom, som 
man burde vogte mod oplysningens odelaeggende indflydelse og 
gjengive nationen i foraedlede kunstneriske former* (Henrik JiEOER: 
«Norske forfattere*). 



Tidsrummets betydeligste og interessanteste forfatterpersonlighed wdhaven. 
er uden sammenligning Welhaven. Skjondt han ikke er den nye 
literaturbevaegelses skaber, gJ0r han den dog med, og det saa fuld- 
staendig, at han paa sit omraade — lyriken — bliver dens forste 
mand, hvis frembringelser virker befrugtende og bestemmende paa 
andre af periodens digtere. Saa meget maerkeligere er denne kjends- 
gjeming, som Welhaven allerede i et aarti havde tilhort literaturen 
og var en forfatter med udviklet saerpraeg, da den nye retning 
br0d frem. 

Welhaven's bidrag til dette tidsrums lyrik er historisk seet 
det centrale i bans digtning. Hvad der ligger foran er som et 
slags forspil; det lille, der folger efter, er nogle harmoniske slutnings- 



212 Tredie tidsrum 1845— 1857, 

akkorder, hvori de sidste dissonancer endelig finder sin Icsning. 
Derfor er her det mest passende sted at belyse hans digtning i sin 
sammenhaeng saavel som i sine enkelte dele, selv om flere af disse 
dele ikke har noget med folkedigtningens indflydelse paa kunst- 
digtningen at bestille. 

— «Enhver, der kjender mig, ved, hvor lidet jeg har s0gt at 
gj0re noget Digter-Talent gjaeldende, og at min Pen fast har ind- 
skraenket sig til, efter Evne, at oplive en Kreds, der i saa mange 
Henseender var mig kjaer,» skrev Welhaven under Stumpefeiden. 
Han var altsaa bleven hele 24 aar gammel, uden at vaere kommen 
til bevidsthed om sit digterkald. 

Grundene til denne usaedvanlig sene udvikling er ikke vanskelige 
at finde. F0rst har nu vistnok hans kunstnerdromme hindret ham 
fra at komme til klarhed over sig selv; det var jo med penselen, 
ikke med pennen i haanden, han dromte om at betraede de skj0iine 
kunsters helligdom. Og dernaest har hans h0ie tanker om digte- 
kunsten som den aidleste og st0rste af alle kunster afholdt ham 
fra at betragte sine frembringelser som andet end betydningsl0st 
dilettantcri. Den samme ideale opfatning af digtekunsten, der bragte 
ham til at angribe Wergeland, afholdt ham altsaa fra at betragte 
sig selv som digter, tiltrods for at han if0lge sit eget udsagn skrev 
vers «med en i Sandhed str0mmende Produktion*. «Trangen til 
Udtalelse gav sig Luft, inden jeg egentlig havde Noget at sige,» 
tilf0ier han. 

Saa kom kampen mod Wergeland, og under den roodnedes 
hans selvbevidsthed, ligesom hans tankeliv udvikledes til st0rre 
dybde og rigdom. Endelig begyndte digteren at r0re sig i hans 
indre som sommerfuglen bag puppens hylster. Men forvandlingen 
var endnu ikke omme; tiden til at spraenge hylsteret og flagre ud 
var endnu ikke kommen; dertil var forholdene altfor ugunstige for 
en digtning som den, han f0lte sig kaldet til at skabe. Hele den 
aandelige tilstand, han forefandt omkring sig, virkede isnende som 
nattefrost paa hans genius. F0r solen kom med varme og lys, 
kunde ingen sang klinge fuldtonende fra hans bryst, og saa var 
det, han udst0dte det utaalmodighedens n0draab, som kaldes cNorges 
Damring*. 

At denne forklaring er rigtig, fremgaar tydelig nok af et par 



J. S. Welhaven. 213 

breve, man har fra bans haand. I det for citerede brev til Sars 
hed det: «Der er ingen aandelig Frelse, ingen Spireevne for 
Faedrelandets Kraefter, for den store Folkejammer er haevet. J eg 
foler hos mig selv, at ingen fri og gjennemgribende Pro- 
duktion vil lykkes mig, for denne min store Sorg er for- 
vunden.» Og fire aar sejiere skriver ban i et interessant brev til 
Ingemamm: cDet er en vemodig Folelse for en Nutidens Nord- 
mand, at ban har givet sig Poesien i Void; tbi ber er en evindelig 
Lokken og Opfordring mellem Fjelde og i Skove; alle Lande- 
vaetter kommer de nu med Et med deres balv kvalte Erindringer 
og gamle Klager og vil bave dem forkyndte for Alverden, men de 
er ikke istand til at skaffe sine Herolder Fred for Hundeglam og 
Steenkast og anden Uteerligbed. Derfor maa man alt imellem faegte 
indtil det Yderste, og den sammenjagede Maengde seer omsider 
intet uden Profosser i de bellige Forkyndere. O, var ber blot 
Roligbed for den souveraine aandelige Plebs, ber, i dette boiadelige 
Land, bvor Nordens poetiske Aand suser som gjennem en ubetraadt 
Urskov, bvor der fra bver en Bjergeli bores Anslag til bjerte- 
gribende, udodelige Melodier.» Han bar sendt Ingemann sin forste 
digtsamling, og ban saetter cdisse Digtprovers storste Vaerdi deri, 
at de forkynde, bvad jeg inderlig er. Jeg bar gjennem deres 
Tilbliven folt, at de indebolde Spirer til storre Produktioner, som 
under denne ublide Himmel maaske aldrig komme til Modenbed. 
For en Digter er ber endnu intet Publikum, og ber er intet Tribunal 
for Stemmegivning og Dom.» Hvorledes de ugunstige forbold 
haemmede bans digterudvikling, bindrede bans lyrik fra at saette 
blomst og laenge forkroblede dens skud til satirens og polemikens 
hvasse torne, bar Welhaven senere fremstillet i digtet «Det 
toraede Trae»: 



cYnder du Traeet, da maa Du ei hade 
den hvasse Torn mellem Blomster og Blade. 
Da Traeet var ungt med den bledeste Hud, 
blev den et standset, forkommet Skud; 
en Torn er en Kvist, der har taget Skade. 



Tsenk, hvad et spirende Liv maa lide, 
hvor Morket ruger og Taagerne skride! 



3 14 Tredic tidsrum 1845 — 1857. 

Ja, se Dig om paa den fattige Plet, 
hvor Trseet led og blev tomeklaedt, 
og bar dug Blomster, duftende, blide. 

Blandt al den Glaede, en Vaar udfolder, 
er Tomen et Savn, som Planten beholder. 
Den siger i Vextemes stumme Sprog: 
<Jeg saarer; men ak, jeg gjemmer dog 
en storre Smerte end jeg forvolder.* 

Det samme billede, som Welhaven her anvender paa sig selv 
uden direkte at udtale det, har Carus anvendt ligeoverfor Jonathan 
Swift, c Gullivers » og «Historien om en Tondes* verdensberomte 
forfatter. Uden tvivl havde Welhaven mere berettigelse til at 
anvende det end Carus; i begge tilfaelde passer imidlertid, hvad 
Rudolf Gottschall engang har sagt: cSatiren er idealismens nod- 
vaerge mod en slet verden, der ikke svarer til dens idealer.* 

Men denne kamp for at vinde en sangbund, den blev en af 
strengene paa Welhaven's lyre. Det blev en af de strenge, som 
klang dybt og laenge. 

Som digter var Welhaven en tilknappet aristokrat; han udle- 
verede sig sjelden eller aldrig direkte til publikum. Snart hyllede 
han sin personlige folplse ind i et naturbillede, snart forklaedte han 
den som en sagnfigur eller som en historisk skikkelse og overlod 
det saa til laeseren at opdage, hvad han havde folt og ment med 
digtet, uden at give ham nogen retledende pegepind med paa 
veien. Deraf kommer det, at det i sin tid saa ofte er bleven sagt, 
at Welhaven's digtning var kold og upersonlig. De, som har sagt 
det, har derved kun tilstaaet, at de ikke har havt evnen til at laese, 
ikke har hort til de forstaaende laesere, som Welhaven henvender 
sig til. For ham var digtningen et slags hemmeligt frimurersprog 
mellem digter og laeser, uforstaaeligt for den store udenforstaaende 
maengde. Hans «Digtets Aand» er i denne henseende karakteristisk: 

cHvad ei med Ord kan naevnes 
i det rigesle Sprog, 
del Uudsigelige, 
skal Digtet robe dog. 

Af Sprogets strenge Bygning, 
af Tanke formers Baand, 



J. S. Welhaven. 315 

stiger en frigjort Tanke, 
og den er Digtets Aand.» 

Maengdens bifald er det ikke, digteren anser for det hoieste; 

Men naar hans Tankebilled, 
med eller uden Ry, 
finder et lutret Indre, 
og fades der paa Ny, — 

Of bring ham da et Budskab 
om dette Aandens Bliv; 
thi dermed er der lovet 
hans Verk er evigt Liv.> 

Hvis man vil forstaa Welhaven's digtning, maa man altsaa 
traenge ind til digtets aand, ikke stanse ved dets bogstav, S0ge at 
oversaette hans tegnsprog, finde den personlige stemning bag det 
tils3meladende saa upersonlige billede. 

Dette gjaelder specielt om en hel gruppe af hans digte, de, Digte med 
der behandler heroiske og mythologiske emner, hvad enten disse m^hoio^skc 
emner er hentede fra den nordiske eller den antike sagnverden. «n»ne«^- 
Saa upersonlige som mange af disse digte ved fcrste oiekast end 
synes, er Welhaven dog personlig tilstede i hvert eneste af dem, 
og det saa intens som kun i de mest uforbeholdne af hans rent 
lyriske udbrud. Han har skrevet dem alle ud af sin egen folelse 
og sin egen opfatning af sin stilling under og efter kampen. Naar 
han har digtet om Sisyphos, Nehemias, Tantalos, Kalchas, Filok- 
tetes o. s. v., er det, fordi han har gjenkjendt sin egen situation 
i disse gamle sagnheltes skjaebne. 

Som aesthetisk theoretiker og literaturhistoriker var han en 
afgjort modstander af de graeske gude- og heltesagns anvendelse 
i nordisk poesi. I sine literaturhistoriske arbeider bryder han staven 
over faellesliteraturens gamle antikiserende poeter vaesentlig for 
antikiseringens skyld, og selv en digter som Paludan-Mi)ller fandt 
ikke naade for hans 0ine paa grund af sin forkjaerlighed for antike 
emner. Det er til ham, han sigter, naar han i «Rokoko» siger, 
at cden danske Literatur har begyndt at skaffe sig et Parnas af 
Porcelaen med travesterede Guder og Gudinder,» og i det af Henrik 



3l6 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

Ibsen, Botten-Hansen og Vinje udgivne blad «Manden» laeser man 
en artikel, hvori han angribes, fordi han i en af sine forelaesninger 
havde udtalt sig nedsaettende om Paludan-Moller's forkjaerlighed 
for antike emner. Artikelen gj0r med grund gjaeldende, at der i 
dette tilfaelde synes at vaere en besynderlig modsigelse mellem 
Welha yen's theorier og bans egen digterpraksis. Men for Wel- 
HAVEN selv bar en saadan modsigelse slet ikke eksisteret. Saa 
objektive i sin form, saa upersonlige i sit udtryk, som bans antike 
sagndigte end fremtraadte, var de dog saa maettede med personlig 
stemning, at bele det antike kostume ikke var stort mere end et 
paaskud. Og det samme gjaelder i ikke mindre grad bans 0vrige 
beroiske og mytbologiske digte. 

Hvorfra bar Welhaven forst faaet ideen til denne digtgruppe? 
Som genre betragtet er den uden noget forbillede. Vistnok er der 
en vis ligbed mellem disse digte og enkelte af Goethes — bans 
«Prometbeus» og bans «Ganymedes» — ; men ligbeden er for ube- 
tydelig og forskjellen for stor, til at der kan vaere tale om noget 
paavirkningsforbold. Man maa da antage, at de er spiret frem af 
Welhaven's eget vaesen, uden at nogen fremmed kime bar be- 
frugtet froet. 

Og studerer man dem i kronologisk raekkefolge, vil man danne 
sig en til visbed graensende formodning om, bvorledes den hele 
genre er vokset frem. Det aeldste i raekken er «Vidar>, skrevet 
som indledning til «Studenterforbundets» blad af samme navn. Det 
er et programdigt, der i et billede, bentet fra den norrone mytho- 
logi, fremstiller Welhaven's og bans meningsfaellers opfatning af 
situationen og af den opgave, de bavde at lose under kampen. 
Ragnaroks morke stundede til, Fenrisulven var sluppet I0S, deres 
opgave var at spille dens banemand Vidars roUe. I dette program- 
digt, skrevet for at motivere titelen paa et blad, bar man igrunden 
allerede bele genren liggende fuldt faerdig. Det var det forste, 
rent tilfaeldigt opstaaede mytbologiske billede af situationen. Det 
bar uden tvivl givet stodet til alle de folgende. 
•Giaukos- I Welhaven's digtsamling fra 1839 findes der ikke mindre end 

off 

•siayphos.. ^^^ saadanne efterfolgere: «Sisypbos», cGIaukos*, «GoIiatb», <M0k- 
kurkalv» og «Nebemias». Interessantest af dem er de to forste. 
Da de blev skrevne, var Welhaven endnu bed af kampen, endnu 



J. S. Welhaven. 217 

fiild af stridslyst og bersaerkermod, som brevet til Ingemann viser. 
Og dog havde han oieblikke, hvori han var tilboielig til at anse 
hele kampen for haablos. Han og bans meningsfaeller vilde maaske 
aldrig baere seiren hjem. Men denne erkjendelse gjorde ham hverken 
tract eller bitter. Han blev bare resigneret. Kampen skulde fort- 
S£ttes. Selv ora seiren ikke vinkede i det Qeme, gjorde stiiden 
dog sin nytte: den ryddede op i fiendemes falanks og rensede ud. 

Saa var det, han formede sine to forste antike sagnfigurer. 
Den ene fik hans modstanders track, saaledes som han opfattede 
dem; den anden blev skabt i hans eget billede. Den forste var 
Glaukos, den anden Sisyphos. 

If0lge sagnet var Glaukos en bootisk fisker. Engang da han 
rystede de halvdode fiske ud af sit net, levnede fiskene op igjen 
ved at komme i berorelse med det graes, der daekkede jorden. Han 
sms^e paa graesset^ folte sig som en udodelig gud og sprang i 
havet, hvor han hvert aar svommer om ledsaget af havuhyrer. Hans 
krop er bedaekket med stene, hans lemmer er sonderslagne af bol- 
geme, han udstoder bitre klager over sin udedelige elendighed. 

Welhaven har gjort ham til et slags haiartet havuhyre, der 
var chellig og tryg i sin B0lge>, hvor han svommede om sammen 
med tritoneme, indtil han blev greben af misundelse over de andre 
fiskes skj0nhed, engang da Sinus's straaler «traengte ned til Havets 
Vrimmel og Seen laa som et gyldent Glar*. 



cHan dukkede under, han sogte mod Dybet, 
til Nattens Hjem, til Korallemes Skove, 
hvor Straaleme svinde, hvor Bolgeme sove, 
der vilde han bygge og herske blandt Krybet.» 



Og Glaukos foler sig vel demede i morket mellem alle mol- 
luskerae og korallineme, der flokkes om ham og viser ham sin 
hyldest. Endelig driver erindringen ham atter til at s0ge opad mod 
lysets pragt; men 



cDet var for slide. Den hele Skare 
af selsomme Dyr hang fast ved hans Side 
og kunde sig dog ei fra Klippen slide 
og vilde dog med gjennem Bolgen fare.> 



3l8 Trcdie tidsrum 1845— 1857. 

Krybet har «l£nket og daaret» ham; han maa blive i «den 
staerke Snare», trods sit savn, sin harm og al sin laengsel efterhav- 
bugtens soramerklare bolger. 

At det er Wergeland, Welhaven har taenkt paa med «Glaukos», 
behover ikke nogen lang paavisning. Ogsaa Wergeland havde jo 
engang hort til oppe i lyset; der havde jo «faldt saa mangtetLyn 
forbi hans 0ie:», som det hed i det forste angrebsdigt; men han havde 
ikke «fredet Gnisten fra det H0ie», han havde ladet sig daare af 
krybet, han havde s0gt nedad mod det morke og lave, og nu var 
han redningslost fortabt. I antikt kostume og omskrevet paa vers 
var «Glaukos» ikke andet end intelligenspartiets mening om Werge- 
land, saaledes som vi allerede kjender den fra P. J. Colletts artikler 
i anledning af <Campbellerne». 

Og som modstykke til Glaukos med hans skjaebnesvangre S0gen 
nedad mod dybet staar Sisyphos med sin rastlose straeben opad 
mod hoiden. Aarsagen til Sisyphos's straf interesserede ikke Wel- 
haven. Den graeske sagnhelts om Loke mindende snedighed, ha^s 
forslagenhed, hans upaalidelighed ligeoverfor guderne — kort alt det 
opr0rske, gudetrodsende i hans vaisen har Welhaven ikke oie for. 
Hans interesse for Sisyphos begynder f0rst med hans straf. Han 
har den mest levende sympathi med denne <rastl0se Higen? i 
Sisyphos's indre, der stadig driver ham til at straebe opad med den 
tunge sten, tiltrods for at han ved, at det aldrig vil lykkes ham at 
faa den op til maalet. Og efter at have skildret alt dette slutter 
Welhaven sit digt med f0lgende karakteristiske point: 

<Han har en trost; han kjsemper ei forgjseves! 
Naar Stenen styrter i den sleile Bakke, 
og naar den alter gjennem Uren hseves, 
den knuser stedse dog en 0gles Nakke.> 

Trods folelsen af seirens uopnaaelighed er der her en ligesaa 
stridshed kampstemning som i det seiersikre «Nehemias» med dete 
truende slutningsord : 

<Der staar en Skraek af byggende Maend, 
som vselge at mure med Svaerd ved Laend.* 

■Tantaios. Det biUede af den rastl0se higen, der er givet i «Sisypho3^ 
varieres nogle aar senere i -^Tantalos*. Aarsagen til Tantalos's kval 



J. S. Welhaven. 319 

i underverdenen angives forskjelligt af de graeske kilder. Ifolge nogle 
fornaermede han Zevs ved sine dristige ord, ifolge andre forraadte 
han gudemes hemmeligheder; atter andre vil vide, at han stjal nektar 
og ambrosia fra guderne og gav til sine venner paa jorden, og 
endelig fortaelles det, at han slagtede sin son Pelops og tilberedte 
ham som retter for guderne i den hensigt at saette dem paa prove. 
Men — som ved Sisyphos — er det ikke alt dette Prometheus- 
agtige eller Lokeagtige, der tiltaler Welhaven. Det er heller ikke 
den videbegjaerlighed, der gjor Tantalos til en saa grusom eksperi- 
mentator. Nei, for Welhaven er det nok, at Tantalos engang har 
faaet et glimt af den ideale fuldkommenhed, engang har smagt 
gudernes drik og folt «Himlens Flammer i sit Bryst*. Deraf 
bans kval. 

cThi hver der engang Salighed har drukket 
af Guders Bseger og af Hebcs Blik, 
bans Torst kan aldrig siden vorde slukket 
ved nogen anden Drik.> 

I < Tantalos » er der ikke laenger tale om nogen kamp. Den 
store strid, Welhaven havde deltaget i, var jo slut. Wergeland 
dode jo samme aar, som Welhavens «Nyere Digte» udkom; der 
var. som for sagt, fred i literaturen og stilhed i det offentlige liv. 

Men selv i fredens dage kunde Welhaven ikke lade vaere at Ensomheda 
dvsele ved den skjaebnesvangre kamp og sin personlige deltagelse i kampcn. 
den. Nu, da det hele var forbi, nu syntes han, at der med en 
gang var bleven saa underlig stille og ensomt omkring ham. Den 
lille skare, hvormed han havde draget ud, var bleven adspredt under 
kampen. Enhver havde sogt bort paa sin kant. Selv de na^rmeste 
stod ikke laenger taet sammen. Andre interesser og andre gjore- 
maal havde optaget dem. P. A. Munch havde fordybet sig i sine 
historiske studier, Stand og Schweigaard var gaaet belt op i sin 
virksomhed som jurister og politikere. Mellem den sidste og Wel- 
haven var det desuden kommen til et smerteligt brud. Welhaven 
folte sig ensom, og i denne ensomhed kom reaktionen mod den 
tidligere stemning. Han syntes, at der slet intet var udrettet, og 
han folte sig som et enfant perdu^ der var sendt i breschen og nu 
var efterladt saaret paa slagmarken. Han havde den mest levende 
folelse af kampens store betydning for landets udvikling, og det at 



320 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

have spillet en saa fretntraedende rolle i den fyldte ham med en 
mandig selvfolelse ; men omgivelserne havde ikke evne til at se paa 
sagen med samme 0ine som han. 
«Protesiiaos> At han fik en stilling ved universitetet, gjorde ikke denne en- 
•Kakhas. somhedsfolelse synderlig mindre. I 1840 blev han — som bekjendt 
— konstitueret lektor i filosofi, i 1842 virkelig lektor, i 1846 pro- 
fessor. Men nogen egentlig videnskabsmand var han ikke, og bans 
forelaesninger var gjenstand for en smaalig, om end berettiget kritik. 

Under disse forhold en det, han besynger de to helte fra Tro- 
janerkrigen, Protesilaos og Kalchas. 

Protesilaos var den forste graeker, der sprang iland paa den 
fremmede kyst; men ogsaa den forste, der faldt. Ingen anden 
vovede at ile frem til dyst mod Hektor og hans tunge lanse. 

«Kun han, som Guders Vilje havde kaaret 
til Vei at bryde for Achaeers Haer, 
Protesilaos, voved Livet der, 
og stred paa Stranden og file Banesaaret.* 

Intet bytte bragtes til hans telt, og i den tiaarslange kamp blev 
hans ry fordunklet af andre helte og andre bedrifter; thi slutter 
digtet med dybt mismod: 

cHvo, der gaar foran i en Alvors-Dyst, 

han seirer ei, — han kwmper kun og falder.» 

Og Kalchas's skjaebne var ikke stort lysere. Efter med haeder 
at have deltaget i Trojanerkrigen, drog han til Kolophon. 

<Der stod ApoU med Midas-0rer 
og M0nstret for den Iserde Dumhed, 
Mopsos, var Gudens Praest. 
Did vandred Graeker-Folkets F0rer, 
og der han slagen blev med Stumhed, 
og kom tilkort ved Seer-Gudens Fesl. 

Thi da han stod i Tempel-Lunden, 

kom Mopsos med sin Flok og vilde 

ran sage forst hans Lserebrev. 

Og Kalchas havde Smil om Munden, 

og taenkte, det var altfor ilde, 

om nogen Mopsos ham. fra Templet drev. 



J. S. Welhaven. 221 

Men Mopsos raabte hoit: cjeg venter, 

at det skal hurtig vorde provet, 

hvad dine Lige due til. 

Svar mig i Visdoms Radimenter; 

thi hvad for Resten du har 0vet, 

blandt grove Ksemper, er kun Narrespil.* 

Saa bliver Kalchas spurgt om, hvor mange frugter et figentrae, 
sora staar ved templet, baerer, og hvor mange grisunger der findes i 
en draegtig so, som gaar i naerheden. Slige betydningsfiilde sporgs- 
maal kan han ikke klare; men den vise Mopsos klarer det hele 
med den storste lethed. Saa heder det tilslut med bitter ironi: 

• 

cO Kalchas, endog nu for Tiden 

maa man vel spotte Dig en Smule. 

Hvi gik du til Apollos Lund? 

Hvi drog du ei med Laertiden? 

Selv fsengslet i Kyklopers Hule 

Du havde aagret bedre med dit Pund.> 

Kalchas, der kommer fra trojanerkampen til Apollos lund — det 
er Welhaven, som kommer fra Daemringsfeiden til universitetet. — 

Og jo laengere tiden led, desto mere levende blev Welhaven's 
felelse af at vaere ensom og uforstaaet. 

Han havde ogsaa grund til det. I et brev fra femtiaarene 
skriver hans ven og beundrer Halfdan Kjerulf, der med en saa 
fin fcMstaaelse har komponeret musik til mange af hans smukkeste 
digte: «Om Welhaven giver Noget ud, ved jeg ikke. Han er jo 
Ixngst glemt, og skjondt han burde have gjort mere ud af sig, 
saa siger j^ dog, hvad jeg saa ofte har sagt: han burde ikke vaere 
glemt, trods det. N. N. skriver S0dt og populsert-filosofisk om 
Religion og Moral og Ny-Norsk og Kunst og Videnskab. Han skriver 
og holder Taler og spiller og synger og giver gjeme, om forlanges, 
poses academiqtces. Men jeg vilde tusinde Gange hellere vaere 
Welhaven. » 

Den stemning, der her er kommen til orde, har ogsaa fundet 
et udtryk i de to sidste antike digte, hvori Welhaven har iklaedt 
sin op&tning af sin egen stilling. Det er cHerakles* og «Filoktetes». 

«Herakles» behandler det andet af Herakles' tolv arbeider, «Herakies>. 
kampen med den lemaeiske slange. Digtet holder sig ganske naer 

31 — III. norsk Hteraturhistorie. 11. 



322 Tr^die tidsnim 1845 — 1857. 

til sagnet. Welhaven bar bare gjort den for hans oiemed beteg- 
nende forandring, at det ikke er Hera, der sender den krebs, som 
vanskeliggior Herakles seiren ved at gnave paa hans had. Den 
kommer, fordi «hans Gjerning er til Harm for Krybet*. 

Som Herakles havde Welhaven, efter sin egen mening, «be- 
tvunget det forste grumme Rovdyr» (cden nemaeiske love* Werge- 
land), da han i <Dxmringen» gav sig i kast med den mangehodede 
hydra, opinionen. Han havde laert, at for hvert hoved, han faeldte. 
vokste der et nyt frem, og hans hael havde ogsaa faaet fole kloeme 
af krebsen fra mudderdybet. 

Vil man faa et slaaende indtryk af den forandring, der i aarenes 
10b var foregaaet med Welhaven's opfatning af kampen og dens 
udfald, saa skal man sammenligne dette digt med indlednings 
digtet til €Vidar». Vidar svarer til Herakles, og hydraen til Fenris, 
Situationen er aldeles analog, og det, den skal betegne, er det 
selvsamme. Men hvor forskjellige er ikke slutningerne. I «Vidar> 
klinger der den freidigte seiersvished ud af de fire slutningslinjer: 

cNaar da Uhyret vaagner af sin Uvale, 
og Gjaellarhornet har til Striden kaldt, 
da gjaelder Losnet: c Vidar, Fenris Bane I » 
— Der kan ei svaerges til en bedre Fane.> 

I «Herakles» derimod er der ikke laenger tale om nogen seir 
over uhyret. Digtet fortaeller intet om udgangen paa striden; det 
ender, som bekjendt, med bittert og mistrostig at dvaele ved mudder- 
krybet, der anfalder heltens hael. 

Men er dette karakteristisk, saa er «Filoktetes» det i endnu 
hoiere grad. Her har baade Welhaven 's ensomhedsfolelse og hans 
selvfolelse fundet sit kraftigste og mest gribende udtryk. 
■Fiioktetcs*. Filoktetes, Herakles's sidste stalbroder, som arvede halv- 

gudens pile, blev paa toget mod Troja efterladt paa Lemnos, hvor 
han var bleven bidt af en slange, hvis bid ikke vilde laeges. Senere 
da graekerhaeren savnede hans herlige pile, blev han hentet og hel- 
bredet og deltog siden i kampen. 

Welhaven skildrer ham liggende hjemlos og forladt paa Lem- 
nos's klipper, medens den graeske flaade forsvinder i havbrynet. 
Hans bortseilende vaabenfaeller troster sig med, at han ikke vil 



J. S. Welhaven. 323 

komme til at hungre paa den golde kyst; han bar jo sin bue. 
Hvilken fattig trostl 

«0 kolde Ynk! — Gjengjeldelsen er naer, 
hvis Dom ei Anger kaD tilbagekalde : 
Han, den Forladte, veier op en Haer, — 
hans Pil maa til, naar Ilion skal falde.» 

Hvorledes Welhaven kjaempede sig frem til forsoning fra alt 
dette mismod, kan bans antike digte ikke laere os; det maa studeres 
gjennem andre gnipper af bans digte; men der er dog et af de 
antike digte, som antyder det. Det er «Ganymedes>. 

Dette digt danner paa en vis maade et slags modstykke til «Ganymcdcs.. 
(Tantalos». I «Tantalos:» dreiede det sig om skuffelsen og savnet 
af idealet, som ban kun bavde faaet et glimt af; ber er det for- 
hcrligelsen af striden mellem den staerke bigen og de svage kraefter 
og den endelige seir, de store nye syner. 

Goethe's Ganymed er ren pantheist. Fra begeistringen for 
den herlige vaarnatur baever ban sig opad — «umfangend umfangen! 
Aufwarts an deinen Busen, alliebender Vater!» — Welhaven's 
Ganymed baever sig ikke til disse pantbeistiske hoider. Hans maal 
er ikke alnaturens store Pan, men Zeus i idealets Olymp, bvorfra 
verdens billed sees i et nyt lys. Og hvad der baever bam opad, 
er ikke — som bos Goethe — kjaerligbeden til bele naturen, til 
blomsteme, morgenvinden, nattergalen og skyeme — det er den 
rastlose bigen opad mod skJ0nbed, mod barmoni. Engang vil 
denne bigen naa sit maal, det er den troesbekjendelse, digtet ud- 
taler, og derfor beder det ogsaa tilslut saa freidig og fortr0st- 
ningsfuldt: 

cSalig den Strid, at vaere gjennembsevet 
af stserkest Higen under Vanmagts Kval, 
ug dog tilsidst at vorde maegtigt haevet 
til store Syner over Jordens Dal.> 



Der er ogsaa en anden serie af Welhaven's digte, der paa KjaBrii^heds 
den mest eklatante maade slaar ibjel alle de lige fra 1839 til i860 
fremsatte paastande om, at ban var kold og upersonlig som lyrisk 



224 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

digter. I norsk poesi Andes der ikke mange frembringelser, hvoraf 
en opmaerksom laesning kan frigjore saa megen bunden inderlighed 
som af den raekke erotiske digte, der straekker sig gjennem Wel- 
HAVEN^s lyrik fra bans forste til bans tredie digtsamling. Det 
er tilsamraen omtrent tredive digte skrevne i lobet af ti aar eller 
saa omtrent, og alle dreier de sig om den samme kvinde. Ikke 
et eneste af dem aander lykke; bans kortvarige kjaerligbedslykke 
synes at bave vxret taus, eller bvis den bar talt i digterisk form, 
saa bar den kun talt til bende, den elskede. Forst smerten. 
sorgen, tabet er kommen til orde paa en maade, der er til- 
gjxngelig for alle. 

Ida K. var en s0ster af en af bans yngre venner og menings- 
fadier, og gjennem denne er det vel, at bekjendskabet er bleven 
gjort Welhaven var omkring 30 aar, bun omkring 20 aar, da de 
laerte binanden at kjende. Som datter af en boiere stillet departements- 
mand deltog bun i det selskabelige liv, der udfoldede sig i Kristi- 
ania i den sidste balvdel af trediveaarene, og i disse kredse bavde 
Welhaven stadig anledning til at na^rme sig bende. Tilslut kom 
det til en forklaring mellem dem, og det viste sig, at bun besvarede 
bans kjaerligbed. De elskende bar nydt en kort tid af stille, dulgt 
l^dce; men da saa bendes faders samtykke til forlovelsen skulde 
indbentes, medte deres forbaabninger en bestemt modstand. Den 
gamie embedsmand bavde intet imod Welhaven, ban bavde intet 
at udsaette paa bans private liv, og ban bar vistnok betragtet bans 
offentlige optraeden med sympatbi. Men forfatteren af cNorges 
D£mring» var ikke andet end en fattig literat, der ikke bavde 
taget nogen embedseksamen ved universitetet og saaledes ikke bavde 
nogen udsigt til at faa noget levebr0d. Med sin pen og med 
informationer kunde ban knapt nok ernaere sig selv, end sige en 
bustru, og udsigteme til, at bans kaar skulde bedres i fremtiden, 
var yderst smaa. Under disse omstaendigbeder fandt den gamle K., 
at det vilde vaere yderst letsindigt at knytte sin datters skjaebne til 
Welhaven's, og ban satte sig derfor bestemt imod forbindelsen og 
forlangte, at Ida skulde opgive enbver tanke, der gik i den retning. 
De elskende maatte skilles, saa tungt og bittert det end var dem; 
men belt opgive at se binanden kunde de ikke, i alle fiaJd ikke 
Welhaven. I bans bolig i Pilestraedet no. 4, 3die etage fiuidtes 



J. S. Welhaven. 



325 



tier et lidet firkantet vindu, hvorfra han kundc se et stykke op- 
over den vei, Ida havdc at passere, naar hun fra sit hjem heiere 
oppe i Pilestnedet vandrede ned til byen. Her sad Welhaven <^ 
speidede efter hende, og naar han saa den kjfere skikkelse naenne 
sig, skyndte han sig ned paa gaden og modte hende som ved ct 
rent tilfxlde. Undertiden blev nogle ord vekslede mellem de to, 
undertiden blot en hilsen og et blik, Det var alt, hvad deres 
stakkels haablese kjxrlighed turde tillade sig. 




Under saadanne omst^ndigheder er Welhaven's ferste erotiske 
digte bleven til. Intet under, at der hviler et drag af veniod over 
dem. Hvor han fcerdes, og hvor han vanker, dukker tanken paa 
den elskede frem. Sommcrens skjsnhed v^ekker kun hans laengsel 
eftcr hende, hastens tungsind bringer hans saar til at blede, ballets 
hvirvlende larm ripper kun op i mindeme om hans korte lykke. 

Det forste c^ uden tvivl det zeldste af disse digte er det 
gjennem Kierulf's musik bekjendte <En Sommersang* — <Fagre 
Dal, lyse Sommer* — . Her er kjarligheden endnu ikke haablss. 
I den frodige sommematur Ixnges kun digteren efter sin fravserende 
elskede; hendes nccrvxrelse vilde gjere <Dagen dobbelt smuk*; men 



326 Tredie tidsmm 1845— 1857. 

cBlomsterduft, liflig Sommer, 

Vift, som mildt fra Bolgen kommer, 

gyder Vemod i min Hu. 

Ak, thi af et dunkelt Fjerne 

er Du skjult, min Sol og Stjeme; 

i min Dram kun skinner Da.> 

Ligesom han selv, midt i kampens hede, sukkede af laengsel 
efter den elskede, saaledes synger nekken midt i bolgebruset cden 
0mmeste Serenade »: 

«Du aander og gloder saa skjaer og varm, 

og ved ei, hvad jeg maa friste. 

Jeg dover min Sorrig i Sus og Larm; 

men ak, min Barm 

vil aldrig dit Billed mistel» 

I €Maaneskin> minder sommerkvaeldens solnedgang ham oni 
bans 

korte Lysti 
der baevende og 0m og tyst 
sin Afskeds-Hilsen briDger.* 

Men bans nat bliver dog ikke mork; maanen baever sig op 
over fjeldkammen. 

cOg i det blide Maaneskin 

staa min Erindrings Lunde; 

der vandrer jeg med lettet Sind, 

mens Duggen falder fra min Kind 

paa blomsterrige Grunde. 

Jeg ved en Rest, som hvisker der: 

«Din dybe Vemod vilde her 

ei slumre, om den kunde.» 

I den lille cyklus cForaarsdigte> gjennemlever ban bele sin 
kjaerlighedshistorie paany — saafremt ikke de enkelte digte, hvad 
der ikke er usandsynligt, skulde vaere skrevet paa forskjellige tids- 
punkter af dens udviklingsstadier. Det straalende minde og den 
triste nutid er stillet grelt sammen i de to sidste vers: 

<Jeg skal en Vaardag huske 
med varigt Savn; 



J. S. Welhaven. 327 

da klang fra alle Buske 
et deiligt Navn. 

Der er en Rune ristet 
i Birkens Hud; 
den har sin Krone mistet, 
er gaaet ud.> 

Og ligesom vaaren minder ham om bans svundne lykke, saa- 
ledes synes han i den blege, traurige sidste septemberdag at se sin 
elskedes billed, saaledes som hun saa ud, dengang hun paa et bal 
meddelte ham, hvor fuldstxndig deres forhaabninger var knuste: 

Amata, straalende og smerterigl 
I Hastens Scene skued jeg dit Billed; 
jeg saa din Taare atter, hvor den trilled 
i Dandsens Hvirvel over Silkens Flig. 

Ak, hvor dit Haab laa visnet som et Lig, 
har Du en dcvende Allegro spillet, 
og vakt min Sorg, der vilde glemme sig, 
og vakt mit Hjertes Lsengsel, der var stillet.» 

Denne hentydning til et bal, der har vaeret skjaebnesvangert 
i deres kjaerligheds historie, forekommer i flere digte. Saaledes 
f. eks. i <I Bal-Salen>: 

cVed Dandsen herinde, 

og ved de glade Toners Kald, 

jeg. drages til Minde 

en anden, festlig*smykket Hal, 

Ak, der var Strengespil og Dands, — 

og Taare-Dugg paa Glaedens Krandsl* 

Tiden synes ikke at have dulmet hans sorg. I iNyere Digte > 
fra 1845 ^^ smerten bitrere og kommer til staerkere udbrud end 
i fDigte* fra 1839. Digtet cNattetanker> II f. eks. indeholder i et 
par vers ligesom en essens af hele hans erotiske digtning: 

* 

cFjemt bag mig ligger Glseden 
som en blaalig^farvet Kyst; 
jeg har annammet isteden 
Vemodens Lyst. 



328 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

Den maler, hvor jeg modes 
med Vaarens Alfehapr, 
en hostlig Aftennsdes 
daempede Skjaer. 

Hvor Glaedens Kilder spille 
i den klangfyldte Sal, 
indfletter den en stille 
Sorge-Koral.* 



Aarsagen til denne stigning i smerten var den elskedes skjaebne; 
hun var for fin og sart til at baere sorgen. Langsomt og stille 
sygnede hun hen, og da Welhaven i slutningen af 1840 som 
konstitueret lektor i filosofi endelig kom i en stilling, der gjorde 
ham acceptabel som frier, da var det for sent. Der var intet haab 
laenger. Omtrent to uger efter hans udnaevnelse dode hun (7de 
december 1840). 

I cVed Kirkegaarden> ser vi ham sent en hostaften staa ved 
kirkegaardsgitteret og stirre ind mod hendes grav. Et natligt, regn- 
fuldt morke ruger over gravene; 



cMen 0mheds klare 0ie 
S0ger dog ud sin Skat, 
og fmder, blandt alle Heie, 
den rette, i Mulm og Nat. 

Liljen paa Graven haever 
atter sit Blad fra Muld; 
dens Kalk i Vinden bsever, 
tindrende, tnarefuld.* 



I digtene «At lide og at lindres> og cHostbetragtning* marker 
man endelig, at tiden begynder at dulme smerten. I det forste 
digt har han endnu vanskeligt for at mindes uden bitterhed; ban 
vandrer paa kjaere, kjendte steder, hvor de engang under en fest 
har stjaalet sig til at tale med hinanden: 



cl Huset der, bag Skovens Krands, 
var den Gang Strengeleg og Dands, 
der braendte Kjerter klare; 



J. S. Welhaven. 329 

men hun slog Shavlet om sin Hals 
og fra den muntre Skare 
vi smutted bort, og vilde gjeme spare 
den hede Laengselsvals. 

Ak, Foraars-Maanen skued ned 

vemodigt til vor Ensomhed, 

som om vor Sorg den vidste; 

og sagte hvisked Nattens Rest 

om Troskab til det Sidste, 

og end en Gang, fra nys-udsprungne Kviste, 

flei Haabet til mit Bryst. > 

Det gaar ham <bittert gjennem Brystet» ved tanken paa cden 
lange Nod, som Hjertets Vaar har pr0vet». Men tilslut laerer han 
dog at glemme sit nag og tilgive. Og i « Host-Be tragtning* oprinder 
der en trost for ham af «Naturens klare Ro>, den tr0st nemlig, at 

<Hver en Fryd maa trylles om 
til et Savn, som Sjelen freder; 
Mindet kun et Held bereder, 
som er Livets Eiendom.* 

Derfor kan han nu <stille, glad» gjense de steder, hvor han 
ofte har vandret omkring tidligere og beregnet sit livs forlis. Nu 
favnes han kun af freden, 

cmens en glandsfuld Eftersommer 
snor paa Ny af fagre Blommer 
Krandsen, der er splittet ad.» 

Selv efterat han i 1845 havde indgaaet aegteskab med datteren 
af en fransk emigrant, den i Flensburg fodte og som voksen dame 
til Norge indvandrede Josephine Angelika Bidoulac, mindes han 
sin ungdomselskede. I «En Sldede-Fart» forer han sin hustru til et 
af de steder, der har vaeret vidne til hans sorg; men den svundne 
kummer rerer sig nu kun formildet i hans hu; 

<thi jeg kan mit Hoved hvile, 
hvor et trofast Hjerte banker, 
og min Sjel t0r gjennemile 
Skovens Dyb med Haabets Tanker.* 



330 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

Det sidste digt i <Halvhundrede Digte» fra 1848 er ogsaa det 
sidste digt, ban bar viet sin ungdomselskede. I dr0nime bar ban 
seet bende; ban bilser og velsigner bende som en blid aand fra 
bimlen. 

cingen Glsede paa min Vei bar lignet 
den, Du kaldte af min Vaar-Dram frem; 
ingen Kval lean falde paa mit Hjerte 
tungt som den, Da klaged i min Favn. 
O, Du Saligel i Fryd og Smerte 
bar min Sjel en Gjenlyd af dit Navn.> 



Da Welhaven skrev de digte, som ban senere samlede til sin 
f0rste digtsamling, bavde den norske folkepoesi endnu ikke begyndt 
at gjore sin indflydelse gjaeldende paa bam. Samlingen bar ikke 
et nationalt, (nen naermest et kosmopolitisk praeg. 
Hcines Den digter, der paa dette tidspunkt bar 0vet den staeiiceste 

^' indflydelse paa bam, er bverken mere eller mindre end Heinrich 
Heine. Ingen anden norsk forfatter bar «beiniseret» saa stserktsom 
Welhaven — det skulde da vaere A. O. Vinje. I en bel del af 
sine ungdomsdigte anvender ban et af Heines yndlingsversemaal — 
det, bvori «Loreley» er skrevet Dels uforandret, dels med en 
liden uvaesentlig forandring vil man finde dette versemaal anvendt 
i cBomelege* V, cFuglens Dr0mme», tSympatbien, cEmigranteme>, 
«Fra Rbinen» o. s. v. Det sidste digt er ikke blot skrevet i samme 
versemaal som <Loreley*, men bebandler ogsaa samme sagn. Ikke 
blot versemaalet, men Heine's maner finder paa dette tidspunkt en 
efterligner i Welhaven. Som bekjendt bavde Heine en udpra^et 
forkjaerligbed for at frenilokke en varm eller bl0d stemning i de 
f0rste strofer af et digt for saa i den sidste at vraenge det hele 
om i gJ0n. Welhaven bar vaeret indpaa det samme. Et karak- 
teristisk eksempel er «Et Genrebillede». Efterat de f0rste seks 
vers bar dvaelet ved Jettes sorg over tabet af studenten, som bun 
ikke kan glemme, og studentens triste stemning paa sin ensomtne 
bybel, p^er sidste vers fingre ad den bele s0rgelige kjaerligbeds- 
bistorie: 

cMadamen gav Jettes Frier 
en skj0n Kredit, 



J. S. Welhaven. jjl 

og Punsch til hans Kortpartier 

og Kafife frit, — 

se, det er hans Fantasier.» 

Digtet «Varsler» (tReisedigte^ II) er baade i form og indhold 
staerkt paavirket af Heine's Nordsjodigte i cHeimkehr*. Den Ixser, 
der har Heine's vaerker ved haanden, henviser jeg til begyndelsen 
af no. 7, hele no. 13 og forste vers af no. 14. Andet vers hos 
Welhaven er ikke langt fra at vaere en oversaettelse af sidste vers 
i no. 12 hos Heine. I Welhaven 's digt heder det: 

cDe hvide Maager meldte 
med Piben og hsese Skrig, 
at DU var Havet fuldt af 
drivende Vrag og Lig.> 

Hos Heine laeser man: 

cAn den Mastbaum klammert die Mowe sich 
mit heiserem S.hriJlen und Schreien; 
sie fiattert und will gar angstiglich 
ein Unglttck prophezeien.» 

Ogsaa tankegangen i enkelte af disse ungdomsdigte gaar i en 
retning, der mindst af alt rober den vordende national-romantiske 
idyldigter. I denne henscende er et digt, som «Emigranteme» 
(«ReisebiIleder» IV) maerkeligt. I modsaetning baade til Werge- 
LAND (i «Fjeldstuen>) o. fl. af datidens norske forfattere, der af 
patriotiske grunde klandrede den voksende udvandring til Amerika, 
er i dette digt Welhaven's hele sympathi paa udvandremes side. 
Hinsides Atlanterhavet er livet endnu ungt og friskt, «L0vet er 
skjult af Frugter», og «Komet er fuldt og tungt». Paa denne side 
li^er derimod 

«de syge Lande, 
hvor L0gen og Roen gror, 
. hvor Junkerens Jsegerbande 
i Kornet har Hjortens Spor;. — 

hvor Himlen vaimer og dugger 
det marvl0se AgerJand, 
hvor tusinde fulde Vugger 
gynge i Lyng og Sand.> 



222 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

Kvinden paa emigrantskibets nif, der ikke kan tilfredsstille sit 
bams hunger, bliver for Welhaven et billed paa 



cden gamle Moder 
Europa, der hvisker tyst, 
at snart vil Livets Floder 
standse i hendes Bryst.> 



•Reisedigte>. Dette og ooitrent et dusin andre digte, hvoriblandt det bekjendte 
«Republikanerne», skriver sig fra en reise, som Welhaven i vaaren 
1836 foretog til Frankrig og Tyskland. Over Havre drog ban til 
Paris, og efter et ophold der besogte ban Rhinegnen og vendte 
hjem over Hamburg. Det poetiske udbytte af denne reise indtager 
en fremtraedende plads i bans f0rste digtsamling. 

Den norske For hjemmets natur bar ban endnu ikke faaet det blik, der 
"*^" senere udmsrker bans digtning. Endnu er naturen ikke andet end 
et speil for bans stemning eller et udgangspunkt for bans betragt- 
ninger. Der gives undtagelser, f. eks. det praegtige «Bei^ens Stiftt; 
men de er ikke mange. Heller ikke er der noget saerligt norsk 
ved de landskabelige stemninger, ban dvaeler ved. Han kan male 
l0vfald og vaarbrud, straalende sommersol og stjemeblank vinter- 
bimmel, uden at billedet faar noget specielt bjemligt praeg. 

Sprog og stii Hertil bidrager ikke mindst bans sprog, der ikke benaevner 

^gte!^°' norske naturforeteelser med norske navne. Et bavskjaer beder 
endnu en klippebanke i bavet; maaltrosten benaevnes stadig vsk 
droslen; man stoder ret som det er paa udtryk som «Fjeldets 
Brink », iFyrrelunde* o. s. v. Mytbologiske billeder anvendes endnu 
i flaeng^ uanseet om de er nordiske eller fremmede. Jetter og 
titaner er benaevnelser, der afloser binanden i samme vers; snart 
tales der om alfer, nok og bavfrue, snart om zcfyrer, dryader og 
nymfer; buldren dukker frem ved et par leiligbeder, men er dog 
endnu ikke bleven sikrere berskerinde paa sit omraade, end at hun 
maa vige pladsen for cGraneskovens Fe» o. s. v. 

Danismeme blev Welhaven aldrig kvit. « Drinker* og «Fyrrer» 
forekommer gjennem bele bans digtning, og den danske drossel 
vedblev at floite i de WELHAVEN'ske granskove, selv efterat disse 
skoves geografiske beliggenbed indenfor Norges graenser var bleven 



J^S. Welhaven. 355 

War for enhver orienteret laeser. Kun i et eneste digt af Welhaven 
har jeg stodt paa det norske ord trost. 

Men ikke desto mindre finder Welhaven i en del af sine digte 
frem til en aegle national tone. Han havde spottet over Werge- 
land's norskhedstendenser paa det sproglige omraade og stemplet 
dem som barbari; han havde misbilliget norvagismeme i Asbjorn- 
SBN*s og Moe's eventyr og lavet en mere droi end morsom vittig- 
hed i den anledning; men uberort af denne sproglige bevaegelse 
blev han dog ikke, og skjondt han altid vedblev at vaere yderst 
konservativ i sit ordforraad, blev han dog i sine nationale digte 
norsk i sit stilpraeg. Digte som iDyre Vaa>, «Gjaetei^t og Bamse>, 
cHarald fra Reine», «Traverbanen» — for at vaelge nogle eksempler 
i flaeng — udmaerker sig ved et aegte norsk foredrag, der ikke 
trader staerkere frem hos nogen anden af tidsalderens digtere, til- 
trods for at det saa godt som udelukkende er tonefaldet, ikke ud- 
trykkcne, som giver det sit nationale saerpraeg. — 

— Det f0r citerede brev til Ingemann viser, hvor grebet Wel- Den nadonaie 
HAVKN omkring 1840 var af det nationale. Det l0d til ham som 
«en cvindelig Lokken og Opfordring mellem Fjelde og i Skove»; 
fra hver li horte han «Anslag til hjertegribende, ud0delige Melodier»; 
alle <Landevaetter» stormede ind paa ham med sine minder og 
klager. I digterisk henseende var Norge som «en ubetraadt Ur- 
skov», hvorigjennem «Nordens poetiske Aand» susede. Det var 
med en jublende f0lelse af rigdom, han saa denne nyopdagede 
verden aabne sig for sit blik, (^ i det digt, hvormed han aabner 
sine cNyere Digte », tager han det nye land i besiddelse i poesiens 
navn: 

«Paa Blomst og Lov i Eng og Skove, 
paa Vildt og Tamt i hver en £gn, 
paa Fjeld, paa Sky, paa vilden Vove 
stod hemmelige Runetegn. 

Men Odin leste dog dem alle 
fra Luft, fra Jord, fra Havets Skjod, 
og signed dem, og lod dem falde 
som Perledug i Suttungs Mjed. 

Derfor maa alle Skalde tomme 
et Bsger af den rige Drik, 



334 Tredie tidsnim 1845— 1857. 

og hvad der fer var svaht i Dremme 
staar da i Glaods for deres Blik.» 

NaturbiUeder i Paa cii vis oiaade gjordes der i begyndelsen af firtiaarene to 
digtnin^ opdagelser paa in gang. Det var ikke bare folkepoesien, men 
ogsaa den norske natur, som dengang blev opdaget. Den sidste 
havde nemlig tidligere vaeret naesten ligesaa ukjendt for de literxre 
by- og stuemennesker som den forste. Kommunikationeme var slette, 
turistvaesenet endnu ikke udviklet. «Den fagre Maridal> og Kr(^- 
klevens «svimlende Portal > havde hidtil staaet som saerdeles karak- 
teristiske eksempler paa den norske naturs vilde skjonhed; nu be- 
gyndte man endelig at se sig videre omkring. Maleme gik foran, 
de andre fulgte efter. De store dybe skove, de trange fjelddale, 
h0ifjeldets storslagne 0de blev nu beundrede og forherligede, og 
her var Welhaven den forste mellem datidens norske lyrikere. 
Ingen anden gav slige stemningsfulde hoifjeldslandskaber som bans 
i «Eivind Bolt» og i «H0ifjeldet»; ingen fandt bedre udtryk for 
aftendunkelhedens hemmelighedsfulde poesi ved den skovbevokste 
elvebred end ban i tVeiviseren synger»: 

cDer er paa VeieD en dunkel Lund, 

hvor Alferae ere tilhuse. 

Husk, der maa Du gaa med lukket Mund; 

selv Nokken derinde lader kun 

sagte sin Harpe bruse.> 

Ingen anden bar gjengivet granskovens stille kjolighed en straa- 
lende sommerdag som ban i «Hvile i Skoven»: 

«I Granehollet ved Middagstid, 
naar Sommersolen brsender, 
svaever en Luftning hid og did, 
og kjoler din Pande, og er saa blid 
som et Vift af vinkende Haender. 

Der er i den fagre Ensomheds Skjed 
lindrende Ro at finde ; 
den blommede Grund er iloielsblod, 
og frisk og slummerbringende sed 
er Granemes Duft derinde. 



J. S. Welhaven. jjj 

Og inden Du lukker dit 0ie til, 

vugges Du alt i Dromme. 

Du horer en Klang; saa forunderlig mild, 

der blandes Toner og Klokkespil 

og raskt henrislende Str0mme.> 

Ingen anden har malt et saa romantisk betagende vinterland- 
skab som det ]ille| der forekommer i «N0kken i Kvaemen»: 

<Den lange Vinter dvaeler han der, 
mens Is-Taget Elven daekker; 
i Morket staar der et Maaneskjser 
af Kvaemens Glugger og Sprsekker.* 

Ingen har udtrykt skovtykningens mystiske ensomhed som han 
i cGjaetergut og Bamse»; 

cl Skoven er der stille 

ved Bamsens Davretid, 

og ei den mindste Trill e 

tor Fuglen sende hid. 

Kom, kom, Brunei 

Dit Bord alt daekket staar. 

Selv Granesangeren sidder og tier; 

han ved om alle de skjulte Stier, 

hvor Budals-Bamsen i Skyggen gaar.> 

Der er imidlertid en side ved denne naturmalende lyrik, der erHuidreiyrtk. 
saeriig betegnende for det tidspunkt, paa hvilket den blev skrevet, 
og som adskiller den paa det bestemteste baade fra tidligere og 
senere tiders frembringelser af denne art. Det er dens forhold til 
folkepoesien eller rettere sagt til folkeovertroen. 

Som bekjendt havde de tyske romantikere opdaget, at det var 
naturfaenomeneme, der havde fremkaldt de aeldste religiose fore- 
stillinger; de aeldste guder var legemliggj0relser af solen, skyeme, 
lynilden, regnen o. s. v., og de aeldste gudesagn var ikke andet 
end en bamlig fantasis fors0g paa at forklare sig disse faenomeners 
vaesen og virksomhed ved at gjore dem til taenkende, folende og 
villende personligheder. Denne opfatning af mythologiemes oprin- 
delse overforte man uden videre paa de levninger af gammel 
mythologi, som i form af sagn og tro paa overnaturlige vaesener 
levede igjen blandt landbefolkningen. Huldren, nokken, de under- 



236 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

jordiske var ikke andet end «Naturfaenotnenerne, saaledes som disse 
udprxges og personificeres i Folkets naiv-poetiske Opfatning>; 
sagnene var «:Natursagn, Stemmer fra Fjeldet og fra Dalen, som 
gjentagende sig i det aarlige Liv skaber tilsvarende Gestalter og 
Forestillinger i den ukunstlede, men ofte med et dybt Gemyt 
begavede Bjergboers Fantasi.> Det er Andreas Munch, som har 
nedskrevet de citerede ord, og Welhaven udtaler sig paa en lignende 
maade. For ham var folkeovertroens skabninger et slags fortaet 
ning af landskabelige stemninger. «Det Landskabeliges mxgtige 
Overgriben i Kredsen af Folketroens Skikkelser har ogsaa en gam- 
mel Haevd.i siger han i «Vasdrag og Skovmarker». «Vi se det i 
Edda-Sangene, og der fomemmelig i Thors-Mytheme. Gudeverdenens 
staerke Personligheder kunde ei lose sig fra og ei udslette denne 
Magt. Efter Gudernes Fald, da Menneske-Livet havde faaet et nyt 
aandeligt Holdpunkt, vedblev Folket, ei af nogen religios Trang, 
men ved uvilkaarlig Fantasi-Virksomhed, paa den gamle Natur- 
Digtnings Grundlag, at danne sig hine snart morkladne, snart lysere 
Syner, hvis Former ei ere taettere og strengere, end at baade den 
Troende og den Vantro, skjont hver paa sin Maade^ kan se dem 
hensmelte i Landskabet. Men det magiske Spil i disse Billeders 
Fremtraeden, denne deres Tvetydighed, der bringer Folket til at 
indbefatte dem under Faelles-Benaevnelsen cSkromt*, giver dem just 
en saeregen poetisk Interesse, der vel maa varetages, naar man vil 
indbringe dem i Kunst-Digtningen.> 

I de citerede ord har man den theoretiske baggrund for Wel- 
haven's huldrel)a-ik. Den opfatning af naturen, som han og hans 
omgivelser troede at finde i huldresagnene, S0gte de at til^ne sig, 
og idet de overforte den til kunstpoesien, opstod der en paatagen 
og tillaert kunstovertro, der ikke var et haar bedre end forrige 
aarhundredes benyttelse af de graeske og romerske gudenavne, hvis 
aandl0shed Welhaven tomede mod i sine forelaesninger. Han 
kunde ikke tale om en saetervang eller en skovtykning uden at 
stille den i forbindelse med huldren, ikke om en elv uden at nacvne 
nokken; den stakkels bondespillemand, Mollarguten, som Ole Bull 
drog rundt med fra konsertsal til konsertsal, han var ikke en almio- 
delig spillemand fra fjeldbygdeme, nei, han havde laert at spille af 
fossegrimen o. s. v. o. s. v. 



J. S. Welhaven. 027 

Der ligger bag alt dette en misforstaaelse, der i hoi grad har 
svsekket levedygtigheden af Welhaven's naturlyrik, idet den har 
gjort adskilligt af den til udslag af en literaer moderetning, der for- 
svandt naesten ligesaa hurtig, som den var kommen. Naturens 
^en poesi, saaledes som den fremstillede sig for bans blik, var 
ham ikke poetisk nok; ban vilde gjore den endnu mere poetisk ved 
at personificere den som disse ovematurlige vaesener; i disse d0de 
og indtorkede levninger af overtroen mente ban at bave samlet 
essensen af naturens poesi. Men naturstemningens duft kan kun 
overfores til poesien gjennem en umiddelbar opfattelse af selve 
naturen. Det er kun det direkte personlige indtryk, selvoplevelsen, 
der kan gjengives . saaledes, at stemning vaekkes; det kan umulig 
erstattes af noget tillaert, ligegyldigt, om dette bentes fra den 
graeske mytbologi eller fra de norske buldresagn. Digteren maa 
altid i en vis forstand tro paa det, ban skriver om, det maa vaere 
levcnde i bam; men troen paa buldren var ikke levende nok i 
Welhaven; bun var for bam en formel og ikke en folelse, og der- 
for blev bun i bans lyrik et dodt tegn, der skadede den levende 
personlige stemning. 

Lad mig for at tydeliggjore dette tage et enkelt digt for mig, 
det nys citerede «Hvile i Skoven*. Begyndelsen af digtet — saa- 
langt som citatet raekker — kan fremdeles laeses med ublandet 
nydelse; den er fin og duftende stemningsfuld; baade den, som bar 
skrevet, og den, som laeser, bar noget oplevet at bolde sig til. 
Baade digter og laeser bar bavt en saadan bvilestund 

<i Gianeholtet ved Middagstid, 
naar Sommersolen br»nder>; 

begge bar folt den kvaegende luftning, der cer saa blid som et Vift 
af vinkende Haender», begge bar sect skovbundens fine taeppe og 
nydt granduften, skovensombeden og sommermiddagens stilbed, 
og fordi vi begge bar folt det samme, forstaar vi binanden og 
samles i digtets tre forste strofer om faelles minder i en faelles 
stemning. Men saa kommer buldren og bendes «kvaBg» og skal 
gjore det endnu mere poetisk — og saa er stemningen vaek. Naar 
jeg kommer til fjerde strofe af dette digt, der ved sin vakre, 
ukunstlede begyndelse og ved Kjerulf's deilige musik er bleven 

23 — lU.-norsk literaturhistoric. II. 



238 Trcdie tidsram 1845 — ^857. 

saa afholdt, da omsaetter jeg altid i mit stille sind huldrens bjelde 
til en virkelig kobjelde. Hvis jeg laa derinde i granholtet, vilde en 
saadan bjeldes klingren i det fjeme slet ikke forstyrre mig; den 
vilde tvertimod passe udmaerket godt ind i min stemning. Hvorfor 
skulde den saa ikke vaere paa sin plads i et digt, der vil bringe 
mig til at fole det, som om jeg virkelig var i granholtet? En 
kobjelde, den har jeg hort, den fremkalder en raekke ideassociationer 
hos mig, og derfor formaar den at ssette mig i en eiendommelig 
stemning. Men en huldreojelde? Den har jeg aldrig h0rt — og 
digteren heller ikke. Derfor har han ikke kunnet fremstille den 
saaledes, at jeg synes, jeg horer den, naar jeg laeser digtet; den 
vedbliver for mig at vaere det ukjendte, det. uforstaaelige, det 
ligegyldige. 

Og det var den jo, naar det kom til stykket for Welhaven 
og hin tids ovrige lyriske digtere ogsaa. De havde i virkeligheden 
en fomemmelse af det; de folte sig i grunden fremmede i den 
fantastiske dragt, de heist bevaegede sig i; de havde en uklar 
folelse af, at dette overnaturlige i grunden var unaturlig. Hvor 
vellykkede end mange af deres huldredigte — og specielt Wel- 
haven's — var i formel henseende, manglede de dog inderlighed 
og sandhed, fordi disse digtere, ligesaa lidt som vi, formaaede at 
blive personlig grebne af det, de digtede. 

Dette blev en skjaebnesvanger mangel. Den bevirkede, at 
poesien kom til at staa for dem ikke som noget naert og*fortroligt, 
men som noget fremmed og uopnaaeligt. Den var for dem som 
en fugl, de gjeme vilde fange, men som altid fl0i bort i det 0ie- 
blik, de vilde gribe den. I cLokkende Toner* har Welhaven 
sldldret baade laengselen efter denne fugl og dens evig flygtende 
sang, langt, langt bort i skove: 



<Der fioi en Fugl over Grane-Hei, 

som synger forglemte Sange; 

den lokked mig bort fra slagen Vei, 

og ind paa skyggede Gange. 

Jeg kom til skjulte Kilder og Kjem, 

hvor Elgene Torsten slukke; 

men Fugle-Sangen lod endnu fjern, 

som Nyn mellem Vindenes Sukke : 



J. S. Welhiven. 33Q 

Tirilil Tove, 
langt, langt bort i Skovel 

Jeg stod i Birkenes hole Sal, 
mens Midsommer-Dagen helded; 
der tindrede Dugg i dyben Dal, 
det skinned som Guld af Fjeldet. 
Da baeved Lunden, da lod det naer, 
som af en susende Vinge, 
og grant jeg horte fra Fjeld og Traer 
de lokkende Toner klinge: 

Tirilil Tove, 
langt, langt bort i Skovel 

Der forer en Sti saa langt af Led 

til Lien, hvor Fuglen bygger; 

der stemmer den op hver Sang, den ved, 

i dunkleste Grane-Skygger. 

Men om jeg aldrig kan vinde did, 

jeg kjender dog Lokke-Sangen, 

hvor S0dt den kalder ved Sommer-Tid, 

naar Kvelden bar dugget Vangen : 

Tirilil Tove, 
langt, langt bort i Skovel* 

Hvilken vemodig tilstaaelse i dette digt! «Den evindelige 
Lokken mellem Fjelde og i Skove», som han havde omtalt med 
slig begeistring i brevet til Ingemann, den blev dog tilslut ikke 
andet end dette stadig vigende < Tirilil Tove, langt, langt bort 
i Skove>.* 

Og ligesom folkeovertroen i Welhaven's naturlyrik indgik en Nationaic 
bet^ende forbindelse med naturbetragtningen, saaledes smeltede 
i bans nationale romancer impulser fra kunstdigtningen og fra 
folkedigtningen sammen til ef karakteristisk hele 

Der er bleven sagt om Welhaven's romancedigtning, at *Ro- 
manzen danner i Welhavens Digtning ligesom i Oehlenschlagers 
Toppunktet; men Welhavens Romanzer minder i endnu hoiere 



romancer. 



* Denne fremstilling af huldrelyrikens forhold til naturen og overtroen er i 
alt vaesentligt en sammentrsengt gjengivelse af min tidligere behandling af samme 
emne i en af handling om cAsbjornsen og huldreeventyret* (se Henrik JiCGRR : 
<Norske forfattere>, side 19—29). 



540 Tredie tidsrum 1845 — '857. 

Grad end Oehlenschlagers om Folkevisen. — . Ingen norsk Digter 
har saaledes som W. forstaaet at overfore Folkevisens Karakter, 
dens eiendommelige Tone og plastiske Simpelhed i Kunstdigt- 
ningen.>* Dette er fuldstendig misvisende. Welha yen's forhold 
til folkevisen er hverken saa enkelt eller saa intimt; den, som vil 
bestemme det, maa regne med flere faktorer, og den endelige facit 
vil da vise sig at vaere meget forskjellig fra den anforte. 

Som bekjendt bruges benaevnelseme ballade og romance om- 
trent iflaeng. Der har imidlertid vaeret gjort fors0g paa at skjelne 
mellem dem i henhold til ordenens forskjellige oprindelse, og for 
nemheds skyld akcepterer jeg her dette forsog. Balladen, er der 

« 

bleven sagt, er en form, der har sin oprindelse fra de gamie 
engelske ballader; benaevnelsen romance er derimod af spansk op- 
rindelse og har oprindelig vaeret brugt om de gamle fortaellende 
digte, hvorpaa den spanske literatur er saa rig. 

Sammenligner man nu de spanske romancer med de engelske 
ballader, saa vil en fremtraedende vaesensforskjel hurtig springe 
i 0inene. Den spanske romance er et fortaellende digt af rent 
episk karakter: den beretter i et jaevnt og detailleret foredrag om 
de personer, der optraeder, og de begivenheder, der foregaar. Den 
engelske ballade derimod udmaerker sig ved et i hoi grad sprin- 
gende og ujaevnt foredrag; snart antager den et staerkt lyrisk, snart 
et fremtraedende dramatisk praeg. Den springer over alle forklarende 
og motiverende biomstaendigheder og gaar lige I0S paa hovedsagen, 
indforer personeme i dramatisk spaendt replikskifte, stiller skarpe 
modsaetninger uformidlede mod hinanden og er til enkelte tider 
ligesaa knap i sine meddelelser, som den til andre tider er dvaelende 
lyrisk i sin fastholden af et enkelt moment. 

Som alle germaniske folkeviser er de nordiske i naer slxgt 
med den engelske ballade. Det samme springende, bevaegede fore- 
drag gjenfindes i dem, og det bekjendte omkvaed, der naesten 
bestandig udmaerker dem, bidrager yderligere til at give dem et 
bevaeget praeg. 

Overforer man nu denne bestemmelse af forskjellen mellem 



* H. Olaf Hansen: Den norske Literatur fra 1814 indtil vore Dage. Et 
Bidrag til en norsk Literaturhistorie. Kbhv. 1862, side 83 — 84. 



J. S. Welhaven. ^41 

ballade og romance fra folkepoesien til kunstdigtningen, saa vil et 
jaevnt fremadskridende episk digt som f. eks. Schiller's cHero und 
Leander* blive at karakterisere som en romance, medens et digt 
som Goethe's «Erlkon]g» naermest maa opfattes som en ballade. 
Og hvis man med denne begrebsadskillelse for 0ie gjennemgaar 
Welhaven 's fortasUende nationale digte, saa vil man hurtig opdage, 
at ban bar skrevet yderst faa ballader, men naesten udelukkende 
romancer. 

Vil man have et lidet, karakteristisk bidrag dl belysningen af 
Welhaven's forhold til den germaniske folkevise. saa skal man tage 
for sig bans lille fra laesebogerne kjendte digt «Vent kun!t: 

cBarnet raabte i Hungersned: 
«Ak, kjaereste Moder, giv mig Bi0d!> 

o. s. V. 

«Motivet af en tysk Folkevise* staar der under overskriften. 
Denne folkevise beder « Verspatung* og findes i cDes Knaben Wunder- 
hom>. Karakteristisk for Welhaven's bearbeidelse er det, at ban 
bar fjemet eller saa godt som fjemet det ensformige i bamets 
gjentagne klager over bunger saavelsom i moderens svar. Denne 
ensformigbed er et aegte folkevisetraek; men Welhaven bar det 
ikke tiltalt. I bans oren bar det havt for megen ligbed med en 
r^le eller remse; derfor bar ban bearbeidet det vaek. Og synder- 
lig mere tiltalt bar ban ikke folt sig af omkvaedet i vore hjemlige 
viser; ban bar neppe tilfulde vurderet dets dybe poetiske betydning 
-— ellers bavde ban anvendt det byppigere, end ban bar gjort. 
I «Lokkende Toner* forekommer jo omkvaed, i «Dyre Vaa> ogsaa; 
men i det sidste digt bar ban varieret det fra vers til vers — ellers 
vilde ban uden tvivl bave fundet det for ensformigt. Paa dette 
punkt forboldt ban sig altsaa en smule reserveret ligeoverfor folke- 
poesien, akkurat som ban gjorde ligeoverfor det sprog, bvori den 
fremtraadte. Det skal snart vise sig, at ban ogsaa tog sine forbe- 
hold paa andre punkter. 

Welhaven's forste fors0g paa at skrive et fortaellende digt 
med nationalt emne findes i bans «Digte» fra 1839 og baerer titelen 
«En norsk Alpedal». De begivenbeder, det dvaeler ved, skal fore- 
gaa paa kong Sverres tid i en ensom dal «blandt File-Fjelds steile 



.-.4 



Tredie tidsrum 1845— 1857. 

""«uTcr% men der er saa godt som intet hverken af Filefjeld eller 
^ ^,.ijj^r Svcrres tid i digtet. Det er vaesentlig et stykke versifi- 
— rp: rjJdcr- og r0verromantik i datidens tyske smag, ikke saa ulig 
tc nrosafortaellinger af samme art, som vi kjender fra Maurits 
-^vsss's noveller. Det er ikke en norsk fjelddal, bare en for- 
^^.,^j^ cAlpedaI», overfort fra de «Alpedale*, hvor de tyske 
•vowborge og rovriddere holdt til. 

Fia denne tyske indflydelse frigjorde han sig hurtig; men en 
jirvitn tj'sk indflydelse undlod ikke at gJ0re sig gjaeldende, da han 
si-ni^n? begyndte at forme sine nationale romancer. Denne ind- 
^w-^Ise kom fra Schiller's fortaellende digte. 

Som bekjendt bar Welhaven oversat yderst faa digte af 
r^xmede forfattere; men et af de faa, han har folt sig opfordret 
- 4it oversaette, er netop et af Schiller's fortaellende digte, «Die 
Kn^niche des Ibykus* eller «Ibykus og Tranerne>, som det kaldes 
* hans oversaettelse, der findes i «Vidar» for 1833. Laeseren vil 
<tindre, at Ibykus bliver myrdet, idet en flok traner drager forbi. 
I sin d0dsst;und anraaber han traneme om at haevne ham. Saa 
skifter scenen, og man er i tbeatret i Athen, hvor de to mordere 
^dder blandt de 0vrige tilskuere og nyder det festlige skuespil. 
Da kommer med ^n gang en raekke traner flyvende gjennem luften 
som en h0itidelig skare haevnere og dommere. Morderne forraader 
sin br0de og faar sin straf. 

At dette digt har gjort et staerkt indtryk paa Welhaven, 
fremgaar allerede deraf, at han har oversat det. Jeg er imidlertid 
af den formening, at dets indflydelse kan forf0lges endnu laenger. 
Jeg tror saaledes at spore den i hans digt «0m Ridder Audun til 
Aalbus*. I dette digt holder han sig taet ind til Faye's «Norske 
Folkesagn»; han henter sine enkeltheder dels fra selve det af Faye 
meddelte sagn, dels fra den anmaerkning, hvormed det er bleven 
ledsaget. Men et traek forekommer ikke hos Faye, det er ravne- 
flokkens optraeden som haevnere. Da Audun skal drage til kam- 
pen, slaar en flok skrigende ravne ned og flagrer om hans skjold. 
Hans vaabendrager forklarer dette fuglevarsel som et tegn paa, at 
han aldrig mere skal vende tilbage til sit hjem, og ude af sig selv 
over denne triste spaadom gjennemborer ridder Audun vaaben- 
drageren med sin pil. Og derpaa heder det videre i digtet: 



J. S. Welhaven. 3^2 

cDa fik Herr Auduns Skjold en hseslig Plet, — 
den grimme Ravneflok har hevnet det. 

Thi end en Gang, just paa bans Rettersted, 
paa Nordnaes Bakke under golde Fjelde, 
kom Varslet over ham med tifold Vaelde; 
fra vilde Lier flagred Ravne ned, 
og fyldte Luften forst med Klynk og Skrig, 
drog saa i Flok og hakkede bans Lig.9 

I Faye's «Norske Sagn> forekommer der som sagt intetsom- 
helst, der kan have foranlediget de citerede linjer. Mon det ikke 
ikke skulde vaere Ibykus's traner, der her ubevidst har 0vet sin 
indflydelse paa forfatteren? 

Ogsaa ved en anden leilighed skildrer Welhaven to gange i 
samme digt et tog gjennem luften, og atter optraeder det 
som. en haevnende magt. Det er «Asgaardsreien». Forst 
skildres det vilde natlige togs ridt; saa folger fremstillingen af 
bryllupet paa 0vre-Flage og af det vilde slagsmaal mellem brud- 
gommen og «de vidt berygtede Seims-Bersaerker* — og netop i 
det afgj0rende oieblik lader forfatteren Asgaardsreien atter komme 
susende gjennem luften for at gjore ende paa striden og haevne 
den forurettede brudgom. Saavidt mig bekjendt lader sagnene 
aldrig < Asgaardsreien » udfore en saadan haevnende roUe som den, 
den spiller i Welhaven's digt. Mon det ikke atter skulde vaere 
Ibykus" traner, der ubevidst har foresvaevet forfatteren? 

Det kan gjeme vaere, at disse formodninger ikke er rigtige; 
men lige sikkert er det alligevel, at Schiller's fortaellende digte er 
dem, der er mest i slaegt med Welhaven's. Schiller har kaldt 
disse digte ballader, men hvis man vil lade den ovenfor givne for- 
klaring gjaelde, maa de karakteriseres som typiske romancer. Et 
roligt, veloverveiet, soigneret foredrag, omhyggelig motivering og 
en sikkert beregnet komposition, der intet led glemmer og intet 
sleser bort i utide, men forstaar at benytte alt. til rette tid og 
paa rette sted, udmaerker dem. Her er intet af folkevisens 
skjodeslose uvorrenhed, der «har gjort seg sjoh; alt er den fineste, 
mest gjennemarbeidede kunst. Laeseren behover bare at tage for 
sig Goethe's og Schiller's brevveksel for at erfare, hvor mange 
overveielser og forhandlinger et saadant fortaellende digt har kostet. 



244 Tredie tidsnim 1845 — 1857. 

Og den samme noiagtighed i planlaeggelse og udforelse ud- 
maerker ogsaa Welhaven's nationale romancer. Folkevisens slurvet- 
hed h0rte efter hans mening ikke hjemme i kunstpoesien; her 
gjaldt det at fremtraede soigneret. Den skjodeslose motivering, de 
pludselige og uforudseede spring, hele den naive ujaevnhed, der 
udmaerker folkevisen, eksisterer ikke i hans nationale romancer. 
Foredraget er overalt roligt, klart, jaevnt fremadskridende. 

Ogsaa en anden udenlandsk digter viser sig et enkelt oieblik 
ved indgangen til Welhaven's nationale romancedigtning. Det er 
i selve «Eivind Rolt», man skimter ham. Hartvig Lassen har 
stemplet dette digt som det ypperste blandt Welhaven^s nationale 
romancer; her er «Folkefantasiens Naturdromme og de halvhistoriske 
Sagn udformede til den storste Klarhed og Anskuelighed»; her 
<er den mest karakteristiske Naturdigtning, Huldresagnet gjengivet 
i een hel Stobning*. Mod denne opfatning har L. Dietrichson 
protesteret, idet ban har fremhaevet, at den sidste og vaesentligste 
del af digtet har hentet sit stof fra Tannhausersagnet, altsaa ikke 
har national oprindelse. Han siger herom: «Eivind Bolt, der ind- 
taget i Bjerg hos Huldren glemmer alt for hende, indtil endelig 
Erindringen om Hjemmet griber ham, saa han vender tilbage, men 
gaar som en Fremmed enlig i den yngre Slaegt, og da han kommer 
for at forsones i Kirken, forbandes af «den isgraa Klerk*, hvorfra 
han vender tilbage til Huldren — er i den sidste og vaesentligste 
Del af Sagnet vel neppe udsprunget paa norsk Grund; det er 
sikkerlig en Overforelse af Tannhaiisersagnet, en Overforelse, der 
neppe er skeet ganske i Overensstemmelse med det norske Folks 
Karakter, ligesom saadanne Omplantningers Berettigelse altid ere 
af en tvivlsom Natur, da de mere eller mindre naerme sig det af 
Kunstdigtningen opfundne Folkesagn, der dog stedse er og bliver 
en Uting.» Denne benyttelse af motiver fra Tannhaiisersagnet gjor 
i mine oine ikke stort fra eller til, naar Welhaven's forhold til 
den nationale digtning skal karakteriseres. En anden baade af 
Lassen og Dietrichson upaaagtet omstaendighed er derimod af 
langt st0rre interesse, den nemlig, at «Eivind Bolt» staar i et paa- 
tageligt forhold til Byron's poetiske fortaellinger, specielt til hans 
«Mazeppa». Kompositionen minder om den ByRoN'ske; versemaalet, 
der klinger saa aegte WsLHAVEN'sk, er det, hvori «Mazeppa» og 



J. S. Welhaven. 345 

flere af Byron's poetiske fortaellinger er skrevne, og paa et enkelt 
punkt lean der endogsaa paavises en ligefrem paavirkning. Hvem 
kjender ikke den med rette beundrede skildring af den norske h0i- 
Qeldsnatur, der aabner digtet! Det er et billede saa aegte, saa 
karakteristisk og saa storslagent, at det maa regnes blandt Wel- 
havkn's ypperste naturbilleder. Og dog er det ikke Welha yen's Byron, 
direkte, umiddelbare indtryk, som her meddeles, men bans indtryk 
bmdt gjennem en literaer erindring som lyset gjennem prismen. 
Dcnne erindring er ijde kapitel i Byron's cMazeppa*. Paa grund 
af erindringens uvilkaarlige magt bar Welha yen's skildring af den 
norske fjeldviddes ensomhed faaet en umiskjendelig lighed med 
Byron's skildring af den russiske steppes ode. 

<En skyfuld Aftcn gik min Vei 

fra Dalen til en ode Hei, 

hvor hvert et Spor af Somrens Pragt 

var sluppet og tilbagelagt. 

Der var ei Lov, der var ei Straa, 

som 0iet kunde hvile paa; 

der kom ei Fugl fra Fjeldeli, 

der kom ei Kildevseld forbi. 

Der var saa tyst, — selv Aftnens Vmd 

paa Klippens Bryst var slumret ind.> 



cDer var ei Mand, der var ei Dyr 
ei Spor af Hov» ei Trin af Fod 
i denne friske Jordbund stod; 
af Vandring, Arbeid, Hoveri 
ei Spor; selv Luften der var stum; 
der surred ei en liden 6i 
igjennem dette ede Rum; 
der lofted ei fra Gren og Krat 
en Fugl sin morgenfriske Resti — 
o. s. V. 



Det, som staar over stregerne, er Welhaven; det, som staar 
under, er Byron i Lembckes oversaettelse. * 



• Originalstedet lyder saaledes 



— Man nor brute 
Nor dent of hoof, nor print of foot 
Lay in the wild luxuriant soil; 



346 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

Det kan da slaaes fast som en kjendsgjeming, at det var i 
udenlandsk kunstdigtning, Welhaven S0gte sine forbilleder som 
national romancedigter, ikke i den hjemlige folkepoesi. For ham 
bod folkepoesien kun et indhold, der kunde omskabes, ikke en form, 
der kunde efterlignes. 

Nationait praeg. Og dog er der et 2egte nationalt praeg over disse romancer. 

Hartvig Lassen har alligevel ret, naar ban siger, at i dem er 
celementer af vort Folkeliv udformede til den storste Klarhed og 
Anskuelighed». Han har fundet udtryk for folkesagnets vilde gni 
— «Asgaarsreien» — saavelsom for dets mildeste stemninger — «1 
Kivledal» — for dets dystre alvor — «Koll med Bilen» — saavelsom 
for dets firskaame komik — «Dyre Vaa» — . Paa dette omraade 
er der ingen anden norsk digter, der endog blot tilnaermelsesvis 
naar ham. Selv den med folket og folkepoesien saa fortrolige 
J0RGEN MoE sstter sig beskeden ved bans fodder som elev, saasnart 
det gjaelder at forme nationale romancer. 
Den Hvis man studerer denne raekke af Welhaven's digteriske 

roml!!!:M*udvik- frcmbringclser i kronologisk orden, vil man let faa oie paa, at dcr 
lingshistorie gaar en udvikling, en beva^gelse i en bestemt retning igjennem dem. 
Det er en bevaegelse fra middelalderen henimod samtiden og fra 
det ovematurlige til det faktiske. I alle de romancer, som Andes 
i «Nyere Digte* (1845) og «Halvhundrede Digte» (1848), spiller 
folkeovertroens ovematurlige vaesener en fremtraedende roUe. Det 
er aanderomancer, «Gespensterballaden>, som tyske aesthetikere 
vilde kalde dem. Handlingen i de aelcste af dem — som <Jutuls- 
bjerget*, cEivind Bolt» — er henlagt til middelalderen, som skik 
og brug var blandt datidens romancedigtere. Men herfra naermer 
ban sig hurtig mod sin egen samtid og prover nu en lang tid at 
forbinde sagnmystiken med skildringen af norsk folkeliv. «Asgaards- 
reien* kan i denne henseende opstilles som et typisk eksempel. Det 
egentlige stof — slagsmaal i et bondebryllup — er saa faktisk 
som vel muligt; slige blodige kampe mellem bryllupsgjaester hortc 



No sign of travel, none of toil; 
The very air was mute; 
And not an insect's shrill small horn 
Nor matin bird's new voice was borne 
From herb nor thicket.* 



J. S. Welhaven 347 

dengang endnu til dagens orden, ja selve den kamp, som Wel- 
haven sldldrer, havde fundet sted i virkeligheden, og det var ikke 
fra noget gammelt, uklart sagn, men fra en meget modern og paa- 
Kdelig kilde, han havde hentet sit stof, nemlig fra «Juridisk Reper- 
torium>, hvor den retssag var bleven refereret, som slagsmaalet 
havde givet anledning til. Brud og brudgom, bryllupsgjaester og 
de ubudne fSeims-Bersaerker» er altsaa virkelige personer fra da- 
tiden. Det eneste uvirkelige er disse personers sammenstod med 
overnaturlige vaesener. Man kan dele dette digt 1 to saerskilte 
billeder, som malerne Tidemand og Arbo virkelig i sin tid har 
gjort. Den f0rste har malt <Slagsmaal i et bondebryllup* uden 
spor af spogeri, den anden «Asgaardsreien», det vilde natlige «Tog 
paa skummende sorte Heste» — bare spogeri altsammen. 

Den romancegruppe, hvortil «Asgaardsreien:r horer, er maaske 
den mest karakteristiske baade for Welhaven og for tidsalderen. 
Men han bliver dog ikke staaende paa dette standpunkt. I to af 
bans senere romancer moder vi en ny type. Det er cRaad for 
Uraad> (Af «Reisebilleder og Digte», 1851) og «Traverbanen» (At 
«En Digtsamling», i860). Som jeg i en tidligere bog har frem- 
haevet, er disse to romancer «ikke aandeballader, men rene folke- 
livsbilleder i romanceform». Det er mennesket selv, der her afgjor 
sin skjaebne ved rask daad, Gudmund Thordsen Storebingen ved 
at vade over elven med bruden, Kaare fra Naes ved at baere sin 
elskede fra faedrenehuset og kjore omkap med hendes fader paa 
Kroderens is. Og ligesom det overnaturlige ikke laenger spiller 
nogen rolle i de fremstillede personers liv, saaledes er det ogsaa 
fortraengt fra naturopfatningen ; der er her ingen huldresymbolik, 
kun ganske ligefremme naturskildringer af vaarflommen ved pintsetid 
og af julehelgens friske kulde og klingende fore.* 

— En stor del af Welhaven's lyrik er ren refleksionslyrik. Refleksions- 

lyrika 

Naar nogen haevdede den gjaengse opfatning, at refleksion qg digt- 
ning stod i et modsaetningsforhold til hinanden, protesterede han; 
<den forste maa vaere indeholdt i den sidste*. «Hver eneste sand 
Poet ved, hvad hans Produktion skylder den umiddelbare Stemning, 
den forste Beaandelse. Men han ved tillige, at denne Tale 6m en 
vedvarende Henrykkelse og Indskydelse, medens han digter, kun 
er Udtryk af en foraeldet hykkelsk PVaseologi.* Ogsaa ved flere 



348 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

andre leiligheder udtaler han sig mod «den Anskuelse, der ser det 
poetiske Hoidepunkt i Folelsens Spaending og Gjaering og giver dens 
sunde, af en klarere Bevidsthed gjennemtraengte Udtryk en under- 
ordnet Betydning.* 

Skulde Wergeland have- forklaret, hvad et lyxisk digt var, 
vilde han have sagt at det var et produkt af en hoi begeistring. Wel- 
HAVEN derimod erklaerede. at det var resultatet af «en hoi Klarhed 
i Sjaelen». «Lyriske Fremstillinger» — «er sjeldne Momenter af en 
hoi indre Klarhed, som her skuUe fastholdes og gjengives*. Med 
disse ord, som han har udtalt ved begyndelsen af sin forfatterbane, 
har han i grunden defineret sin egen digtning, Udpraeget idealist 
som han var, maatte afstandens idealiserende indflydelse gjore sig 
gjaeldende, inden oplevelsen eller indtrykket blev brugbart som 
poetisk stof. Det var ikke selve indtrykkene og stemningeme, men 
erindringen om dem, der inspirerede ham. Deraf den ro og har- 
moni, der udmaerker bans digtning. 

Og d^g marker man hurtig, at disse < Momenter af en hoi 
indre Klarhed* kun er momenter. Det er hvilepunkter paa en vei, 
hvor en sogende og kjaempende personlighed vandrer. Welha\^en 
fandt sig aldrig belt ud tilrette i nuet; bans stemningsliv svingede 
urolig frem og tilbage mellem erindring og laengsel. 

I cTaagebilledeti heder det betegnende: 

cja, Den, der hsenger 
ved Lysets Glaeder, 
mens Mulm fortraenger 
dem alle Steder, 
maa af sit Indre 
Glaederne tage, 
haabe, erindre, 
og aldrig forsage, 
og mildt bevseges 
aarle og silde, 
og naeres og kvaeges 
af Tankemes Kilde.> 

Ligeoverfor det ufuldkomne nu var han altid paa vagt; her 
gjaldt det at kjaempe og bekjaempe: 

tKaimp mod de dryssende 
Skyers Plage 



J. S. Welhaven. ^^g 

i slummer-dyssende 
natlige Dage : 
under de snigende 
Dunsters Gjsering 
kaemp for dit higende 
Indres Naering! 
Stil Dig, hvor Sjele 
falme og blunde, — 
hvor Mennesker dvaele 
som taagede Lunde, — 
og lov nt vaage, 
og aldrig forsage, 
i Dunst og Taage, 
i d0sige Dage I > 



Hele bans ungdom havde vaeret optaget af kampe mod den 
fiendlige leir; men heller ikke i sin egen leir folte han sig tilfreds; 
her var der ogsaa fuldt op af dunst og taage og dosighed, og han 
skaanede den ikke — det viser et digt som «Soir^e-Billeder» og hans 
ovrige satiriske udfald mod selskabslivets aandsforladte tomhed. 
Ogsaa politiske og andre foreteelser i tiden ude og hjemme ved- 
blev ud gjennem aarene at fylde bam med mismod, og i sin ensom- 
hed havde han en fomemmelse af, at den rette jordbund for hans 
digtning stadig manglede: 



«Da jeg var ung, og da min Rest 
blev som paa Foraars-Skyer baaret, 
alt dengang var min Glaede daaret, 
thi da var Verdens Aarstid Host. 

Og siden, — ja, hvor lidet blid 
er Tiden for en Sanger vorden ! 
Men nu jeg kjender Dagens Orden, 
og ved, at det er Vintertid,> 



Den harmoni, han dr0mte om, forstyrredes saaledes stadig af 
dissonantser; det blev ham vanskeligt at anslaa den rene klare 
grundakkord. Hans deilige drom om en fredens og skjonbedens 
vcrdcn blev derfor ikke andet end en rastlos higen i hans indre. 
Den veg stadig lig de lokkende toner eller som sommerfuglen, han 
fortaeller om i «Et Tilbageblik» : 



2 CO Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

cjeg saa engang blandt Neldeklynger haenge 
en sjelden Puppe med et gyldent Skin; 
jeg maatte djervt igjennem Krattet trsenge 
og taenkte alt: nu er den sikkert din; 
men, nser ved Maalet, saa jeg Psychen spraenge 
den lyse Skal, der leded mine Trin; 
den folded ud sin Pragt for mine Blikke, 
jeg fulgte den, — men naaede den ikke. 

Saaledes fj ernes Maalet for din Moie 

ved hver en Vinding paa den steile Sti; 

hvert Tryllesyn, der glimrer for dit 0ie, 

er Moder til et storre Trylleri; 

men naar det fedes, ser Du ganske noie 

det forstes Ynde slukke sig deri; 

det nye Billed er saa skjont at eie, — 

og atter faerdes Du paa bratte Veie. 

Og dog er denne Higen i dit Indre 
din Vandrings Ledetraad og Stottepunkt; 
Du haaber kun, fordi Du tor erindre, — 
i Tidens Vexel er dit Hjerte ungt. 
Tilsidst Du bar en Glaede, der kan lindre 
bvert Savn, der synes nagende og tungt 
Du ved, at Skuffelsen, hvor Dognet gjserer, 
ei gjelder Livet, som dit Indre nserer. 

Da staar din Engel atter ved din Side, 
og hvad ban loved, bar din Strseben bragt 
Du saa i bver en Dyst, Du maatte stride, 
et gyldent Glimt af Idealets Pragt; 
men Lennen for det Alt, Du maatte lide, 
var kun at kjende Graendsen for din Magt; 
naar den er fattet, er din Higen svalet, ~~ 
da bar din Vandring naaet Idealet.> 

Gjennem kamp og gjaering, gjennem sorg og skuffelser fortes 
dette digterliv fremad med klarhed og fred. Alt det ru og hvasse 
i Welhaven's vaesen smeltede efterhaanden, og tilslut fandt han i 
sit eget indre den forsoning, som han savnede omkring sig. Alle- 
rede i cHalvhundrede Digte> (1848) heder det: 

<Og i mit Indre udbredt var 

en stille Fredens A and, 

mit Liv var som en Blomst, jeg bar 

udfoldet i min Haand > 




Welhavcns portrtet. 

Det er denne gjennem kamp vundne harmoni, der gjer det 
sidste alsnit af bans digterliv saa smukt. Def er en ^en mild 
ynde over disse klare, rolige digte, der tilslut klJnger bladt og fiildt 
ud i den religiose hengivelse. I det guddoinmelige )ys finder ban 
tilslut den ideale klarhed, han havde higet efter: 

<0 Da lene 

Glands foe Aandens 0ie '. 
Over D>gen» trange Scene, 
over alle sol-belysle Heie 
htever Du mig, — Du alene. 

Djbeil inde 

i mit Tnngsinds Gaoge 

kunde Da mit Hjerte tinde; 

loni en frigjort lys-bcgjseilig Fange 

•M jeg Dig, niin Sol, oprinde.> 

(•Det guddommelige Lys>.) 



352 Tredie tidsrum 1845 — ^857. 

Guds dag kaster en forklaret glans over mindet om dem, han 
har elsked og tabt, den dulmer bans sorg og mildner bans skuffede 
forhaabninger : 

<0 Dag fra Gud, som skinner nu 
med idel Renhed over Sne! 
De Elsktes Minde, skjsert som Da, 
staar over Savns og Angers Ve. 

Med Haab, som her ei krones vil, 
med Sorg, der ei bedoves kan, 
jeg er idag som hen fort til 
et stille ny-skabt Fredens Land.> 

(<En Vinterdag*.) 

Endnu staar ban midt i dagens larm, endnu ploier bans skib 
bavet, endnu kan ban ikke altid daempe sit cspeidende Blik» og 
sit «bigende Sind», men ban ved, mod bvilken kyst ban skal styre 
for at finde det, ban soger: 

«Og derfor paa Dybet i foieligt Veir 

til Himlen mine Sukke jeg sender, 

at over al sin Uro min Sjel maa vinde Seir, 

og loftes af den Eviges Haender. 

Det klarnede Blik, den freidige Hu 

skal gives mig da paa de langsomme Vagter, 

og ingen af Rummets forforende Magter 

skal fylde mit Indrc med Tvivl eller Gru.» 

(cMit Skib pl0ier Havet>.) 

Ja ligeoverfor det «stille Dyb, bvor Toner blunder, bliver 
endog bans egen sangerlod bam tilslut af rent underordnet betydning : 

<Aanders Herrel Du skal raade 
for de Skatte, Du mig gav. 
O, men vis mig og din Naade, 
naar min Sang er stilnet afl 
Thi alt mer mit Hjerte banker 
i usigelige Tanker 
ved den store Livets Gaade. 

Lad min Sanger-Kranc^.s da slynges 
hen i Stov paa Glemsels Kyst, — 
naar kun hist, hvor Alt forynges, 
Sjelens Dyb har lutret Rost, — 



J. S. Welhaven. 253 

naar kun der jeg griber Tonen 
i det store Kvad for Tronen, 
som til Himlens Harper synges!» 

Der er en egen mild ynde over disse digte. De minder om 
en aftenblank solnedgang efter en stormfuld dag. Et af bans digte 
baerer titelen cAftengIands»; det kunde vaere faellestitelen for bele 
bans digtning fra bans senere periode. Akkurat som dette digt 
skildrer det, saaledes slutter bans digterliv: 

•Over Fjordens yndigt-reiste Strande 
hviler Aftenhimlen straalefuld, 
0mt og smeltende paa stille Vande 
Sol-Nedgangens Silkeskyer blande 
sine Skjser af Purpur og af Guld.> 



Den religiose grundtone, der klinger saa fuldt og smukt frem weihavcn 
gjennem Welhaven's senere digtning, bavde vistnok tidligere ikke .jj^^esagen. 
gjort sig saa stserkt gjaeldende; men den bavde dog aldrig vaeret 
helt forstummet. Med tbeologien bavde ban vistnok ikke kunnet 
komme tih-ette; men en rettroende og kirkeligsindet personligbed 
vedblev ban bele sit liv at vaere. Som student bavde ban oftere 
betraadt praekestolen, og ifolge samtidige tbeologers vidnesbyrd 
cvar bans Gaver som Praedikant udmaerkede>; endog saa sent som 
i 1 83 1, altsaa efterat ban bavde optraadt oifentlig mod Wergeland, 
skal ban bave praediket i slotskirken paa Akersbus. En af de om- 
staendigbeder, der bragte bam til at optraede mod Wergeland, var 
dennes i Welhaven's 0ine mindre tilfredsstillende forbold til ortbo- 
doxien. AUerede i digtet i cMorgenbladet* udtaler ban sin indig- 
nation over, at forfatteren af cSkabelsen, Mennesket og Messias* 
haaner Helligdommens Glands », og i «Henrik Wergelands Digte- 
kunst og Polemik» protesterer ban paa det bestemteste mod den 
rationalistisk frie maade, bvorpaa Wergeland bar bebandlet evan- 
geliemes beretninger om Jesu liv og levnet. Det er klart, at det 
ikke bare er bans aestbetiske smag, men ogsaa bans religiose pietet, 
der bar folt sig saaret. 

Det var ogsaa bans religiose folelse, der i 1840 bragte bam 
til at skrive sine cAntydninger til et forbedret Psalmeverk for den 

S3 — HI. norsk literaturhistorie. II. 



354 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

norske Kirke», hvori han tager ordet for «en gjennetngribende 
Reform af vort Psalmevaesent. Han fandt, at de brugelige 
salmer var altfor uskjonne og uforstaaelige i sin form til at kunne 
ctjene til Opbyggelse, til Forbedring og til Tr0st». De gamle kirke- 
sange maatte gjennemgaa cen klog Restauration» for at kunne op- 
fylde sin hensigt, og han ledsagede sine bemaerkninger i den anled- 
ning med 22 omarbeidelser af gamle salmer, foretagne af ham selv. 

Paa dette punkt modte han imidlertid en bestemt modstand 
fra selve gcistlighedens side. I cDen Constitutionelle» rykkede 
pastor W. A. Wexels i marken mod ham og paastod, at han 
hverken havde den rette aand eller den rette tone til at optraede 
som salmebearbeider, og denne dom er senere ikke bleven under- 
kjendt. cHans Stemme, der havde nok af Klarhed og B0ielighed, 
eiede ikke nok af den dybe Malm og den staerke Orgelfylde, der 
fordres af den, der skal reformere Kirkesangen, han var ikke endnu 
seierrig nok i sin egen indre, stille Strid, der tonede ud i bans Digt, 
ning, tilat han skulde kunne haeve sig til Psalmedigtningens Objec- 
tivitet og H0ihed.> Saa afvisende som Wexels havde vaeret- 
havde han dog udtalt det haab, at Welhaven paa salmedigtningens 
omraade med tiden kunde blive cet velsignet Redskab til Gavn og 
Glaede for Kirken». Men Welhaven gjorde ikke dette haab fyldest; 
han trak sig belt og holdent tilbage fra et omraade, hvorpaa han 
vistnok efter polemiken med Wexels kom til erkjendelse af, at 
han ikke h0rte hjemme. 
Aitertavic- I begyndelsen af firtiaarene havde Welhaven ogsaa en anden 
strid at gjennemkjaempe, og den blev baade voldsommere og lang- 
varigere. Det var den saakaldte altertavlestrid, en strid, hvori 
Welhaven just ikke h0stede laurbaer, skj0ndt det lykkedes ham at 
saette sin vilje gjennem. 

I 1836 var Kristiania kunstforening bleven stiftet, og et af 
vidnesbyrdene om den vaagnende kunstinteresse var, at der under 
foreningens ledelse blev sat en privat subskription igang til an- 
skaffelse af et alterbillede for Vor Frelsers kirke. Subskriptionen 
nod forholdsvis god fremgang; der indkom omtrent 850 spd. Man 
havde imidlertid ventet mere; thi meningen havde vaeret at bestille 
tavlen hos en fremragende udenlandsk kunstner, og med 850 spd. 
kunde denne plan ikke realiseres. End om man henvendte sig til 



striden. 



/fu^ £t.^ /}*^'»-^. 








^^i 




Welhavens haandsKrIft. 

tBrev til Joh. D, Bchrciw.) 



t 



/' 



J. S. Welhaven. 355 

en norsk kunstner? I 1841 havde den 27aarige Adolph Tidemand 
hjemsendt sit store historiske maleri «Gustaf Wasa taler til Dal- 
almuen i Mora Kirke». Det var bleven udstillet i Kristiania og 
havde vakt adskillig opsigt. Welhaven skrev en lang kritik over 
billedet. Vistnok havde han enkelte indvendinger at gJ0re; dels 
var billedet ham noget for realistisk, dels var det ham ikke originalt 
nok, idet han paastod, at det var et slags efterligning af den tyske 
maler Lessing's cHussitten-Predigt* ; men i det store og hele var 
bans kritik meget anerkjendende, og der var i det hele taget ikke 
mere end en mening om, at man i Adolph Tidemand havde en 
ui^ kunstner af rang. Der var manden, som kunde udfore alter- 
tavlen. Det medlem af kunstforeningens bestyrelse, der pleiede at 
optraede som forretningsf0rer, skrev allerede i 1841 ned til Diissel- 
dorf, hvor Tidemand opholdt sig, og spurgte, om han var villig til 
at udf0re altertavlen, og efter nogen tids betaenkning svarede Tide- 
mand ja, idet han tilfoiede, at han under sit forestaaende ophold 
i Rom agtede at gJ0re de n0dvendige studier. Om et eller to aar 
mente han at kunne udf0re arbeidet. Omtrent seksten maaneder 
tilbragte nu Tidemand paa reiser, deraf omtrent den halve tid i 
Italien. Da han i oktober 1842 kom til Kristiania, havde han alt- 
saa opfyldt de betingelser, han selv havde stillet — nemlig at 
begive sig til Rom og lade der hengaa et k to aar, tnden arbeidet 
blev udf0rt. Alt var saaledes i den bedste orden, og alt vilde 
vistnok have ordnet sig paa bedste maade, hvis ikke Welhaven 
pludselig var kommen ind i sagen. 

Fra 1843 var Welhaven medlem af kunstforeningens bestyrelse, 
og som saadant deltog han i de underhandlinger, der f0rtes med 
Tidemand. Hans opfatning var den, at hovedsagen ikke var at 
skaffe kirken en altertavle, men at skafFe en lovende kunstner 
adgang til fortsat uddannelse. Derfor burde det fastsaettes som 
betingelse, at billedet skulde udf0res i Rom eller i et andet af de 
store udenlandske kunstcentrer. Tidemand indvendte, at denne 
betingelse havde han allerede opfyldt gjennem sin studiereise til 
Rom; han havde gjort sine forstudier, skitsen var faerdig og god- 
kjendt af direktionen; den endelige udforelse af billedet agtede han 
at foretage herhjemme i Norge. Han havde afsluttet sin uddan- 
nelse ved de udenlandske kunstakademier; hvad det nu f0rst og 



2^6 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

fremst gjaldt for ham, det var at studere det folk, hvis historic det 
■ var hans egentlige livsopgave at fremstille. Welhaven paastod 
derimod, at opholdet hjetnme vilde skade hans kunstneriske udvik- 
ling — folgelig burde han snarest muligt se at komme sig ud 
igjen. At han vilde blive herhjemme, var ensbetydende med, at 
han antog sin udvikling for afsluttet(l); men denne antagelse var 
saa pretenti0s, at man ikke burde lade ham faa besdllingen. Og 
dette gik generalforsamlingen ind paa. Man ignorerede uden videre 
alt det arbeide og al den tid, Tidemand havde anvendt med tanke 
paa altertavlen, og afbr0d al videre forhandling. Det var denne 
fremgangsmaade, som Welhaven giver attest for at vaere aaben og 
human, konsekvent og forsvarlig. Konsekvent var den uden tvivl 
for Welhaven's vedkommende, men ingenlunde for de direktions- 
medlemmers, der havde havt med sagen at gj0re fra forste faerd 
af. Aaben var den maaske ogsaa. Men forsvarlig? Neppe! Og 
human? Aldrig i verden. 

Ligeoverfor Tidemand — som ligeoverfor Wergeland — stod 
da Welhaven som den, der saa skjaevt og tog feil. Tidemand be- 
viste paa det mest slaaende, hvor betydningsfuldt et ophold i hjem- 
met paa dette tidspunkt var for ham. Det var af dette ophold, 
han fremgik som fremstiller af det norske folkeliv. Welhaven vilde 
forstaa sig bedre paa, hvad der gavnede den trediveaarige kunstners 
udvikling, end kunstneren selv. Havde Tidemand boiet sig, vilde 
maaske , det TiDEMAND'ske folkelivsbillede aldrig vaere blevet til. 
Underligt er det at se, hvor fomaermet Welhaven er, fordi TroE- 
MAND tillader sig at have en afvigende mening om, hvad hans ud- 
vikling kraever. Det er en saa droi forseelse, at den bliver straffet 
med tabet af bestillingen. 
Welhaven som Da sagen var afgjort i kunstforeningen, kom Welhaven i en 

kunstkntikcr. y^i^g^jj^ avisfeide med Tidemand's broder, den kunstinteresserede 
og kunstforstandige Emil Tidemand. Polemiken blev fort i en 
temmelig heftig tone fra Tidemand's side, hvad der nok kan und- 
skyldes ved den naturlige indignation, som den maade, hvorpaa 
broderen var bleven behandlet, havde vakt hos ham. Blandt andet 
beskylder han Welhaven for at mangle indsigt og forstaaelse, naar 
det gjaelder kunstneriske sp0rgsmaal, og som bevis for denne paa- 
stand anforer han kritiken over «Gustaf Wasa blandt Dalkarleme», 



J. S. Welhaven. 357 

specielt sammenstillingen af dette billede og Lessikg's «Hussitten- 
Predigt». Welhaven forsvarede sig med at benaegte, at han havde 
frakjendt billedet originalitet; han havde blot antydet cet enkelt 
Tilfelde af det almindelige Forhold i Kunst, i Lit^ratur, ja i al 
menoeskelig Virksomhed, hvorefter et eminent Verk viser sin re- 
producerende Indflydelse paa Samtiden og gjennemtraenger dem, der 
strsebe frem paa en lig^ende Bane, og saaledes vaekker dem til en 
frugtbar Efterligning>. Og til bevis paa, at han ikke har paastaaet 
mere, citerer han <det hidhorende Sted> af sin artikel om <Gustaf 
Wasa blandt Dalkarleme>. Hans citat er imidlertid en liden smule 
prokuratormaessigt ; han afbryder nemlig citatet, hvor de ord be- 
gynder, der i denne forbindelse er de vaesentligste. I kritiken over 
«Gustaf Wasa blandt Dalkarleme> havde han skrevet: «Ved naer- 
mere at betragte den hele Anordning i dette Verk af Hr. Tidemand 
vil man finde, at Lessing's bekjendte Maleri «Die Hussitten-Predigt» 
har vaeret dets naermeste Forbillede. Det egentlige Stof er 
ogsaa vaesentlig det samme i begge disse Kompositioner. 
— Man kan 1 dette Forhold ikke tillaegge Hr. Tidemands 
Arbeide den fuldkomne Originalitet og Kunstnerkraft*. 
De udhaevede linier af citatet har han slet ikke taget med i tilsvaret 
til Emil Tidemand, og dog er det netop dem, som fastslaar det 
omtalte billedes uselvstaendighed. Naar man erindrer, at kampen 
f0rtes i et dagblad, at laeserne ikke laenger havde Welhaven's tre 
aar gamle kritik ved haanden og altsaa ikke kunde kontrollerede 
citatet, bliver denne maade at citere paa en smule mindre tiltalende. 
Den er ikke uHg den citatkunst, Welhaven et tiaar i forveien havde 
udfoldet ligeoverfor Wergeland's «Skabelsen, Mennesket og Mes- 
sias».* Hvad selve Welhaven's paastand om billedemes lighed 
angaar, da r0ber den en karakteristisk side ved Welhaven's forhold 
til den bildende kunst. Han havde her skarpere sans for kunst- 
vaerkets abstrakte ide end for dennes konkrete fremtraeden, og naar 
han skulde angive ideen i et kunstvaerk, stansede han ved en saa 
karakterl0s abstraktion, at den godt kunde passe paa adskillige 
andre, meget forskjellige kunstvaerker. Om «Gustaf Wasa blandt 
Dalkarleme* skrev han f. eks.: cEn eminent Personlighed frem- 



Se foran, side 151 — 53. 



358 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

traeder blandt Maengden og elektricerer den, medens Forsamlingcn 
endnu kun er uvirksom og lyttende — i denne Betegning er Kom- 
positionens egentlige Kunst-Ide udtalt». Men c denne Betegning* 
passede jo ligesaa godt paa Lessing's «Hussittetpraeken» — folgeiig 
var dette billede forbilledet for det TiDEMANo'ske. «Det egentlige 
Stof» var efter bans mening cvaesentlig det samme i b^[ge disse 
Kompositioner». At det ene fremstillede svenske bonder, detandet 
hussitter, at dragter, ansigtstyper, stillinger o. s. v. var forskjellige, 
var altsaa noget, der maatte henhore under det uegentlige stof. 
Det var, som man ser, en kunstbetragtning, der S0gte udenom eller 
bagom kunstvaerket og ikke holdt sig til vaerket sdv. I overeps- 
stemmelse med denne filosofiske kunstanskuelse tillagde Welhaven 
skitsen — udkastet til et billede — selvstaendig kunstnerisk vaerdi, 
men ikke studien, fordi c Skitsen* forholder sig til studien som det 
samlede, totale til det enkelte. «En Malers Studier vedkommerret 
egentlig kun ham selv, og kun ban bar den rette Maalestok for 
deres Betydning og Anvendelse. En Undtagelse er det, naar den 
malede Gjenstand i og for sig er saa udtryksfuld og almen-interes- 
sant, at dens fortrinlige Afbildning ogsaa faar en almindelig Interesse*. 
Altsaa beror atter kunstvaerdien paa, hvad der var malt, ikke paa, 
hvorledes det var malt. 
Welhaven I femtiaarene udfoldede Welhaven en betydelig virksomhed som 

literaturhistorisk forfatter. Han bes0rgede et «Udvalg af Claus Fri- 
manns Digte» (185 1), skrev afhandlinger om Fetter Dass og Lud- 
viG HoLBERG, begge i 1854, holdt en laengere raekke, desvaerre 
utrykte forelaesninger over den sidstnaevnte forfatter og samlede 
endelig i 1863 sine afhandlinger og foredrag om den Ewald-Wessel'- 
ske periode til et omfangsrigt vaerk: «0m Ewald og de norske 
Digteret. 

Som udgiver af Claus Frimann bar ban fulgt temmelig fric 
principer. «Hvor det med faa Pennestrog kunde opnaaes», siger 
han selv i sit forord, «har jeg ei taget i Betaenkning at bringe Rede 
i en dunkel Fremstilling og at fjeme en skjev Tanke, et uheldigt 
Udtryk. Af enkelte Digte bar jeg endog udeladt hele Stropher, 
der stode 0rkesl0se eller forstyrrende*. Af «Svend Tveskjaegs Loa- 
ning* bar han saaledes str0get hele fem strofer, der handler om 
Norges forbold til kong Svend og til Danmaiki almindeligbed. De 



som literatur 
historiker. 



J. S. Welhaven. ^cq 

har oiensynlig klinget altfor patriotisk norske i bans 0ren. Udtryk 
som €T0S» og cTosebam* har ban fjemet som st0dende ; det karak- 
tcristiske udtryk «den flydende Kjelder i Moderens Bryst* bar ban 
afstumpet til «den flydende Rigdom» o. s. v. Det er altsaa ikke 
nogen efter h'teraere principer foretaget udgave, men en efter modeme 
smagsbensyn foretaget bearbeidelse. Den, som vil staa ansigt til 
ansigt med Claus Frimann, maa gaa til originaludgaveme, ikke 
til Welhaven's udvalg. Hans fortjeneste som udgiver er den, at 
ban bar S0gt at redde den gamle folkesanger fra forglemmelse og 
S0gt at gj0re bans digtning tilgjxngelig for samtidens almindelige 
publikum. 

Den strengt literaturbistoriske opfatning af literaturens vaerker 
og forfattere var ikke saerdeles udviklet bos Welhaven. Dog naar 
han i sin smukke afbandling om Petter Dass til at baevde, at <ingen 
af dette Tidsrums poetiske Frembringelser kan taale en Bed0mmelse, 
der ei er sat i de oprindeligt givne Literatur-Forboldes Lys». Det er 
den bistoriske betragtning — i modsaetning til den rent aestbetiske 
— , der ber antydes. Saaledes betragtede vil imidfertid Petter 
Dass*s arbeider «ogsaa vise Egenskaber af uforanderligt Vaerd». 
Efter bans opfatning er det i grunden bare det «uforanderlige Vaerd* 
og ikke «de givne Literaturforboldes Lys», som bar interesse. Hans 
literaturbetragtning er gjennemgaaende aestbetisk, ikke bistorisk. 
Dette aabenbarer sig klarest i bans bog «Om Ewald og de norske 
Digtere». Saerlig karakteristisk er ber bans sammenstilling af Ewald's 
«Rolf Krake* og Johan Nordahl Brun's cZarine*. Som det f0rste 
famlende fors0g paa at frembringe en nordisk tragedie bar Rolf 
Krake — trods alle sine mangier — det st0rste krav paa literatur- 
historikerens opmaerksombed. Welhaven faester sig imidlertid boved- 
sagelig ved mangleme og bar mere tilovers for <Zarine». Han siger 
meget betegnende: «Ewalds Tragedie er uden Stil, uden Habitus. 
Bmns cZarine* er i StiU; og dette er for bam det afgj0rende; men 
fra literaturbistorisk synspunkt er det at se bort fra bovedsagen, 
Hovedsagen er nemlig, at still0sbeden ber er et brud med en for- 
aeldet stil, medens stilen kun er en tarvelig kopi af det foraeldede. 
Fra Ewald's mislykkede tragediefors0g f0rer der forbindelseslinjer 
fremover, fra Brun's ikke. Welhaven opfattede vaerkeme literaert 
og som isolerede vaerdier, ikke bistorisk og i sin sammenbaeng. Han 



25o Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

ser afstanden mellem Ewald og OehlenschlAger, ikke veien, som 
forbinder dem, ser svaelget mellem dem, ikke broen, som f0rer over 
det. For ham er dette svaelg en udatrakt befaestning. 
•Ewald og c Ewald og de norske Digtere» bestaar af fire af hinanden 

Digtcre.! temmelig uafhaengige fremstillinger, der er bleven til paa temmeli^ 
forskjellige tidspunkter. Den f0rste (cOm Betydningen af det 
norske Selskabs Opposition med den Ewaldske Poesi») blev trykt 
1849 * « Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur*. Den anden 
(«Til Erindring om det norske literaere Selskab») fremkom som fore- 
drag i studentersamfundet 1856. Den tredie («En literaer Situation 
og en Digter-Raekket) og den fjerde («Efterskrift om Ewald») er 
bleven til kort for bogens udgivelse. Der ligger altsaa et tidsrum 
af 14 aar mellem den forstes og den sidstes tilblivelse. Idet 
Welhaven ikke bar sammenarbeidet de forskjellige stykker til et 
organisk hele, men ladet dem beholde den form, hvori hvert enkelt 
parti var bleven til, uafhaengigt af de andre, bar ban skadet total- 
virkningen af sit vaerk. Det efterfolgende bar ikke sine forudsaet- 
ninger i det foregaaende; der begyndes stadig forfra. Adskillige 
gjentagelser er heller ikke undgaaet. Saaledes skildres datidens 
klubliv to gange (<Samlede Skrifter* VM, side 133 og 202 — 3); det 
norske selskab forsvares to gange mod beskyldningen for et altfor 
lystigt klubliv (side 142 — 43 og 203). Det samme er tilfaeldet med 
Abrahamson's ord om Klopstock som «den unaegtelig storste Digtert 
(side 51 og 201). Endog ligefremme modsigelser bar forfatteren 
ikke fjemet. Saaledes fortaeller ban i iste stykke, at det norske 
selskab ikke havde skrevne love, og ban lader dette blive staaende 
i 1861, tiltrods for, at ban allerede i 1856 — 2det stykke — bar 
berigtiget denne meddelelse og fremdraget nye enkeltheder, som 
de i mellemtiden fundne love bar forsynet ham med. 

Det udmaerkede og betydningsfulde ved Welhaven 's arbeide 
er dets bestemte og staerke paavisning af det norske selskabs 
betydning. Jo mere begeistringen for Ewald var steget i Danmark, 
desto mindre var man bleven tiiboielig til at anerkjende berettigdseo 
af det norske selskabs opposition. Det var ikke langt fra, at det 
hele selskab var bleven gjort til en clique af ondskabsfulde raeson- 
n0rer og svirebredre. Faa var saa klarsynt som J. L. Heiberg, 
der som bekjendt fandt, at datidens norske digtere paa grund af 



J. S. Welhaven. ^61 

sin opposition mod tyskhedens overhaandtagende indflydelse var 
«danskere end de danske». 

Welhaven tager det norske selskab varmt i forsvar, specielt 
mod C. MoLBECH, og S0ger paa samme tid at reducere Ewald's 
betydning. Heri gaar ban vistnok noget for vidt; men ikke desto 
mindre maa det dog fastslaaes, at ban bar stillet det norske selskab 
i et klarere lys, end det stod i, og leveret en paavisning af det<^ 
betydning, der bortseet fra enkelte ensidigbeder maa karakteriseres 
som bindende. 

Naar man laser Welhaven's fremstilling af denne gamle lite- 
raturfeide og bans forsvar for de kritiserende angribere, kommer 
man uvilkaarlig til at taenke paa en feide af nyere datum. Idet 
ban kritiserer Ewald, kritiserer ban atter Wergeland, og idet ban 
forsvarer det norske selskab, leverer ban et slags selvforsvar. 

Hans karakteristik af Klopstock minder ikke saa lidet om den 
gamle karakteristik af Wergeland. Det er vaesentlig de samme 
mangier, ban i begge tilfaelde bar faestet sig ved. Efter at bave 
skildret mangleme ved Klopstock's odestil siger ban: «Man ved, 
at denne Fremstillingsmaade folger af en Anskuelse, der ser det 
poetiske Hoidepunkt i Folelsens Spaending og Gjaering og giver 
dens sunde, af en klarere Bevidstbed gjennemtraengte Udtryk en 
underordnet Betydning. » Det var jo netop den samme anskuelse^ 
ban havde fundet bos Wergeland, og mod bvilken ban i sin ung- 
dom havde protesteret naesten i de samme ord. 

Gjennem denne karakteristik af Klopstock naaede ban til at 
karakterisere bans elev Ewald, der saaledes atter blev en reprae- 
sentant for den anskuelse, ban bavde bekjaempet i Wergeland's- 
tiden, og gjennem at godtgjore berettigelsen af det norske selskabs 
opposition antog ban at bave godtgjort berettigelsen af enbver 
opposition mod lignende literaere faenomener. Det beder etsteds i 
bogen: Det EwALD'ske parti bavde «den faste Tro, at den sande 
Poesies Fornyelse og Fuldendelse fandtes bos Klopstock*; der- 
for «var det ogsaa burtigt med at benf0re Modstanden en ten til 
Aandsindskraenkning eller ond Vilje». Man bebover bare at saette 
Wergeland's navn istedetfor Klopstock's, og det selvoplevede i 
ordene vil vaere enbver klart. 

«Ewald og de norske Digtere» var Welhaven's sidste vaerk. 



362 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

I sekstiaarene viste det sig stadig klarere, at bans helbred var 
nedbrudt og bans livskraft udt0mt. Paa grund af sygdom maatte 
ban ofte indstille sine forelaesninger, og tilslut n0dtes ban til at 
tage afsked, skjondt ban endnu ikke var mere end seksti aar 
gammel (1867). I 1868 bevilgede stortbinget bam en pensjon af 
800 spd. med en majoritet af 55 stemmer, medens 54 af reprxsen- 
tanteme stemte for icxx) spd. Det var ved denne leilighcd, at 
repraesentanten for Kristians Amt, gaardbruger Ole Hammerstad, 
afgav den bekjendte erklaering, at ban vilde stemme for den boieste 
pensjon, «selv om ban skulde staa blottende alene ligeoverfor hele 
det norske folk i denne sag». 

Stortbingets smaalige optraeden ligeoverfor en af nationens 
mest fremragende maend vakte en pinlig opsigt inden bovedstadens 
dannede kredse, og dagen efter voteringen, den I3de november 
1868, drog et fanetog af aeldre og yng^e akademiske borgere ud 
til den gamle syge professor for at bringe bam en tak for alt, 
bvad ban bavde udrettet baade som universitetslaerer og som 
ofFentlig personligbed. Siddende i en sygestol modtog Welhaven 
studenternes deputation og besvarede dens benvendelse. Han bavde 
aldrig dromt om at komme til at opleve en saadan byldest, sagde 
ban. Hemmeligbeden i bans livs gjerning og lykke, den magt, ban 
bavde bavt som sanger og taler i studenternes verden, den bavde 
ban taget fra aanden i denne selv og ved altid at saette bele sin 
personligbed ind i kampen. Som derfor minderne fra bans liv 
blandt studenteme borte til bans bedste og kjaereste, saa var bans 
egne ord gaaet i opfyldelse paa den rigeste og skjonneste maade 
for bam: 

cSaa kommer i hsstlige Dage 

vort Foraar med Krandse tilbage.>* 

Hans af billedbugger Middelthun udforte buste bavde studenter- 
samfundet netop opstillet i sin forsamlingssal. Ogsaa berfor takkede 
ban, idet ban baabede, at studenternes opfatning af bans personlig- 
bed « ogsaa vilde vaere som Marmorets: ren, sand og fast*. Der- 
paa blev bans sygestol ruUet ud i et forvaerelse, der vendte mod 



* Citat af hans studentersang cVi faerdes med Lyst paa den steileste Vei>. 



J. S. Welhaven. 363 

haven, og herfra h0rte han nu studentersangerne afsynge Bj0rnson's 
prxgtige hilsen til ham: 

<Lyt nu, du ludende Sanger I 

Toneme stremme tilbage 

varmt om dit Sind. 

Ungdommens glade Falanger 

under dit Vindu dem jage 

jublende ind. 

Hjertemes Gjenlyd sig gynger 

h0it i det blaa, 

hvori Din solvrene Tone den slynger. 

Smiler Du ikke ved Maalet, 
Du,- som i Vintren har vugget 
Foraarets Text? 

Alt hvad Dit Mod har bestraalet, 
alt hvad Dit Mismod har dugget, 
nu har det Vaext, 
ranker sig op om Din Skulder 
fylder Din Favn, 
fanger med Roser Dit Navn, 
fnnger Din Digtnings, den koglende Hulder>. 

o. s. V. 

Efter afsyngelsen af endnu en sang drog hele toget forbi med 
blottede hoveder, og den smukke festlighed var tilende. 

Endnu i fern aar f0rte Welhaven et hensygnende stueliv som 
en plante, der holder paa at do ud. Hans aand bevarede sin frisk- 
hed, men hans kraefter tog stadig af, og hans arbeidskraft var aldeles 
borte. Han orkede ikke engang at besorge den udgave af hans 
•Samlede Skrifter>, der i 1867 — 68 udkom paa den GvLDENDAL'ske 
boghandels forlag. Den blev efter sigende bes0rget af hans ven 
og gamle kampfxlle, Christian Birch-Reichenwald. Selv leverede 
han kun det lille, interessante forord til ferste bind. 

Den 2ide oktober 1873 d0de han, stille og rolig. Hans hustru 
var allerede syv aar i forveien afgaaet ved doden. Den 28de oktober 
blev han begravet fra Trefoldighedskirken under stor deltagelse fra 
alle samfundsklasser. Maerkelig nok taenkte ingen i den naermeste 
fremtid paa at reise ham et monument; selv hans g^av laa laenge 
uden noget mindesmairke, og skjondt jeg selv havde deltaget i 
hgtoget, s0gte jeg den i adskillige aar forgjaeves. Endelig fandt jeg 



264 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

den, prydet med et- gravmonument, og paa det laeste jeg de 
«Hans Bom reiste ham dette Minde». 



Welhaven's fortjenester som digter og kritiker er med tilsi 
kelig styrke fremhaevet i det foregaaende; men ogsaa som taler 
universitetslaerer udfoldede han en virksomhed af stor betyd 
inden den akademiske verden. Da skandinavismen kom op i fii 
aarene, sluttede han sig til den med liv og sjael, og mere end en 
kastede hans glimrende veltalenhed glans over de nordiske studen 
festlige sammenkomster. Som taler skal Welhaven have gjort 
aller betydeligste indtryk. Han vokste paa talerstolen. «Soni 
heder om Mose, at hans Aasyn bar et Gjenskin af den Herligh 
han havde skuet,» blev der ytret ved studentemes mindefest e 
Welhaven's dod, csaaledes laa der over de aandfulde Track 
Hoihed og aedel Strenghed som hos den, der har staaet Ans^ 
Ansigt med Idealet.» Hans foredrag var i hei grad energisk 
karakteristisk, livfuldt og faengslende — derom er alle enige, 
har hort ham. Betegnende er en ytring, som engang undsl 
Christian Winther, umiddelbart efterat han havde hort Welhavet 
tale. Til Ernst Sars sagde han ved den leilighed: cHvis Deres 
Onkel havde skrevet saa udmaerket, som han taler, vilde han have 
vaeret en af sin tids storste forfattere.» 

Som universitetslaerer 0vede Welhaven en overordentlig vaek- 
kende indflydelse paa den akademiske ungdom. Filosof var haa 
vistnok ikke, og hans studier paa dette omraade har vistnok neppe 
vaeret saa omfattende, som de burde vaere hos en universitetsprofes- 
sor; men alligevel spillede disse forelaesninger den betydeligste roll< 
i de unge studenters udvikling. Nuvaerende statsraad A. Chr. Bang 
der h0rte dem i begyndelsen af sekstiaarene, har ligeoverfor forfeit 
teren af denne bog paa det staerkeste betonet disse forelaesninger 
vaekkende indflydelse paa ham personlig; de aabnede ham perspdc 
tiver, som han, den 22-aarige seminarist, tidligere ingen anelse havd 
havt om. Den kritik, Welhaven leverede over de filosofiske systemei 
var vistnok hverken indtraengende eller udtommende, men .til gjengjael 
udmaerkede den sig ofte ved en slaaende fynd, der bed sig dyber 
fast end alle lange udviklinger. Hvorledes var det f. eks. muligta 



£ste 



ertt. 

a sec: 

koc: 
re a: 



;» 







inger af Welhaven. 

bmnjea Kierulfs besidddse.) 



■* « 



J. S. Welhaven. 365 

blive hegelianer, mente Bang, efterat man havde hort Welhaven 
karakterisere det hegelske system som «en Raekke Taskenspiller- 
kunster med Hjaelpeverbemet. «De, som er af Alder med mig 
eller noget aeldre*, har en anden af Welha yen's ttlh0rere ytret, 
«husker godt den Tid, da Ungdommen vaesentlig kun kjendte ham 
fra Laerestolen, navnlig der, hvor han aabnede for os nye S)mer 
over svundne Tiders Literatur, hvor vi gik til Laeresalen, der snart 
blev for trang, som til en Fest og vendte tilbage derfra med Op- 
vakthed i Sindet og Glaede i Hjertet, som af en sod og aedel Vin>. 
Saaledes kan man samle udtalelser fra de mest forskjellige kanter 
— alle stemmer de dog overens i at prise Welhaven i de staerkeste 
toner som taler og universitetslaerer. Han udfoldede her en virk- 
somhed, hvis virkninger ikke lader sig paavise i det enkelte og 
haandgribelige, men som ikke desto mindre har baaret rig frugt ved 
at haeve datidens intelligente ungdom. 

Ved sin personlige optraeden skaffede Welhaven sig — isaer i 
sine tidligere aar — mange uvenner. Han var i besiddelse af en 
spidsslebet vittighed, der altid traf lige i centrum og i regelen stak, 
saa det gjorde ondt. Og han skaanede ingen, hverken fiende eller 
ven. Naar noget mishagede ham eller endog blot stodte hans 
skjonhedssans, maatte han give sin misfornoielse luft uden at tage 
hensyn til, om tidspunkt og form var velvalgte. « Saaledes er der 
bleven mig fortalt,» siger ScHWANENFLtOEL i sin bog om Werge- 
LAND, cat Welhaven engang i et Selskab her i Kjobenhavn ikke 
noksom kunde udtrykke sin Afsky for et mandligt Portraet, der hang 
paa Vaeggen, uden Hensyn til at det kunde saare Husets Herre, 
hvis Slaegtning det sandsynligvis maatte vaere; det viste sig da 
(^saa at vaere Vedkommendes Fader.* Ved en anden leilighed 
havde en grosserer i Kristiania netop faaet to store malerier i praeg- 
tige forgyldte rammer. Det var en present fra en i Hamburg bosat 
broder, der ved siden af sin forretningsvirksomhed fuskede lidt i 
malerkunsten. Welhaven var anmodet om at tage dem i oiesyn, 
og i den anledning var der stor formiddagskalas hos grossereren. 
Welhaven kom, og hele familjen saavelsom dens gjaester flokkedes 
om ham for at hore hans dom Han betragtede billedeme et oie- 
blik; fdet er nogle saerdeles smukke — rammer,* bemaerkede han, 
bukkede og gik. Han havde en ren aversion for stygge ansigter 



^66 Tredie tidsrum 1845 — ^^57. 

og isaer for stygge naeser. Da en usaedvanlig styg student engang 
skulde eksamineres i filosofi, gik denne aversion, efter hvad der er 
bleven mig fortalt, saa vidt, at han vendte sin stol belt bort fra 
eksamensbordet og holdt eksamen med ryggen vendt mod eksaminan- 
den. — En student af bans familje udviklede engang for bam med 
ungdommens vanlige doktrinarisme, at kulturen stadig bavde beva^ 
get sig fra 0st mod vest og fra syd mod nord, og at Norge som 
folge beraf ogsaa engang maatte biive et kulturcentrum. cSig mig, 
tror du, at turen nogensinde kommer til Spitsbergen?* spui^e Wel- 
HAVEN. Man bar anfort dette sporgsmaal som et vidnesb3n-d cm 
mistillid til Norges fremtid; det forekommer mig dog, at det bar 
st0rre ligbed med en liden spydigbed i anledning af et altfor 
doktrinaert raesonnement. 

Af slige bistorier er der fuldt op; dels karakteriserer de Wel- 
haven's bensynsl0sbed, dels bans vid; men naar man ved deres 
bjaclp bar villet bevise bans mangel paa bjertelag, bar man skudt 
over maalet. Bag dem ligger kun den reneste idealisme og den 
sarteste skj0nbedssans ; de kom i krigsstemning og bragte bam til 
at bugge fra sig, saasnart de f0lte sig saaret. Betegnende i saa 
benseende er en liden scene, som Camilla Collett fortaeller i cSidste 
Blades. 

cWelbaven bavde engang vaeret personlig mod en eller anden 
Personligbed. I en Damekreds. En moderlig Veninde skja&ndte 
paa bam bagefter. — — — cNaar De kunde laegge lidt mere 
Baand paa Dem, kjaere Welbaven, saa kunde De gjore Dem afboldt, 
medens De nu st0der saa mange fra Dem>, — «0>, br0d ban ud, 
De kan snart faa mig saa, som De vil bave mig! men 0nsk det 
ikke, 0nsk det ikke; tbi med det, I bader, tager I det bedste fra 
migl den Dag, jeg blev afboldt, var det forbi med mig.> 

Aarene mildnede bam vistnok en del ; men selv fra bans sidste 
lange sygeleie fl0i der bevingede ord ud over bovedstaden om da- 
gens faenomener og personligbeder, og mange af dem manglede 
bverken neb eller kl0r. 
Bibiiografi. Welhaven's cSamlede Skrifter> udkom i otte bind, KJ0benbavn 
1867 — 68. Noget selvstaendigt vaerk, der bebandler bele bans virk- 
sombed, bar ikke seet lyset. Foruden til de under Wergeland 
naevnte literaturbistoriske arbeider ben vises til Henrik Scharung: 



Jorgen Moe. 367 

cWelhavens Betydning for norsk Kulturudvikling og Digtekunst* 
(fDansk Tidsskrift for Kirke og Folkeliv* 1869, L), M. Hammerich: 
cWergeland og Welhaven», Orla Lehmann: «Norge og Nord- 
maendene», Arne LecHEN: «J. S. Welhaven, et psykologisk Ud- 
lcast>, et foredrag holdt i Studentersamfundet og trykt i « Aftenposten» 
for 1889 no. 615, 617 og 618 samt samme forfatters: «Welhavens 
sesthetik* («Nyt norsk tidsskrift> for 1893, side 250 — 71), endvidere 
biografi af L. Daa (ufuldfort) i «Skilling-Magazin» for 1869 no. i, 
anonym biografi (skrevet af Ernst Sars) i dansk «Illustreret Tidende* 
for i860, Henrik JiEGER: «Fra Welhavens Guttedage og Studenter- 
aar, nogle Bidrag til Welhavens Karakteristik (<Aftenposten», februar 
—marts 1893). 

Blandt tidsrummets ovrige forfattere er der ingen lyrisk digter, jorgen 
der staar Welhaven naermere og i sine bedste frembringelser naar ^^' 
hoiere end Jergen Ingebrektssen Moe, folkevisernes og folke- 
event)a'enes for naevnte udgiver. 

Lige fra skoledagene havde Jorgen Moe skrevet lyriske digte. 
Dcke desto mindre blev han hele 37 aar gammel, inden ban udgav 
sin forste digtsamling. Og det var rigtigt af ham, at han ventede 
saa laenge; bans selvstaendigbed brod nemlig forst meget sent igjen- 
nem; selv bans « Digte » fra 1850 viser paa adskillige punkter, hvor 
vanskeligt han bar bavt for at sh'ppe sine forbilleder og gaa sine 
egne veie. Nogen stor og fremtraedende originalitet kom han aldrig 
til at udfolde. Ikke desto mindre staar bans billede klart og rent 
i den norske literaturbistorie. 

F0dt den 22de april 18 13 paa gaarden Moe i Hole praestegjaeld 
paa Ringerike som son af stortbingsmanden gaardbruger Ingebrekt 
Olsen Moe, kom ban allerede i januar 1830 ind til Kristiania for 
at afelutte forberedelserne til examen artium, som ban underkastede 
sig samme aar. I de nacrmeste maaneder for eksamen laeste han 
sig nxsten fordaervet af frygt for, at bans mangelfulde kundskaber 
skulde bindre bam fra at blive student. Han lod sig vaekke af 
va»gteren kl. 4 om morgenen og laeste saa med faa og korte af- 
brydelser til kl. 1 2 om natten. Resultatet var, at han foruden artium 
fik et legemligt knaek, som ban senere aldrig rigtig forvandt. Med 
detheologiske studier gik det derimod ikke saa fort; folkepoesien 



368 Tredie tidsrom 1845—57. 

og andre aesthetiske studier lagde staerk beslag paa bans tid; ban 
var desuden nodt til at give undervisning, saa der blev ikke stor 
• tid tilovers til det egentlige brodstudium. Ikke for i 1839 blev ban 
tbeologisk kandidat, og nu fulgte da bans for omtalte virksomhed 
som samler og udgiver af folkeviser og eventyr. Paa dette omraade 
mente ban dengang, at bans livsopgave laa. I 1845 blev ban ansat 
som laerer ved Krigsskolen i religion, norsk og logik; i de folgende 
aar fik ban ofTentlige stipendier for at reise rundt i landet og ind- 
samle folkepoesi, og endelig blev ban i 1849 forelobig knyttet til 
universitetet som universitetsstipendiat ; men denne plads beholdt 
ban kun et aarstid; den unge geolog, digteren Theodor Kierulf, 
fik stipendiet i bans sted, og Moe vendte sig fra dette tidspunkt af 
mere og mere mod de tbeologiske studier og grebes af en stadig 
staerkere trang efter at gaa over i geistlig virksombed. I 1852 
underkastede ban sig den praktisk tbeologiske eksamen og blev 
allerede aaret efter udnaevnt til residerende kapellan til Sigdai ved 
Kroderen. I denne beskedne stilling forblev ban i ti aar og vendte 
sig i denne tid mere og mere bort fra literaturen. En liden digt- 
samling, ban udgav i 1855, indebolder udelukkende religiose digte, 
og fra arbeidet i folkedigtningens tjeneste trak ban sig fuldstaendig 
tilbage, idet ban overlod sin gamle medarbeider Asbjbrnsen alle 
sine samlinger. I 1863 blev ban forflyttet til Drammen, og 1871 
blev ban udnaevnt til sognepraest i Vestre Aker ved Kristiania; 
fire aar efter blev ban biskop over Kristianssands stift. Under til- 
tagende sygeligbed rogtede ban dette embede, indtil ban i 1881 
blev nodt til at S0ge sin afsked paa grund af nedbrudt belbred. 
Han bavde imidlertid endnu ikke forladt bispestolen, da deden gjorde 
ende paa bans lidelser. Hans lig blev fort til Kristiania og begravet 
paa Vestre Akers kirkegaard. 

Gjennemlaeser man bans ikke saerdeles talrige digte i krono 
logisk orden, vil man burtig faa oie paa den ovenfor naevnte 
kjendsgjeming, at ban som digter bar brugt lang tid, inden ban 
naaede frem til selvstaendigbed. 

Den forste digter, ban vaelger til sit forbillede, er Christian 
WiNTHER. Som bekjendt bavde Winther i sine cTraesnit* leveret 
«en raekke nette miniaturbilleder af sjaellandsk folkeliv i fortid og 
samtid. Disse «Traesnitt er det, som Moe stotter sig til, idet ban 



Jorgen Moe. ^Qg 

gj0r sine forste fors0g paa at skildre norsk folkeliv i metrisk form. 
Paavirkningen er paa enkelte punkter saa staerk, at den maa karak- 
teriseres som ligefrem efterligning. Dette er f. eks. tilfaeldet med 
cKnud og Birgit>, der ikke er andet end en omskrivning af Win- 
ther's bekjendte «Erik og Ellen». Handlingens enkeltheder, per- 
sonemes vaesen, versemaalet og sproget — alt minder om Winther's 
digt. Udtryk som «den kviksolvsnare T0s», «den vilde, lille Kal» 
0. s. V. anvender Moe uden betaenkelighed, ja han skriver strofe 
efter strofe, uden at der forekommer et ord, som rober, at det er 
en norsk og ikke en dansk forfatter, der er digteren. Som denne 
f. eks.: 

cDa styrted jeg fra Busken 

med salig £]skovsgl0d — 

hun blodrod slaeogte straaene 

laDgt bort fra sit Skjsd. 

Jeg vilde til at tale, 

men fik kun frem et Suk 

paa det svared Honen med et kaglende Kluk.> 

Saaledes lader Moe norske bonder tale omkring 1840. Noget 
fors0g paa lokalfarve maerker man ikke; han bar belt og boldent 
givet sig WiNTHER i void og noier sig i al beskedenhed med at 
vaere bans kopist. iEngstelig og tilbagebolden som han var, sav- 
nede han det mod og den selvtillid, der saetter talentet istand til 
at bryde nye baner. Forst naar en anden havde vist veien, vovedc 
han at vandre den. Denne Jorgen Moe's veiviser blev Welhaven. 
AUerede i 1840 havde jo Moe udtalt som sin overbevisning, at 
Welhaven var den rette mand, naar det gjaldt en national digt- 
ning med folkelivet og folketroen som stof De «Nyere Digte» 
viste ham fern aar senere, at han ikke havde taget feil. Her var 
veien funden, her var den rette tone anslaaet, her var opgaven 
lest. De nationale fortaellende digte, han efter denne tid skrev, 
slutter sig belt og boldent til de WELHAVEN'ske forbilleder. Under- 
tidcn er afhaengigheden naesten ligesaa stor som den tidligere afhaen- 
gighed af Christian Winther. «Knud og Birgit* staar ikke «Erik 
og Ellen» naermere end indledningen til «Furudalskastet» staar 
forste afsnit af «Eivind Bolt». Som bevis bebover jeg blot at 
anfore folgende linjer: 

24 — 111. norsk literaturhistorie. II. 



370 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

<Med Tasken om min Skulder hxngt 
Og B0ssen over Ryggen slaengt, 
Jeg hen ad Vidjesletten skred 
Og stevned fra dens Haider ned, 
Der laa en Skygning i min Hu 
Af Fjeldets Gys og tause Gni. 
Jeg havde vanket Dagen om, 
Men paa den nsgne, brune Hei 
Knap Spor af Liv imod mig kom — 
Kun 0de Stilhed taus og tom.> 

Det er atter kopi og intet andet end kopi. 

Men heller ikke paa dette standpunkt blev Moe staaende. I 
sine fortaellende digte rykkede han folkevisen et godt skridt nxr- 
mere end Welhaven. Han fordyber sig ikke saaledes i perso- 
nernes sjaeleliv som Welhaven; bans fremstilling er mere naiv, den 
dvaeler mere ved begivenhedeme ligesom folkevisen. Hans fore- 
drag er mere lyrisk bevaeget end Welhaven*s episke ro, og han 
optager i storre udstraekning end sit forbillede strofe-former, som 
folkevisen har anvendt. I denne sidste henseende har han leveret 
saerdeles interessante ting, f. eks. en strofe som denne: 

cUde paa Stupet ved Fossebrummet 
Stiger en blinkende Reg af Skummet — 

Let Stevregn, 

Tact Stevregn 

Glandsfuld Stevregn! 
Men saa fagert glindser Fossens Draaber ikke 
Som de klare Blik, der ser i mine Blikke 

Ude paa Stupet. » 

Strofen er en fri og smagfuld benyttelse af strofeformen i en 
gudbrandsdalsk (og telemarkisk) vise af et temmelig uanstxndigt 
indhold. 

I det hele taget udmaerker Moe's digteriske stil sig ved et vist 
folkeligt praeg. Det forholder sig, som jeg engang har skrevet: «I 
sin umiddelbare friskhed skjaemmes denne stil ikke af abstraktioner; 
alt bliver anskueligt; selv det abstrakte fremtraeder her ikke i sin 
n0genhed, men altid ifort et konkret klaedebon. Den tanke f. eks., 
at det er kjaerligheden, der forsoner menneskene med naturens 
kolde vildhed, fremsaetter Moe ikke som en tanke, men som billeder; 



j0rgen Moe. ^yi 

han skildrer forst et saadant koldt, vildt landskab, og ved enden 
af denne skildring saetter han et lidet erotisk billede; han gjentager 
den samme fremgangsmaade i nok et vers; saa skriver han «For- 
soning» over, og digtet er faerdigt. Det lyder da saaledes: 

cHoit til Fjelds den bnine Hei 

Breder sig i mange Mile; 

Paa din lyngbegrode Vei 

Ser Du knap en Blomst at smile. 

Kun et Fjeldvand, morkt og stilt, 

Stirrer mod dig naesten vildt. 

Men den lyse Stribe der 

Paa det sorte Vand? 

Ak, der svsmmer tro og nser 

Anden hos sin And. 

Nedenfor den bratte Ur 
Skygget af den D0gne KoUe, 
Ensom i en taus Natur 
Stolen staar paa gronne Volde. 
Regen stiger tynd og svag 
Fra et jordlagt Naevertag. 

Gluggen bar jo intet Glas, 

Frit du kige kan: 

Der du ser paa Ljoreplads 

Kvinden hos sin Mand.> 

Noget saa naivt og ukunstlet havde Welhaven aldrig faldt 
paa at skrive. Han vilde have fundet en saadan skrivemaade 
bamagtig. 

Det er det smaa, det beskedne, det fordringlose, som J0rgen 
Moe's lyrik dvaeler ved. De to vers om konvallen, der aabner 
sangen «For Nordens Kvinde», det lille digt om jordbaerbakken, 
der staar som indledningsdigt foran hans forste digtsamling, digtet 
om egen, der «stander paa Praestens Jord», og om ungbirken ved 
fjorden — slige enkle behandlinger af enkle themaer danner kjaemen 
i hans lyriske produktion. 

Ogsaa naar han vender sig mod menneskelivet, er det det smaa 
og fordringsl0se, han heist besynger. Det smaa falder her sammen 
med det bamlige, dels som det fremtraeder hos det virkelige bam, 
dels som det fremtraeder hos folket. I denne henseende er et digt 
som «L0vspraBtstidt et aegte Jorgen MoE'sk digt. Dette digt frem- 



372 Tredie tidsrum 1845— 1837. 

haever landbefolkningens barnlige opfatning paa bekostning af de 
dannede klassers betragtningsmaade. Forsaavidt er digtets grund- 
syn aegte romantisk; men her er romantiken ikke en udenadlxrt 
doktrin; det er en overbevisning, udsprunget af Moe*s inderste 
vaesen. Det samme gjaelder et digt som tTruls og Inger>. Her 
er det almuesmandens naive religiose tro i modsaetning til kultur- 
menneskets tillid til videnskaben, som forherliges. Digtets kjsme- 
punkt er linjeme: 

cHun kan ei tselle Draaber, 

Ei Pulver ryste ud — 
Den Drikf hun ved mod Doden, 

Hun laerte af sin Gud.> 

Denne forkjaerlighed for bom og barnlige sjaele fremtraeder i 
en hel raekke af Moe's digte som «Saeterjentens S0ndag», cAften- 
stemning», «Blomster-01e», «Hvem skal lofte mig op», «Gud har 
gjemt det», «En Hjaelper*. Undertiden bliver den en smule dok- 
trinser theologisk, som naar det i et af disse digte heder: 

cja. Enfold kan dog hoiest naa 
Og aller dybest blunde.* 

Men ofte har den et frit, rent poetisk praeg som i «Blomster- 
OIe», hvor den bliver halv pantheistisk, idet den fremhaever, at 
«Hedningen», den halvtomsede Blomster-Ole, der ikke forstod «de 
ti Bud-Ord», dog havde sin religion, eftersom ban elskede den Gud, 
han ikke havde laert noget om, i blomsteme og alt andet slgont 
i verden. Fra formens side er dette digt kun en efterligning af 
Henrik Hertz's «Frugthandleren»; fra indholdets side borer det 
derimod til et af Jorgen Moe's mest karakteristiske digte. I dette 
som i adskillige andre af de herhenhorende digte var han en hel- 
stobt digterpersonlighed, der ikke var bange for at tage de yderste 
konsekvenser af sit grundsyn, selv om disse konsekvenser forte ham 
aldrig saa langt bort fra den gjaengse paa kompromisser melleoi 
yderlighedeme byggede opfatning. 

Som det bamliges digter har Moe endelig frembragt en liden 
samling smaafortaellinger, der horer til det bedste. han har skrevet. 
Det er de populaere bamehistorier, han i 185 1 udgav under titelen 
cl Bronden og Tjemet», 













^^/^-^■'^S^^' 




W-^-'^ic.y 



Jergen Moes haandskrlft. 

(De to fin-ste vers af en asylsang, der ikke er optaget i «Samlpde Skrifter*.'' 



L 



374 Tredie tidsrum 1845 — ^^57- 

I disse historier er det bamlige tilstede i dobbelt forstand, idet 
de baade er skrevne for bom og om bom. Derfor bar J0RGEN 
MoE ogsaa her paa grund af sit naturel truffet den aegte tone som 
ingen anden norsk forfatter hverken for eller siden. For forste gang 
i norsk literatur er Maurits Hansen her slaaet fuldstaendig af mar- 
ken som fortaeller. Hvilken afstand er der ikke mellem den snorklede 
stil i Maurits Hansen's c Lille Alvilde* og det jaevne, greie fore- 
drag i J0RGEN Moe's fortaellinger om store Beate og lille Beate, 
og hvor kjaekt og friskt har han ikke fortalt om gamle Hans Grena- 
der og Viggo og AUarm. Fra skolebaenkens og laesebogens tid 
staar disse fortaellinger som glanspunkter i enhver norsk mands og 
kvindes erindring. 

Naturen spiller en meget fremtraedende rolie i Jbrgen Moe^s 
digtning. Han har aldrig reist, aldrig seet de store kulturcentrer, 
aldrig havt anledning til at sammenligne den norske natur med 
fremmede egnes. Men han har heller ikke havt nogen trang til at 
reise. I et af sine digte har han skrevet: 

cDrage saa, hvo drage vil 

Ud til fjerne Lande, 
Her min Tid skal flyde stil 

Som de klare Vande.» 

Hans forhold til den hjemlige natur er derfor et normalt og 
direkte forhold. Laengselen, hjemveen spiller ingen roUe deri som 
hos A. Munch, glaeden over den hjemlige naturs skjonhed er ikke 
jublende og overstrommende som hos Wergeland; naturen er heller 
ikke bare et udgangspunkt for bans personlige stemningsliv som hos 
Welhaven. Naturen for naturens egen skyld, det er Moe's losen 
som digter. Sine billeder og sammenligninger henter han heist fra 
naturen, og i naesten alle bans digte indtager naturskildringeme en 
fremragende plads. Ska! han som i «L0vspraetstid» besynge den 
naive folketro, saa anvender han den forste af digtets fire strofer 
til en naturskildring; digter han en « Serenade », saa bliver hele den 
forste halvdel anvendt til en naturskildring, ja, endog i bans leiligheds- 
digte spiller naturskildringen en stor roUe; halvdelen af bans sang 
for nordens kvinde bestaar af en naturskildring, selv bans digt ved 
Jacob Aall's dod aabnes af en saadan, medens han kun en eneste 
gang har leveret et selvst^ndigt lidet landskabsbillede, den fine 



Jorgen Moe. 37c 

aftenstemning «Efter Regn>. Disse naturskildringer er ikke l0st 
paaklaebede, men inderlig sammensmeltede med vedkommende digts 
hovedindhold, og desuden er de skrevne med en saa fin sans for 
naturens skjonhed, at mange af dem horer til vor literaturs bedste 
poetiske landskabsbilleder. F0dt i en bygd, der er vidt beromt for 
sin fine naturskjcinhed, bar Moe kunnet finde en side af vort lands 
natur, der stemmede med bans eget naturel: dens fine ynde; og 
denne side er bans specialitet. I at skildre den bar ingen anden 
norsk digter overtruflfet ham. Ingen anden af vore digtere bar 
kunnet reise en saa fin portal til et sorgekvad som det f0rste vers 
af Moe's digt ved Jacob Aall's jordefaerd. 

cHimlen spaender ud sit silkelette 
Telt omkring deD grenne, lune Dal, 
Og de rige Trseer sit Levhang flette 
Sammen til en scrgende Portal. 
Engen i sin sommergronne Ynde 
Breder ud det blade Fleielshynde — 
Al Naturen kjserlig vil forkynde : 
Nu den Gamle bseres fra sin Sal.> 

* 

Ingen anden af vore digtere bar kunnet tegne en saa magisk 
fin skovinterior som den, der findes i «Vaarklokken», eller et saa 
frisk foraarsbillede som det, der indleder «L0vspraetstid>. Sommer- 
aftenen traeder alt det fine og yndige i vor natur tydeligst frem, og 
det er derfor ganske naturligt, at Moe med st0rst forskjaerligbed 
henter sine motiver fra den. Han er sommeraftenens digter fremfor 
nogen anden. Sommeraflenlandskaber eier bans digtning i de for- 
skjelligste sldkkelser, lige fra en AsKEvoLo'sk sommeraften paa saeteren, 
hvor kvaeget ligger bvilende og veltilfreds omkring paa vangen, 
roedens aflensolen laegger sit guld over traetoppene («Saeterreise», 2), 
til den stille, efler Gude tegnede sommeraflen paa fjorden, bvor 

<De gronne Strande 
Sig stille blande 
I Seens Speil med de blanke Vande, 
Der fange dem.> 

(< Aftenstemning! ) — 

lige fra et aftenbillede som dette fra kadettemes sommerleir: 



^j6 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

cSvebt i blaaUg 01r0g staa 

Aas og fjerne Skove ; 

Kjole mod vor Grsnning slaa 

Pust fra Fjordens Vove. 

Se, hvor smukt i Aftnens Skjaer 

Telteraden skinner her I 

Vagten skridter sur og tvaer, 

Gisper og gad sove,> — 

til den skildring af en solnedgang efter en regnfiild eftemiiddag, der 
ender med folgende fine billede: 

cMedens lune Vinde lofte 
Gjennem Sommerkvselden klar, 
AUe Urter stille dufte 
Om, hvor godt de nn det har. 
Rodh'g skinner Kirkemurenf 
Skyen hssnger lys og let — 
Gjennem Taarer ler Naturen 
Som et Bam, der nys har gr9edt.> 

Istedetfor dette smukke, rent humane forhold til naturen trader 
i Moe's religiose digte et andet, der ikke er mindre inderligt (^ 
karakteristisk, skjendt det repraesenterer et afgjort tilbageskridt i 
poetisk henseende. Efter at vaere bleven praest oppe ved Kroderen 
udgav ban nemlig i 1853 ^^ li^^i^ digtsamling cAt hxnge paa Jule- 
traeet, nogle faa Digte*, en samling, der fire aar efter udkom i for- 
0get oplag med den forandrede titel: «En liden Julegave». Her 
betragter ban ikke laenger naturen for dens skjonheds skyld, men 
fordi den vaekker religiose tanker og folelser bos ham. Den har nu 
kun vaerd for ham, naar den for bans blik synes at ophaeve sig selv 
og gaa over i religionen. Saaledes ser ban ofte i naturen et symbol 
paa en eller anden religios laerdom. En maaltrost, der sidder paa 
en korsformet grankvist, tolker bam cden gamle Laere», 

cAt Korset, det maa dig bsere, 
Om Foden skal St0tte faa.> 

(<£n gammel Lsere*.) 

En gammel aervaerdig Eg laerer bam at «bygge paa den ene 
trofaste Grund», at cstaa med sindigt Mod», naar stormene kommer, 
at hige opad og 



Jorgen Moe. 377 

« — drikke fraoven Saften 
Lyset, Livet og Kraften.* 

(<Den gamle Mester>.) 

En ung birk, hvis omvendte billede i vandet «voxer nedad>, jo 
storre birken bliver, minder ham om, at man skal 

< — voxe i eget 0ie 
Nedad med hver en Dag — 
At krone og at opheie, 
Det voider da Heirens Sag.i 

Denne symbolske naturbetragtning vil man endvidere gjenfinde 
i digtene «Ser til Lilieme paa Marken», «Konglekvisten» og €H0st- 
raorgen*. Alle disse digte er fuldstaendige allegorier, og skjondt 
Here af dem h0rer til det bedste, der er skrevet paa vort sprog i 
denne digtart, staar de dog langt under Moe's tidligere digte. 

I almindelighed betragter man jo et naturfaenomen paa en af 
folgende to maader: enten glaeder man sig over dets skjonhed, 
eller man soger at erkjende dets vaesen og aarsag. I Moe's senere 
digte er ingen af delene tilfaeldet: istedetfor den aesthetiske nydelse 
traeder tilboieligheden til at symbolisere og istedetfor erkjendelses- 
trangen en naiv tilboielighed til at give naturfaenomeneme en over- 
naturlig, poetisk forklaring. I aftenroden ser bans bamlige fantasi 
en hilsen fraoven : 

<Det er jo, som af Skyen ud 
De Straaler kom med klare Bud, 
At Gud dig har i Vente. 

Ja, er det ikke, som du saa, 
At tusind gyldne Vinger laa 
Tilrede dig at hente.> 

(tVed Morgen- og Aftentid>.) 

Nordlyset er en fest, der feires i himlen, fordi 

<En fattig Synder, kaaren 
Og paa Jesu Skulder baaren, 
Kommer nu som evig Gjaestl* 

(cMin Mening om Nordlys>.) 

Ja, selv en erle, der saetter sig udenfor bans vindu, bliver et 
mirakel, et bud fra det hoie: 



3/8 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

cMin Gud| du sender Lynet 
Med knistrende Flammers Blink 
Og Stormen, der knaekker Skoven, 
Er Bud, som gaar paa dit Vink. 

Men ogsaa den lille Erie, 
Som tittede til mig ind, 
Sad her paa din Befaling 
Var sendt af dit Fadersind.> 

(<Ser til Fuglene under Himmelen>.) 

Saaledes bliver alle naturfaenomener undere, og som saadanne 
taler de til digteren, der forstaar deres sprog. Det er ikke blot den 
hele store natur i al almindelighed, der praediker skaberens almagt 
og visdom, saaledes som hos Klopstock, Tullin, Ewald og andre 
digtere fra forrige aarhundrede, men enhver enkelt skabning tolker 
her sin specielle laerdom. Egen taler om standhaftighed, birken 
om ydmyghed, granen «suser> sin laere, maaltrosten «tolker» sin, og 
om den lille erle heder det: 

«Saa floi den med freidig Kvidren, 

Hvori der herlig laa: 

Du som sidder derinde, 

O, se til OS stakkels Smaali 

Man ser let, at vi i denne religiose digtning finder vor eventyr- 
samler igjen; thi det er jo netop et saerkjende ved den fantasi, der 
aabenbarer sig i folkedigtningen, at den forer faenomenerne tilbage 
til ovematurlige kraefters virksomhed, personificerer naturens gjen- 
stande og tillaegger dem det menneskelige meddelelsesmiddel sproget. 
At det i virkeligheden er den samme fantasi, der bar afsat sig her 
og i folkedigtningen, bar Moe selv udtalt, naar ban i sit lille forsvar 
for barneeventyret siger: 

«I Eventyret er der intet Livlost; Alt lever, taler og handler. 
Se, saaledes er det i Grunden ogsaa i Skabningen omkring os, og 
Bameoiet ser ofte Livet der, hvor den iEldre med det slovede Blik 
slet ikke opdager det, og borer grant Talen der, hvor den -^Idre 
tykkes, at Alt er tyst og stumt. Har du ikke selv, kjaere Barn, 
t. Ex. mange Gange sect, hvorledes i Sommertiden, naar Vindpust 
gaar over Engen, Blaaklokkeme stod og svaiede og ringede for de 
andre Planter og Graesstraa rundt om, som om de sagde: «Lados 



Jorgen Moe. yj<^ 

holde Gudstjeneste, Herren til iEreU — og har du ikkeseet, hvor- 
ledes Urter og Straa efterkom Kaldet og bukkede sig og neiede sig 
for Ham, der gjorde Himinelen og Jorden? Har du ikke h0rt, hvad 
Svalen i Luften og Baekken, som bruser ned over Fjeldet, og Traetop- 
pene i Skoven udsjunge og udrisle og udsuse? O, kjaereBarn! lad 
kun Eventyret laere dig med opladte Sandser at gaa om mellem 
Alskabningen» o. s. v. 

Men der er en endnu mere betydningsfuld lighed mellem disse 
religiose digte og eventyret: den religiose livsbetragtning, der ud- 
taler sig gjennem dem, haenger paa det noieste sammen med even- 
tyrets livsbetragtning. Kjaemen i disse livsbetragtninger er en 
baraslig optimisme, en tryg tillid til, at «det altid gaar den Fromme 
og Forstandige vel, den Onde, Taabelige og Daarlige ilde; det er ikke 
F0dsel, Stand og udvortes Kaar, som gj0r Udslaget. Ofte gaar 
det hel underlig til, saa at de uanseeligste Ting, de stakkels Dyr, 
som den medlidende Gut hjaelper, et ubetydeligt Trae, som den 
deltagende Pige tager sig af, eller andet Lignende siden frelser og 
bringer Lykke. Men saaledes gaar det, naar du ser med det rette 
Blik, ogsaa til i Verden; der forer ogsaa Alt til Lykke og Gavn for 
den Fromme og Forstandige, til Skade og Fordaervelse for den Onde 
og Daarlige, om ikke altid eller strax i de udvortes Kaar, saa ganske 
vist i de indvortes og mod Enden. Og ofte, ja langt oftere end vi 
taaike derpaa, bruger Gud det Smaa og Ubetydelige til at fremme 
Held og Lykke for Sine.> 

Moe's kristendom er da som eventyrets livsbetragtning; den er 
ikke m0rk og afskraekkende; det er ikke den, som praedikes af 
Michelangelo i hans cDommedag*, hvor Kristus kommer i skyen 
som den forfaerdelige dommer for at nedstyrte de fordomte i den 
evige pine; det er en mild, bamlig tro, for hvem Kristus er, hvad 
han var for Thorvaldsen, da han modellerede sin Kristusskikkelse : 
den milde, uendelig kjaerlige frelser, der breder sine arme ud mod 
alle dem, csom lide og ere besvaerede», og indbyder dem til fred 
(^ hvile. 

Det bamlige sind, det er da livsnerven i Moe's digtning, og 
det er i kraft af denne livsnerve, han staar som en typisk person- 
lighed i sin tidsalder. Thi det bamlige sind, der for datidens 
maend stod som den hoieste af alle egenskaber, og som derfor alle 



jSo Tredie tidsnim 1845 — ^^57- 

onskede at eie, det var bans inderste vaesen; og den kjaerlighed til 
det naive og folkelige, som, mere eller mindre staerk og mere ellcr 
mindre sund, fandtes hos alle, den var hel og aegte hos ham. Han 
var saa at sige en fyldig legemliggjerelse af tidsalderens hovedideer, 
og man kan derfor let forstaa, at han blev den digter, hos hvem 
tidsalderens hele retning trader klarest og fuldstaendigst frem. 

J0RGEN Moe's «Samlede Skrifter* udkom i 1877 i Kristiania 
som en udgave i to bind. En karakteristik, hvoraf ovenstaaende 
tildels er et uddrag, findes i Henrik JiCCER's «Literaturhistoriske 
Pennetegninger» (Kbhv. 1878), side 209 — 260. 



En fremragende plads mellem tidsrummets forfattere indtager 
ogsaa Andreas Munch, omendskjondt han gJ0r det paa en anden 
maade og i kraft af andre egenskaber end sin ven J0rgen Moe. 
Ogsaa han var en naiv sjael; men hans naivetet var af en mere 
vaerdslig art, og ofte antog den tillige en mindre tiltalende karakter. 
Hvad der hos Moe fremtraadte som from barnlighed, blev hos 
Munch let et slags hyperlyrisk bamagtighed, der isaer i hans senere 
aar, da tiden havde antaget en mere praktisk og mindre heiroman- 
tisk karakter, ikke var fri for at virke en smule latterlig. Ingen 
anden norsk digter har literaert taget i levende live havt en saa 
bevaeget og afvekslende skjaebne som Andreas Munch. I firti- 
aarene blev han baaret under armene af sit parti som en lovende 
mulighed; i femtiaarene var han en tid hele publikums yndling; i 
sekstiaarene blev han fortraengt af den nye periodes digtere, og 
siden var han lige til sin dod et slags literaer gjenganger, der blev 
omtalt med ringeagt, ja med spot, selv af en hel del af dem, der 
tidligere havde hort til hans beundrere. 

Andreas Munch er f0dt den igde oktober 1811 som aeldste 
son af den for naevnte digter Johan Storm Munch. Under krigen 
med Sverige havde faderen vaeret feltprovst, og under felttoget 
sluttede han sig med varme til prins Christian August, der sora 
bekjendt senere valgtes til svensk kronprins. Munch kom paa det 
sorte bret for sine sympathier for prinsen, og han sogte forgjaeves 
det ene embede efter det andet. Paa den tid, da Andreas blev 



Andreas Munch. 38 1 

f0dt, ernaerede faderen sig og sin familje ved at give privatinfor- 
mationer i Kristiania og ved at oversaetle Schiller's «Don Carlos*, 
et foretagende, der efter omstaendighederne var ganske indbringende, 
da hans mange venner st0ttede ham ved at subskribere. En af 
disse venner og meningsfaeller, grev Herman Wedel-Jarlsberg, skaf- 
fede ham ogsaa endelig et embede. Sande praestegjaeld i Jarlsberg 
blev nemlig ledigt, og som greve til Jarlsberg benyttede Wedel sig 
af sin kaldsret og fik Munch udnaevnt trods den danske regjerings 
uvilje. 

I Sande tilbragte nu Andreas Muncn sine forste bameaar, og 
af de milde, blode omgivelser der modtog han sine forste indtryk. 
Selv dvaeler han i sine «Bamdoms- og Ungdomsminder» med megen 
forkjaerlighed ved disse forste aar af sit liv. «Min vaagnende Be- 
vidsthed,* siger han, « modtog de forste Indtryk fra det stille Prasste- 
gaardsliv i denne idylliske Egn, der ligger som et lidet Danmark 
midt i Norges ellers saa alvorlige og straenge Natur. Jeg har ofte 
txnkt mig, at den stille og milde Stemning, der altid har dannet 
Gnindtonen i min poetiske Produktion, og den de senere Kraft- 
patrioter saa tidt har betegnet som ikke ram norsk nok, maaske 
kan have sin Grund i de blide, milde Naturomgivelser, der forst 
speilede sig i Bamets dromfhende Sjael.» 

I 1 817 blev JoHAN Storm Munch slotspraest paa Akershus, et 
dengang meget betydeligt og meget indbringende embede, hvorfra 
Claus Pavels netop var avanceret til biskop i Bergen efter Johan 
Nordahl Brun. Andreas Munch laerte nu forst sin fodeby at kjende 
og modtog de ferste indtryk af det selskabelige liv, der dengang 
levedes i byens fineste kredse. Mere end seks aar varede det 
imidlertid ikke. I 1823 blev ogsaa den nye slotspraest biskop, og 
som s0n af biskopen i Kristianssands stift maatte den unge Munch 
drage til Norges sydligste og kjedeligste by, hvis latinskole han i 
de f0lgende aar gjennemgik. I 1830 blev han student, og samme 
aar offentliggjorde han sit forste digt. Allerede som skolegut havde 
han begyndt at digte, og faderen havde taget disse penneprover 
alvorligt; han havde gjennemlaest sonnens frembringelser, kritiseret 
dem og opmuntret ham, naar der var noget, han fandt vaerdigt til 
opmuntring. 

Paa skolen havde A. Munch vaeret en stille, snil, noget jomfru- 



382 



Tredie tidsrum 184^—1857. 



nalsk gut, Kammeratemes vilde lege huede ham ikke; han holdt 
sig heist til de roligste elementer i klassen, og duxen, et zegte skol^ 
lys, havde vseret hans nsermeste ven. 

Som student kom han midt op j den bevcegede Wergelani}- 
WELHAVEN'ske kamptid; de vilde WKRCELAND'a-gutter var ikke efter 
hans sind, og han sluttede sig if0]ge hele sit naturel ncermest til 
den aristokratiske WELHAVEN'ske kreds, skjendt hans politiske ideer 
ikke faldt rigtig sammen med deres. Saa underligt det end lydcr 
for nutidsoren, var nemlig 
Andreas Munch i ;in ung- 
dom ct stykke af en friheds- 
mand, og hans fisrste d^- 
samling barer mange vidnes- 
byrd derom. Nogen aktiv 
del i kampen mellem de to 
leire tog han ikke, (% den 
eneste gang, hans navn naev- 
nes t forbindelse med den, er, 
saavidt jeg ved, under Camp- 
bellerfeiden, da han begik den 
taktisshed at pibe af Wergb- 
land's stykke tiltrods for, at 
hans eget konkurrerende ar- 
beide kort tid i forveien 
havde faldt igjennem. 

Efter at have taget anden 
eksanien havde Munch be- 
gyndt at studere datideos 
modestudium, lovkyndigheden, og da han allerede i 1832 paa 
grund af faderens d0d blev n0dt til at sfli^e for sig selv, s^e 
og 6k han en plads som koptst i finansdepartententet, en stilling, 
som han farst opgav i 1845. Men hverken lovkyndigheden ellcr 
finansvxsenet formaaede at faengsle hans svsermerisk aniagte digter- 
natur; studiet var i hans oine ligesaa prosaisk som stJIIingen, og 
han opgav snart det forste, medens han kun nsdtvungen vedblev 
at beholde den sidste. 

Det anonyme digt, hvormed Munch allerede i russedagCDe 




Andr«aa Munoh. 



Andreas Munch. ^83 

debuterede som forfatter, var hverken mere eller mindre end et 
hyldningsdigt til Lafayette, hvis navn julirevolutionen netop dengang 
atter havde bragt paa alles tunger. cjeg svaermede jo dengang paa 
Ungdommens Vis for Frihedens taagede Ideal, » siger Munch i 1874, 
hvor han i sine cBarndoms- og Ungdomsniinder» omtaler denne 
debut. «IsaBr var det mig maerkvaerdigt, at jeg skulde see den gamle 
Lafayette, Frihedshelten fra Amerika og fra den franske Revolution 
i 1789, igjen optraede i vor Tid.» Den paa sine gamle dage saa 
hoikonservative forfatter begyndte altsaa sin virksomhed som erklaeret 
revolutionssvaermer, og det er da ogsaa forst og fremst som friheds- 
ven og patriot, han fremtraeder i sin f0rste digtsamling, det i 1836 
udgivne lille bind «Ephemerer». Samlingen aabnes af det bekjendte 
digt «Mit Fodeland* — «Hvor i Verden jeg gaar, om i Syd, om 
i Vest* — , hvori kjarligheden til hjemlandet bar fundet et varmt 
og tiltalende udtryk. I et af de folgende digte, «Det nye Norge», 
vender han sig mod dem, der stadig priser det gamle Norge; det 
er samtidens Norge, det unge, gjenfodte land, som skal optage 
tankerne: 

cLad Hjertets Kilder; Sindets Kraefter 

Omfatte Dagens klare Vserk 1 

Stryg Skimlen, som paa Sveerdet hefter, 

Ifor dig Aandens Pandsersaerk I 

Kjsemp for dit Land med Tidens Vaaben, 

Man ei de gamle Skygger frem — 

En herlig Bane staar dig aaben : 

Det nye Norge er dit Hjem!> 

Era indholdets side bar dette vers mere tilfaelles med Werge- 
land's end med Welhaven's tankegang. Sit kraftigste udtryk bar 
d(^ Munch's unge patriotisme fundet i bans digt «Det norske Flag». 
Det heder beri blandt andet: 

Hvad er det man kalder det norske Flag? 
Dog vel ei den Klud, som blaffer svag 
Og rsed paa de hjemlige Stavne? 
Den skammer sig jo for den lyse Dag, 
Og stryges fra Stangen med raske Tag, 
I Sigte af fremmede Havne. 

Lad fare Jer Sang om dels Farver tre — 
En Spotsang er det. — Udlaendinge lee, 
Naar slig Begeistring I lave : 



384 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

I seile jo under et fremmed Flag, 
Den norske Frihed og Eidsvolds Lag 
Er Legn paa de fremmede Have.* 

Lidt af tidens saedvanlige NAPOLEON*s-kultus, af begeistringen for 
Graekenland og for Byron som dets frihedshelt in0der man ogsaa i 
Munch's forste digtsamling — ja selv mod jodernes udelukkelse 
skriver han harmfulde vers — kortsagt, der er adskilligt i denne 
digtsamling, der ikke passer til det billede, en senere slaegt har 
dannet sig af Andrea's Munch's digterfysiognomi. Selv bans op- 
fatning af poesiens vaesen og opgave er paa dette tidspunkt lidet 
karakteristisk for den vordende romantiker. Ligesom Wergeland 
haevder han med stor styrke, at poesien maa dukke sig ned i tidens 
str0m og ikke i fornem afstand fra det virkelige liv dromme om en 
fjem fortid. «Poesien maa gjendobes*, heder det. 

cja, den maa ned i Tidens Strom, 
Vil den opvaage af sin Dr0m. 
Afkaste maa den al sin Glands, 
Sin laante, stive Flitterkrands — 
Afkaste maa den selv Corsetter 
Og trange Skoe og Jemblanchetter ; 
Og baetende, og barnligglad 
Gaae nogen i det kolde Bad, 
Kjaekt dukke i de salte Bolger, 
Saa Skummet over Jssen dolger, 
Og Livets Kilder atter gaae 
Til Hjertet og til 0iets Blaa. > 

Og dog forekommer det hist og her antydninger, der rober den 
senere Andreas Munch. Hans romantiske laengsel efter Italien og 
svaermeri for dette land som poesiens egentlige hjem kommer alle- 
rede her frem i en raekke »Ghazeler», en digtform, som han har 
hentet fra de tyske romantikere, hos hvem den var paa moden. 
Hans interesse for de faa middelalderlige minder i Kristiania omegn 
— en interesse, der senere har affodt flere af de bedste partier i 
«Billeder fra Nord og Syd» — stikker allerede her frem i digtet 
«Spadseergang paa Faestningsvolden», og til bans blode drommende 
naturstemninger gjores her de forste tillob. Endelig kan naevncs, 
at to for Munch saa betegnende digte som «Vandlilien» og cBaraets 
forste Sorg* allerede findes i denne samling. 

«Ephemerer» blev anmeldt i «Den Constitutionelle*, og det var 



Andreas Munch. 235 

hverken mere eller mindre end Schweigaard, som ved denne leilig- 
hed optraadte som anmelder. Munch havde gjort Schweigaard's 
bekjendtskab allerede i russeaaret; «han vandt mig strax ved sin 
eiendommelige Hjertelighed og Aabenhed,» siger ban i «Bamdoms- 
og Ungdomsminder» , og ban tilfoier, at ban nok tor paastaa, at det 
ferste mode «lagde Grunden til den Godbed, ban altid siden viste 
™gi og til det urokkelige Venskab, som bandt os sammen lige til 
denne berlige Mands Dod i i872.> Selvfolgelig var anmeldelsen 
raeget velvillig og anerkjendende; men den frembaevede maaske 
noget ensidig det blode og sode i samlingen paa bekostning af det 
tillob til mandig kraft, der fandtes i den. Det er bleven paastaaet, 
at Schweigaard's kritik i denne retning ikke bar vaeret uden ind- 
flydelse paa Munch's udvikling, og en smule sandbed kan der kanske 
vare i denne paastand — skjondt Munch's nature! alligevel med 
tiden vilde bave udviklet sig i den retning, som det senere tog. 
Schweigaard bar uden tvivl opfattet dette naturel gjennem person- 
ligt samvaer med digteren, og i lys af denne opfatning er det, ban 
har karakteriseret samlingen uden at agte tilstraekkelig paa dens 
mere kraftige egenskaber, der vel beller ikke forovrigt faldt synder- 
% i oinene i en saadan stridens og kraftudfoldelsens tid som midten 
af trediveaarene. 

Aaret efter var det, Munch seirede i konkurrencen om en praemie .Kong Svenes 
for det bedste norske stykke, der kunde opfores ved Kristiania ^"8^°™*- 
theaters aabning. Stykket bed «Kong Sverres Ungdom> og var et 
drama i tre akter, skrevet paa femfodddde, i regelen urimede, men 
tildels ogsaa paa rimede jamber. At bedommelseskomiteen foretrak 
dette stykke for Wergeland's «CampbelIerne>, kan man igrunden 
ikke fortaenke den i. Vistnok rober de lyriske partier af «Camp- 
bellemo en storre digter end det seirende stykkes; men det sidste 
arbeide var et mere regulaert tbeaterstykke, og desuden var emnet 
nationalt, bvad emnet i Wergeland's stykke jo ikke var. Man 
behover blot at buske, bvilke ovationer Bierregaard's « Magnus 
Barfods Sonner* faa aar i forveien bavde vakt for at forstaa, bvilken 
vaegt bedommelseskomiteen maatte tillaegge den omstaendighed, at 
Munch bavde bentet sit emne af den norske bistorie. 

Munch's arbeide staar betydelig over Bierregaard's ; bandlingen 
er bedre lagt til rette; der er mindre patriotisk bombast og mere poesi. 

25 — III. norsk literaturhistorie. II. 



j86 Tredie tidsrum 1845—1857. 

Naar stykket alligevel ikke gjorde lykke, var det vel naermest, 
fordi det var for blodt og for sentimentalt. Man var vant til at 
taenke sig Sverre som den forslagne politiker og den raadsnare, 
seierrige krigshovding. Kjaerlighed og kvinder havde intet at gJ0re 
med det billede, man havde dannet sig af ham. Ikke desto mindre 
danner en kvinde og et kjaerlighedsforhold det centrale i stykkeL 

Paa en vis maade har Munch holdt sig sagaens beretning efter- 
retlig. F0rste akt foregaar paa en af Faeroeme, hvor den unge praeste- 
laerling faar sin kongelige herkomst at vide. Anden akt foregaar i 
Wermeland, hvor Birkebeineme kaarer ham til sin konge, og tredie 
akt spiller i Nidaros umiddelbart efter Erling jarls d0d. Sverres 
tale over ham Andes endog i stykket, omsat i femfoddede jamber 
— tiltrods forat Erling jarl for0vrigt intetsomhelst har med hand- 
lingen at gjore. . Forsaavidt er stykkets forhold til historien intimt 
nok — ja altfor intimt. Men Munch har ikke kunnet f0le sig til- 
fredsstillet ved historien; den har vaeret ham for t0r og for Udct 
poetisk. Den kunde ikke skaffe ham andet end fyldekalk og en 
ramme; det poetiske maatte han selv laegge til, og saa opfandt han 
da kjaerlighedshistorien med Hildur. Hildur er en norsk pige, som 
Sverre laerer at kjende paa FaBr0erne. De elsker hinanden, og han 
tager hende med til Norge for at gJ0re hende til sin dronning, naar 
han har vundet sit rige. Men under den lange kamp for at vinde 
det glemmer han hende; ensom og ulykkelig kommer hun til 
Nidaros, traeffer der en mand, som vil snigmyrde Sverre, og lover 
at hjaelpe ham, da ogsaa hun vil haevne sig paa den trol0se konge. 
Hun udf0rer sin haevn ved i det afgJ0rende 0ieblik at angive snig- 
morderen, der, inden han gribes, st0der hende ned lige for Sverres 
0ine. Med Sverres fortvivlelse over sin utroskab .og med hans 
klager over tabet af den elskede slutter stykket. Nogen egentlig 
forbindelse mellem det historiske og det opdigtede stof er der ikke. 

Munch har uden tvivl faaet en folelse af, at den svaermeriske 
kjaerlighed, han heist vilde digte om, ikke passede rigtig ind i 
den barske norske historie. Den burde heller henlaegges til hans 
«Laengslers Land», til Syden, enten til de tyske romantikeres vid- 
underland Italien eller til de franskes yndlingsland, Spanien. Digtet 
<Sangerinden> (1836) er henlagt til det f0rste af disse lande, det lille 
dramatiske arbeide « Donna Clara, en Natscene» (1840) til det sidste. 



Andreas Munch. 187 

«Sangerinden» er et yderst forskruet og absurd produkt. En -Sanger- 
ung norsk laege gJ0r i Italien bekjendtskab med en beromt italiensk 
sangerinde, elsker hende og gjenelskes. Efter en tids lykke opda- 
ger han, at hun bar taering; at synge er doden for hende. Han 
fortaeller hende det i Neapel en aften, kort for hun skal optraede. 
Han bonfalder hende om ikke at synge; der er redning, hvis hun 
bare lader det vaere denne ene aften. Men hun er kunstnerinde i 
den grad, at hun foretraekker at do fremfor at svigte sin kunst, om 
det saa blot var for en eneste aften. «Noget mindre pointeret vilde 
Digtet vaere mere sandt,* bemaerker L. Dietrichson med rette. 

Det betydeligste blandt Munch's ungdomsarbeider er uden sam- .oonna 
menligning <Donna Clara, en Natscene*. Munch kjendte selvfolge- ''^'"' 
lig ikke mere til Spanien, end Prosper Merim^e kjendte til Illyrien, 
da han skrev sine illyriske poesier. Derimod synes han at have 
kjendt det Spanien, som er fremstillet i cHemani» og Victor Hugo's 
ovrige spanske dramer. « Donna Clara » maa naermest opfattes som 
en studie efter Victor Hugo. Det er kjaeriighedseventyrenes, sere- 
nademes, skinsygens og haevngjerrighedens land, vi laerer at kjende 
akkurat som hos Victor Hugo. Det er den svulmende lyriks og de 
voldsomme sceners land, guitarens og kaardens land, akkurat som 
hos Victor Hugo. 

« Donna Clara » er bleven revet bort fra sin elskede Don Fer- 
nandos side og mod sin vilje viet til den haarde grev del Fuente. 
Paa hans gamle gothiske borg hensukker hun sine dage, omgiven af 
<en rig og tung Pragt», som kun virker trykkende paa hende: 

cHvor her dog er trist og eensomt 
Inden disse gamle Mure ! — 
Disse dunkle, svsere Buer 
Hv3elve sig til Grav om Haabet 
Og min Husbonds onde 0ine 
See paa mig fra alle Kroge.> 

En slig trist tilvaerelse inden de gamle mure forer jo ogsaa dron- 
ningen i «Ruy Blas», et stykke, der var bleven til to aar for « Donna 
Clara ». 

Men Fernando, den djaerve elsker, ops0ger hende i hendes 
gyldne fangebur, klatrer ind gjennem hendes vindu om natten for 



388 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

efter en lang kjaerlighedsscene at blive overrasket, som Hemani 
overraskes hos Donna Sol. Grev del Fuente giver ikke Donna Sols 
onkel noget efter i haardhed. Da Donna Clara har skjult Fernando 
i sit bedekammer, sender han bud efter en murer og lader doren til- 
mure. Den scene, hvor mureren udf0rer sit arbeide, gjorde i sin 
tid et maegtigt indtryk paa lasseverdenen, og den lille sang, han 
synger under sit arbeide, var meget yndet. Selv et snes aar efter 
stykkets fremkomst har jeg som liden gut hort den saa ofte sunget, 
at jeg kunde den, laenge for jeg kunde laese: 

«En Murer laegger Steen paa Steen 

Og Intet derved taenker, 

Og rolig over Kongers Been 

Han Marmorpladen ssenker. 

Han leer, naar paa hans Muur i Hast 

der drypper salten Taare — 

Da binder Kalken dobbelt fast 

Og brister ei ad Aare. 

Han bygger paa et maegtigt Vserk 
Med sine simple Haender, 
Og naar da Borgen kneiser stserk — 
Den Murer Ingen kjender: 
Saa tager han sin Vandringsstav 
Og andet Arbeid grunder — 
Tilsidst han murer sig en Grav 
Og synker traet derunder.* 

Denne aegte Victor Huoo'ske slutning med den indmurede elskcr 
og greven, der kold og behersket nyder sin haevn ved den for- 
tvivlede Donna Claras side, var dog altfor spansk for det norske 
publikum; dens vildhed og uhygge bragte de herrer aesthetikere til 
at tale om oprorende poetisk uretfaerdighed. Og senere, da Munch 
var kommen vaek fra Hugo, var han tilboielig til at give dem 
ret. Han forandrede hele slutningen. Oprindelig sluttede stykket 
med, at Clara, efterat greven har fjemet sig, griber Femandos 
efterglemte kaarde og med den soger at bryde hul i den friske 
mur; men pludselig viser greven sig atter paa dortaerskelen; han 
betragter hende en stund i taushed, og saa falder langsomt og med 
vaigt den berygtede replik: 

<Hvad gjor du der ved Muren, Donna Clara ?> 



Andreas Munch. ^So 

— hvorpaa Clara med et skrig synker afmaegtig om. Repliken er 
bleven forandret til: 

cVil da nedrive Muren, Donna Clara ?> 

og saa folger der en hel ny slutningsscene, hvori det oplyses, at 
Fernando slet ikke er indemuret. Idet ban laener sig mod et 
krucifiks i bedekammeret, er der sprunget op en der til en gammel, 
glemt l0ngang, og gjennem denne er ban siuppet ud i det fri. 
Dette meddeler ban Clara i et brev, som greven opsnapper. 
Rasende saetter ban efler flygtningen, medens Donna Clara knaelende 
takker madonna. For denne forandring fik Munch i sin tid bore 
bebreidelser, og den er jo simpeltben lidet beldig; men saaledes 
bar det jo ogsaa gaaet storre digtere, naar de bar villet forbedre 
eller daempe slutningsindtrykket af et arbeide. Selv Goethe bar 
leveret et beromt eksempel i sin «Stella». Den oprindelige slutning 
er konsekvent trods al sin absurditet; et indla^g for bigami bor 
slutte med bigami; den senere slutning, bvor doden fjemer den 
ene af de to kvinder, der elsker belten og elskes af bam, er kun 
et tamt forsog paa at komme fra det hele. 

Efter udgivelsen af « Donna Clara » varede det bele seks aar, Redaktor- 
inden Munch udgav noget nyt arbeide. Han bavde andet at 
bestille. Ved udgangen af 1840 var nemlig Schweigaard og 
U. A. MoTZFELDT traadt ud af «Den Constitutionelles» redaktion^ 
og efter en interimsledelse til September 1841 overtog Andreas 
Munch redaktionen. Under en af de faa samtaler, jeg i bans 
sidste leveaar bavde med bam, kom vi ind paa bans redaktor- 
virksombed. Han satte den selv meget lavt og beklagede, at ban 
nogensinde bavde vaeret nodt til at give sig af med sligt arbeide. 
<Som redaktor af et politisk blad var jeg selvfolgelig umulig,» 
ytrede ban, cog jeg skrev da beller ikke stort paa det omraade, 
men lod mine medarbeidere skrive akkurat, som de vilde; men jeg 
stod naturligvis til ansvar, og jeg fik skylden, naar der var begaaet 
en feil.» Slige ubebageligbeder saarede bans bl0de gemyt i boi 
grad, og isaer var der et par artikler, som i 1845 gjorde bam 
raegen sorg. Disse artikler bavde nemlig vakt bans departements- 
chefs vrede, og folgen var, at ban maatte opgive sin post i finans- 



2QO Trcdie tidsrum 1845 — 1857. 

departementet. Han blev altsaa faktisk et slags politisk martyr, 
netop fordi han ikke forstod sig paa politik. Det gik med «Den 
Constitutionelle* under Munch's ledelse, som det var gaaet »Stats- 
borgeren» under Wergeland's: det bar stadig ned ad bakke. Ved 
udgangen af 1846 forlod han det synkende vrag, og et kvartal efter 
gik «Den Constitutionelle* tilbunds efter at have bestaaet i ti aar. 
Giftcnnaal I *i844 var MuNCH blcven gift med Charlotte Amalie Juul, 

og reise. ^^ tyvcaarig kj0bmandsdatter fra Kristiania, der bragte ham endel 
penge i medgift. Da han havde trukket sig tilbage fra redaktionen 
af «Den Constitutionelle», besluttede han endelig at tilfredsstille 
sin gamle laengsel efter Syden. Sammen med sin hustru brod han 
op fra hjemmet i sommeren 1847 ^S opholdt sig saa et aars tid 
i Tyskland, Frankrig og Italien. Det var et rigt og lykkeh'gt aar, 
der spillede den allerstorste roUe i hans udvikling. 
•BiUcdcr De arbeider, han udgav i de naermeste aar efter hjemkomsten, 

og syd.. betegner hoidepunktet af hans produktion. F0rst og fremst maa 
hans cBilleder fra Nord og Syd» naevnes; de er tildels direkte 
udsprungne af indtryk fra udenlandsreisen. Dette gjaelder saaledes 
om skildringeme fra Capri og Versailles; fra Rom har han hentet 
indtrykkene til «Den gamle Maler», fra Norditalien til «Bruden fra 
Baveno*. De to sidste har en novellistisk karakter, medens de to 
f0rste er almindelige reiseskildringer, der forresten horer til det 
bedste, vor paa dette felt fattige literatur har at opvise. 

Men samlingens bedste del er alligevel ikke billedeme fra syd; 
billederne fra nord baerer ubetinget prisen. Ogsaa her er der dels 
novellistiske stykker, dels naturskildringer. <En Aften paa Akers- 
hus Slot» skildrer saaledes i form af en liden novelle Knot Alf- 
S0ns mord og de omstaendigheder, som stod i forbindelse dermed. 
I «Den sidste Biskop i Hamar:» skildrer han en episode fra refor- 
mationstiden med en saadan sympathi for den katholske biskop og 
en saadan uvilje mod protestantemes optraeden, at man skulde 
tro, det var en katholik, der havde skrevet den. Munch var 
imidlertid ikke tilb0ielig til at gaa over til katholicismen saaledes 
som en del af hans forgjaengere blandt de tyske romantikere; hans 
katholske sympathier var kun et digtersvarmeri, en predilection 
(T artiste for at bruge den tyske romantiker A. W. Schlegel's 
bekjendte udtryk. 



Andreas Munch. 



391 



Heiest i hele samlingen rager den lille skildring «Ladegaards- 
0en», hvor han paa nogle faa sider har givet et fint billede, der er 
den yndige plet vaerdig. Her har forskjellige sider af hans natur 
fundet hinanden, og den lille skitse er da derfor bleven et af hans 
mest bekjendte vaerker, der har faaet plads blandt de klassiske 
frembringelser, som hver mand kjender. 

Samme aar som «Billeder fra Nord og Syd» udkom, udgav -Digte, gamic 
han ogsaa en ny digtsamling «Digte, gamle og nye>, en temmelig °^og^** 
voluminos samling, der indeholdt, hvad han havde frembragt som '^y* Digtc. 
lyrisk digter, siden «Ephemererf fremkom. I denne samling findes 
der ogsaa udbrud af et varmhjertet frisind, der viser, at friheds- 
b^eistringen fra 1830 endnu ikke var slukket. Et eksempel er det 
vakre digt over P. A. Heiberg. Skjondt den forviste revolutions- 
mand var en personlighed, der stod A. Munch saa fjemt som 
muligt, har frihedsbegeistringen dog bragt saadanne strofer som 
disse til at flyde fra hans pen: 

! 

I c£n dunkel Aften de drev ham af Lande 

Med Kains Mserke paa Bryst og Pande, 
I Landflygtigheds daglige Dod. 
De afskar ham Hj emmets tusinde Traade, 
De rev fra hans higende Lsebe baade 
Hans Modersmaals Drik og hans Brad. 

Hvad havde han gjort? — var Staten tniet? 

Havde Oprorets Fakkel bJodig luet 

I hans Haand over Faedrenejord ? — 

O, nei! Sligt havde de kunnet taale — 

Men ikke af Dagen den fsrste Straale, 

Men ikke det fri, det mandige Ord!> 

Men digte som dette horer alligevel ikke til dem, der giver 
samlingen dens egentlige praeg. Det karakteristiske baade ved 
denne samling og de «Nye Digte » fra 1850 er, at romantikens 
stemninger og ideer her er kommen helt til udtryk. Som de tyske 
romantikere saetter han den gothiske bygningskunst over al anden 
og leverer en begeistret lovprisning af den i digtet «Kors og Rose> ; 
middelalderen prises paa aegte romantisk vis, og katholicismen for- 
herliges atter. Det samme er tilfaeldet med beundringen for Italien. 
Den ubestemte romantiske laengsel er en hyppig tilbagevendende 



. ;^^ -V- 



2Q2 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

stemning; endog i naturen tror han at opdage denne stille drem- 
tnende higen uden bestemt maal (cEt Fjeldvand», «Ensomhed»). 
Seiv den romantiske naturfilosofi har i ham fiindet en troende til- 
haenger, der forkynder dens iserdomme i sine digte. Han er med 
andre ord romantiker med liv og sjael. I tidsrummets almindeiige 
bevsegelse henimod en mere moderne realistisk folkeiivsskildring 
deitager han ikke; han bliver staaende ved middelalderen. Det er 
ikke folkeviser og eventyr, der inspirerer ham, men ridderromaner, 
kjsrlighedsromaner og trubadurpoesier. I Norge havde denne 
middeialderiige digtning ikke spillet nogen stor rolle; ridderlivet 
havde kun kastet en svag glans herop under de sidste norske 
konger; men denne matte afglans dvaelcr han ved med stor for- 
kjaerlighed, og allerlykkeligst er han, naar han som i «Konge- 
datterens Brudefaerd» — en romancecyklus, der er det bedste, han 
har skrevet — kan vende sig direkte mod Sydens ridderliv med 
dets kjaerlighedshoffer og trubadurvaesen. 

Grundtonen i denne digtning er mild elegisk. Her er ingen 
frisk svulmende glsede og ingen dyb smerte, bare stille vemod. 
Han henrykkes ikke over den nordiske sommers straalende skjon- 
hed; men han foler det vemodige i, at den hele herlighed varer 
saa kort: 

«Har I)u nogentid vovet, ved Midtsommers Fest, 
At trsede ganske nser til den kongelige Gjsest? 
Har Du nogentid vandret bans 0ie forbi — 
Da saae du vist der baevcde en Taare deri. 

Thi her har han ei hjerome, ikke her i vort Nord — 
Her sidder ikke Kongen ved eget Bord, 
Her kan han ikke skjaenke 1 Guld sin bedste Viin, 
Her staar ei fast bans Throne med Blomsterbaldakin* 

o. s. V. 

Fjeldvandet ligger for ham «som et 0ie blankt af Graad 
imellem Norges Fjelde», og solnedgangens melankolske smil, 
hostens blege tungsind, skovensomhedens tyste fred er de natur- 
stemninger, der vaekker den staerkeste gjenkiang i hans sjael. Det 
friske pulserende liv rundt omkring ham interesserer ham ikke; for 
det maa poesien flygte; «dybt i de inderste, de morke Skove» maa 



Andreas Munch. 293 

den opslaa sit paulun, elier den maa saette sig ved foden af for- 
tidens rester, dr0mme sig tiibage til gamle tider og gribes af vemod 
over, at de er svundne. En nyere tysk digter har skrevet, at det 
vakreste ved miner er, at de er ruiner. Han mener, at det er godt, 
at det er forbi med den barbariske tid, de tilhorte, for de blev 
miner. Munch vilde kunne have underskrevet saetningen, men 
rigtignok paa ganske andre praemisser. Ruinerne var poetiske, 
fordi de vakte dromme og vemod. Det var med poesien som 
med blomsteme: 

tDer er i Naturen en hemmelig Kraft 
Til mildt at daekke hvad Tiden slog 
Og over de blodige Vunder dog 
I det mindste at dryppe en Balsamsaft. 
Den kjserlige Moder kan ei udholde 
At skue Deden i Bomenes Hus, 
Men lader hver spirende Vaar udfolde 
Et gjentaget Liv over Fortids Grus. 

See, derfor er der en Sympathi 
Imellem Ruiner og Blomster lagt: 
Aldrig har Blomsten saa ng en Pragt 
Som der, hvor alt andet Liv er forbi. 
I Venustemplets halvbrudte Bue, 
Som her staaer red imod Aftenens Blaae 
Kan 0iet ret forfelge og skue 
Den Vei de troslende Urter gaae.> 

Den elegiske grundstemning har let for at henfalde til syge- .sorg og 
lighed og sentimentalitet, og fri for disse egenskaber er Munch's Tre»*-. 
d^ing slet ikke altid. I de to naevnte digtsamlinger fra 1848 og 
1850 traeder de dog ikke frem; men derimod gjor de sig saa meget 
stserkere gjaeldende i den naeste samling, den i sin tid saa bekjendte 
«Sorg og Tr0st», hvis udgivelse fremkaldte hoidepunktet af Munch's 
popularitet som digter og paa samme tid indledede begyndelsen til 
hans sencre upopularitet. 

Aarsagen til denne digtsamlings tilblivelse var sorgelig nok. 
Efter hjemkomsten til Norge rammedes nemlig hans hustru af en 
sygdom, der endte hendes dage i april 1850 efter kun seks aars 
aegtcskab. Hun skildres af alle, der har kjendt hende, som en 
ualmindelig elskvaerdig dame. Jorgen Moe har tegnet et smukt 



jq^ Tredie tidsrnm 1845— 1857. 

portrset af hende i det mindedjgt, han skrev over hende aarsdagen 
efter hendes dod: 

iTbi hun, som lagdes 111 Hvile der, 

Den ange, yndige Kvinde, 

Var ren og var mild som Morgenens Skj«r, 

Og frisk som Foraarets Vinde. 

Og under sit bamtige Lunes Leg, 

Der spBgende kom og veided og veg, 

Hun btt det dybere Indre, 

Hvor higende Tanker t indre. 

Hvor TJIlig hun lukkede Sindel op, 

Hvor gjeme hun vilde lemme 

Over sil Aandslivs aabnede Knop 

De rigesle Lysets Strammel 

Og hvad hun erkjendle for godt og amulet, 

Hvert spirende Skud, hver moden Fmgt — 

Del fandt en Talsmand i hende, 

Hun Toved det at bekjendo 



Munch"s sorg var stor, og den blev ikke mindre derigjennem, 
at den s0n, hun havde efterladt ham, ogsaa b^;yndte at sygne 
hen og fulgte moderen i graven. Det 
i disse sorgens aar, at digteren har 
skrevet «Sorg og Tr0st», I d^ efter 
digt kredser han om den skjccbne, dcr 
har ranimet ham, og bryder ud 1 klager 
over sit tab; snart dv^eler han ved min- 
deme fra sin lykkes dage, som han be- 
' tragtede gjennem et af sorgen taare- 
dngget blik, snart ferer han os til hen- 
des grav, viser os dens biomsterflor om 
sommeren og dens skjaere hvide sne- 
dxkke ved nytaarstid; snart reflekterer 
han over sin soig saadan i almindel^- 
hed; han kjxier saa at sige for den og 
fastholder den som et kostel^ klenodic; 
snart soger han bort fra den mod den trost, han finder i religi« 
hengivelse. Den smukkeste trost finder han dog i sit arbeide. I sin 
hustrus dodsaar var han^nemlig bicven amanuensis ved univer- 




Charlotta Munch. 



Andreas Munch. 2qc 

sitetsbibliotheket i Kristiania, og i de hoie, stille bogsale dalede der 
over ham en stille fred, der dulmede smerten. Det er dette, han 
har besunget i digtet «Paa Bibliotheket>, satnlingens bedste og et 
af Munch's ypperste: 

• Vserer hilsede 

I stille Haller! 

Stille og fredede som Klosterets, 

Men ikke dumpe, ikke lukkede 

Som disse! 

Netop da Verden 

Med dens Lyst og dens Farver 

Havde lukket sig for mig, — 

Da Sorgens Daekke var faldet 

Mellem mig og de Levendes Land — 

Stille Haller I da aabnede I 

Eders Porte for den Udsl0dte 

Og gav ham et Fristed, 

Hvor han kan dvaele med Fred — 

Vandre mellem Tause og dog Talende, 

Ene, og dog ikke eensom. 

Thi rundt om de hoie Vaegge 
Er Slsegtemes hellige Arv samlet, 
Og Fortidens store Aander 
Omgive mig her 
Med deres bedste Tanker, 
Og vidne: 
At Menneskets Sjsel 
Allerede her paa Jord 
Kan overleve D0den.> 
o. s. V. 

<Sorg og Tr0st» var tilegnet de sergende, digterens «Med- 
vandrere paa samme tunge Gang», og baade sorgende og ikke 
S0rgcnde greb bogen og laeste den med begjaerlighed. I lobet af 
et aar oplevede den hele tre oplag, og flere oplag fulgte senere 
efter. Det var specielt det saakaldte blide kj0n, der fordybcde sig 
i samlingen^ og mangen en dame, der nu er omkring de seksti, vil 
kunne fortaelle, hvorledes hun for firti aar siden har udgydt stromme 
af medfolende taarer over den sorgende og klagende digters vers. 
Det var et fuldstaendigt sidestykke til de taareflomme, som deres 



^q6 Tredie tidsrum 1845 — ^^ST- 

medre i sin tid havde udgydt over Richardson's engelske familje- 
romaner. Femtiaarenes maend var derimod ikke saa bledhjertede, 
som deres faedre havde va?ret. Det er en dybt rodfaestet nordisk 
forestilling, at den aegte sorg og smerte er taus; det er umandigt 
at iade den bryde ud i klager, saa alverden herer paa det: at klage 
er ensbetydende med at klynke. Stum sidder Egil Skallagrimsen 
ved sine faldne sonners hoi, og kun modstraebende digter han det 
mindekvad over dem, som haevdet skik og bnig gjor ham det til 
en pligt at digte; leende dor Ragnar Lodbrok i ormegaarden, det 
xilde vaere svaghed af ham, om han gav sin smerte luft. Nycre 
tider har daempet, men ikke udryddet denne forestiiling. Det ansees 
fremdeies for umandigt at klage, og kuiturudviklingen har f0rt 
derhen, at det ogsaa er bleven anseet for stodende og upassende. 
Lessing har ret, naar han i sin «Laokoon» siger, at vi finere 
europaeere af en klogere efterslaegt ved bedre at beherske vor 
mund og vore oine end de gamle graekere, der ikke ansaa det for 
en skam for en mand at klage af sorg og skrige af smerte. Munch 
var i denne, som i saa mange andre henseender, et mere kvindeligt 
end mandligt gemyt; derfor blev ogsaa de kvindelige laesere hans 
deltagende fortrolige, medens maendene trak sig tilbage fra ai denne 
sorg og jammer, der aidrig vilde tage ende. Med «Sorg og Tr0st» 
blev Munch damemes specielle digter, og han vedblev at vaere det 
hele resten af tidsrummet. 

Tiden fra udgivelsen af «Sorg og Trosti til Bjornson's frem- 
traeden med cSynnove Solbakken» har man i sin tid dobt cdet 
Andreas Munchske interregnum ». Det er jo en temmelig naer- 
gaaende og lidet hensynsfuld benaevnelse; men den indeholder dog 
en ganske traeffende karakteristik; den siger, at i dette tidsrum var 
Andreas Munch et slags overhoved i den norske literatur uden 
at besidde tilstraekkeligt af de fremragende egenskaber, som kraeves 
af en hersker. De forfattere, hvis virksomhed havde kastet glans 
over den sidste halvdel af firtiaarene, forstummede en efter en. 
Efter 1850 udgav VVelhaven ikke en eneste digtsamling for i i860; 
han stod ikke laenger som digterflokkens forste mand; han havde 
nedlagt sit scepter, trukket sig tilbage til sit studervaerelse og 
fordybet sig i literaturhistoriske studier. Jokgen Moe havde sogt 



Andreas Munch. 



397 



op til sin lille fredelige praestegaard ved Kroderen og forsaget 
literaturen og alle dens gjerninger og alt dens vaesen for belt og 
holdent at vie sig til sin praestelige gjeming. Asbjornsen havde ikke 
offentliggjort noget selvstaendigt nyt arbeide siden 1851; han havde 
med al kraft kastet sig over de zoologiske studier, og efter nogle 
aars forlob drog han til Tyskland for at studere forstvaesen. Den 
eneste livskraftige produktion, som saa lyset i disse aar, var Camilla 
Collett's «Amtniandens D0tre»; men den staar isoleret i femti- 
aarenes literatur, som en ensom forlober for nye tider. 

I denne dode, slappe tid var Andreas Munch literaturens mest 
produktive forfatter. Foruden en samling «Digte og Fortaellinger, 
aeldre og nyere> (1855) udgav han flere dramatiske arbeider, der 
blev opfort baade i Kristiania og Kjobenhavn, og hvoraf flere gjorde 
megen lykke hos det store publikum. Det aeldste af dem er 
'Salomon de Caus» (1854). Aaret efter fulgte «En Aften paa 
Giske, historisk Skuespil i een Akt». Derpaa kom cLord William 
Russell, historisk Tragoedie i 5 Akter» i 1857. i860 bragte det 
lille festspil «KongehalIen i Bergen >, skrevet i anledning af Karl 
DEN femtende's kroning i Trondhjems domkirke, og endelig maa 
i denne forbindelse naevnes «Hertug Skule, Tragoedie i fem Akter» 
(r864). 

Hoiest blandt disse arbeider staar «En Aften paa Giske». Det -En Aften 
er bygget paa det I48de kapitel i Olaf den helliges saga bos^*** 
Snorre. Den forste halvdel af kapitlet er temmelig noiagtig fulgt; 
resten er derimod meget frit omdigtet. Dog bar Munch her 
i det store og hele taget holdt sig langt naermere til historien end 
i «Kong Sverres Ungdom*. 

Det er en tvistigbed fra Olaf den helliges dage, stykket 
dreier sig om, og kongen optraeder selv paa scenen og bilaegger 
striden, omtrent paa samme maade som kong Sverre optraeder 
i Bj0rnson's ungdomsdrama «Mellem Slageno. Stein Skaftesson, 
en ung islaender, er bleven holdt tilbage i Nidaros af kong Olaf 
som et slags fange. Han er yderst misfomoiet derover og digter 
en nidvise om kongen, der bliver meget vred, da den kommer ham 
for ore. Stein flygter og draeber paa flugten en af kongens aar- 
maend, der vil najgte ham best til fortsat flugt. Paa grund heraf 



398 Tredie tidsrum 1845—1857. 

lyses han fredlos og tager nu sin tilflugt til Giske paa Sondmor. 
Thorberg Amesson til Giske er ikke tilstede vcd hans ankomst, 
men hans hustru Ragnhild, Erling Skjalgsens datter, tager vel imod 
islaendingen, der ved en tidligere leilighed har vist hende en tjeneste, 
og lover ham gjaestfrihed og beskyttelse mod kongens maend. Det 
samme lover ogsaa hendes halvvoksne son Eystein Orra, der hurtig 
bliver Steins ven. Saaledes er stykkets forhistorie. 

Men Thorberg er kongen og den nye tro inderlig hengiven, og 
da han vender hjem, kan han slet ikke bifalde, hvad hans hustru 
har gjort. Han vil, at Stein oieblikkelig skal fcrrlade gaarden, 
medens hun erklxrer, at i saa tilfaelde vil ogsaa hun drage bort 
og ledsage islsndingen til sin fader Erling Skjalgs0ns gaard paa 
Sole. I brydningen mellem disse to viljer ligger stykkets dramatiske 
virkning. Thorberg kjaemper en haard kamp med sig selv, og da 
ogsaa hans S0n erklserer at ville drage bort, ser det et eieblik ud, 
som om kjaerligheden til hustru og barn skal seire over troskaben 
mod kongen. I sagaen seirer virkelig denne kjaerlighed, og Thor- 
berg maa siden drage til Nidaros ledsaget af hele sin sla^gt for at 
blive forligt med kongen. Munch derimod lader kongetroskaben 
seire. I «En Aften paa Giske» stoder Thorberg sin son fra sig 
og siger baade til ham og Ragnhild: 

cForlad mig AUe kun! — Troe ei, jeg staaer 
Alene her igjen — Jeg har jo Kongen 
Og Olafs Gud, — O, han vil hjaelpe mig!> 

Slige monstre paa loyalitet var nu egentlig de gamle nord- 
msend ikke. Men til noget brud kommer det alligevel ikke i 
cEn Aften paa Giske*. En gammel bonde har vaeret tilstede 
under scenen, og idet Thorberg vil lade sin hustru og sin son gaa, 
kaster han pludselig bondekoften og staar der som kong Olaf i 
egen person. Som en «egte dens ex machina bringer han straks 
fred og forsoning tilveie: 

«Nei, min »dle Thorberg, 
Kong Olaf iraeder ikke mellem Dig 
Og dine Naermeste til Splid og Sorg. 
Dit Offer har du bragt som Abraham — 



Andreas Munch. 2qq 

Krist vsere takket som bar fert mig hid, 

At give Dig det uskadt her tilbage! 

Modtag din Gjaest — med ham din Son, din Hustru, 

Og vaer din Konges Ven, som hidindtil.» 

Det er, som laeseren vil forstaa, ikke andet end en dramatisk 
situation i den OEHLENSCHLAGER'ske tragedies stil, men den er godt 
lagt tilrette og virker ganske kraftig. Paa scenen har stykket i sin 
tid gjort megen lykke, og det er uden sammenligning Norges bedste 
dramatiske arbeide i den alvorlige genre fra tiden for Ibsen's og 
Bj0rnson's sagadramas fremkomst. 

Langt mindre heldig havde han vaeret med sfti dramatiske -Salomon 
Digtning «Salomon de Caus», skjondt den baade fra formens og 
tankens side var meget betydeligere anlagt. 

Som bekjendt har man nsevnt den franske ingenior Salomon 
DE Caus (1576 — ca. 1630) som den forste opfinder af damp- 
maskinen. Han var en udmaerket konstruktor af de i bans tid saa 
yndcde «vandkunster> eller springvand, som det heder paa et 
nyere sprog, og i en bog om dette emne udkaster han den tanke, 
at det ogsaa maatte gaa an at drive vandet tilveirs ved hjaelp af 
damp. Dette er bans adkomst til haeder som dampkraftens — 
ikke dampmaskinens — opdager. At han som sindssvag blev bragt 
til det parisiske galehus Bicetre og dode der, skal vare et sagn, 
der savner historisk grund; men dette sagn er det, Munch har 
benyttet som fundament for sin digtning, og paa dette fundament 
er det, han har digtet en cchristelig Tragoedie». 

Han lader virkelig Salomon de Caus vaere dampmaskinens 
opfinder og fremstiller nu de gjenvordigheder, der rammer den 
geniale opfinder netop paa grund af bans opfindelse. Uviden- 
heden 1 hans egen hustrus skikkelse er enig med den udlevede 
videnskabelighed, repraesenteret af dr. Riquarol, om, at han cr en 
gal mand. Geistligheden — pater Coelestinus — anser ham for 
at vaere en oprorer mod Gud, og statsmandsklogten, repraesenteret 
af selve kardinal Richelieu, betragter ham som et individ, der er 
meget farligt for den bestaaende samfundsorden. Mod uvidenhed, 
videnskabelig bornerthed, geistlighed og politik kjaemper det stakkels 
geni forgjaeves; han bliver uden barmhjertighed puttet ind i Bicetre 
og dor der, men ikke for han har boiet sin oprorske aand under 



400 Tredie tidsrum 1845—1857. 

troens lydighed og stroget flag for den gamle verdensbetragtning, som 
hans opfindelse vilde have givet dedsstodet. Han dor, idet han 
tror at se stjemehimlen aabne sig og englene stige ned for at 
hente ham. 

Stykket virker meget traettende under Issningen; monoioger 
paa to-tre sider og repliker af omtrent samme dreide stoder roan 
paa, ret som det er. Interessen for det forfulgte geni taber sig mcr 
og mer, jo laenger handlingen skrider frem, og forfolgeme er altfor 
iavtiiggende til at tage interessen fangen i stedet. Det hele bliver 
igrunden ikkc til andet end en semtimental jeremiade over geniet3 
gjenvordigheder i denne sorgelige verden. Paa scenen gjorde stykket 
ingen lykke, da det i 1854 blev opfort, og da det i 1876 blev 
draget frem paany, faldt det fuldst£ndig til jorden; ved tredie 
og sidste opforelse, der gaves til indtaegt for forfatteren, var huset 
omtrent tomt; hans hele udbytte skal have vaeret ca. 120 kroner. 
-Lord William Ganske anden lykke gjorde «Lord William Russell, historisk 

Russci.. Tragoedie i fem Akter* (1857). I saesonen 1857 — S8 oplevede den 
ikke mindre end 11 opforelser paa Kristiania theater, og siden har 
den gaaet hele 19 gange, sidste gang i 1875. I Kjobenhavn blev 
stykket forst forkastet efter en meget nedsaettende, men ingenlunde 
ubegrundet censur af J. L. Heiberg, en censur, der forst nylig er 
bleven offentliggjort i det danske maanedsskrift cTilskueren* (1893, 
maiheftet). I 1869 blev imidlertid stykket optaget paa det konge- 
lige theaters repertoire og oplevede 11 opforelser i saesonens lob. 
Med dette stykke havde Munch atter faaet damerne paa sin side, 
og hans seier var sikker. Men fuldstaendig var den ikke; de slemme 
maend var atter temmelig reserverede, og navnlig var kritiken alt 
andet end begeistret; vistnok skrev M. J. Monrad en raskke meget 
anerkjendende cFragmentariske Studierover cLord William Russel>>; 
men en svale gjor ingen sommer, og dens toner overdovedes fuld- 
staendig af den kritiske pibekonsert, som enkelte af stykkets mod- 
standere opforte. Blandt disse var den unge historiker Johan Ernst 
Sars, der nogle aar i forveien havde underkastet sig examen philo- 
sophicum og siden helt havde viet sig til historiske studier, uden 
at beskjasftige sig med noget embedsstudium. I «Christiania-Posten» 
leverede han en temmelig skarp kritik af stykket — hvad der 
fremkaldte en indigneret «Sangerprotest» fra forfatterens side, og 



Andreas Munch. 



401 



at denne indignation ogsaa deltes af stykkets beundrerinder, frem- 
gaar klart nok af froken Skjaeres bekjendte replik i «Kaerlighedens 
i Kotnedie*: 

cMen Gud bevars, der gives altid Visse, 

som af det Rerende sig lader hidse 

til Railleril Det er jo velbekjendt, 

at her var en, som bare var Student, 
I der var saa lav, saa ryggesl0s, saa ussel, 

I at kritisere selve < William Russell ».> 

Henrik Ibsen selv havde forresten ogsaa anmeldt stykket, og 
! han var jo ogsaa «bare student*, ja knapt nok det engang. Efter 
opfcrelsen i Danmark gik det ikke stort bedre; der overtog den 
unge kritiker Georg Brandes angriberens rolle og forte med glans 
en raekke kritiske st0d mod stykkets svagheder. 

Ligesom det sidst naevnte stykke kunde baere titelen • Salomon 
de Caus eller det forfulgte Geni», saaledes kunde dette godt baere 
titelen cLord William Russell eller den forfulgte Helt». Den 
engelske oppositionsmand, som stykket dreier sig om, var i virke- 
ligheden ikke noget sligt monster paa alle dyder, som A. Munch 
har gjort ham til; han havde havt en temmelig stormende ungdom 
som alle datidens adelsma^nd, og i sin politik havde han slet ikke 
vaeret saa besindig og vaerdig, som han er i tragedien. Han havde 
virkelig deltaget i den sammensvaergelse, som han blev domt skyldig 
i; han havde pleiet hemmelige underhandlinger med Frankrig, og han 
ansaa sig fuldt berettiget til at anvende voldsomme midler for at 
fjeme de masnd, der var ved roret; men alt dette er ligesaa mange 
feil i A. Munch's oine; han kan umulig bruge en helt, der har 
levet et vildt ungdomsliv, deltaget i !>ammensvaergelser og gjort 
lignende stygge ting, og saa holder han da storvask paa den gamle 
oppositionsmand og vasker ham saa ren, at han ikke er til at 
kjende igjen. Hvis Russel havde kunnet se sig selv i det MuNcn'ske 
speil, vilde han uden tvivl have sat i en droi engelsk ed og be- 
takket sig for denne generalrengjoring, der har staerk lighed med 
en udvaskning. Efter at have renset og foraedlet helten maa for- 
fatteren naturligvis svaerte modstandeme for at tilveiebringe den 
fomodne ligevaegt mellem lys og skygge. Der bliver da ikke 
andet af dem end skurke og kjaeltringer i den nedarvede stil. 

26 — III. norsk litcraturhistorie. 11. 



402 Tredie tidsmm 1845 — 1857. 

Ogsaa lady Russell maa undei^aa en meget karakteristisk renselses- 
proces, inden hun finder naade for Munch's oine — hvad G. 
Brandes kort og greit har paavist i sin nysnasvnte kritik. Han 
siger: «Lady Russel havde tilbragt ijorten Aar i et glsedeslest 
i£gteskab med en anden Mand og vaeret tre Aar Enke, da hun 
blev gift med Lord Russell. Det overspringes; thi det er ikkc 
harmonisk. Hun var tre Aar aeldre end sin Mand. Det forties, 
thi det er ikke efter Opskriften, ikke lykkeligt og skjont. Men 
det forklarer hendes Lidenskabs Art, som ellers er en Lidenskab 
i Almindelighed. Det viser, hvad braendbart Stof der var ophobet 
i hendes Sjael, en Sjael, som et halvt Livs Ubekjendtskab med 
Lykken havde udtorret Det viser, at hun ikke elskede som Julie 
i Kraft af Romeos Skj0nhed og sine 1 5 Aar, men med en Elskov, 
som Savn og Ensomhed havde forberedt, som Bevidstheden om at 
have de 30 Aar bag sig havde givet Angesten for at miste og 
Trangen til at erstatte Ungdommens Tiltraekning ved Hengiven- 
hedens Ubegraendsethed. En 34-aarig Kvinde elsker ikke alenc 
anderledes end en 17-aarig, men begynder ogsaa at elske ander- 
ledes. Det viser fremdeles, at hun ikke elskede Lord Russell af 
Pligt, men af Drift, og forvandler Forherligelsen af ^gteskabet til 
Forherligelse af Kjaerligheden.» 

Da denne kritik blev skrevet, holdt Georg Brandes paa at 
forberede sig til sin polemik mod den hend0ende, af Oehlenschla- 
GER indviede literaturretning. Man maerker allerede polemikeren, 
naar han gjer denne retning ansvarlig for stykkets mangier. Det 
var i bans 0ine «et af de sidste mulige Producter af den Oehlen- 
schlagerske Maner og Skole». Det er dog^ uden tvivl snarere 
tyske end danske literaturfrembringelser, der danner stykkets lite- 
raere forudsaetninger,. og J. L. Heiberg har vistnok seet rigtig, 
naar han i sin censur naevner Schiller's « Maria Stuart* og Hein- 
RicH Laubes «Graf Essex » i denne forbindelse. Han finder det 
hele altfor traditionelt og udslidt. «Det forekommer En ved Laes- 
ningen,» siger han, <som om man havde last Stykket mange Gange 
for. Virkelig gives der ogsaa et stort Antal Theaterstykker, som 
gaar ud paa, at en Person uskyld^ dommes til Deden, og hvor 
Handlingen i sidste Akt foregaar i et skummelt Faengsel, hvor en 
mat Lampe braender paa Bordet, medens Familie og Venner tager 



Andreas Munch. 403 

Afsked med den Domte, en Geistlig forbereder ham og endelig en 
Trommehvirvel eller Klokkeklang forkynder hans Gang til Retter- 
stedet.» Det er en kritik, der rammer sommet paa hovedet, og den 
h0rer til dem, som en senere tids dom ikke kan forandre. 

Munch's naeste store dramatiske arbeide var «Hertug Skule, -HcrtugSkuic 
Tragoedie i fem Akter* (1864). Det var et besynderligt traef af 
skjxbnen, at Munch netop paa dette tidspunkt havde givet sig i 
kast med dette emne. Mens ban holdt paa med udarbeidei- 
sen, udkom netop Henrik Ibsen's behandling af det samme stof, 
«Kongsemneme», og publikum fik saaledes opleve den mest inter- 
essante mandjaevning mellem det aeldre og det yngre digterkuld. 
Mandjaevningen var fuldstaendig draebende for Andreas Munch, og 
det knaek, som hans digterry ved denne leilighed fik, forvandt det 
aldrig; fra den dag af, da «Hertug Skule» blev henlagt efter tre 
opforelser, var ban en slagen mand. En ny tid, en ny literatur- 
betragtning havde overvundet ham, en tid, som ban ikke forstod, 
en literaturbetragtning, som ban fra sit standpunkt ikke kunde an- 
erkjende. Han vedblev at producere; men hans udvikling var af- 
sluttet; der havde aldrig vseret synderlig kraft i hans frembringelser; 
nu begyndte de ogsaa mere og mere at mangle saft; de kom mere 
og mere til at ligne visne blade, der drysser til jorden fra en bost- 
gul busk. 

At laese «Hertug Skule» efter at have laest cKongsemnerne^ er 
omtrent som at komme ind i en grund liden vik ude fra den store, 
dybe fjord. De sjaelelivets dybder, som Ibsen bar loddet, kjender 
A. Munch ikke; i «Hertug Skule» er hans digtersnekke gaaet til 
ankers paa en favn vand. Den store bistoriske modsaetning mel- 
lem en gammel og en ny tid, som emnet aabenbarer, bar Munch 
oinet ligesaa vel som Ibsen; men ban bar ikke forstaaet den. Han 
finder ikke andet i det bele end sin gamle kjaere modsaetning mel- 
lem nordisk vildbed og sydlandsk kuitur. Hertug Skule og hans 
maend repraesenterer den gamle tid med de vilde saeder, Haakon 
og hans dronning den blodbed og forfinelse, som holdt paa at 
traenge ind fra Syden i folge med de nye ridder- og kjaerligheds- 
digte. I «Kongsemneme» er det samlingstanken, Haakons store 
kongstanke, som skiller mellem gammelt og nyt; bos Munch er 
det bare «Flores og Blantseflor». Paa adskillige steder i Munch's 



AQA Tredie tidsrum 1845 — '857. 

tragedie kaldes Haakon med det bekjendte ogenavn « Haakon Sovn* 
— og i dette tilfxlde baerer han sit navn med rette. Skule er ikke 
synderlig interessantere tegnet; man er kjed ham, laenge f0r Btrice- 
beinerae har faaet taget livet af ham. Ogsaa dronningen og Peter 
falder rent igjennem i sammenligning med de tilsvarende figurer 
hos Ibsen. En raekke kjaerlighedsscener mellem Peter og en af 
dronningens temer afbryder og svaekker interessen istedetfor at 
0ge den. 



scncrc aar. I det ydre var Munch's stilling nogle aar i forveien blevcn 

forbedret. I i860 bevilgede storthinget ham 400 spd. aarlig. I 
virkeligheden var det et slags digtergage; men officielt bevilgedes pen- 
gene som gage for en ekstraordinaer docent ved universitetet, og dette 
f0rte til, at Munch senere fik titel af professor, samtidig med at 
universitetets 0vrige docenter blev udnaevnte til professorer. Fri fra 
universitetsbibliothekets tvang kunde han nu opholde sig, hvor han 
lystede. Docentposten opfattede han fra f0rste faerd af som en 
digtergage og f0lte sig ikke forpligtet til at holde forelaesninger. 
Paa grund heraf kunde han uhindret tilfredsstille sin gamie reise- 
lyst, og de naermest f0lgende aar flakkede han vidt omkring. Paa 
en af sine reiser gjorde han bekjenskab med en adoptivdatter af den 
danske lensgreve Raben, og hun blev i 1856 hans anden hustru. 
Takket vaere hendes betydelige formue var han fra nu af en oko- 
nomisk uafhaengig mand, der kunde indrette sig, som han vilde. 
Om vinteren boede han i KJ0benhavn, hvor han faerdedes mellem 
det aeldre kuld af danske kunstnere og forfattere; om sommeren 
opholdt han sig i en praegtig villa, som han havde ladet opfore 
paa Lolland med en herlig udsigt over 0sters0en. I Norge gjorde 
han kun korte visiter ved midtsommertid. Hans bl0de gemyt 
f0lte sig mere hjemme i Danmark end i det barske faedreland, 
og de norske forhold, baade de politiske og de literaere, blev mindre 
og mindre tiltalende i hans 0ine. Gjennem «Morgenbladet* vedblcv 
han at give sin misfom0ielse luft, naar der var noget, der mis- 
hagede ham i saerlig grad. Ibsen's og Bjornson's forfattervirksom- 
hed blev ham mere og mere en torn i 0iet, og den politiske kamp, 
der forte til rigsretsdommen i 1884, fyldte ham med dyb sorg og 



Andreas Munch. 



405 



ind^nation. Hans sidstf; tryktc digt var rettet til rigsrettens dom- 
mere. Hans produktivitet tog ikke synderlig af; han leverede 
tvertimod i de sidstc tyve aar af sit liv en hel nekke beger, hele ti 
stykker, foniden et par metriske overssettelser; men gehalten blev 
stadig magrere; hans aare tarrede lidt efter lidt ind. 

I [864 udgav han en «Digtkrands efter en romersk Legended : 
<Jesu Bi)lede>; den gjorde megen lykke og oplcvede til 1882 en 
rskke af fcm optag. Ogsaa digtsamlingen < Eftersotnmer> (1867) 
vakte opmaerksomhed; den danner 
paa en vis maade et sl^s supple- 
ment til «Soig og Tr0st», idet den 
viser, at digteren endelig har fun- 
dct Ixgedom for de dybe saar, der 
i sin tid havde gjort ham til sor- 
gens digter. — Dramaet •Modcr t^ 
Sem (1871) blev opfert i Kjeben- 
havn og synes at have gjort et 
slags lykke der; paa Kristiania the- 
ater oplevede det kun to opferelser, 
Endvidere skrev han et evenly r- 
drama, «FjeIdsocn> og ct dramattsk 
billede, tFangen paa Munkholmen», 
hvor den ulykkelige Griffenfeld er 
hovedpersonen. Han samlede et 
biod reiseminder (^ udgav en fremstilling af sine bamdomserindringer 
samt en samling *Mindcdigte over norske og danske Mxnd og 
Kvinder fra 1837 til 1877*. Endelig udkom i 1880 den histo- 
riske digtning «Pave og Reformaton., hans sidste storre vjerk. 

Samme aar som dette arbeide saa lyset, feirede han sit femti- 
aarsjubilseum som student, og ved samme leilighed var der jo 
ogsaa omtrent 50 aar, slden hans forste digt blev trykt. Dette 
gav antedning til en liden jubilxumstilsteHing af en eicndom- 
melig art. En xldre holTunktionaer, der interesserede sig for 
Munch's digtning, inviteredc med kong Oskar's tilladelse og paa 
hans vegne et lidet selskab damer og herrer ud til Bygde kongs- 
gaard en solblank sandagseftermiddag i august 1 880. I den smukke 
have var der dxkket et desertbord, og om dette samledes gjiesteme 




Andr«aB Munoh. 



406 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

for at drikke den gamle digters skaal. Prof. Dietrichson hoidt 
talen; en festsang ledsagede den, og et udvalgt kor af aeldre 
studentersangere afsang endel af sit repertoire, hvoriblandt Munch's 
cBrudefaerden i Hardanger* sclvfelgelig ikke manglede. Prof 
Dietrichson havde talt saa varmt og anerkjendende, som man kunde 
forlange af en festtaler; men alligevel maerkedes det hist og her, 
at han tilhorte en yngre generation end jubilanten. Professor 
MoNRAD greb derfor ordet som repraesentant for digterens egen 
samtid. Det gjorde et underiigt indtryk, da Munch midt under 
talen hoit udbrod: cAltsaa er jeg dog ikke d0d!> I disse ord 
laa der megen bitterhed over, at tiden var lebet fra ham. Aands- 
frisk som han endnu var, vilde han ikke indromme, at det var 
hans muse, som var bleven gammel ; det var bare den yngre slaegt, 
som var bleven skakkjort; den forstod sig ikke laenger paa virkelig 
poesi; den havde ladet sig forfore baade af falske poeter og 
profeter. 

Men jeg har ogsaa et andet indtryk fra denne fest, hvortil jeg 
havde den sere at vaere indbuden som eneste reprssentant for den 
skakkjorte literaere ungdom. Deter et indtryk af en mere harmonisk 
art, og det kaster ligesom et slags karakteriserende belysning over 
Munch's digterpersonlighed. Talen var holdt, og sangen var sunget 
Med blottet hoved traadte Munch frem ved den overste ende af 
bordet for at fremsige det digt, han havde skrevet som svar. Hans 
hustru og deres eneste datter stod ved hans side. De lange graa- 
hvide digterlokker faldt ned mod hans skuldre, og paa et bledt 
sprog, mere ligt dansk end norsk, fremsagde han sine vers, medens 
den synkende sol kastede enkelte straaler gjennem det tsette lov 
og lagde en gylden aftenglans om hans skikkelse. For mig blev 
det et historisk oieblik; den sildige augusteftermiddag, den synkende 
sol, den gamle falmede skikkelse, det underlige sprog, de stive, 
kraftlose vers — alt forenede sig til det indtryk, at jeg her stod 
ansigt til ansigt med selve den tid, som svandt, og at den netop i 
oieblikket — ligesom solen — holdt paa at dukke under i hori- 
sonten. En saadan langsom dalen mod horisonten var i virkelig- 
ligheden de sidste tyve aar af Munch's digterliv. 

Vaaren 1884 skulde han som saedvanlig flytte ned til sin villa 
paa LoUand; men han blev syg, forinden han kom afsted. Paa en 
villa lige ved Kjobenhavn slog han sig ned i stedet, og her dode 



Andrcu Munch, 



ban den 27de juni 1884. Hans lig blev fort til Norge og begravet 
paa Vor Frelsers gravlund ved bans Carstc hustrus side. 



Andreas Munch bar fors0gt sig i alle digtekunatens hoved- 
arter; ban bar ikke blot skrevet en lang nckke dramer og en be) 
mxngde digte, ban har <^;saa leveret et par fortxUinger og en 
historisk roman, «Pigen fra Norge» (1861), der foregaar omkring aar 
1300 og til titeifigur har Erik Magnussans da'der Margreta, der 
blev kaarettil skottemes dronning, 
men dade paa overfarten til sit 
rige. Hsiest blandt bans fortael- 
lende arbeider staar (Den Een- 
sommei (l846),«en Sjslebistorie*, 
der er fortalt med finhed og for- 
staaelse. Forevrigt er det kun som 
lyriker, ban vil leve i efterslxgtens 
edndring. Endel af bans d^e 
herer om ikke til det betydetigste, 
saa dog til det smukkeste i norsk 
lyrik. I det romantiske digter- 
kor har ban sin egen stemme, sit 
eget bl0de molparti, og ban ud- 
forer det klart c^ smukt. Digte 
som iHvor 1 Verden jeg gaaer*, 
<Et Fjeldvand*, (Eenson)hed>, 
'Sommerens Vemod», (Blomster 
og Ruiner*, <Brudef<Erden i Har- 
(ianger> o. fl. bar allerede bevist sin levedygtighed, og eh romance- 
cyklus som <Kongedatterens Brudef<erd> vil altid bevare stor interesse 
som et karakteristisk udtryk for en karakteristisk aandsretning. 
Dette maa fremhxves med styrke ligeoverfor dem, der endnu 
ikke har glemt at rynkc paa n%sen af ham, saasnart bans navn 
nievnes. 

Hans cSamlede Skrifter* udkom i fem bind 1887 — 90. udgivne Bibi 
af M. j. MoNRAD og Hartvig Lassen. Farste bind aabnes med 
en kort livsskitse, forfattet af prof. Monrad. Ogsaa i J. Utheim's 




Munchs gravsted. 



408 Tredie tidsnim 1845—1857. 

«Otte Forfattero, Nordahl Rolfsen's «Norske Digtere», P. Han- 
sen's «Nordiske Digtere:^ samt i L. Dietrichson's cOmrids af den 
norske Poesies Histories findes der laesevaerdige bidrag til bans 
karakteristik. 



p. A. Jensen. Peter Afldfeas Jensen blev fedt i Bergen den 22de december 

1 812 som son af en bergensk handelsmand. Alt det livlige i 
bergensernaturen S3mes ban at have taget i arv. Livlig og rig paa 
ord, baade naar ban skrev og naar ban talte, en udmacrket selskabs- 
mand og en fortraeffelig festtaler, varmbjertet og letbevaegelig, vit- 
tig og skj£mtefuld — saaledes omtrent er det indtryk, man faar af 
ham, naar man borer bans gjenlevende bekjendte fortaelle om bam. 
Tolv aar gammel blev ban sat ind paa Bei^ens laerde skole, 
og ban blev snart en af Lyder Sagen's bedste eleven I 1831 blev 
ban student med laud og kom saaledes ind i studenterverdenen, 
kort for Stumpefeiden tog sin begyndelse. Som elev af Sagen 
delte ban naturligvis dennes opfatning af Henrik Wergeland som 
et ubyre; paa skolen havde Sagen laest Welhaven's angrebsdigt 
<Til Henrik Wergeland* op for klassen og udviklet for gutteme, 
bvor udmaerket og rigtigt det var. At Jensen som student sluttede 
sig til Welhaven, er meget naturligt; ban deltog selv i Stumpefeiden 
med en rsekke epigrammer, blev senere redaktor af «Samfunds- 
bladet* og var som saadan med blandt dem, der traadte ud for at 
grundlaegge et nyt studentersamfund. Netop som «Forbundet» 
blev stiftet, forlod ban imidlertid byen og drog tilbage til sin fode- 
by med testimonium for bestaaet andeneksamen i lommen. 

Af st0rre betydning for Jensen var bans optagelse i et lidet 
selskab af aeldre bergenske studenter, der kom sammen bver lordags- 
aften for at bengive sig til literaere sysler. Modeme begyndte med 
deklamation; bver bavde sin tur at deklamere, og ingen kunde 
undslaa sig. Saa blev et baandskrevet blad oplaest; det indeholdt 
kritiker over det foregaaende modes praestationer og forovrigt bidrs^ 
paa vers og i prosa. Derpaa fulgte et forcdrag over et eller andet 
selvvalgt emne, og naar det var tilende, kom punscbebollen frera; 
resten af aftenen var viet sang og selskabelig gemytligbed. tl dette 
Samfund blev jeg Forfatter,* fortaeller Jensen selv i sine cAuto- 



.Jet. 



409 



biogratiske Meddelelser*. <Der var kommcn et Liv og en Enei^p 
i min GJ0ren og Laden, som jeg aldrig {ar havde tnxrket noget 
til. Alle mine led^ Timer — og ai dem havde jeg mange — 
bleve ofrede Samfundet; hvad jeg liestc, laeste jeg med Hensyn til 
dette, hvad jeg skrev, skrev jeg med Hensyn til dette; Originalt 
(^ Oversat, Alvor og Skjemt, bunden og ubunden Still — det gik 
om hinanden og gik med en rivende Fart til ligesaa roegen For- 
undring som Glaede og Stolthed for mig selv. Oehlenschlager havde 
viret min Yndlingsforfatter i 
Skoletiden; men ban maatte 
nu give Plads for den tyske 
Heine og de danske Poeter 
H. C. Andersen, Chr. Win- 
ther, Paludan-Miiller og 
fomemmelig Henrik Hertz, 
hvis Rimbreve bleve, isser 
ni^et senerehen, en GJen- 
stand baade for min Beun- 
dring og Efterligning. > 

Med megen glxde tccnker 
han tilbage paa de timer, han 
liar tilbragt i dette selskab, 
og ban fremhxver, at det 
bar havt en stor og gavnlig 
indflydelse paa hans udvik- 
ling. Men paa samme tid 
luegtcr han ikke, at det og- 
53a har gjort skade. "Man 

fik Indbildninger om sig selv, der kun sj'elden bleve avede, og holdte 
iadcn de rette Grsendser af den Kritik, man blev undergiven ; meget 
mere var Kritiken en zegte Rosiflengkritik, paa en Gang baade umoden 
(^ smigrende. — Den overdrevne Produktivitet foregik naturligvis 
uden tilborlig Selvkritik og fandt heller ingen Stopper i nogen- 

somhelst Protest fra Vennernes Side; tvertimod; Det kunde 

da som oftest kun blive halvbaarne Skabninger, som her kom til 
Vcrden, og Jeg for min Part skulde ikke have dragct et tungt Suk. 
om mange af mine havde opgivet Livet der, hvor de undfangede 




p. A. Janaan. 



^lO Trcdie tidsrum 1845 — 1857. 

Li vet; men desvaerre! i flere af disse Misfostre havde baade jeg og 
Andre forgabet os; de bleve atter og atter tagne frcm, og saa 
laenge saa man paa dem med Marekattens 0ine, til man fandt dem 
smukke og vaerdige til at blive Gjenstand ogsaa for Udenverdenens 
Beundring. Men den udeblev som oflest, eller — endnu vaerrc — 
Beundringen gik over til Forundring selv hos dem, som havde fundet 
disse stakkels Skabninger ganske vakre som Blaekklatter, men nu 
fandt dem rent utaalelige, da de viste sig i Typographiens preten- 
ti0se Klaedebond.» 

Man ser, at ban i sine senere aar bar beklag^t, at ban i ung- 
domsdagene bar skrevet og offentliggjort for meget uden spor af den 
fomedne selvkritik, og naar man gjennemlaeser bans ungdoms- 
poesier, maa man give bam medbold i denne beklagelse. Det er ikke 
tvivl om, at bans pen bar lobet altfor let ben over papiret. 

Hjemme i Bergen blev den unge cand. pbilos. vikarierende 

■ 

laerer ved latinskolen og indebavde denne post et aars tid. I de 
dilettantforestillinger, der dengang endnu florerede i Bergen som 
andre steder, tog ban ivrig del og gjaldt for at vaere en overmaade 
dygtig dilettantskuespiller. Endelig drog ban tilbage til Kristiania 
for at begynde paa det tbeologiske studium. I 1836 tog ban theo- 
logisk eksamen med laud, og vendte derpaa tilbage til sin fodeby, 
bvor ban dels emaerede sig ved at give privatinformationer, dels 
som laerer ved latinskolen, indtil ban i 1843 ^^^^ residerende kapel- 
Ian til Lindaas, et stort praestegjacld med mange annekser belt ud i 
bavbrynet nogle mil nordenfor Bergen. Her blev ban, indtil ban 
i 1848 forflyttedes til Oslo og Aker som residerende kapelian. I 
1859 udnaevntes ban til stiftsprovst og sogaepraest til Vor Frelscrs 
menigbed i Kristiania og indebavde disse stillinger til sin dod. der 
iudtraf den i5de juni 1867. Han var flere gange udseet til at 
vaere biskop, men var ikke at bevaege til at modtage kaldelsen. 
Ungdomsdigt- Under opboldet i Bergen som tbeologisk kandidat udgav ban 

n«°«- sin f0rste bog, «Et Snees Digtninger* (1838). Det er lette vers 
og lette tanker, en livlig naturs raskt benrablede improvisationer. 
Alt, bvad ban ser, og alt, bvad ban borer, saetter ban paa vers, 
og ban tager det ikke saa noie, om der ogsaa kommer noget mere 
med end det, ban bar bort og seet. Her er et virkeligbedsindtr>^k 
i en lidt tynd form: 



p. A. Jensen. 4I I 

«H0r fra Klippens fjerne Sal 
Lurens Toner stige! 
Seer Du, hist i gronne Dal 
Gaaer en Sseterpige. 
Haaret brunt og Dragten let 
Klaeder hende rigtig net.> 

Det cr rimet prosa, ikke poesi. Lader han sin fantasi raade, 
blivcr det ikke stort bedre. Her er et fantasibillede til prove: 

«Trygt henad Belgen glider 

Den fjaerlette Baad, 

Om staerke Sider 
Delphinen sig gynger kaad. 
See, hvor den Bolgen rider !> 

Den kaade delfin, der gynger og rider paa samme tid, er 
un^elig lidt slem at fordoie. Foredraget er, som man ser, et 
slags rask gemytlig parlando, og tonefaldet er dansk : 

cTaenk, om Moder havde hert det I Nei, 
KJ0nt vi vented', til hun gik sin Vei. 
Ak, da skulde du os sagtens seet, 
Jeg blev ganske ordentlig Poet* — 

— en saadan strofe laeser man uvilkaarlig med dansk tonefald. 

Der gik hele 11 aar mellem «Et Snees Digtninger» og <Biade af min 
Jensen's naeste digtsamling, «Blade af min Mappe» (1849), og der ">*pp«*- 
ligger megen udvikling mellem dem. Ogsaa her gjenfinder man 
den for Jensen karakteristiske egenskab, at han maa ssette alt, hvad 
han ser og oplever, paa vers. En hel afdeling er saaledes et slags 
versificeret dagbog, som han har fort^ da han med sin familie drog 
fra Lindaas til Kristiania. AUe bans indtryk og oplevelser er tagne 
med, lige fra afseilingens til ankomstens oieblik; men der er friskhe^l 
over dem, et staenk af havluft og sj0, som gJ0r, at man ikke kjeder 
sig over smaatingene. Det hele kulminerer i det friske under- 
veis skrevne digt til Steen Steensen Blicher. Her laeser man 
strofer som disse: 

< Snarl stod han paa Havstokkens 
Braendende Sand 



A 12 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

Og klagede hoit 

Med den skibbnidne Mand. 

Snart sad han i Hytten 
I luneste Mag 
Og skjemted og sang 
For det lyttende Lag. 

Han feided mod Taaben 
Med Humor og Vid, 
Men brugte sin knusende 
K0lle mod Nid. 

Han var i sin Kjeme 
En nordisk Natur; 
I Kunst som i Livet 
Foragted han Buur. 

Kom, Havets Homerosl 
Du Hedemes Praest! 
Kom f0lg mig paa Havet 
I Solskin og Blaestl 

I Solen, der varmer, 
Jeg kjender dit Smiil, 
I Blsesten, der bider, 
Din traeffende Piil.> 

Ogsaa fra sit huslige liv har Jensen hentet motiver til digtc, 
saaledes det smukke «I Ramekammeret*, der beg3mder saaledes: 

<Her har jeg alle mine slumrende Smaa, 

Blomster i spirende Pragt; 

Her er min Hauge, mil Bedste, hvorpaa 

Alle mine Tanker sig har lagt. 

Her vil Du finde mig tidlig og silde, 

Sperg ei, hvem mest jeg har kjserl 

Dybt i mit Bryst er en levende Kilde : 

Den har vel nok til £nhver.> 

Enkelte af digtene i denne samling har mcd rette vundct 
popularitet, saaledes det af Napoleons-beundring svulmende «Keiseren 
kommer> og den lille religi0se aftenstemning fSolnedgang>, der 
ligesom flere andre af samlingens digte danner en forlober for 
Jensen's senere, religiose digtning. 



p. Ar, Jensen. 415 

Den st0rste plads i ^amlingen indtager de fortaellende digte. 
Deres emner er hentede fra den nordiske mythologi, fra gamie 
sagn og legender, fra den aeldste norske historie og fra Here kanter. 
Det omfangsrigeste af dem er en cyklus paa 17 digte, der baerer 
titelen cAlfhild, Sagn fra Fjordene*. Det er en almindelig bjerg- 
tagningshistorie uden spor af sajrpraeg hvcrken fra fjordene eller 
fra andre kanter af Norge. Den alfeeventyrets forestillingskreds, 
hvori det hele bevasger sig, passer tvertimod bedre under en syd- 
ligere bredd^^d af den germaniske verden end i Norge, hvor 
disse forestillinger ikke findes i denne form. I det hele taget 
mxrker man hos Jensen ikke nogen bestraebelse efter at naa et 
nationalt praeg i sin romancedigtning; han staar i saa henseende 
adskilligt tilbage for Welhaven; han gJ0r enkelte fors0g paa at 
anvende folkevisestilen, men traeder her naermest i de danske digteres 
fodspor. Selv hans gloseforraad vedbliver at pege mod Danmark. 
Endnu i 1849 bruger han f. eks. uden betaenkelighed et ord som 
«Ellekongen>. Man maerker nok, at det er folkepoesien, som gJ0r 
sin indfiydelse gjasldende i literaturen, naar man lasser hans digte; 
men man maerker ikke, at denne indfiydelse var forbunden med 
en national bestraebelse. 

I 1852 udkom P. A.Jensen's omfangsrigeste bog, hans «Drama- •i>yamf^«i^c 
tiske Digtninger*. Bindet indeholder tre arbeider, to femaktsstykker : 
«Kong Gorm» og «01af i Venden», og et treaktsstykke «Huldrens 
Hjem». De to f0rstnaevnte er stuoier i den OEHLENscHLAOER'ske 
tragediestil, det sidste er et offer paa huldreromantikens alter. 
Her er der national stemning^ nationale melodier, nationale dragter, 
national romantik — kort alt, hvad en nordmands hjerte begjaerte 
i tiden omkring 1850. Det eneste, som der ikke er, er aegte drama- 
tisk liv; derfor lykkedes det heller ikke stykket at vinde publikums 
)aidest; det blev slaaet af marken af C. P. Riis's lille vaudeville 
cTil Saeters*, der skummede fi0den af den nationale stemning,som var 
oppe i tiden. I sine studenterdage skal P. A. Jensen som naevnt have 
vaeret en udmaerket flink dilettantskuespiller, og man synes at maerke 
skuespilleren, naar man laeser hans dramatiske arbeider. Naar 
skuespillere giver sig til at skrive skuespil, pleier det nemlig ofte 
at gaa saa, at de forveksler den ydre sceniske effekt med den 
dybere dramatiske interesse. Saaledes er det ogsaa gaaet Jensen; 



AiA Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

han kjendte de sccniske virkemidler og forstod at ben3^te detn; 
men stort laenger rak han ikke. Foruden de naevnte stykker har 
han ogsak skrevet et lidet festspil, «Kongens Magt», der blev opfert 
paa det norske theater i Kristiania i aniedning af, at kong Oskar 
DEN F0RSTE havde gjenvundet sin helbred efter en alvorlig sygdom. 

Saimc- p. A. Jensen's ungdomslyrik har et temmelig verdsligt pra^. 

igtnmg. j^^jjjjgj. Qg kjaerlighed og kys og favntag spiller en stor rolle i 
dem; men lidt efter lidt bliver tonen mere sat; det er ikke laenger 
den forliebte unge student, der f0rer ordet, men den lykkelige 
asgtemand, den bameglade fader — og lidt efter lidt undei^aar han 
saa den samme forvandling, som Jorgen Moe omtrent samtidig 
undergik. AUerede i « Blade af min Mappe» var der, som nys 
antydet, et religi0st element. Det na^vnte digt «Ved Solnedgang» 
begynder som en naturskildring og ender som en bon: 

*Nu glider Solen ved Fjeldct ned, 
Nu gaaer den til Hvile i Voven, 
Der er en dremmende, salig Fred 
Paa Bjerg, i Dal og i Skoven; 
Og som den synker, en Straaleglands 
Den spreder over det Hele; 
Det er dens funklende Mindekrands, 
Det er dens Eftermaele. 

O, Gud! naar Du i min Aftenstund 
Mig under at gange til Hvile, 
Da lad mig skue f0r sidste Blund 
Din Naade mit Vserk tilsmilel 
Da Solen daled en Stjeme gik 
Med Glands fra dybeste Dunkle: 
Lad, Herre, saa for mit bristende Blik 
En Evighedsstjeme funkle.* 

Her har man en smule af den samme tilboielighed til kristelig 
allegoriseren, som man kjender fra J0rgen Moe^s religiose digte; 
men Jensen bliver ikke staaende paa dette punkt; han gaar som 
kristelig digter helt over til salmen, og her naar hans digterbanc 
sit hoieste punkt. I 1855 udkom «Freidighed i Herren, hundrede 
nye Psalmerx, og to aar efter — i kirkeaaret 1857 — 58 — ofTentlig- 
gjorde han hver helligdag en salme i «MorgenbIadet». De udkom 
i 1 86 1, ledsagede af et par nye, under titelen < Kirkeaaret, en Julc- 
gave til Menighedens>. 



p. A. Jensen. ^IC 

Der er ikke nogen brusende orgelklang i P. A. Jensen *s salmer; 
det er i grunden ikke menigheden, som synger, det er det enkelte 
menighedslem, der haever sin tanke til Gud paa sangens vinger. 
En dyb, varm folelse, en klar og enkel stil, et let og rent sprog 
udmaerker disse salmer. Som en karakteristisk prove blot folgende 
to vers: 

cOi var min Sjael af Tak saa fuld, 
Som Herrens Naade mig er huld, 
Da blev det, som han vilde: 
Da blev mil Hjertesuk til Sang, 
Da blev min Dag en Kirkegang 
Fra Gry lil Kvelden slide. 

Da vilde jeg fra Fjeld og Vang 
I Elvens Suus og Fuglens Sang 
Hans egen Rest erkjende; 
Da skulde selv det mindste Blad, 
Der baever under Duggens Bad 
Min Sjael til Andagt tsende.* 

Mellem P. A. Jensen's arbeider er ogsaa en interessant raekke 
*Autobiografiske Meddelelser», som i aaret 1864 blev offentliggjort 
i «Illustreret Nyhedsblad*. — 

Ved sin norske «Laesebog» og ved sin «Laesebog for Folke- 
skolen og Folkehjemmet» indlagde Jensen sig i sin tid store for- 
tjenester af undervisningen i modersmaalet. Vistnok var de prin- 
ciper, han i den sidste bog fulgte, ikke uangribelige; men bans 
arbeide bctegnede dog et betydeligt fremskridt, og forst i den 
allersidste tid bar nyere arbeider begyndt at fortraenge det. 

Hvor afholdt Jensen var baade som privatmand og praest, fik 
man et smukt vidnesbyrd om kort efter bans dod. Endel af bans 
venner traadte nemlig sammen for ved subskription at tilveiebringe 
det fomodne belob til bans borns opdragelse. Ifolge Halvorsen's 
forfatterlexikon indkom der allerede i indbydemes mode 16000 
kroner. 

Hverken nogen samlet udgave eller noget udvalg af Jensen's 
arbeider foreligger. 



En forfatter maa her faa sin plads^ skjondt han er adskillig c. p. Riis. 
yngre end de allerede omtalte. Det er Claus Pavels Riis. I den 



4l6 



Tredic tidaium 1845 — 1857. 



nationale romantiks kronaar har nemlig ogsaa han sin korte literare 
glansperiode. Begeistringen over norsk natur og norsk folkeliv, der 
havde grebet alle poetiske gemytter, greb ogsaa ham, saa han st^ 
tilveirs og slog sin lille friske lasrketrille for derpaa ligesaa hurtig 
som Ixrken at dale ned mod jorden igjen og forsvinde i grasset. 
Den trille, han slog, hed tTil Sfeters*. 

Claus Pavels Riis var f0dt i Bei^en den I9de febniar iSz6. 
Hans fader var justitia- 
rius ved Bergens stifts- 
overret; hans moder var 
en datter af den far 
nsevnte Claos Paveis, 

JOHAN NORDAHL BrUUN's 

efterfelger paa Bergens 
bispestol. 

I 1844 blev han stu- 
dent, og aaret efter del- 
tog han i det farste nor- 
diske studentertog. Det 
blev af stor bety doing 
for hans skJEebne, Ur^. 
liv^lad og velforsynet 
med penge soni han var, 
svommede han 1 liv 
og lyst med i studcnter- 
Mvets friske Strom, og han 
blev studenten par excellence — sludiosus perpetuus, studenten, som 
er student — og ikke noget andet. Under studentermodet i 1845 
stiflede han bekjendtskab med Hostrup, der aaret i forveien havde 
vundet sin fsrste store seir som studenterforfatter med sGjenboeme*. 
og dette blev ogsaa af betydning for Riis: det bragte ham til at 
se en fristende opgave i at vtere studenterdigter. 

I 1847 blev han redaktor af >SamfiJndsbladet>, og her fandt hans 
livlige pen en god tumleplads. Hvad han skrev, gjorde megen 
lykke inden studenterverdenen, og han modtog talrige opfordringer 
om at lade sine frembringelser trykke. Han gav efter for op- 
fordringerne, men gjorde det i en meget beskeden form, idet han paa 




:. p. Riis. 



C. p. Riis. 



417 



bagsiden af sin forste bogs titelblad anbragte ordene «Trykt for 
Medlemtner af Studentersamfundet*. Denne bog udkom i 1848 og 
baerer titelen «Literaer Polemik*. Han satte ikke sit navn paa 
titclbladet, men blot Crispinus, bans nofn de guerre som studenter- 
poet. Bogens hovedstykke er en dramatisk satire «Angrebet paa 
Parnas, et Streifetog i Literaturen*. Med overgivent studenterlune 
driver ban gjon med de forfattere, der dengang var i vaelten, saa- 
velsom med enkelte af de mindre fremtraedende. Han bar seet 
ganske klart og rammer ikke ueffent. Poeten Andreas (Munch) 
praesenterer sig f. eks paa folgende maade: «Jeg tilbringer min 
Tid med en evindelig Sukken og St0nnen og Klagen over Sydens 
Herlighed og Nordens Jammerlighed og Kulde. Om Vaaren sukker 
jeg, fordi Vinteren var saa lang, om Sommeren sukker jeg, fordi 
Vaaren er forbi, om H0sten sukker jeg fordi Sommeren var saa 
kort, og om Vinteren sukker jeg, fordi Hesten er forbi. Under al 
denne Sukken gj0r jeg af og til Valfarter til mit elskede Hesperien. 
Jeg er en Mand, som mit bele Liv bar folt en ubestemt Laengsel 
efter et ubestemt Noget, som jeg ganske bestemt bavde fundet i 
Italien, dersom ikke Pius den niende bavde vaeret. Jeg bar lidt 
mcget under mine Bestraebelser for Klimatets Forbedring i Norden, 
og alene mine Lidelser maa vaere nok for at skaffe mig Plads paa 
Pamas.» Men ban slipper ikke ind. Den satyr, der fungerer som 
dorvogter, afviser bam med et barskt: «Stop Kammerat! Troer 
De Pamas er et Hospital? Nei, Apollo tager kun mod sunde 
Poeter.* Det gaar ikke Rolf Olsen bedre, skjondt ban naevner 
op alt, bvad ban er; «Jeg er Lyriker, Epiker, Dramatiker, Critiker, 
Politiker, vittig Knaegt, Noises forste Polemiker, f0rste Vaudeville- 
skriver, sidste Viking! jeg er den ber0mte J. L. Heibergs stadige 
Efterligner, bvorfor man ogsaa undertiden bar kaldt mig den norske 
Heiberg, og virkelig bave mange af vore Vaerker en paafaldende 
Lighed. Alt — alt er jeg i Pokkers Skind og Been.* Welhaven 
slipper vistnok ind paa Pamas; men ban faar dog en liden satirisk 
snert, idet ban smutter ind af d0ren, og der vanker mere i et par 
af de digtc, der afslutter den lille bog. Et af disse digte beder 
•Welhaven og Huldren». Engang m0dte Welhaven buldren, for- 
taeUer digtet. 

27 — 111. norsk literaturhistorie. TF. 



^18 Tredie lidsrum 1845 — '857. 

cDa taenkte han: cHun skal ind i min Sang, 
Nu er af Heine jeg tract og kjed, 
Og det er sikkerlig Publikum med.> 

Han begynder at gJ0re «stormende Cour»; men huldren tager 
ingen notis af ham : 

<Hun vilde ei bytte sin Vadmelsdragt 
Med fremmede Moder og Stads og Pragt, 
Det voldte hende en bitter Tort 
At han vilde klippe Halen bort. 

Vel morer det hende mangen Gang, 
Naar Vinteraftnen er kold og lang, 
At sidde i Fjeldet ved Amens Fyr 
Og laese i Asbjomsens Eventyr. 

Hun holder og lidt af Jorgen Moe; 

Men disse er nok de eneste To; 

Og here paa Hegels Filosofi, 

<Nei Tak> sagde Huldren, <maa jeg vaere fri!> 

Hun legede med Poeten Tagfat, 
Men smuttede fra ham i Busk og Krat! 
Tidt greb han efter den Hale lang — 
Hun cdrilled' ham dog hver eneste Gang.> 

I en <Efterskrift til Filistrene» heder det endelig: 

<Jeg ser det nok. I lider ei, 
At Henrik Wergeland er skaanet. 
Jeg havde vundet Eders Gunst — hvis jeg 
Hans Skuespil og Dramer havde haanet; 
Men jeg har glemt det hele Skramleri, 
Nu ser jeg kun hans vaeldige Geni, 
Trods Welhaven, trods Munch, i Sangen 
Har Wergeland dog ferste Rangen.> 

Aaret efter udgav Crispinus en liden samling «Viser og Vers*. 
Det er let gods, som man ikke behover at opholde sig synderlig 
ved. Humoristiske smaaviser, satiriske sidehug til forskjellige kanter, 
lidt studentei^emytlighed og lidt folkelivsfremstilling. I et af disse 
digte, «Frierne», har man spiren til «Til Saeters», der blev skrevet 
og opfort aaret efter. 



C. p. Riis. 



419 



Der er to karakteristiske tidsstenininger, der har sat hinanden *Tii saeters> 
stxvne i den lille «rdramatiske Idyl med Sange». Den ene kommer 
fra det af skandinavismen og studentermoderae nyvakte studenter- 
liv. Forherligclsen af den glade, frie, lystige student, som vi kjender 
den fra Hostrup's studenterkomedier, var allerede bleven en mode- 
retning. At vaere student var det hoieste paa jorden : 

cjeg svinger med Hatten og synger og jubler tralalala 

Hurra, hurra! 

Hurra, jcg er en Student > — 

s)aiger Nordal i «Til Saeters*, og man kan vaere overbevist om, 
at de ord dengang vakte gjenklang i alle unge studenterhjerter. 
Det var en frisk, ungdommelig folelse, og med friskhed og ung- 
dommelig raskhed er den kommen til orde i det lille stykke. 

Og endnu staerkere end glaeden over studenterstandens herlighed 
er henrykkelsen over den norske naturs skjonhed. Forfatteren 
siger selv i efterskriften til fjerde udgave: cFor i Korthed at give 
en Forestilling om Situationen, er det tilstraekkelig at minde om 
en enkelt Begivenhed: MoUerguttens Concert i Frimurerlogens 
store Sal. Den romantiske Norskhed feirede sine Hvedebrodsdage. 
Stykket svaevede saa at sige i Luften.» Nordal griber tidens grund- 
stemning og datidsliteraturens losen, naar han i den nys citerede 
sang synger: 

<Tilfjelds, tilfjelds, hvor den vilde Reen 
Med Vinden lober omkap! 
Tilfjelds, tilfjelds, over Stole og Steen 
Til Vardens 0verste Knap!» 

Og ikke blot i denne raske studentersang, men gjennem hele 
stykket strommer en frisk, ungdommelig glaede over den nyopdagede 
norske natur. Den kulminerer i Nordals sang mod udvandringen, 
hvis sidste vers fornyer de gamle faedrelandssange fra det f0rste 
tidsrum paa et nyt grundlag: 

cNorge, elskte P'edeland! 

Med de stolte og herlige Fortidens Minder; 

Med den vilde Klippestrand , 

Med de heie og svimlende Tinder; 



A20 Tredie tidsnim 1845—1857. 

Med de klare Kildevaeld, 

Med de trange og dybe og yndige Dale, 

For Din Haeder og Dit Held 

Skal vi kjaempe med Daad og med Tale I 

Trodse Savn og Traengsler og Ned I 

Bryde glad vort neisomme Brod! 

I Dit moderlige Skjed 

Skal vi slumre saa sedt i vor Ded.* 



I den nys naevnte efterskrift til fjerde udgave siger forfatteren 
beskedent og traeffende: «Da den, i hvis Lod det faldt at lukke 
Norskheden ind i Christiania Theater, var en ung Student, hvis 
Styrke bestod i at skrive Viser, blev Stykket kun en lystig Saeter- 
idyl, naesten overfyldt med Sange.> Og allerede i forste udgaves 
slutningskuplet karakteriserede forfatteren sit arbeide paa en lig- 
nende maade, idet han lod Nordal henvende folgende vers til 
publikum : 

<£n K rands af hjemlige Melodier 
Vi samlet har fra de norske Lier 
Lidt godt Humor har vi lagt dertil, 
Hvad synes De om vort Skuespil?» 



Det er en rigtig folelse, der har ledet forfatteren til at udtrykke 
sig saaledes; thi sangene er uden sammenligning kvintessensen af 
det hele lille stykke. Lette, friske, belivede af den nationale 
begeistring og skrevne til populaere folkemelodier sang de sig i sin 
tid ind i publikums hjerter og blev en literser nationaleiendom, 
som alle havde del i. De blev nynnet og sunget og trallet over- 
alt; der var ingen andre sange, som kunde kappes med dem i 
popularitet. 

I dramatisk henseende taaler derimod ikke «Til Saeters» at 
gaaes naermere efter i sommene. Dets fortrin er den friske, 
studentikose lethed, hvormed det lille billede er udkastet. Om hand- 
ling og karaktertegning er der ikke tale. Sasterjenteme Sigrid og 
Ragnhild er den lystige og den alvorlige unge pige, som er saa 
velkjendt fra Hostrup's studenterkomedier; de uheldige friere Halvar 
og Per har ikke skiftet stort mere end kostumet, siden de frem- 
traadte i «En Sendag paa Amager*; skoleholderen har sin prototyp 
i Asbj0rnsen's «H0itjeldsbilleder», og de reisende studenter adskil- 



C. p. Riis. 



421 



ler sig ikke synderlig fra sine faedre i «Fjeldeventyret». Den smule 
handling, der er, straekker sig ikke ud over to smaa scener. Forst 
overtaler skoleholderen Asmund til at opgive Ragnhild, saelge gaar- 
den og reise til Amerika, saa faar Nordal ham til at forsone sig 
med Ragnhild, beholde gaarden og blive i landet. Det er igrunden 
det hele. Det ovrige er ikke andet end bivaerk; men det er let og 
rask udfort bivaerk, som man gjeme tager med i den korte stund, 
stykket varer. Der har i sin tid vaeret anlagt en streng kritik 
paa stykket; men en saadan kritik er ikke paa sin plads; den rober 
pedanteri, og pedanteri er en forudsaetning, man ikke maa medbringe, 
naar man vil drage «Til SaBters» med den glade studentersanger 
C. P. Riis; det hele er en stemning, et jublende studenterhurra for 
vaar og for ungdom, udbragt af friske lunger i naturjubelens og 
studenterbcgeistringens forste dage — og derfor er den lille idyl i 
al sin fordringsl0shed bleven et typisk vaerk i vor literatur, et af 
de vaerker, hvorfra en bestemt tidspunkts stemningsliv klinger lite- 
raturhistorikeren imode i karakteristiske toner. 

Fra studenterverdenen var «Til Saeters» udgaaet, og studen- 
teme var ogsaa oieblikkelig rede til at knaesaette stykket. Ved den 
nordiske fest i studentersamfundet den I3de januar 1850 opfordrede 
ScHULTZE studenterne til at temme et loftets baeger paa at gaa i 
theatret og klappe, naar «Til Saeters» om nogle dage blev opfort. 
Loftet blev indfriet den 2ode januar, da stykket gik forste gang. 
Der blev klappet af alle livsens kraefter, og en enkelt piber, der lod 
sig hore, blev kastet paa porten. Piberen var imidlertid repraesen- 
tant for en oieblikkelig misstemning inden publikum. Forfatteren 
havde fundet, at Nordals patriotiske sang mod udvandringen var lidt 
for svag til at motivere Asmunds pludselige opgiven af sine Amerika- 
planer. Det gjaldt at finde et kraftigere argument, og som et saa- 
dant valgte forfatteren — en styrkeprove. En virkelig styrkeprove 
i ordets bogstavelige forstand. Nordal og Asmund tog tag; tre 
gange lagde Nordal Asmund i theatergulvet — saa var Asmund 
kureret for Amerikafeberen. Senere blev denne scene sloifet, fordi 
publikum ikke likte* den. Mon hvorfor? Jo siger Riis i efter- 
skriften, tfordi man troede, at jeg havde villet berede den akade- 
miske Stand en Triumf paa Kjaelebarnet, den norske Bondes 
Bekostning. I Tvekamp med en Student maatte Bondcn have Mono- 



^22 Tredie tidsrum 1845—1857. 

pol paa at vinde.» Hvilke barnefriske nybyggerforhold afslcrer ikke 
en Hden episode som dennel 

cTil SaBters» er det norske theaterstykke, der har oplevet det 
st0rste antal opforelser i Norge. Alene i Kristiania har det vaeret 
opf0rt henved et par hundrede gange. 

Med et slag var C. P. Riis bleven fra en privatiserende studen- 
terpoet til en national forfatter; men forvandlingen var for stor for 
hans talent; han kunde ikke fylde den nye situation. I 1851 udgav 
han et lidet bind cSamfundsarbeiden, hvoriblandt studenter-vaude- 
villen cContubemalerne*, et meget ubetydeligt produkt, hvori et 
par af studenteme fra «Til Saeters» gaar igjen i yderst afblegede 
og reducerede skikkelser. Men dette var jo endnu kun fordringslos 
samfundspoesi. Vaerre blev det, da han i 1852 udgav treakts- 
lystspillet «Julegjaesten eller Lykken storre end Forstanden». Her er 
der intet tilbage af den glade studenterdigter; det hele er en 0rken, 
hvori der ikke findes en eneste oase. Han folte uden tvivl selv, 
at han ikke havde nogen fremtid som digter, at det var hans ung- 
dom og cstuderitens glade liv», der havde digtet for ham, og da 
samtidig faderens d0d ber0vede ham underst0ttelsen fra hjemmet, 
saa tog han en ligesaa energisk som haederlig beslutning: han sagde 
literaturen farvel, gjennemgik et kursus paa en landbrugsskole, 
kj0bte sig en gaard ved baroniet Rosendal nogle mil S0ndenfor 
Bergen og blev landmand. Som saadan giftede han sig med en 
datter af den f0r naevnte provst Nils Hertzberg til UUensvang. En 
tid lang var han ansat som amtsgartner i S0ndre Bergenhus amt. 

Men gammel kjaerlighed ruster ikke. I 1865 skrev han vaudc- 
villen <Han har det strength, der gjorde en vis lykke paa Kristiania 
theater, specielt paa grund af fru Lucie Wolf's spil og den af hende 
med bravur sungne i sin tid saa yndede sang: «Mit Navn er Anna 
Knudsdatter, Kari er min Mor». Og paa sine gamie dage begyndte 
han at gjennemgaa og omarbeide sine ungdomsarbeider. Vaude- 
villen cHan har det strength blev omst0bt til en dramatisk idyl 
«Ygdrasil»; som saadan blev den indie veret til Kristiania theater 
og — forkastet. «Til Saeters» blev ogsaa taget frem paany og 
omst0bt. AUerede mellem f0rste og anden udgave, begge fra 1850, 
havde han foretaget enkelte forandringer, hvoraf den betydeligste 
er, at en af studenterne, Busk, er bleven omst0bt til den reisende 



C. p. Riis. 



423 



tysker Buskmann. Da fjerde oplag skulde udkomme i 1878, lavede 
han imidlertid hele stykket om. Bondernes repliker blev skrevne 
om paa hardangermaal, og der blev gjort et radikalt fors0g paa at 
skafie tilveie en solidere tnotivering og en omhyggeligere karakter- 
tegning.' Men den glade, lyse stemning fra 1850 var forlxngst 
dunstet vaek, og han kunde ikke vaekke den tillive paany. Hans 
<omdigtning» blev kun en udrensning af alt digterisk i stykket, 
bans motivering kun trivialisering. I sit forord skrev han en rorende 
liden forklaring af, hvorfor han endnu syslede med det gamle stykke 
istedet for at skrive noget nyt. Den l0d: 

cRige Fuglf synger heit i Sky, 
edsler med sine Toner; 
altid Sangen er frisk og ny 
aldrig Repetitioner. 

cFatlig Fugl> har en eneste Sang — 
Hvad skulde Fuglen g}0re? 
Maatte 0ve den endnu engang, 
om nogen har Lyst at hore.t 

Men den fattige fugls eneste sang var ikke laenger melodisk; 
ingen havde lyst at hore den i dens nye form. Kristiania theater 
vilde ikke antage den nye bearbeidelse, og da saa forfatteren for- 
nxnnet nedlagde forbud mod stykkets opforelse i den gamle skik- 
kelse, svarede direktionen, at dette forbud forelobig skulde blive 
respekteret, tiltrods for at det savnede enhver juridisk berettigelse. 

I begyndelsen af Soaarene mistede Riis sin hustru, og efter at 
have solgt sin eiendom drog han ind til Kristiania, bvor han levede 
sine sidste aar, indtil han i 1886 afgik ved d0den. Foruden 
sine egne arbeider har han ogsaa udgivet sin morfader, biskop 
Pavel's <Autobiografi> og *Dagb0ger», et vaerk, der indtager en 
raeget fremskudt plads i vor paa memoirer saa fattige literatur. 



Riis var selv den f0rste til at indr0mme, at han kjendte for 
lidet til den norske fjeldbonde til at kunne give en vederheftig 
fremstilling af bans liv. Men der var en liden gruppe forfattere i 
datiden, der sad inde med det kjendskab, som de literaere by- og 



A2A. Tredie tidsrum 1845 — ^^ST* 

stuemennesker cnanglede. Det var fodvandrerne, jaegeme og fiskeme 
cnellem datidens forfattere. F0rste mand blandt dem var Asbjorn- 
sen; i nserheden af ham staar Bernhard Herre, en tungsindig 
natur med et fint lidet talent, der i sine faa skitser gav essensen af den 
rige og eiendommelige naturstemning, som udmaerker Kristiania 
omegn. Til samme gruppe maa man ogsaa regne Ostgaard, der 
skildrede sin faedrenebygd Tonset i 0sterdalen, og Schultze, der 
leverede en raekke folkelivsbilleder fra flere af de kanter af landet 
som han havde havt anledning til at stifle intimere bekjendtskab med. 
Endelig bar vi Harald Meltzer, der indtager en egen stilling blandt 
periodens folkelivsskildrere. 

Asbjarnsen. Ligesom sin medarbeider paa eventyromraadet felte Asbj^mseo 

sig fristet til at gjenfortaelle folkesagnene. Men medens Moe efter 
Welhaven's eksempel omstobte dem til romancer og ballader, blev 
Asbj0rnsen det princip tro, som var fastslaaet ligeoverfor even- 
tyrene. Han satte med andre ord sin acre i at gjengive sagnene 
saa noiagtig som muligt. Det er gjennemforelsen af dette princip, 
vi skylder de to fortrinlige samlinger «Norske Huldreeventyr og 
Folkesagn», hvoraf den f0rste udkom i 1845 ^S ^^^ anden i 1848. 

Det er saa godt som udelukkende de saakaldte naturmytiske 
sagn, samlingerne indeholder. Alle disse levninger af gammel 
mytologi, der i form af overtro sidder igjen i landbefolkningens 
bevidsthed, bar han samlet sammen. Endel af indholdet er hentet 
fra bans fodeby, Kristiania, det meste fra de naermest omliggende 
distrikter, men endel ogsaa fra fjemere egne af landet Ofte er 
beretningen temmelig ubetydelig; det hele dreier sig kun om, at 
den eller den person engang bar seet huldren eller vaeret ude for 
nissens drilleri o. s. v.; men det er dog altsammen karakteristiske 
bidrag til folkets psykologi og folketraditionemes historie. 

Det er ikke noget videnskabeligt arbeide, Asbj0rnsen bar lagt 
an paa at levere. 

Samlingerne var beregnede paa det store publikum, og paa dette 
bar de ogsaa ovet en staerk tiltraekning. Ikke mindre end tre oplag 
er i aarenes lob bleven udsolgte, og en stor del af indboldet er 
gjennem la^seboger og antologier bleven folkelaesning over hele 
Norges land. 






cb-/" 







En side af A8bj0rn8en8 tidllgste eventyroptegnelser. 

(Efter det af prof. Moltkc Moe cicde uri^inalmanuskript.) 



'. Chr. Asbj»r 



425 



Denne popularitct har Asbjornsbn's *Huldreeventyr> opnaaet 
paa grund af den Hgesaa eiendommelige som tJltalende maade, 
hvorpaa forfatteren har sammenbundet de forskjellige traditioner. 
C^saa han optraadte her som selvsUendig foriatter; men istedetfor 
at omdtgte selve sagnene formede han kun en ramme omkring dem. 

Paa denne Jde var han bleven bragt under laesningen af Crofton 
Croker's 'Fairy legends and traditions of the South of Ireland' 
(Londen 1825), som han havde Isert at kjende i bredrene Grimm's over- 
sarttelse («Irische Elfen- 
marchen*, Leipzig 1826). 
Dcii irskc forfatter for- 
txller sin f0de-0S tradi- 
tioner om alfer, byttinger, 
nisser og andre over- 
naturlige vsesener, der er 
i sl:^ med den norske 
folkeovertros forestillin- 
gcr. For at give for- 
tasllingeme et trovaerdigt 
p^eg anvender forfatte- 
ren karakteristiske irske 
udtryk og ven dinger i 
stor udstrcekning. I re- 
gelcn meddeler han hver 
tradition som et selv- 
st<endigt hele; men ved 

el par leiltgheder I^egger han dem i irske bondefortaeileres mund og 
indteder da beretningen med en skildring af fortsellerens person 
og af de omsttcndigheder, hvorunder sagnet bliver fortalt. Denne 
fremgangsmaade valgte ogsaa Asbjbrnsen. Hvad den irske for- 
txller leilighedsvis havde vseret inde paa, gjennemfsrte han kon- 
sekvent. 

Som jasger, fisker og fuglekjendcr (ornitholog) havde han er- 
hvervet sig et grundigt kjendskab til naturen; ogsaa paa andre 
naturhistoriske omraader sad han inde med solid indsigt til den 
norske dyre- og planteverden ; han havde en rigdom af interessante 
erindringer fra sine streiftog i skovene og langs elvene, og han 




Asbjemaens ungdomsportrsBt. 



426 



Tredie lidtrum 1S45 — 1S57. 



havde trufiet og iagttaget en hel del karakteristiske folketyper paa 
disse sine streiftog — han eiede altsaa ct rigt forraad at tage af, 
og af dette forraad hcntede han stoffet til de pnegtige natur- og 
folkelivsbilleder, han har slynget rundt om de <huldreeventyr> og 
folkes^^, som han meddeler. 

Fra fsrst af sluttede Asbjbrnsen stg til romantikeraes lierc 




om nalursymboliken som det begrundende element i traditioncmc, 
og bans fsrste *huldreeventyr» maa derfor nfermest betegnes som 
forsog paa at give de gjenfortalte traditioner en natursymbolsk for- 
tolkning i poetisk form. Derfor spiller naturskildringen en m^et 
fremtra;dende rolle i de jeldste skitser, medens menneskeskildringen 
er af underordnet betydning. Typisk for dette standpunkt er skitsen 
* Huldreaet» (skrevct i marts 1 843) ; her er den natursymbolske 



p. Chr. Asbjornsen. 427 

hypothese saa sterk, at den endog har drevet forfatteren til at 
opgive sit allerede fastslaaede princip at lade landbcfolkningen selv 
fortfellc. Dct er en ung, dannet dame, der fortslter; hun tror ikke 
paa det sagn, hun fortxller; for hende som for forfatteren har det 
kun vxrdi som natursymbolJk. Omkring sagnet har Asbj0rnsen 
flettet en pragtfuld skildring af et norsk sommerlandskab f0r, under 
og cfter en r^nskur. Alle et saadant landskabs overgai^e i farver 
og stemning, al den skjonhed og afveksling, 3om en vandnng over 
en hfli aas kan opvise, hele skov- (^ aas-vegetationen lige fra granen 
(^ furuen ned til myrdun og multeplante, al den vellugt, som 




strflmmer gjennem en norek naaleskov, og alle dens fuglestemmer 
lige fra gjertmdsfugjens r^nvarslende skrig til Iserkens triller og rad- 
kJEclkens molstemte klage ranker sig her op om huldreeventyret 
for at laane det naturens liv og fylde, og da forfatteren tilsidst 
ligesom samler naturstemningen til et enkelt hele i skildringen af 
■den gulbrystede sangers* fantasi over norske sangfuglemotJver, 
lader han — for rigtig at ssette den natursymbolske krone paa 
varket — huldrens aetling udbryde til sin byfodte ledsager: «Ved 
disse Toner kjender jeg min Huldrenatur, jeg foler, at jeg horer 
hjemme her, ligesaa vist som De tilhorer Byen og Bogeme og 
Komediespillet og Lirekasserne.s «Huldreaet» er natursymbolik fra 



^28 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

forst til sidst. Oprindelig bar skitsen det saerdeles karakteristiske 
navn cFuglesang og Huldreaet»; allerede titelen angiver, at det har 
vaeret forfatteren om at gjore at bringe natursymbolsk forbindelse 
mellem naturskildringen og huldresagnet. 

Men i regelen tager han sig den natursymbolske bag^[rund 
langt lettere, idet han noier sig med at skildre de naturomgivelser, 
hvori sagnene fortaelles, uden at pege paa nogen dybere forbindelse 
mellem sagnet og naturen. Undertiden staar sagnet i det l0seste og 
tilfxldigste forhold til traditioneme. I de forste skitser fortxUes 
yderst heterogene sagn om hinanden; senere samler han en sagn- 
gruppe sammen i en enkelt skitse. Dette er f. eks. allerede tilfaeldet 
i «Berthe Tuppenhaugs Fortaellinger* (1843). ^^^ naeste skridt er, 
at han indf0rer flere fortaellere i samme skitse — ferste gang i 
«En gammeldags Juleaften». «Kvaernsagn» betegner allerede over- 
gangen til et nyt stadium. Fortaellingeme fortaelles paa en sag en 
sommernat. Dens omgivelser og indre skildres, og saa dreier de i 
sagen forsamlede personers fortaellinger sig udelukkende om det 
cTroldskab og Fanteri, som der skal vaere i slige Sage og Kvaera- 
huse». Her er omgivelserne ikke bare den virkelighed, som sag- 
nene ifolge theorien skal symbolisere, heller ikke bare de omstaen- 
digheder, hvorunder sagnene fortaelles, men de omgivelser, hvor- 
under de personer lever og faerdes, som tror paa sagnene og for- 
taeller dem. Om cEn Nat i Nordmarken* gjaelder det samme. Fra 
at give sig ud for poetisk fortolkning af sagnene holder altsaa 
naturskildringen allerede i forste samling af «Huldreeventyrene> paa 
at blive formindsket til karakteriserende moment i fremstillingen af 
de fortaellende personers liv og faerden. I f0rste samling kommer 
han imidlertid ikke stort laenger i sin karakteristik end til naturen 
og overtroen; de er her naesten de eneste karakteriserende moinenter; 
dog begynder flere af skitseme fra 1845 allerede saa smaat at ud- 
maerke sig ved en bredere og alsidigere skildring af de fortaellende 
personer. Mathias skytter i Asbj0rnsen's f0rste chuldreeventyr* 
var igrunden ikke stort mere end navnet paa en fortaeller, Elias 
fisker i «En Nat i Nordmarken» er allerede kontureme til en figur. 
Allerede i f0rste samling er forfatteren saaledes tilslut kommen lige 
til graensen af folkelivsbilledet. 

I anden samling har han gaaet over Rubikon. Hvad der fra 



p. Chr. Asbjarn: 



429 



ferst af var hovedsagen for forfatteren, er nu bleven bisag, og om- 

vendt, Fra forst af gjaldt det ferst og fremst for Asbjsrnsen at 

fortxile sagn; senere gjaldt det at skildre eiendommeligc figurer 

<^ situatJoner. Fra forst af var den selvstxndige det af den 

AsBjwtNSEN'ske skitse kun et paaskud for at faa aniedning til at for- 

Uclle folketraditioneme; senere blev disse traditioner n^esten blot et 

paaskud for at faa Icilighed til at skildre folkct. Fra forst af skulde 

naturskildringerne 

gjxide som poe- 

tiske fortolkninger 

af sagnene ; nu er 

de bare det milieu, 

den karakteristi- 

^e krcds, indenfor 

hviike de skildrede 

personer lever og 

ferdes. I 1 Hei- 

fjeldsbillcder» 
ikiidres det liv, 
som leves paa 
satervangen og 
fjeldvidden af sa^ 
tcrjeDter, rypeskyt- 
terc c^ renjaegere ; 
det er herfra, C. P. 
R11S har hentet in- 
spirationen til <Til 
SiEters*. og bans 

skoleholder Hans Olsen er, som sagt, ikke andet end en mat omskriv- 
nii^af Asbj0knsen's kostelige omgangsskolelterer. I «En Sommemat 
paa KrogskoveTi> skildres kuldbrxnderens liv ved kulmilen dybt inde 
i skoven. Asbj0rnsen prccsenterer os for latere saavelsom for signe- 
kjarringer, og endelig naar ban det haieste punkt som folkelivsskildrer 
i sin mesterlige skildring af < Plankekj0rerne» , Det er ikke de ensomme, 
langt bortli^ende skovtrakters plankekjorere, ban fremstiller, denne 
haardfere (^ kjsemesunde slccgt, der ligger titskogs i ugevis, arbei- 
dende baardt om dagen og tilbringende natten paa brisken i en 




'1 



^JO Trcdie tidsrum 1845 — '857. 

ussel t0inmerkoie, medens kulden huserer udenfor, saa flisen sprxtter 
fra vaeggen i det tindrende maaneskin. Hvad han skildrer, er det 
forsvirede pak af plankekjorere, der dengang ferdedes hver vinter 
paa veiene i Kristiania omegn. Han forer os til et af de hvile- 
steder, hvor de pleier at tage ind for at styrke sig med finkel og 
et slag kort, medens hestene staar og haenger med hovedeme ude 
i kulden. Han praesenterer os for det selskab, der er forsamlet 
inde i skjaenkestuen; han har lyttet til deres samtale og gjengiver 
den med en bred sikkerhed, som om han ikke havde bestilt andet 
end at snakke om gamper og om fanden alle sine dage. Han er 
helt hjemme i deres sprog, kjender plankekjorerverdenens sammen- 
ligninger og billedlige udtryk saavelsom den raa dnikkenskabs 
overdrivelser og kraftsatser; han anforer prover paa deres poesi og 
har samlet en hel buket af de mest uforfalskede plankekjorereder. 
Vi ser dem tylle i sig braendevin, spille kort, gjore kur og slaas, 
altsammen i en kvaelende atmosfaere af finkelos og damp fra vaade 
vadmelsklaeder. Den hele skitse er, som jeg engang har skrevet, 
et mesterligt folkebillede i nederlaendernes maner. Den samme 
glaede over enhver karakteristisk livsytring, hvor raa den end er, 
den samme saftighed, den samme gaaen lige I0S paa virkeligheden, 
der findes hos de gamle nederlandske mestere, gjenfindes her. 

Den udvikling. som den AsBj0RNSEN'ske skitse undergaar fra 
«Huldreaet» til «PlankekJ0rerne», er da baade lang og interessant. 
Det er hverken mere eller mindre end en udvikling fra romantik til 
realisme, den samme udvikling, som hele den europaeiske literatur 
har havt at gjennemgaa i vort aarhundrede. Asbjornsen er den 
forste forfatter, der gjennemgaar denne udvikling paa norsk grund, 
og han gjennemgaar den med saadan styrke, at han farer et godt 
stykke forbi sin samtid og forst bliver fuldt vurderet af en senere 
slaegt. Hans «PlankekJ0reme» er et stykke naturalisme f0r «natu- 
ralismen». 

At maendene af den WELHAVEN'ske skole ikke fandt synderlig 
behag i denne naturalisme, var meget naturligt. Da anden samling 
af «Huldreeventyrene» udkom i 1848, blev den slet ikke saa gun- 
stig modtaget, som f0rste samling var bleven tre aar i forveien. 
En skitse som <<PlankekJ0rerne» fandt man raa og frast0dende, og 
man kunde slet ikke forstaa, hvad interesse Asbjornsen kunde have 



p. Chr. Asbj0msen. 23 1 

af at studere og skildre al denne raahed. Den realistiske kunstners 
glxde over virkcligheden var endnu ikke gaaet op for tidsalderen. 
Fcrst i syttiaarene naaede den literaere udvikling til det punkt, 
hvorpaa Asbj0rnsen et oieblik havde stillet sig i 1848. 

Desvaerre var det kun et eieblik, han stillede sig paa dette 
standpunkt. Han sogte vistnok at gjennemfore det i sine «Billeder 
fra en Middelhavsreise med Korvetten 0men», der i 1850 blev 
offentliggjort i «Ydale, et Vinterskrift*. Men ved denne leilighed 
var han mindre heldig. Som civil deltager i togtet havde han 
maattet doie adskillige ubehageligheder af de alt andet end taekke- 
lige marineofficerer; nu haevnede han sig ved at portraetere dem 
alle lige fra den overstkommanderende til den yngste sekondloitnant^ 
og han forsynede sine portraeter med saa tydelige henvisninger til 
originaleme, at det hele naesten fik karakteren af en pamflet. Det 
vakte selvf0lgelig forargelse baade inden og udenfor marinen, og 
AsBj0RNSEN blev gjenstand for temmelig dr0ie offentlige angreb i 
den anledning. 

I 1851 var samlingen af folkeeventyrene endelig bleven af- 
sluttet efter mere end ti aars arbeide; han vedblev i de folgende 
aar at foretage stadige stipendiereiser dels som zoolog, dels sora 
samler af folketraditioner; men med bans indtaegter var det smaat 
bevendt, og han sad i en meget trykkende gjaeld, der holdt paa at 
vokse ham over hovedet. Saa br0d han overtvert og reiste til 
Tyskland med offentligt stipendium for at uddanne sig som forst- 
mand. I 1858 vendte han tilbage, og to aar senere blev han ansat 
som forstmester i det throndhjemske, Denne vanskelige og paa 
gnind af de indfiltrede forhold lidet tiltalende post beklaedte han 
i fire aar, indtil han i 1864 af staten blev sendt til Holland, Nord- 
tyskland og Danmark for at studere torvdriften. Efter tilbage- 
komsten blev han ttorvmester* og havde som saadan ledelsen af 
de fors0g, der gjordes fra det ofientliges side paa at indf0re en 
bedre tilberedning af torven i de traefattige distrikter, hvor torv 
trsenges som braendsel. I denne periode af sit liv udgav han en 
hel raekke populaere skrifter om forstvaesen og andre praktisk- 
okonomiske sp0rgsmaal. Selv i en forbedret madlavnings tjeneste 
anvendte han sin pen og skrev en omfangsrig kogebog «Fornuftigt 
MadsteU, der vakte megen opsigt og fremkaldte en langvarig 



432 Tredie tidsnim 1845 — '^S?* 

pennefeide, kjendt i datidens folkemunde under navnet «Graut- 
striden», fordi den var fremkaldt ved en bemaerkning i Asbjorn- 
sen's fortale om det uheldige i den norske bondes gr0dkognings- 
maade. 

Imidlertid havde Asbj0rnsen ikke glemt eventyrene over sin 
nye virksomhed. -I 187 1 udgav han en ny, fortraeffelig samling 
« Norske Folke-Eventyr, fortalte af P. Chr. Asbj0msen». Han 
havde hentet en del bidrag fra J^rgen Moe's optegnelser; men i 
det store og hele taget var det eget arbeide, han her havde ned- 
lagt, og formen var helt og holdent hans egen. Jbrgen Moe likte 
ikke rigtig denne form; den var ikke landsgyldig norsk, den var 
lokal 0stlandsk, skal han have sagt, og heri har han fuldstaendig ret; 
men som nogen feil kan det ikke karakteriseres; fortaellemaadens 
0stlandske prasg er ikke saa fremtraedende, at det virker forstyrrende 
paa en ikke 0stlandsk laeser; det giver kun en interessant og til- 
talende lokalfarve. Ogsaa i en anden henseende adskiller den nye 
samling sig fra den gamle. Stilen cr mere drastisk, mere tilspidset; 
i stor udstraekning har Asbj0rnsen indflettet ordsprog og folkelige 
mundheld i sine eventyr, og derved har han givet foredraget for- 
0get liv og anskuelighed, om det end er skeet paa den klassiske 
eventyrstils bekostning. 

I begyndelsen af 1876 S0gte og fik han sin afsked som torv- 
mester; i betragtning af hans literaere fortjenester bevilgede stor- 
thinget ham hans fulde gage som pension. I sine sidste aar var 
han vaesentlig beskjaeftiget med at foranstalte de bekjendte illustre- 
rede udgaver af folke- og huldreeventyr i udvalg; han havde megen 
glaede af dette arbeide, og specielt interesserede det ham at sc, 
hvor udmaerket flere af vore yngre kunstnere havde forstaaet at 
traenge ind i eventyrets aand og fremstille dets skikkelser paa en 
karakteristisk maade. Isaer glaedede han sig over Erik Weren- 
skiold's og Th. Kittelsen's arbeider; den f0rste viste sig som en 
fuldendt mester i gjengivelsen af eventyrets menneske- og dyre- 
skikkelser; den sidste anvendte hele sin opfindsomme og barokke 
fantasi paa at portraetere troldverdenen. 

En langvarig, snigende sygdom reducerede lidt efter lidt hans 
legemlige kraefter og tilintetgjorde hans arbeidskraft fuldstaendig; 
i sine sidste leveaar skrev han naesten ikke andet end breve; trods 



p. Chr. Asbjornsen. ^jj 

alt det rige materiale, ban var i besiddelse af, var det umuligt at 
faa et eventyr fra bans baand; det sidste, ban leverede, var et lidet 
legendeartet eventyr, «Jomfru Maria og Svalens, der findes i anden 
samling af den illustrerede «Eventyrbog for B0m». 

I mange aar bavde Asbj0rnsen boet i en gammel traebygning 
et stykke vestenfor Kristiania; i aarenes l0b bavde bovedstaden 
under sin raske udvikling kravlet sig op over bakkeme med sine 
murbygninger og sine butiker, sin gasbelysning og sine politi- 
konstabler, og som olding bavde ban seet den ile forbi sine vinduer 
c^ laengere ud mod vest. Men bans bolig blev uforandret, som 
den bavde vaeret i bans literaere glandsperiode i firtiaarene, og 
inden dore viste kun en 0get komfort, at der var gaaet en menneske- 
alder ben, siden ban flyttede ind. I denne bolig dode ban i begyn- 
delsen af januar 1885, og fra den blev ban begravet paa sin tre 
og syttiende f0dselsdag, den i5de januar 1885. Under sine faner 
fulgte b0mene fra bovedstadens forskjellige skoler bam til graven, 
og siden blev der over det bele land foranstaltet en subskription 
blandt skoleungdommen til et monument over den afboldte eventyr- 
fortxUer. Monumentets udf0relse blev overdraget billedbugger 
Brynjulf Bergslien, der efter en tidligere skitse udf0rte den siddende 
statue, som nu bar plads paa St. Hansbaugen i Kristiania. 

Asbj0rnsen's forfatterskab var altfor uensartet, til at nogen BibUografi. 
samlet udgave af bans skrifter kunde foranstaltes. Hans buldre- 
eventyr foreligger i en samlet udgave fra 1870. I 1879 foran- 
staltede ban selv den illustrerede samling «Norske Huldre- og Folke- 
eventyr i Udvalg>. Senere bes0rgede ban de to f0rste samlinger af 
«Eventyrbog for B0m», et af Kittelsen og Werenskiold illustreret 
udvalg af folkeeventyrene. Den tredie og sidste samling naaede 
han ikke at faa fra baanden. Den udkom f0rst i 1887, bes0rget af 
MoLTKE Moe, S0n af bans gamle ven og medarbeider og arvtager 
baade til sin faders og Asbj0rnsen's gjeming paa folketraditionemes 
omraade. Af sine 0vrige skrifter taenkte Asbj0rnsen i sine sidste 
aar paa at lade foranstalte et udvalg i to bind og benvendte sig i 
den aniedning til to af sine yngre venner, den netop nxvnte Moltke 
Moe og for£atteren af denne bog; men planens gjennemf0relse st0dte 
paa vanskeligbeder, og den faldt bort ved Asbj0rnsen's d0d. 

38 — 111. nonk literaturhistorie. II. 



434 Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

Af fremstillinger af Asbj0rnsen's liv og virksomhed eksisterer 
der en hel maengde. Her skal kun fremhaeves nogle enkelte, idet 
jeg forovrigt henviser til I. B. Halvorsen's «Norsk Forfatter- 
Lexikon» I, side 106 — 107. En udforlig og authentisk biografi ud- 
gaves paa redaktor Chr. Johnsen's* bekostning i aniedning af 
Asbj0rnsen's 6oaars fodselsdag «til privat Uddeling». Den baercr 
titelen: «P. Chr. Asbjomsen. En literaer-biografisk Skitse af 
Alfred Larsen. Med Tillaeg af en bibliografisk Oversigt ved J. B. 
Halvorsen». En udforlig af handling om cAsbjomsen og Huldre- 
eventyret* leverede Henrik JiCCER i «Norske forfattere», side i — 82. 
Samme forfatter har ogsaa leveret en skildring af <AsbJ0msen i sit 
hjem*, optaget i feuilletonsamlingen « Mixed pickles». Forovrigt 
findes der en maengde biografier og karakteristiker spredt rundt 
omkring baade i norske og udenlandske boger og tidsskrifler. 



Bemhard Blandt tidsrummcts folkelivsfremstillende og naturskildrende 

^''^' prosaforfattere indtager Bemhard Hcrrc en egen plads ved det 

drag af melankoli, der gaar igjennem det, han har skrevet. Han 

havde ogsaa grund til at vaere melankolsk; thi livet havde ikke 

vist sig fra den elskvaerdigste side ligeoverfor ham. 

Han fodtes i KJ0benhavn den 22de november 18 12. Faderen, 
en dansk kJ0bmand, flyttede senere til Kristiania, hvor han f0rte et 
meget gjaestfrit hus, som danomaneme isar bes0gte. I herlighed 
og glaede voksede den unge Bernhard op som den velstaaende 
mands S0n, der kunde tage sig livets alvor let. Han dovnede sig 
og morede sig, uden at naere bekymringer for den dag i morgen; 
men endelig kom sandheden for en dag: faderens velstand var ikke 
noget at bygge paa; den gjaestfri mand havde levet over evne; 
hans forretning stansede, og paa sine gamle dage emaerede han 
sig kummerlig ved at give undervisning i bogholderi og handels- 
regning. 

Uden kundskaber, uden nyttige fa^rdigheder og uden niidlcr 
stod nu Bernhard Herre der. I 1834 tog han praeliminaereksamen; 
videre drev han det ikke. «Han var ikke udrustet med den mandige 
energi, der bryder sig gjennem uden at skraemmes af anstraengelser 
og slappes af savn, og paa samme tid besad han for megen 



Bemhard Hetre. Ate 

uafluengtghedstrang til at krybe sig frem ved beskytteres hjselp. En 
irregulxr natur, som han var, havde ban en naturlig sknek for alt, 
dcr lugtede af regel og tvang: han kunde hverken baie sig under 
det eller brydes med det. Slige naturer er ikke skikkede til at gaa 
imod strommen, og de er heller ikke istand til at gaa i trop med 
de Bvrige; de tneder simpelthen ud af geledet. Hele sit liv igjennem 
var derfor Bernhard Herre en udenforstaaende og en overfledig* 
(Henrik Jxcbr: <Bernhard Herre>). Nogen tid efterat ban havde 
taget prxlimincereksamen, fik han en liden, slet aflonnet post som 
et slags kopist eiier kontorist 
i diskonteringskommissjonen. 
I dcnne stilling blev ban til 
sin dedsdag. 

I faderens velmagtsdage 
havde han gjort bekjendtskab 
med troppistemes koryfacer; 
en tidlang var Welhaven bans 
Isrer. Som ivrig jasger faer- 
dedes han i den lille kreds af 
ji^ere og turister, der den- 
gang fandtes i Kristiania. 
Blandt dem var forfattere som 

JflRCF-N MOE, ASBJURNSEN, 0ST- 

GAARD. Saaledes fserdedes ban i byens mest tntelltgente selskab, 
(^ dette bragte ham til at fole sin mangelfulde uddanneise og sin 
rioge stilling som en ulykke. Denne folelse kastede den ferste dybe 
skygge over hans sind. 

Ikke mindre dyb var den skygge, som skonomiske vanskelig- 
heder kastede. Han forstod ikke at klare sig med sin lille gage, 
men stiftede gj«eld, der blev storre og mere trykkende aar for aar. 

Og saa kom endelig den tredie sky^e, den allerdybeste. Trods 
sin fattigdom og trods sine ringe fremtidsudsigter forlovede han sig 
med en ung pige, der var ligesaa fattig som han selv. Det yar 
saa ubesindigt, som kun ung kjcerligbed kan vxre det. Da den 
fiarste rus var over, indsaa bun det baablsse i deres forhold; saa 
hxvede bun forbindelsen og blev scncre en andens bustni. Det er 
fra denne oplevelse. han har hentet motivet til sit eneste novellistiske 




'nhard Herra. 



436 Tredie tidsnim 1845 — ^857. 

arbeide, «CarU. Her ser titelfiguren den kvinde, ban elsker, som 
en andens brud og borer sig omtalt af bende som en fremmed og 
ligegyldig person. «Jeg siger Dig, at mit Liv er forspildt,* ud- 
bryder Carl, idet ban fortaeller dette; «mit Liv blev forbitret og 
vildt» — og forfatteren lader det ende i fjordens bolger, lige i naer- 
beden af en baad, bvori den elskede sidder, omgivet af et muntert, 
syngende selskab. 

Misfom0ielse med sin underordnede stilling, okonomisk tryk og 
kjaerligbedssorg. — det er de tre bovedaarsager til Bernhard Herre s 
melankoli. Tungsindet laa ikke som en medfodt spire i bans 
temperament; det var noget, som livet udviklede med aarene. I 
selskab med kamerater blev ban let livlig, og da var ban en segte 
skronemager, der kunde lyve sammen en jagtskrone trods nogen; 
men ellers var ban i regelen trist og tungsindig og sogte ensom- 
bed, naar sorgeme blev bam for tunge. Som jeg bar skrevet i den 
nys citerede karakteristik af bam: «Naar det underordnede arbeide, 
ban var nodt til at udfore, blev bam altfor kjedsommeligt, naar 
gjaelden blev altfor trykkende, naar felelsen af ikke at vaere kommen 
paa sin rette bylde i verden blev altfor bitter, naar sorgen over 
at vaere grundstodt og strandet ved fartens begyndelse blev altfor 
overvaeldende, kortsagt naar det samfund, der omgav bam og bandt 
ham, blev bam altfor utaaleligt, da greb ban sin b0sse, koblede 
sine bunde og drog paa jagt.» For bans samtidige var flugten fra 
kulturlivet til naturen kun et slags literaer udflugt; for bam var 
det en virkelig flugt. 

I de store taette skove rundt omkring Kristiania faerdedes ban. 
Langs Nordmarkens blinkende vande, mellem Krogskovens ranke 
stammer ser man bam streife om, fordy bende sig i naturen, nydende 
denne alvorsfulde naturs poesi, der svarede saa godt til bans egen 
stemning, iagttagende dyrelivet med den blodeste medfolelse — 
altid alene, i alle fald paa de jagter, ban bar beskrevet i sin lille 
bog cEn Jaegers Erindringer», det eneste vaerk, ban bar efterladt. 

I 1 84 1 optraadte Bernhard Herre anonymt som feuilletonist 
i «Den Constitutionelle» ; i l0bet af sommerbalvaaret ofTentlig^orde 
ban nemlig tre feuilletoner, bvoriblandt <F0streliden» og «Krog- 
kleven», der begge borer til det bedste og mest karakteristiske, ban 
bar skrevet. Uyist af bvilken grund lod ban senere intet trykke, 



Bernhard Herre. a 27 

men vedblev dog fra tid til anden at skrive. Efter bans d0d i 1849 
overt(^ Welhaven og Asbj0rnsen at gjennemgaa og udgive bans 
eiterladte papirer, og deres virksomhed er det da, man kan takke 
for, at det lille bind blev bevaret for literaturen. Det udgj0r kun 
80 oktavsider og bestaar blot af fern jagtskitser og det for naevnte 
novrelleudkast «Carl». Man bar i sin tid tildelt udgiveme en altfor 
selvstsendig andel i bogen. Herre's optegnelser var meget mangel- 
fiilde; de var ikke andet end lose udkast; deres nuvaerende form 
skyldes Welhaven og Asbj0rnsen. Dette skal for en del v«ere 
rigtig, hvad <CarU angaar; ber skal Welhaven ikke blot bave stroget 
adsldlligt, men endog grebet omformende ind i den bele skitses 
koniposition ; men forovrigt bar udgivemes virksombed indskraenket 
sig til «en let sproglig Retoucbe*. Saaledes skal Welhaven selv 
have karakteriseret forboldet, og Asbj0rnsen bar ligeoverfor naer- 
vaerende bogs forfatter fuldstaendig sluttet sig til den WELHAVEN'ske 
karakteristik. Welhaven's forbold til skovnaturen var mere fremmed 
og artistisk; naar ban, vestlaendingen og bymennesket, drog igjen- 
nem de store ostlandske skovstraekninger, var det naesten^ som om 
ban var paa en opdagelsesreise, saa meget nyt og fremmed modte 
han paa sin vei. Hans «Vasdrag og Skovmarker* indebolder i 
denne benseende fuldt op af karakteristiske eksempler. Herre 
derimod skriver som den, der er inderlig fortrolig med sit emne. 
For bam er skoven en gammel god ven, medens den for Welha- 
ven er et interessant nyt bekjendtskab. 

Ogsaa AsBj0RNSENs forbold til Kristianiaomegnens natur er et 
andet end Herre's. Man maa bave liden sans for det karakter- 
istiske, naar man, som der virkelig er bleven gjort, paastaar, at 
disse forbold er naer beslaegtede, ja endog, at Herre er et slags 
efterligner af Asbj0rnsen, coiensynlig gaar i bans Fodspor», som 
det bed. Gaa i Asbj0rnsen's fodspor kan nu Herre allerede af 
den grund umuligt gjore, at ban bar skrevet sine mest karakteristiske 
skitser flere aar, for Asbj0rnsen begyndte at levere udforligere 
skildringer fra jagten og naturen som ramme om sine «Huldre- 
eventyr». Og demaest er selve forboldet til naturen, bele grund- 
opfatningen og grundstemningen saa yderst forskjellig, at man ikke 
kan finde anden ligbed end den yderst uvaisentlige, at begge for- 
fattere skildrer streiftog i Kristiania omegn. Forovrigt er uoverens- 



438 Trcdie tidsrum 1845—1857. 

stemmelserne saa store og mange, at man, som jeg i sin tid bar 
gjort, kan levere en hel karakteristik af Herre bare ved at sammen- 
stille ham med Asbjornsen og paavise afstanden mellem dem. 

AsBj0RNSEN fremtraeder i sine skildringer som en freidig <^ 
livsglad natur; melankoli og ensomhed er ikke bans sag; skoven er 
aldrig trist, dyster og monoton i bans skildringer; den er livlig, 
afvekslende, rig paa skjonhedsindtryk og eventyr. Som natur- 
skildrer er Asbjornsen meget mere alsidig end Bernhard Herre; 
ban skildrer en klar vinterdag og en sommemat, en maaneklar 
vaarmorgen og en mork bostkveld, land og bav, dyrket og udyrket 
terraen med samme dygtigbed. Herre derimod kommer saa godt 
som ikke udenfor de store granskove, der omgiver Kristiania, og 
selv disse skove skildrer ban kun, som de er paa en bestemt tid 
af aaret. Han bryder sig ikke om dem ved vintertid, naar granen 
staar med det bvide snepudder over de friske naale, ikke om vaaren, 
naar den faar sit nye, lysegronne bar, og naar det spircr i skov- 
bunden. Men sent ud paa sommeren, naar luften dirrer i august- 
eftermiddagens gyldne lys, naar granen bar en trist brungron farve, 
mens skovbunden er tor — og om hosten, naar landskabet bviler 
i septemberbleg klarhed, eller luften er mxttet af klam oktober- 
taage, naar jorden er opbledt af den osende oktoberregn og de 
vaade grene drysser en bel styrt af vaade tunge draaber udover 
vandreren — i disse naaleskovens tristeste perioder er det, Bern- 
hard Herre synes bedst om den. Kun saaledes er det, ban skildrer 
den. I bans bog findes der udelukkende august-, September- og 
oktober-landskaber. Hans eneste vaarskildring dvaeler ikke ved det 
glade vaarliv i skoven, men ved de trosteslose herjinger, en vaar- 
storm bar gjort. 

Ogsaa ligeoverfor de mennesker, der faerdes i skov og mark, 
stiller de to forfattere sig paa et boist forskjelligt standpunkt. 
AsBj0RNSEN moder dem gjerne og giver sig af med dem. Han er 
altid paa jagt efter eventyr, sagn og karakteristiske folketyper. 
Disse mennesker spiller en stor rolle i bans skildringer, og de senere, 
ban skrev, maa betragtes som figurbilleder med landskabelig baggrund, 
ikke som landskaber med staffage. Herre er derimod den ensomme 
vandrer, der forstyrres og irriteres, naar ban moder folk. S^ter- 
jenterne er de eneste, ban omfatter med en vis poetisk sympatbi; 



Bemhard Herre. 



439 



overtroen kjeder ham, og bondejaegemes raahed forarger ham. 
Skoven selv er overalt hovedpersonen, og dens dyr er de eneste 
levende vaesener, han skildrer med udelt interesse og varme. 

AsBj0RNSEN er i literaturen, hvad Gude er i malerkunsten. 
De landskabelige motivers mangeartethed, staifagens fortraeffelige 
og omhyggelige udforelse, grundstemningens lyse elskvaerdighed er 
egenskaber, de har tilfaelles. Intet under, at Gude har vaeret saa 
hcldig i sine illustrationer til Asbjornsen's «Huldreeventyr». Skulde 
«En Jaegers Erindringer» vaere bleven illustreret, saa maatte det 
have vaeret af Cappelen. Den store naaleskov med sine knudrede 
stammer og sine halvraadne vindfald, den uddoende skov med sin 
.stille poesi er begges kjaereste plet, og begge gjengiver den heist 
i dens majestaetiske ensomhed uden synderlig staflfage. Den, som 
har anledning til det, behover blot at gaa op i nationalgalleriet i 
Kristiania og se Cappelen's «Udd0ende Urskov» eller hans «Fjeld- 
kjem». Slaegtskabet mellem Bernhard Herre og denne maler vil 
staa klart for ham, naar han bagefter slaar op i «En Jaegers Erin- 
dringer* og laeser en skildring som denne: «Himlen er skyfri, 
gjennemsigtig og lyseblaa, og Augustmaaneds Middagssol laegger 
sine hede Straaler over Aasen og paa Myren. Luften er kvalm 
og tung, og der gaar ikke et Pust gjennem de morke Graner eller 
hcnover den 0de, 0rkesl0se Myr. I Aasen, hvor de enkelte gr0nne 
Partier vinker, ligger dog Ormegraesset knaekket og blegt, og Mosen 
paa Stenen er saftl0s og t0r. Henne paa Myren, der, hvor den 
taber sig i Skoven, spiller Luften mellem de vanskabte Traeer, og 
over den rolige blanke S0 ligger der langs Sivene hede, kvaelende 
Dampe. Ingen Lyd svaever mellem Traeerne, intet Liv sees her; 
alt er Taushed og Ode; en tung, unaturlig S0vn har lagt sine Arme 
om Planter og Dyr.» 

Som stilist staar Bernhard Herre meget h0it mellem vore 
prosaforfattere. Han holder alle uvedkommende enkeltheder borte 
fra billedet og gaar lige l0s paa hovedsagen. Han bruger ikke 
mange ord, og de ord, han bruger, giver laeserens fantasi et levende 
indtryk paa grund af sin malende og karakteriserende evne. Hans 
ordforraad er almindeligt, og hans periodebygning grei og ligefrem. 
Billeder anvender han ikke gjerne. Hovedordet i saetningen om- 
skriver han naesten aldrig; kun objektet og verbet. Disse om- 



jiAQ Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

skrivninger er i regelen fortraeffelige. Som eksecnpler kan anf0res: 
«den 0rkesl0se Myr»,<Fjeldene stimler inodhinanden»,«skaldede 
Furuaaser», «Fossen bruste dedt og mat i sit Indelukke», cSaeteren 
graaner foran hain», cRingerike laa foran mig og braendte i al 
sin lyse Pragt> o. s. v. o. s. v. — 

— I skoven havde Bernhard Herre levet sine bedste timer, 
i skoven fandt han sin dod. Den I3de juli 1849 drog han paa 
jagt overst oppe i Maridalen sammen med to andre jaegere. De 
vandrede opover en aas, der var saa brat, at de maatte bruge 
hsendeme for at kravle sig opover, medens gevaereme blev hxi^e 
over skuldrene. Herre gik et stykke fra de andre; pludselig feier 
en gren gevxret ned fra bans skulder, hanen slaar mod en sten, 
saa skuddet gaar af, og ladningen traenger ind paa undersiden af 
hagen og op i hjernen. Efter halvanden times lidelser dode han. 

I de sidste halvhundrede aar er meget blevet forandret i de 
skovstraekninger, Bernhard Herre fccrdedes i. «Hundreder af 
virksomme haender holder skovene lyse pg rene. Ungskoven er 
ikke mere ugjennemtraengelig, og sjelden spaerres veien af et vind- 
fald; ingen krybskytte lusker forbi en; i det hoieste kan man 
komme til at gribe en stakkels sondagsfisker fra en af forstaedeme 
paa fersk gjerning. Husmandspladsemes antal er steget, temmer- 
huggemes ligesaa, og selv om man ikke stoder paa mennesker, 
vil man dog overalt se spor af deres virksorohed, hist en snare, 
her en daemning, snart et blinket trae, snart en drivende tommer- 
stok.v I de ti aar, som er gaaet, siden jeg nedskrev de citerede 
linjer, er der foregaaet yderligere forandringer i disse skove. Ski- 
sporten og turisttrafiken har bemaegtiget sig dem. Hotelier, restau- 
rationer og sportsstuer reiser sig i aaserne, selv Nordmarkens hus- 
mandspladse er bleven et slags gjaestgivergaarde. Men endnu gjaelder 
ikke desto mindre ligefuldt, hvad jeg skrev dengang: «Trods alt 
dette er Bernhard Herre's skitser endnu lige sande som billeder 
af denne natur. Den drommende melankoli, som han har skUdret, 
hviler endnu. over disse store, stille skovlandskaber. Hvad enten 
man vandrer over Baerums skovkransede engsletter, ti) Krogklevens 
storartede udsigter eller langs Nordmarkens bratte aaser og blinkende 
vande, — overalt dukker Bernhard Herre's tungsindige skildringer 
frem i ens erindring.v 



Nicolai 0stgaard. aai 

<En Jaegers Erindringer* er udkommet i tre oplag, iste oplag Bibiiografi, 
1850, 2det 1864, 3die 1874. Den udforligste biografi og karakteri- 
stik findes i Henrik JiEGER's «Norske forfattere», side 83 — ii2. 



Da AsBj0RNSEN havde udgivet sine huldreeventyr, var der en 0stgaard. 
af bans jaevnaldrende venner, som nied aergrelse udbrod: «Dette 
kunde jo jeg have skrevet* 

Vennen hed Nicolai Ramm 0stgaard, og det var i selskabet 
<Tollekniven>, at ordene faldt. 

<Tollekniven» var et lidet selskab af maend, der interesserede 
sig levende for norsk natur og norsk folkeliv. Det talte tolv med- 
lemmer, en omstaendighed, der havde givet den noget s0gte anled- 
ning til navnet. «Dette Selskab,* fortaeller 0stgaard selv, csam- 
ledes en og anden Gang til ubestemte Tider, og man tilbragte da 
gjcrne en behagelig Aften under Samtale krydret med Anekdoter, 
Reiseskildringer og hvorfor ikke? — Skroner fra de Kanter af Lan- 
det, hvor Enhver af Fortaelleme havde faerdets som mest.» 0st- 
GAARD indskraenkede sig laenge til at spille den passive rolle; men 
engang var det dog ogsaa hans pligt at yde sit bidrag til under- 
holdningen, og da han ikke havde videre tillid til sin mundfaerdig- 
hed, besluttede han at nedskrive og oplaese en «raegle» paa bonde- 
maal. <Jeg benyttede mig af mit fra Barndomsaarene bevarede 
Kjendskab til en af de osterdalske Dialekter, nemlig den tonsaetske,* 
oplyser han i fortalen til *En Fjeldbygd*. Raeglen, der fik navnet 
«BJ0nnebinna paa Longkloppmyra*, var lagt i en osterdalsk kul- 
braenders mund og dreiede sig om et mode, han havde havt med 
en bjom, da han en host gik fra den sluknede kulmile nedover 
mod bygden. Indholdet var ubetydeligt; men selve fremstillings- 
maaden gjorde et aegte og trovaerdigt indtryk. «Tolleknivens> 
medlemm'er havde et indtryk af, at det var en virkelig kulbraender 
og ikke kgl. fuldmaegtig 0stgaard, der fortalte. Han slap 
naturligvis ikke med denne ene skitse; den gode modtagelse, den 
havde faaet, og de ivrige opfordringer til at komme med mere 
bragte ham snart til at skrive en ny. Denne gang fortalte han om 
et mode med en ulveflok paa isen en tidlig vintermorgen. Samme 
jaevne trovaerdighed i fremstillingsmaaden og samme noget lang- 



AA2 Tredie tidsnim 1845 — 1857. 

trukne omstaendelighed, der fortabte sig i allehaande uvedkommende 
smaating istedetfor at gaa lige I0S paa selve sagen. Begge disse 
0stgaard's forste fors0g er optagne i «En Fjeldbygd» under faelles- 
titelen cTo Historier fortalte af Embret T0nsaeting*. Allerede 
efter laesningen af dem lean . man slaa det fast som en kjends- 
gjeming, at 0stgaard havde i hoi grad uret i sin bemaerkning lige- 
overfor Asbj0rnsen. Dennes huldreeventyr kunde han aldrig have 
skrevet; dertil var hans fremstillingsform altfor flegmatisk; han 
savnede den livlighed, der udmaerkede Asbj0rnsen, baade naar det 
gjaldt at modtage indtryk og at gjengive dem. Og han savnede 
noget endnu vaesentligere: stil. Det sidste fremtraadte endnu ikke 
i Embret Tonsaetings historier; thi her hjalp dialekten ham til en 
vis umiddelbar friskhed i fremstillingsmaaden, der kunde gjxlde for 
en med bevidsthed valgt og gjennemfort kunstnerisk form, medens 
den i virkeligheden var en tilfaeldig omstaendighed. Forst da 0st- 
GAARD fors0gte at fort<elle paa bysprog og i sit eget navn, traadte 
hans mangel paa stilistisk evne frem i sin fulde klarhed. 

AsBj0RNSEN havde bare leet af 0stgaard's udbrud; men entid 
efter fik han tag i en af Auerbach's landsbyhistorier fra Schwarz- 
wald, og da han havde laest den, gik han til 0stgaard med bogen. 
cHer .er noget, som du kunde skrive magen til,» sagde han, efter 
hvad han selv mange aar senere engang fortalte denne bogs for- 
fatter. 0stgaard laeste bogen og gav Asbj0rnsen ret; 0verst oppe 
i 0sterdalen havde han sit Schwarzwald; det gjaldt blot at drage 
frem alle de gamle minder og benytte dem. 

0STGAARD var ikke fodt paa den gaard i Tonset, der skjsenkede 
ham hans familienavn; men hans fader var fodt der, og moderen 
stammede fra samme bygd; hun var nemlig en datter af skov- 
inspektor Ramm paa gaarden Moen i Tonset. Faderen. Mikkel 
0STGAARD, der skildres som et opvakt, men uroligt hoved, nedsatte 
sig som kjobmand i Trondhjem, og her blev Nicolai Ramm fodt 
den 2ide april 181 2. Det gik imidlertid daarligt med Mikkel 0st- 
gaard's forretning; han saa sig nodt til at gJ0re opbud, og medens 
han selv vedblev at leve i Trondhjem, maatte hans hustru med sine 
born drage tilbage til sit. faedrenehjem i Tonset. Saaledes kom 
forfatteren af cEn Fjeldbygd^ til at erh verve sig det fortrolige 
kjendskab til det nordlige 0.sterdalen, der udmaerker hans forfatter- 



Nicolai 0slgaard. 



443 



skab. Hvad han fortccller, er vaesentlig bamdomsminder fra bedste- 
faderens gaard; det er ting, sotn han bar sect og opievet. Aile- 
rede titelen paa bogens hovedafsnit viser det. «Min sidste Sommer 
i Hj'emmet» heder den, og rammen slutter tat om skildringen, selv 
om der er puttet en del ind, som, ikke nelop er foregaaet den 
sidste sommer, Ostgaard opholdt sig i T0nset, far han drog ned 
til KrJstiania for at IcGse til artiuni. I 1831 bicv han student, i 
1836 fik han en post som kopist i revisionsdcpartcmentct, i 1840 
tog han juridisk eksamen, og fern aar efter avancerede han til fuld- 
ma^g i sit departement. Sehere 
blev han medlem af ^Det norske 
Theaters" direktion, skrev et par 
utrykte smaastykker, der bIcv op- 
fort paa theatret, bred en lanse 
for norsk scenesprog mod ma:ndene 
af den gamle skole og levede i det 
hele tagct med i den smuie litersert 
<^ kunstnerisk liv, som den norske 
hovedstad dengang havde at opvise; 
men hans kjaerlighed til fasdrenedalen 
var dog stxrkere end alle literaere 
<}g kunstneriske intercsser. I 1859 
blev fogedembedet i Sondre 0stcr- 
dalen ledigt; 0stgaard sagte og fik 
■ det. Som foged i Osterdalen hen- 
levcde han nsesten hele resten af sit hv. Han dode i 1873, efterat han 
aaret 'forud havde maattet tage afsked paa grund af nedbrudt hel- 
bred. Fra literaturen havde han trukket sig fuldstzendig tilbage, 
siden han forlod hovedstaden. Det var i virkeligheden med ham 
som med C. P. Riis : han var et af de smaa talenter, som en gunstig 
situation for et enkclt sieblik bringer frem i forgrundcn, hvorpaa 
de forsvinder ligesaa hurtig, som de kom frem. Men iigesaa let og 
uoverlagt som C. P. Riis's arbeide var, ligesaa tungt og vel overveiet 
var Ostgaard's. "Min sidste Sommer i Hjemmet* cr ikke et produkt 
af inspiration, men af en nagtern beslutning og af rolige overveielser. 
Forfatteren meddeler os baade beslutning og overveielser 1 deri 
kjxmpem<essige fortale, hvormed han har udstyret sin bog. 




Nioolai 0stgaard. 



^44 Tredie tidsrum 1845 — '857. 

Sporger man, hvad det er, han har havt til hensigt med sin 
skildring, saa er svaret let nok at finde. Det heder etsteds i for- 
talen: <I det Hele taget onskede jeg, ligesom i et sammentrxngt 
Panorama af en charakteristisk Natur og Folkecharakter, at kunne 
levere et Bidrag til at udvide Kjendskabet til vort Lands Eien- 
dommeligheder.» Det er, som man ser, ikke et digterisk, knapt nok 
et literaert, men udelukkende et geografisk og ethnografisk maal, 
han har havt for 0ie. Hvorledes skulde man nu naa dette maal, 
spurgte han demaest sig selv. < Hvorledes skulde jeg finde en 
Form, som paa eengang var skikket for 0iemedet og tillige smage- 
lig og underholdende nok, til at skafTe Indgang hos Publikum for, 
hvad jeg havde at meddele?* Auerbach havde valgt novelle- 
formen, og den fandt han ogsaa at burde holde paa. Men medens 
Auerbach med sikker kunst har bragt baade sit kjendskab til 
folkelivet og sine filosofiske ideer hele og ubeskaame ind i den 
novellistiske komposition, kunde 0stgaard umuligt finde plads for 
det, han havde at meddele. I sin nod valgte han da en fortvivlet 
udvei, som han selv traeffende kalder cen Slags Middelvei mel- 
lem Memoirer og Novelle*. *Jeg fremtog endeel Erindringer fra 
mine Barndoms- og Ynglingsaar og S0gte ved Hjaelp af lidt Digt- 
ning at kombinere dem til et Heelt, saa godt det lod sig gj0re.» 
Men godt lod det sig ikke gJ0re, i alle fald ikke for 0stgaard. 
For ti aar siden karakteriserede jeg hans vaerk paa f0lgende maade: 
«Han kjendte bondens saeder og skikke; men han kunde ikke frem- 
stille bonden selv; han kunde fortaelle om, hvorledes det gik til 
paa saeteren, i bryllupsgaarden og paa kirkefaerden; men han kunde 
ikke give et levende billede af de mennesker, som levede paa 
saeteren, turede i brylluppet og roede til kirke i pinseflommen. 
Derfor blev hans skildring usammenhaengende og uden dybere 
interesse ; derfor sammenblandede han det digteriske med det ethno- 
grafiske og gav sig til at beskrive dragter og bygdeskikke istedct- 
for at fremstille menneskenes f0lelses- og tankeliv; derfor blev han 
bred og traettende. Selv hans stil led under det; han slaeber sig 
tungt og besvaerlig afsted, stanser paa de mest uventede steder, 
gj0r store og traettende omveie og slaeber en lang hale af over- 
fl0dige ord, saetninger og perioder efter sig paa sin moisommelige 
vandring. Man har et indtryk under laesningen, som om man saa 



Nicolai 0stgaard. aac 

en sort snegl bevaege sig henad en st0vet Iandevei.» I det store 
og hele taget er denne karakteristik rigtig, selv om den i formel 
henscende vidner om en ungdommelig tilb0ielighed til at saette 
sagen paa spidsen. 

Hvad der gav 0stgaard*s skildringer vaerdi, var bans fortro- 
lige kjendskab til sit emne. Med berettigelse fremhaevede han 
dette kjendskab i sit forord og kritiserede skarpt de overfladiske 
folkclivsfremstillinger, som svaeniieriet for det nationale havde frem- 
bragt. Publikum «har aldeles ikke vaeret krsesen i at tage tiltakke 
med det, som blot har vaeret stemplet med Nationalitetens Maerke- 
0x>, skrev han; «det Nationale bar vaeret i Mode, og man har 
blot behovet at saette frem en Sm0rbut og en Melkeringe med 
beh0rige Attributter af Luur og Horn og Bjeldeklang under Over- 
skrift «En norsk Saeter*, og strax er Publikum bleven henrykt, og 
har raabt: Hvor praegtigtl hvor nationalt! om der forresten ikke 
var mere norsk Saeter deri end i et dansk Meieri. Men rigtignok 
har man ogsaa for St0rsteparten vaeret undskyldt heri: man har 
ikke havt bedre Kjendskab til Sagen. » Enhver skJ0nner, at det 
er til C. P. Riis og «Til Saeters>, han naermest sigter, og Riis 
folte c^saa snerten og aergrede sig over den. Den begeistring for 
det nationale, som 0stgaard ved denne leilighed harcellerer en 
smule, kom forresten bans egen bog tilgode. Den oplevede en 
efter datidens forhold storartet succes. F0rste oplag blev udsolgt 
paa nogle faa maaneder, og det naeste oplag fandt ogsaa en for- 
holdsvis rask afsaetning. I det hele er der udkommet fem oplag 
af bogen, og trods sine mangier vil den vedblive at h0re til de 
vaerker, som enhver maa gj0re bekjendtskab med, om han vil saette 
sig ind i Norges Hteraere historie i vort aarhundrede. Paa straek- 
ningen mellem Maurits Hansen's fLuren» og.Bj0RNsoN's*«Synn0ve 
Solbakken» indtager den en meget fremskudt plads ved sit sunde 
og fortrolige kjendskab til den norske bonde. Havde 0stgaard 
havt literaer evne, som han havde interesse for sit stof og kjend- 
skab til det, saa vilde den BjORNSoN'ske bondenovelle vaere kom- 
men for sent til verden. 

Saa lidet 0stgaard end havde laert af Auerbach, vedblev han 
dc^ at omfatte den tyske forfatter med staerk beundring og f0le 
!>ig som et slags norsk efterkommer efter ham. Han introducerede 



446 Tredie tidsrum r845 — 1857. 

AuERBACH i den norske literatur gjennem en oversaettelse af en af 
bans fortaellinger («Storbonden og hans S0nner»), og da ban i 1858 
foretog en reise til Tyskland og Norditalien, opsogte ban den 
populaere forfatter i Dresden og foretog senere efter bans anvisning 
en vandring gjennem Scbwarzwald. En skildring af denne van- 
dring udgav ban efter bjemkomsten («Tre Dage i Scbwarzwald>). 
Den danner forste afsnit af en liden bog, «Fra Skov og Fjeld*, som 
ban udgav i 1858. Forovrigt indebolder bogen en lang skildring 
af «En Vandring i Lomsfjeldene» og en liden skitse cTommer- 
kj0reme, et Vinterbillede». Den sidste er et friskt lidet billede af 
vinterlivet tilskogs boit oppe i 0sterdalen med sit klingende fore, 
sin tindrende luft og sin sviende kulde — forsaavidt en ganske 
interessant kontrast til Asbj0rnsen's skildring af den samme klasse 
menneskers liv og faerden nede i slettebygderne omkring hoved- 
staden. Forovrigt bar bogens indbold ikke nogen betydning, og 
den vakte beller ikke synderlig opmaerksombed; forfatteren af «En 
Fjeldbygd» bavde allerede udspilt sin rolle; det var nye stjemer, 
som bavde lagt beslag paa laeseverdenens opmaerksombed. 



H. Schuiuc. AUe de tre folkelivs- og naturskildrere, som netop er karak- 
teriserede, var fodt i 18 12. Hans Schultze er adskillig yngre, og 
man maerker det paa bans skildringer; det er ikke romantiske sytn- 
patbier, der drager bam mod naturen og folkelivet; ban er frisk og 
robust; i legemlig benseende en firskaaren tyksak som Asbjornsen 
er ban som denne kraftig og firskaaren i sine skildringer. Og han 
tager langt mere bensyn til det praktiske liv end AsejeiRNSEN; det 
er befolkningens kaar, deres daglige liv og faerden, ban specielt 
interesserer sig for. . 

Schultze er et slags osterdol, akkurat som 0stgaard var det. 

Den sidste borte bjemme overst oppe i den lange skovdal, 
Schultze var derimod fodt, bvor dalen ender og gaar over i de store 
brede rige bygder, som straekker sig nedover mod Mjosen. Hans 
far var distriktslaege i Sol0r, og ber f0dces Hans Henrik Schreiber 
Schultze den lode juli 1823. Han folte sig ligesaa fast knyttet 
til Solor som 0stgaard til T0nset. I denne bygd levede han sit 
bamdomsliv, og ber bavde ban sin virksombed som moden mand; 



Hans Schullie. 447 

om Solor og solungen kredser ogsaa bans litersre produktion med 
en vis forkjaerlighed. 

I Kristiania gik han paa skote. og i 1842 blev han student. 
Pire aar efler underkaslede han sig juridisk embedseksamen med 
sxrdeles god karakter. Jurisprudentsen havde imidlertid vaeret 
modcstudiet i trediveaarcne, og dcr var som felge heraf en saadan 
rigdom paa juridiske kandidater, at det var vanskeiigt at bryde sig 
en banc setv for en kandidat med laud, baade til den theoretiske 
c^ den praktiske prave. tSagfaremes Antal var begraendset,* siger 
udgiveren af Schultze's 
tUdvalgte Skrifters; «i 
Departementeme var 
Kopistemes og Extra- 
skrivemes Poster ikke 
alenc besatte, men en 
Raskke af Expektanter 
ventede paa hver tedig 
Plads, og Fogder og 
Sorenskrivcre havde den 
Lykke at kunne beholde 
sine Fuldmsegtige i aare- 
vis.t ScHULTZE fik ingeo 
ting at bestille som jurist 
og maatte derfor finde 
paa n<^et andet for at 
Ware sig. Paa Kongs- Hans Schuitze- 

vinger opslog han sit 

pauiun som redaktor af iHedemarkens Amtstidendo . Her gjorde 
han bekjendskab med en ung dansk folkesIjolelBerer, der paa en 
temmelig eventyrlig maade havde fsegtet sig gjennem Sverige og 
nu var kommen til Noi^e, hvor han snart efter optraadte som for- 
(attcr. Det var den senere saa bekjendte danske forfatter Erik 
BecH. ScHULTZE og han blev gode venner og dusbr0dre, og 
ScHULTZE, der anede Bbgh's talent, lod ham skrive i sin avis og 
tog sig af ham, saa godt han kunde. I en «Dit og Dat» fra 1883 
har BecH paa en meget morsom maade givet en skildring af sit 
samvier med Schultze i slutnii^en af firtierne. Hans personlighed 




yj/|R Trcdie tidsnim 184$— 1857. 

skildres her paa folgende maade: «Hans Specialitet var det med- 
fodte brede Lune, et massivt Skjaemt, der ved at nedskrives vildc 
have tabt baade sin morsomme og uforargelige Karakter, men som 
fodt i 0ieblikket og fordringsl0st, uoverveiet, frembaaret med bans 
Godmodighed og paa hans pudsige Maade altid holdt det gode Lune 
oppe i Kredse, hvor man ellers var n0ieregnende — med andre 
Ord: han horte til de Priviligerede, der kan sige alt, hvad andre 
ikke kan sige, uden at nogen tager det ilde op. Til Gjengjadd 
var han i en Grad, som sserlig mellem hans Landsmxnd er ydeist 
sjelden, altid villig til at vsere Skive for Skuddene, og han skaanede 
sig aldrig selv, naar han havde gjort et eller andet, der kunde 
give Anledning til Loier.* Saaledes var Schultze som ung redak- 
t0r paa Kongsvinger, og saaledes skal han have vedblevet at vaere, 
ogsaa efterat han var bleven en offentlig personlighed, der spillede 
en rolle i det politiske liv. 

I 1849 vendte han tilbage til Kristiania, hvor han fik arbeide 
paa et sagforerkontor og for0vrigt emaerede sig ved at skrive 
artikler i «Morgenbladet>, oppositionens davaerende hovedorgan. 
Han fors0gte sig ogsaa som novelleforfatter og skal have skrcvet 
et skuespil, som forresten hverken blev trykt eller opfert. Hosten 
1849 stiftede Schultze «Den literaere Forening», hvis formand han 
blev. Her fandt han den f0rste tumleplads for sine literaere til- 
b0ieligheder. Vaaren 1850 fik han endelig en fast ansaettelse, idet 
han blev edsvoren fuldmaegtig i Lofoten. 

I over to aar faerdedes Schultze oppe i Lofoten dels som 
edsvoren fuldmaegtig, dels som konstitueret sorenskriver; paa thing- 
reiser og andre embedsreiser f6r han omkring overalt og til alle 
tider af aaret; han havde rig anledning ttl at saette sig ind i for- 
holdene, og han brugte den som en skarp og interesseret iagttager. 
I aarene 1852 — 53 offentliggjorde han en raekke skildringer fra 
Lofoten, dels i «Christiania-Posten», dels i «Skilling-Magazin>. 
De blev laest med megen interesse som nye bidrag til skildringer 
af norsk natur- og folkeliv fra en afsides kant af landet, der hidtil 
ikke havde vaeret kjendt af den literaere verden uden gjennem 
Fetter Dass og gamle stive beskrivelser fra forrige aarhundredc. 

H0sten 1852 flyttede Schultze tilbage til hovedstaden og 
giftede sig paa en liden l0nning, han oppebar som ekstraskriver 



HaDS Schultze. 



449 



i revisionsdepartementet, hvor altsaa nu i nogle aar to af vore 
folkelivsskildrere sad og gjennemgik regnskaber. Schultze var den 
f0rste, som forlod dette kjedelige arbeide. Medens 0stgaard forst 
i 1859 drog op til 0sterdalen som foged, vendte Schultze allerede 
i 1854 tilbage til sin hjembygd Solor og slog sig ned der ferst 
som et slags sagforerfuldmaegtig og siden som sagforer, efterat 
sagforselen i 1856 var bleven frigivet. 

Det viste sig, at Schultze var solung med liv og sjael. Af al 
kraft gav han sig til at arbeide for sin fodebygds opkomst. Skole- 
vaesen, veivaesen, jembanevaesen, kort alt, som kunde lofte bygdens 
niveau, enten det nu var i aandelig eller materiel retning, havde i 
ham en ivrig talsmand. Selv som gaardbruger sogte han at fore- 
gaa sine sambygdinger med et godt eksempel og indforte flere 
forbedringer i stellet. som senere bar faaet fast fod i bygden. 
Denne virksomhed blev paaskjonnet; man overdrog ham ikke blot 
kommunale tillidshverv, men han blev i 1868 valgt til storthingsreprae- 
sentant for Hedemarkens amt, et hverv, som han skilte sig saa 
heldigt fra, at han efter naeste valg kunde vende tilbage til thinget 
som amtets forste repraesentant. Paa storthinget sluttede han sig 
til venstre og var en ivrig, om ikke blind tilhaenger af Johan Sverdrup's 
politik. Af de store reformer, som dengang stod paa venstres 
program, og som i ham havde en varm talsmand baade i thinget 
og pressen, oplevede han kun at se en gjennemfort, nemlig ind- 
forelsen af aarlige storthing. Da han i 1873 modte paa thinget, 
var bans helbred allerede lidet tilfredsstillende, og under storthings- 
sessjonen blev han stadig vaerre, indtil han den 28de juni 1873 
d0de paa rigshospitalet efter flere maaneders sygeleie. Paa «Vor 
Frelsers Gravlund», hvor han — som saa mange andre af vore for- 
fattere — ligger begravet, har bans venner i hjembygden reist ham 
et gravmonument, prydet med en af billedhugger Bergslien udf0rt 
portraetmedaillon. 

Trods sin deltagelse i det offentlige liv og sin omfattende 
virksomhed som sagf0rer vedblev dog Schultze den forfatter- 
virksomhed, som han i sine unge dage havde begyndt. Han skrev en 
raekke skildringer fra Sol0r, og sammen med Lofotskildringeme 
udgav han dem i bogform under titelen «Fra Lofoten og Sol0r». 
Ogsaa adskillige andre smaastykker blev skrevne i bans senere aar, 

39 — III. Dorsk literaturhistorie. IL 



ACQ Tredie tidsrum 1845— 1857. 

ligesom han redigerede et ugeblad, cGIomdalens Tidendo, hvis 
indhold for en stor del hidh0rte fra hans egen pen. For theatret 
vedblev han at naere en vis klokkerkjaerlighed. I april 1869 fik han 
opfort paa Kristiania theater det lille elskvsrdige, men ikke syn- 
derlig betydelige enaktslystspil «Petter og Inger», og en maaneds 
tid efter gjorde fru Wolf megen lykke i hans lille vaudeville- 
monolog «Bruden paa Staburet*. Hans betydeligste arbeide for 
scenen var dog « Haakon Borkenskjaeg», et treakts eventyrdrama, 
der blev opf0rt paa theatret i MoUergaden i begyndelsen af sytti- 
aarene. Jeg saa stykket den gang, og blandt min grenne ungdoms 
theaterminder staar det med en vis poetisk glans, som de mellem- 
lig^ende aar ikke helt har faaet til at blegne. Det var en drama- 
tisering af det AsBjORNSEN'ske eventyr af samme navn og behandlede 
altsaa det samme eventyrmotiv, som Holger Drachmann senere 
har behandlet i «Der var engang». Stykket blev ikke trykt, og 
udgiveren af Schultze's cUdvalgte Skrifter» oplyser om, at manu- 
skriptet er tabt og ikke senere gjenfundet. Aldeles gaaet tilgninde 
er det dog ikke; naervaerende forfatter er kommen paa spor efter, 
at der endnu eksisterer en suflorbog af stykket. Da det Hafgren'- 
ske selskab blev oplost, kom den paa vandring sammen med 
selskabets 0vrige manuskripter; men det har efter anstillede under- 
S0gelser lykkedes mig at finde dets spor, og j^ har haab om at 
redde det fra undergang. 

Som fortaeller og folkelivsskildrer er H. Schultze realist; hans 
stil er let, grei og anskuelig; han S0ger at gjengive sine indtryk i 
saa enkle og ligefremme udtryk som muligt. Ingen lange natur- 
beskrivelser, ingen bred karakteristik; intet literaert stemningsmaleri; 
sjelden en sammenligning og naesten aldrig et billede, der r0ber en 
forfatter. Han skriver, som en jaevn praktisk mand vilde skrive, 
hvis han havde pennen i sin magt, som det heder. Der er intet 
blaendende og intet raflfineret ved hans skrivemaade; den bringer 
intet, der er laekkert for literaere finsmagere; den er bred, gemytlig 
og demokratisk som manden selv; dens mest velgj0rende egenskab 
<er, at den virker saa naturlig. Det er en stil, hvoraf selv den 
iineste nsse sjelden lugter bisk. Naar man ved en enkelt leiligfaed 
st0der paa en saetning som denne: «Uhyre Bolger ruUede ind paa 
Stranden som en Vaeg af Smaragd med et Tagskjaer af de hvideste 



Hans Schuitze. 



451 



Perler* — da bliver man forbauset; thi det ligner slet ikke Schultze 
at anvende en slig farverigdom. I regelen vilde han fremstille 
tingen ganske anderledes ligetil, sonx f. eks. naar han skriver: «Ude 
paa Fjorden blaeste en staerk Kuling, og selv inde i B0r0sundet, 
som skiller Ulvoen fra Langoen, gik SJ0en temmelig h0i, og Vind- 
kastene boltrede sig hen over B0lgetoppene.» Det er, som man 
ser, saa jaevnt og ds^ligdags, som det kan vaere. En vis lun 
gemytlighed udmaerker i regelen foredraget; men heller ikke denne 
giver sig tilkjende paa nog en fremtraedende maade; den slaar aldrig 
lid i flamme; den udbreder bare en jaevn varme over foredraget 
som en ulmende liden gl0d under asken. 

Indholdet svarer til stilen. Det er klare, greie, praktiske med- 
delelser om, hvorledes de folk, der skildres, lever og arbeider. 
Schultze f0lger nordlaendingen paa skreiAske og solungen paa 
t0mmerfl0tning, og bans skarpe sans for det karakteristiske hjaelper 
ham, trods det lidet karakteriserende sprog, til overalt at finde en 
slaaende karakteristisk fremstilling af de folks levesaet, han skildrer. 
Forfatteren af denne bog har aldrig vaeret hverken i Lofoten eller 
i Soter, og dog f0ler jeg det, som om jeg har vaeret der efter at 
have laest H. Schultze's greie og simple skildringer. 

Et udvalgt af Schultze's skrifter udkom ti aar efter bans d0d BibUografi. 
paa Alb. Cammermever's forlag forsynet med en biografisk ind- 
ledning af J. G. Den, som naest denne forfatter udf0rligst har 
omtalt Schultze, er Erik Been i den f0r naevnte feuilleton i det 
danske blad «Dagens Nyheder» for pde januar 1883. 

Det eneste interessant^ punkt i Harald Meltzers liv er den h. Meitzer. 
maade, hvorpaa han blev forfatter. Han blev det nemlig naesten 
udcn at ville det og uden at vide det. Det klinger utroligt; men 
det er dog den bogstavelige sandhed. 

Han var f0dt i Bei^en den /de marts 18 14. Faderen var 
kj0bmand paa Tyskebryggen, en klog gammel handelsherre, der 
havde faaet sin uddannelse i England og Frankrig og ikke bare 
forstod sig paa t0rfisk, tran og rogn, men kjendte alt, hvad der 
angik pengevaesen og forretningsvaesen, fra grunden af. Bergen 



^52 Tredic tidsrum 1845 — ^857. 

forstod ogsaa at saette pris paa hans evner og indsigter; den sendte 
ham som repraesentant baade til rigsforsamlingen paa Eidsvold og 
til en raekke storthing, hvor han anerkjendtes som en utvivlsom 
autoritet i alt, hvad der angik bank- og finantsvaesen. 

Sonnen syntes ikke at ligne faderen, hvad evner angik. Det 
gik sent med hans studier; han var 21 aar, inden han blev student, 
og brugte ikke desto mindre hele seks aar, inden han underkastede sig 
den juridiske embedseksamen. Men saa tog han den rigtignok med 
megen aere, da han endelig gav sig i kast med den. Han synes i det 
hele taget at have hort til de lykkelige naturer, der tager livet med en 
vis jaevn ro i henhold til det flegmatiske ord: cDet har ingen hast!» 

Flegmatiker var nu imidlertid Harald Meltzer paa ingen maade. 
Han havde blot endnu ikke fundet midtpunktet i sit eget vaesen, 
ikke fundet det, der lagde staerkt og udelt beslag paa hans evner 
og interesser. Forelobig noiede han sig med surrogater, og det 
mest yndede surrogat var hovedstadens selskabsliv; baade som 
student og senere som kopist var han med overalt, hvor der var 
anledning til det, og det saa virkelig en tid ud, som om han ikke 
aspirerede til andet end at blive en af disse juridiske selskabslover, 
som datidens literatur har det saa travelt med at gj0re nar af. 
Men saa indtraf der i slutningen af firtiaarene to begivenheder, der 
hurtig gav hans liv^et dybere indhold og en ny retning. 

Den ene var, at han fra kopist i justitsdepartementet blev for- 
fremmet til politifuldmaegtig i Kristiania. Den anden, at en bog- 
handler besluttede at udgive et nyt, tidsmaessigt dagblad, der skulde 
bringe et mere alsidigt og almeninteressant laesestof, end de gamie 
blade pleiede. Bland de nye faste artikler, der stod paa <Christiania- 
Postens» program, var ogsaa meddelelser fra politikammeret, og til 
den ende henvendte redaktionen sig til den yngste politifuldmaegtig 
med foresporgsel, om han var villig til at tilstille bladet slige med- 
delelser, naar der paa politikammeret forefaldt noget, som kunde 
interessere publikum. Meltzer sagde ja, og dermed var overens- 
komsten sluttet. Takket vaere denne overenskomst forogede han 
sine maanedlige indtaegter med den alt andet end imponerende 
sum af fire spd. og vor literatur med en raekke fortrinlige smaa- 
skitser, der endnu den dag i dag er ligesaa friske og laesevaerdige, 
som da de fremkom for over en menneskealder siden. 



Harald Meltzer. ^53 

Det er interessant at laeggc maerke til, hvorledes Meltzer's 
politinotis bliver til; man har anledning til det gjennem cChristiania- 
Posten», og denne anledning er ensbetydende med at have anled- 
ning til at se en eiendommelig forfatterbegavelse udvikle sig fra 
den forste begyndelse, til ban staar der fuldmoden og fuldt selv- 
stxndig. En saadan anledning har man sjelden eller aldrig; de 
fleste forfattere har i sin ungdom skrevet en hel del for sine egne 
skrivebordsskuffer eller for papirkurven, og forst senere er de 
begyndt at skrive for offentligheden, efterat de har lagt begynder- 
vanskelighedeme bag sig. Meltzer har gaaet den stik modsatte 
vei; han begyndte at skrive for offentligheden, inden ban endnu 
havde anelse om sit eget forfattertalent, inden. trangen til at produ- 
cere endnu var vaagnet i ham, medens han endnu bare var politi- 
fuldmaegtig og intet videre. 

Han forste notiser er ganske blottede for literaer vaerdi; det er 
politinotiser, som hvilkensomhelst poHtifuldmaegtig kunde skrive, ja 
de ileste politifuldmaegtiger vilde uden tvivl skrive dem bedre i 
stilistisk henseende, i alle fald i vore dage, hvor den juridiske ting- 
studestil eller departementsstilen, som den ogsaa kaldes, ikke lasnger 
er saa forskjellig fra almindelig menneskelig udtryksmaade, som den 
var for en menneskealder siden. Forfaerdelig klodsede perioder, 
tunge og sprogstridige vendinger, ja selv grove orthografiske bom- 
merter stoder man fort vaek paa i Meltzer's forste notiser. 

Men midt mellem alt dette klodsede og umulige stoder man 
enkelte gange paa smaa udslag af den MELxzER'ske eiendommelig- 
bed. De rober bans humor, bans karakteristiske maade at se og op- 
fatte paa, bans lune og glaede over alt, hvad der var gemytligt og 
godmodigt. Allerede bans forste notis er i saa henseende betegnende; 
den findes i «Christiania-Posten» for 25de mai 1848 og lyder saaledes: 

«Den lyde Mai blev Murer Ole Christoffersen ved at gaa ud af Porten paa 
Byens Kirkegaard truffet i Benet af en Kugle. Nogle Smaagutter havde, sandsyn- 
ligvis for at celebrere Dagen og uden at fatte det Farlige i dette Foretagende^ midt 
i Veien opstillet en med en Kiselkugle ladet Kanon (en paa et Vedstykke fastsat 
afskaaren Gevaerpibe) og ved sammes Affyring truffet Manden. Da denne -var 
trnffen gik han hen til Drengene og fik af dem at vide, hvem der havde affyret 
Kanonen og sagde derpaa til denne: >Jagu traf du mig i Beina Gut! Der 
kan du se, hvad der kommer af sllge Narrestreger, som at staa midt i 
Veien og skyde med ladede Kanoner.> Han gik derpaa ned paa Rigs- 



4- * Tredie tidsrum 1845— 1857 

hospitalet) hvor det befandtes, at Kuglen var gaaet ind i det hoire Laar, et Par 
Tummer ovenfor Knaeskallen og trsengt omtrent 3 Tommer ind, uden at gaa ud igjen, 
men dog beliggende straks under Huden. Kuglen blev strax skaaren ud, og det 
visie sig da, at kun Halvdelen deraf havde truffet. Efierat Opcrationen var fore- 
taget, gik Manden .hjem.> 

Notisen er i formel henseende saa slet skrevet, at det naesten 
er paafaldende, og dog ser man straks, at den er i slasgt med en 
hel raekke af Meltzer's bedste notiser. Det er godmodigheden 
hos den saarede murer, som har tiltalt ham; det er denne god- 
modighed, som har interesseret ham saaledes, at han har felt lyst 
til at fortaelle om den. Det er «cEn godmodig Mands» vordende 
forfatter, der ansigt . til ansigt med virkeligheden for ferste gang 
foler trang til at berette om en egenskab hos den lavere hovedstads- 
befolkning, der har tiltalt ham, fordi den har anslaaet beslaegtede 
strenge i hans eget temperament. 

Og laeser man de andre smaanotiser fra hans forste tid, vil 
man faa dette indtryk bekraeftet og udvidet. Man kan sige om 
Meltzer, som Motj^re skal have sagt om sig selv, at han tog sit, 
hvor han fandt det. EUer man burde maaske hellere sige, at det, 
som han fandt i sin virksomhed, det tog ham, tog ham slig, at 
han vokste paa det og blev, hvad han aldrig havde dromt om at 
blive: en forfatter, der havde sit eget syn og sit eget stofomraade. 

Men idet Meltzer begyndte at blive forfatter, traadte Asbjorn- 
SEN frem for ham som den nsrmeste, han havde at benytte som 
forbillede. Den aeldste «notis», der findes i hans bog, er hverken 
mere eller mindre end et beskedent sidestykke til Asbjornsen's <En 
Signekjaerring*, som forfatteren ogsaa udtrykkelig henviser til. Jeg 
maa her citere, hvad jeg engang har skrevet i en udforlig karak- 
teristik af Harald Meltzer: 

«Det er mere end et tilfaslde, naar Asbjornsen's navn nsevnes i 
forbindelse med Meltzer's forste laengere politinotis. Omtrent sam- 
tidig med hans udnaevnelse til politifuldmaegtig og forste optraeden 
som «Christiania-Postens» politireferent var anden samling af «Huldrc- 
eventyrene» udkommen. Disse djerve realistiske skildringer af almuens 
liv har oiensynlig gjort et staerkt indtryk paa ham; isaer var skild- 
ringen af det udskud, som faerdedes i hovedstadens omegn, skikket 
til at vaekke opmaerksomhed hos en, der netop havde faaet saa god 



Harald Meltzer. 



455 



anledning til at laere dette udskud at kjende. Saaledes som Asbjbrn- 
SEN havde skildret dem i «PIankekJ0rerne>, saaledes var de, og 
saaledes maatte de skildres, hvis billedet skulde vaere sandt. Der 
var visse ting, som det for den tid ikke havde gaaet an at gjen- 
give paa prent, fordi man var kommen overens om, at man fandt 
det uskjont og stodende; men Asbjornsen gjengav det alligevel; 
ban br0d sig ikke om, at man fandt det uskjont og blev stodt, ban 
tog det med, fordi ban havde intelligens nok til at indse, hvor 
karakteristisk det var. Saaledes kom ban ved denne bog til at gj0re 





,^^<i^^' 



A'^^ Ct./^^ aC-^/i. /<««^M« ^-^ e 

/t UU l^^ .^^ZyU 't'^L^*^ ,^,*A<C<>a/ V 





Meltzers haandskrlft. 



en erobring; ban erobrede et stykke land fra den literaere konveni- 
ens, ban udvidede grsnseme baade for, hvad der gik an at skildre, 
og for, bvorledes det gik an at skildre det. Men i dette nye land, 
som AsBj0RNSEN bavde erobret, der var det, Meltzer flyttede ind. 
AsBjesNSEN kom selv ikke til at dyrke det senere; det blev Meltzer, 
som gjorde sig erobringen til nytte.» 

Som en kopi af Asbj0rnsen maa Melrzer imidlertid paa ingen 
maade opfattes. Asbj0rnsen gav ham kun st0det; selvoplevelseme 
gav ham resten; han havde ikke skrevet mange notiser, for ban 
allerede var en selvstaendig forfatter, og ikke blot det, men en for- 
fatter, der gik op i sin virksomhed med liv og sjsel, der saa paa alt 



4S6 



Tredie lidsram 1845—1857. 



med forfatterens blik og betn^ede aJt, hvad han saa, udcluldcende 
som stof for litener produktion. «Alt, hvad han ser og oplever, 
bliver i hans 0ine litersert raastof,> har jeg i sin tid skrevet, <(^ 
en m<egtig trang til at bearbeide alt dette raastof opstaar hos ham. 
Den behersker ham snart futdstsndig, den vokser op til en lidea- 
skab, som aldrig giver ham fred, som altid er paafxrde, altid holder 
ham varm og virksom. Saa lang dagen er, er for&tteren i viiicsom- 
hed bag politiuniformcn, hans hjerae arbeider uafbrudt, han Ixgger 
maerke til alt, i<^ttager, studerer, udfritter, eksperimenterer — maaske 
undertiden lidt mere, end han som polidfunktionxr straengt taget 
burde gJ0re, han noterer alt, som 
vaekker hans interesse, det kan 
maaske senere komme til nytte, 
og naar han saa endelig vender 
hjem om aftenen, trset efter dagens 
virksomhed, tilbringer han flere 
timer ved sit skrivebord, hengivende 
sig ganske <^ aldeles til produk- 
tionens nydelser og anstrjengelser. 
Produktionen bliver ham i den grad 
en livsfomedenhed og en glsedc, at 
selv ikke hans giftermaal (1852) gjar 
noget skaar i hans literxre afteo- 
arbeide. Det vokser tvertimod fra 
aar til aar. — — — Det synes nxsten, som om en febrilsk iver 
efter at indhente, hvad han i sin ui^dom har forsemt, pludselig 
har grebet ham, saa han ikke har faaet ro, for han har tilfredsstillet 
dens daglige krav. Snart bliver de grjcnser, poUtireferateme af- 
stikker, for snevre for ham; han gaar ud over dem, idet han 
begynder at sldldre ogsaa de sider af folkdivet, som ikke tangerer 
politikammeret, Saaledes opstaar hans lasngere skildringer af 
■ Grundset Marked* og af «Smaa Nasringskilder i og omkring 
Christianiat.i 

Ferst og fremst udvikles hans iagti^lsesevne, c^ denne iagt- 
tagelsesevne tager en egen retnii^, idet den seger derhen, hvor 
hans eget temperament leder ham. Han skal trods en temmelig 
stserk heftighed have vaeret en godmodig og elskvxrdig natur, 1^ 




Harald Msltzer. 



Harald Meltzer. 



457 



alt det godmodige og elskvaerdige i ham bragte ham til med let- 
hed at finde beslaegtede elementer i andre naturer, selv om de for 
almindelige 0ine var temmelig blottede for saadanne. For en 
forfatter, hvis levevei det er at faerdes mellem tyve, kjaeltringer 
og alle slags andet pak, skulde der meget til at Ande slige 
beslaegtede elementer; men Meltzer fandt dem med lethed, ja til 
sine tider troede han vistnok endog at finde dem der, hvor de slet 
ikke fendtes. 

Istedetfor bestandig at soge kjsltringen i mennesket, som 
saa mange andre modeme forfattere, er det bestandig Meltzer's 
glaede at S0ge mennesket i kjaeltringen, og han s0ger aldrig 
forgjaeves. Der Andes fuldt op af samfundets udskud mellem 
hjms «helte»; men Meltzer interesserer sig kun for det gode 
hjerteiag, som efter bans mening Andes paa bunden hos dem 
allesammen. 

Den laveste form for godmodigheden, som den fremstilles hos 
ham, er tossegodhed. Han fiiider den komisk og ler af den, men 
han har dog bestandig en vis sympathi for den, selv om den frem- 
traeder i sine mindst tiltalende former som jaaleri og karakterloshed 
(Anna Bitistein i cSmaa Naeringskilder I», Mor Persen i «Smaa 
Nacringskilder n»). Smeden i cFaderkjaerlighed* og Mads Person 
i <En DalekarU repraesenterer en anden, mere mandlig art af god- 
modighed, ja selv hos forbrydere som Henrik Olsen (i cKammerat- 
skab mellem Forbrydere>) og indbrudstyven (i «En Indbrudstyv og 
hans Son*) har Meltzer forstaaet at finde det godmodige, det hjerte- 
varme frem. Det maerkelige ved Harald Meltzer er, at paa samme 
tid som han er sluskemes, forbrydemes, de «degenereredes» digter, 
er han ogsaa hjertevarmens, godhedens, folsomhedens. Hans politi- 
notiser repraesenterer for saa vidt et slag i ansigtet paa al modem 
sjaelelaere, og det er et slag, som har sin berettigelse; naar man 
eogang er tract af bare at S0ge abnormiteter; naar Lambroso og 
alle hans eflerfolgere har l0bet linen ud, da vil man maaske atter 
bcgynde at betragte forbryderen som et menneske, og da vil 
Meltzer med sin store menneskekjaerlige folelse maaske faa et ord 
med at sige i laget. 

Det maa imidlertid skarpt og med styrke fremhaeves, at der 
ikke findes det mindste staenk af sentimentalitet i Meltzer's «for- 



458 Tredie tidsrum 1845—1857. 

brydervenlighed»; han har intet tilfsUes med den klasse af lavt- 
liggende forfattere, der forheriiger kjaeltringeme paa de braves 
bekostning. Han gj0r ikke sort til hvidt; han viser kun, at det 
sorte, naar det kommer til stykket, kanske ikke er fuldt saa sort, 
som man i det f0rste oieblik skulde tro. Eiler, som j^ tidligere 
har udtrykt det: «han forgylder ikke virkeligheden; han opdager 
kun det guld, som den gjemmer.» 

Den godmodighed, som Meltzer ifolge sit naturel og sin 
begavelse maatte S0ge overalt, er et udpraeget og karakteristisk 
traek hos hovedstadens befolkning. Selv i de lag, hvor raaheden 
er st0rst, ligger dog en vis lun godmodighed paa bunden, og soger 
man at kalde paa den, kalder man sjelden forgjaeves. Melleni denne 
godmodighed og Meltzer var der et valgslaegtskab, som gjor<}e 
bans bergenske afstamning betydningsl0s. Den indflyttede bei^enscr 
skildrede Kristiania forstadsbefolkning bedre, end nogen indfodt 
havde gjort det. 

Lavest i rang staar de MELTZER'ske notiser, hvor det komiske 
element raader uindskraenket. Det er isaer drukne folk og deres 
snak, han her beskjaeftiger sig med; her er der adsldllige over- 
drivelser, fuldt op af ordspil og andre rent udvortes morsomheder. 
Betydelig h0iere staar de notiser, hvor det r0rende og det komiske 
forbinder sig med hinanden. Til denne gruppe h0rer bans fleste 
og bedste notiser som «En Indbrudstyv og bans S0n», «Drukken- 
skab», «En uheldig Skoleholder», «En Husmandsgut» o. fl. De 
bedste af dem alle er «Drukkenskab» og «En Husmandsgut> ; i dem 
naar Meltzer det h0ieste punkt, hvortil han overhovedet naaede 
som forfatter. 

Fortaellersken i den f0rste er en gammel fordrukken kvinde, 
der staar for politiet paa grund af, at bun er beskyldt for bedrageri. 
Hun fortaeller om sit liv, og hele fortaellingen dreier sig om suit, 
kulde og braendevin; det er en beretning saa simpel, fordringslos 
og trovaerdig som muligt, og dog virker den baade r0rende og 
rystende. Ogsaa i «En Husmandsgut* skildres n0d og fattigdom 
med de mest virkningsfulde farver, uden at der paa noget punkt er 
smurt for tykt paa. Det er i det hele taget det behagelige 
ved Meltzer's politinotiser, at de er kemisk rene for literaer hum- 
bug. Dette gjaelder ogsaa de storre skitser, han i aarenes lob 



Harald Meltzer. ^^g 

offentliggjorde («Grundset Marked* og «Smaa Naeringskilder i og 
ved Christiania>). 

Men foruden disse arbeider skrev han i al stilhed en hel raekke 
manuskripter, der skulde have et mere literaert praig. 

«Det viste sig her, at hans intelligens ikke var saa modem 
og selvstaendig som hans talent. I disse arbeider provede han at 
tage alle mulige hensyn til de herskende assthetiske doktriner. 
Virkelighedsskildringen skulde her ikke faa lov at optraede paa 
egen haand, den skulde boies og bindes af fantasiens ordnende og 
foraedlende virksomhed. En handling skulde opfindes, den skulde 
v£re det interessanteste af det altsammen, det, som gav virkelig- 
hedsskildringen vaerd og betydning; folgelig maatte den vaere rigtig 
usaedvanlig, rigtig romantisk, rigtig indviklet; jo mere opfunden, 
desto bedre. Saaledes var nu dengang fordringeme til handlingen 
i en roman eller novelle. Man maa erindre, at det tidspunkt, vi 
her befinder os paa, er begyndelsen af femtiaarene, altsaa ikke 
mere end et tiaar efter Maurits Hansen's ded, og medens hans 
vaerker endnu beundredes ubetinget som monster paa romaner og 
novellcr. Hverken cAmtmandens D0tre» eller *Synn0ve Solbakken* 
havde endnu seet Lyset. 

Idet Meltzer skal g]0re sine forste skridt paa denne nye og 
uvante bane, bliver det derfor ganske naturlig Maurits Hansen's 
haand, han griber efter for at finde st0tte og veiledning. Allerede 
i cGrundset Marked*, som han lod trykke 1852, maerker man Maurits 
Hansen's indflydelse. Skildringerne af det mangeartede liv, som 
rorer sig paa markedspladsen^ er, som jeg allerede har sagt, £gte 
MELTZER'ske; det er Asbj0rnsen og ikke Maurits Hansen, som 
danner deres literaere forudsaetning. Men mellem de forskjellige 
spredte iagttagelser har han fors0gt at bringe en dybere novellistisk 
sammenhaeng, og her er det, vi st0der paa Maurits Hansen. 
Under markedet kommer fortaelleren til at dele vaerelse med en 
amerikaner ved navn Johan O' Evens, som, da det kommer til 
stykket, er fodt i Norge, heder Peter Hansen og er fortaellerens 
bcdste ungdomsven. Han har vaeret i Amerika i tyve aar og er 
bleven rig der; men da han reiste hjemmefra, var hans forlovede 
i en tilstand, der har bevirket, at han ikke har kunnet nyde sin 
rigdom uden at plages af samvittighedsnag. Efterat alle disse aar 



360 Tredie tidsrum 1845 — 57. 

er gaaet, og Isnge efterat ban bar modtaget efterretning om bendes 
dod, reiser ban til Norge og begynder at S0ge efter det moderlose 
bam. Dette — en datter — bar i sin bamdom vaeret udsat til 
husmandsfolk, og efter at bave gaaet og betlet fra gaard til gaard 
streifer bun nu om raed en berygtet omstreifer. For at finde bende 
er ban kommen til Grundset, og det lykkes naturligvis ogsaa bans 
og fortaellerens forenede bestraebelser at opdage bende og skafie 
den angrende fader en kjaerlig datter. Man bebover ikke at bave 
laest mange af Maurits Hansen*s noveller for at kjende bam igjen 
i bvert eneste track i denne romantiske bistorie. En raekke Asbj0rn- 
sEN'ske folkelivsbiUeder med en Maurits HANSEN'sk novelle som 
bindemiddel, andet er i virkeligbeden ikke cGrundset Marked*. 

Fra begyndelsen af femtiaarene er ogsaa Meltzer's f0rste for- 
taelling fra Bergen: «Det bemmeligbedsfulde Lystbus». Ogsaa bcr 
findes mange gode partier, der viser Meltzer's sjeldne evne til at 
skildre, bvad ban bavde seet og oplevet. Den unge students hjem- 
komst, Wencbe Fasters bolig i HoUaendergaden, de bergenske sankt- 
bansaftens-forlystelser, den travle virksombed paa Tyskebryggen om 
sommeren, naar Nordlands-jaegteme kommer, og det stille liv i den 
gade bag bryggen, bvor kjobmaendene bor, og i bvis store traer 
staerene samler sig om bosten — alt dette er skildret med en sans 
for det karakteristiske, som kun den, der selv bar levet i den under- 
lige gamle bandelsby, tilfulde kan vurdere. Men ogsaa ber er den 
episke traad tvundet af reminiscenser fra Maurits Hansen. Dette 
€ bemmeligbedsfulde lystbus» nedstammer i lige linje fra en utallig- 
bed af bemmeligbedsfulde lystbuse, grotter o. 1. i Maurits Hansen's 
noveller, og de bemmeligbeder, det skjuler, saavelsom den maade, 
bvorpaa de endelig kommer for dagen, er altsammen af samme 
skuffe. Selv den romantiske ubygge, som Maurits Hansen forstod 
at udbrede over alle sine bemmeligbeder, gjenfinder man ber, skjont 
intet passer mindre end den til Meltzer's naturel. 

Maurits Hansen var en mester i at laegge dette slags literaere 
kabaler. I sammenligning med bam er Meltzer en ren klods; ban 
faar dem slet ikke til at gaa op. Hans bele begavelse var altfor 
staerkt rettet mod det reelle, til at ban skulde kunne erbverve sig 
faerdigbed i slige rent formelle kunststykker. Hos Maurits Hansen 
var den kunstige sammenslyngning af en romantisk bandlings over- 



Harald Meitzer. ^5 1 

spaendte traade hovedsagen; det indviklede romantiske apparat var 
det vaesentlige. Hos Meltzer kunde det aldrig faa den betydning; 
paa grund af bans talents beskafTenbed maatte virkeligbedsskildringen 
spille hovedrollen; den traenger sig frem mod bans vilje, den bringer 
apparatet i uorden og river traadene over, saa det bele staar stille, 
og inden ban atter kan faa det igang, bar den pegt fingre ad alt 
det laante, udslidte skrammel og vist, bvor lidet det passer for et 
saa friskt og udresseret talent som bans.» 

Da ban atter fors0gte at skrive en novelle, bavde ban forladt 
Maurits Hansen. «Bogen med Silkefloiels Bind» er en liden ber- 
gensk interior fra det sekstende aarbundrede; dens bistoriske bag- 
gnind dannes af de bekjendte stridigbeder mellem de tyske kjob- 
maend og den myndige slotsberre Christoffer Valkendorf. Historisk 
baggnind er der ogsaa i bans naeste skitse cFra Krigens Tid», der 
giver et bergensk bus- og familjemaleri fra 1808, da en engelsk 
fregat «Tartar» kom belt ind paa den bergenske «Byfjord», satte 
hele byen i den voldsomste bevaegelse, men blev drevet paa flugt 
af besaetningen paa de bergenske kanonbaade, efterat dens cbef 
var falden for en musketkugle. 

Bj0rnson's cSynnove Solbakken* og Eilert Sundt's arbeide 
for omstreifeme bar i forening fremkaldt Meltzer's fortaelling 
<Fantegutten». Fortaellingens motiv er naer beslaegtet med det, 
Kristofer J ANSON scnere bar bebandlet i cLiv». Det bele aander 
den mest levende medfolelse for dette underlige og ulykkelige 
folkefaerd, paa samme tid som forfatteren ikke synes at dele Sundt's 
naive tro paa, at det skulde lykkes at forvandle disse skogens og 
landeveiens frie og regellose b0m til solide, fastboende medlemmer 
af det borgerlige samfund. «Fantegutten» er Meltzer's bedste for- 
taelling; den blev ogsaa bans sidste. 

Folk bavde opfordret bam til at samle og udgive et bind af sine 
mindre arbeider; i 1862 gav ban endelig efter for opfordringerne; men 
neppe var manuskriptet faerdigt, og neppe var trykningen begyndt, for 
ban blev revet bort af en snigende tyfus, den 25de juli 1862. 

Efter bans dod blev der samlet en ny samling, og endelig blev 
ogsaa bans novellistiske udkast fremlagt for ofifentligbeden. De frem- 
kom, som man fandt dem efter bam, raskt nedrablede, skjodeslose 
og ufaerdige. 



362 Trcdie tidsrum 1845— 1857. 

I det hele taget er han skjodeslos som forfatter; han giver sig 
aidrig tid til at gjore et arbeide helt faerdigt; han rabler ned det, 
han har lyst til at skrive, og slaenger det saa enten ind til «Chri- 
stiania-Postens» redaktion eller ned i sin skrivebordsskuffe, hvor det 
bliver liggende som kladde, indtil man finder det efter hans dod. 
Nogen udpraeget stilistisk evne besad han ikke, og da han ikke 
gjorde nogen alvorlig bestraebelse for at udvikle den smule, han 
havde, blev han aidrig nogen stilist. Men ikke desto mindre er han 
en eiendommelig og interessant forfatterpersonlighed. cHan fort- 
saetter Asbj0rnsen,> for atter at citere den for naevnte karakteristik, 
cog forer i visse henseender hans folkelivsskildring videre; han folger 
sin tids praktiske bestraebelser med opmaerksomhed og optager dem 
til digterisk behandling i en tid, da literaturen endnu holdt sig i 
fomem afstand fra det praktiske liv; han begynder i enkelte afsine 
skildringer fra Bergenskanten at behandle kystbefolkningens liv, 
laenge for Jonas Lie var fremtraadt; han er den forste, der bringer 
det fattige og barske i vor natur frem i literaturen, og endelig er 
han ved sine skildringer af noden og elendigheden en forlober for 
den literaturbevaegelse, der forst kom til helt gjennerabrud i otti- 
aarene. Det er vistnok ikke andet end antydninger, spirer og til- 
lob; men de savner sidestykke, om end ikke tilknytningspunkt i 
datidens literatur; det er noget nyt, som antydes, noget selvstaen- 
digt, som spirer, og det er et fremtidigt literaturstandpunkt, der 
tages tillob mod.» 



Bibiiografi. Meltzer's skitser og politinotiser foreligger samlede under 
titelen «Smaabilleder af Folkelivet», hvoraf 6te oplag udkom i 1884. 
Hans utrykte novelleudkast udkom 1872 — 73 i to bind under titelen 
«Af H. Meltzers efterladte Papirer*. Den udforligste karakteristik 
af hans literaere personlighed findes i Hkkrik JiEOER's «Norske 
forfattere», side 113 — 159. 



Endnu maa nogle forfattere omtales, inden jeg kan slutte dette 
afsnit. Der er vistnok flere forfattere, der faktisk optraeder i tids- 
rummet 1845 — 57, men som dog ikke kan regnes med, da deres 



^ 



Salmesagen. ^g^ 

mest karakteristiske virksomhed falder i tiden efter 1857. Som 
saadanne forfattere kan naevnes Camilla Collett forst og fremst 
og demaest Henrik Ibsen; begge tilhorer ifolge hele sit literaere 
praeg en f0lgende periode, og de maa derfor behandles under denne. 
Ibsen gjennemlever to literaturperioder; skjont femten aar aeldre 
gj0r Camilla Collett det samme, til trods for at hun med staerke 
baand er knyttet til den gamle tid, som jeg i dette afsnit bar 
karakteriseret. 

Imidiertid er der som sagt nogle forfattere, der maa finde sin 
plads her, hvis de overhovedet skal finde plads i den forste om- 
fangsrige norske literaturhistorie. Det er W. A. Wexels og M. B. 
Landstad, Ole Vig, Ivar Aasen og Theodor Kierulf. 



Samtidig med at interessen for middelalderens folkevise blev saimesagcn. 
levende, begyndte man ogsaa at vende sin opmaerksomhed mod 
reformationstidens salmesang. Sammenlignet med de gamle tiders 
malmfulde ord var de brugelige salmer og salmebearbeidelser flade 
og flaue. Opgaven var her som paa foUcevisens omraade at bevare 
det gamle og restituere det efter tidens tarv. 

Af de brugelige kirkesalmeboger var der ingen, som laenger 
tilfredsstillede menighedens fordringer. Kingo's gamle salmebog 
var altfor gammeldags, Guldberg's manglede det rette sving, og 
den saakaldte evangelisk-kristelige var hverken evangelisk eller 
kristelig, som der blev sagt. Dertil kom, at de alle tre var danske, 
(^ at der begyndte at vaagne trang til storre norskhed ogsaa paa 
salmesangens omraade. Den staerke religiose vaekkelse, der havde 
afl0st rationalismen, gjorde salmesagen til et braendende sporgs- 
maal, og der fremkom en maengde indlaeg i diskussjonen om dette 
sp0i^roaals rette besvarelse. 

At Welhaven ydede sit bidrag til diskussjonen, er allerede 
naevnt, og ligeledes, at han i den anledning kom i strid med pastor 
W. A. Wexels. Welhaven stillede sig ligeoverfor de gamle salmer, 
omtrent som han stillede sig ligeoverfor folkeviseme og sagnene: 
de maatte bearbeides overensstemmende med tidens aesthetiske 
fordringer. Han forsegte sig jo selv som salmebearbeider og«bar 
sig her ad, omtrent som han bar sig ad, da han udgav Claus 



364 Tredie tidsrum 1845 — ^^S7' 

Frimanns digte: han S0gte at presentere de gamle digte i en ny 
og efter bans mening klaedelig dragt. Men den gamle bamlig- 
fromme salmedigtning vilde lide under en saadan radikal kur. Den 
gamle form gav dem i mange tilfaelde en egen fylde og skjonhed, 
som ingen omdigtning kunde erstatte; opgaven var derfor kun at 
restaurere med naensom haand. Men denne opgave var ikke 
Welhaven manden til at lose. Her var hans modstander i salme- 
sagen ham meget overlegen, skjont heller ikke han viste sig som 
den rette, da det kom til stykket. 



w. A. wcxeis. Wilhelm Andreas Wexels var fodt i KJ0benhavn den 27 Ac 
marts 1797. Faderen var norsk, moderen dansk af fodsel. Den 
oprindelige bestemmelse var, at gutten skulde blive sjoofficer; men 
han kunde slet ikke finde sig tilrette paa sjoen, og derfor blev han 
sat til bogen istedetfor. Efterat hans moder var dod, fl5rttede 
faderen hjem til Norge, medens S0nnen fortsatte sine studier i 
KJ0benhavn, indtil han blev student ved Kj0benhavns universitet i 
1 8 14. Aaret efter lod han sig indskrive ved universitetet i Kristi- 
ania og begyndte at studere theologi efter at have underkastet sig 
andeneksamen. I 181 8 tog han en glimrende embedseksamen, 
og allerede den folgende vaar blev han udnaevnt til praest ved Vor 
Frelsers kirke i Kristiania. Til denne menighed var han knyttet i 
hele syv og firti aar forst som kateket, siden som residerende 
kapellan. Han dode den I4de mai 1866. 

«Som Wexels 0vede en stor og velsignelsesrig Indflydelse paa 
de norske Kirkeforhold i det Hele, saaledes ogsaa paa den kirkelige 
Salmesang,» heder det i Skaar's « Norsk Salmehistorie». «Om han 
end ikke selv var nogen stor Salmedigter, sang han dog Salmer, 
som aldrig ville forstumme, saalaenge Kristi Navn bekjendes i 
Landet. Men fomemmelig indlagde han sig Fortjeneste 1 denne 
Retning ved at fremdrage den gamle Salmeskat og vende Bomenes 
Hjerte til Faedrene.» Allerede fra begyndelsen af tyveaarene var 
han kjendt som en produktiv theologisk forfatter. Sin virksomhed 
i salmesagens tjeneste begyndte han dog forst 1 trediveaarene. 
I 1834 udgav han «Psalmevers, udvalgte af vore aeldre Psalmer, til 
Brug for B0rn hjemme og i Skolen». Den lille samling oplevede 



\V. A. Wexels. 465 

allerede det folgende aar et nyt oplag. Saa kom i 1840 bans om- 
fangsrige vaerk «Christelige Psalmer, samlede, ordnede, bearbeidede, 
og til Brug ved huuslig Andagt og som Bidrag til et vordende 
Psalmevaerk for den norske Kirke udgivne». Bogen jndeholder 
ikke mindre end 714 salmer, hvoraf 15 er digtede af Wexels selv. 
I 1849 offentliggjorde ban den «Salmebog», der b;erer bans navn. 
I det store og bele taget er det kun et udvalg af bans netop naevnte 
•Christelige Psalmer ». 

Forfatteren vilde bave den betragtet «som et Forslag til en 
Kirkesalmebog, forelagt Medkristne til Bed0mmelse». Men nogen 
officiel autorisation som kirkesalmebog opnaaede den ikke. Den 
blev tilladt brugt ved Kristiania strafanstalter, og i Wexels's egen 
menigbed var der tale om at arbeide for dcns indforelse. Da op- 
traadte Landstad i sagens anledning, og det bele tog en ny vending. 

Allerede i begyndelsen af firtiaarene havde Landstad, som vi 
senere skal se, benledet opmaerksombeden paa sig baade som 
salmedigter og som bearbeider af de gamle salmer. Han bavde 
vundet saa stor anseelse paa dette omraade, at kirkedepartementet 
havde benvendt sig til bam med anmodning om at give udkast til 
en norsk kirkesalmebog. Dette bavde ban imidlertid afslaaet. 
I anledning af den paataenkte indforelse i Vor Frelsers menigbed af 
Wexels's salmebog bavde nu en af de tbeologiske professorer 
skrevet bam til og spurgt om bans mening, og Landstad svarede 
offentlig i <Cbristiania-Posten», saa det baade bavde fynd og klem. 
De materialier, som forelaa, var saa rige, erklaerede ban, at det 
vilde vaere meget beklageligt, om man ikke kunde faa en bedre 
salmebog end den, Wexels bavde leveret, og derpaa gjennemgik 
ban Wexels's arbeide, som ban underskastede en temmelig skarp 
kritik. Folgen var, at planen til indf0relse af Wexels's salmebog 
blev opgivet, bvorimod menigbeden valgte en komite, til at 
foranstalte et udvalg, der kunde bruges som tiUaeg til den tidligere 
benyttede salmebog — den evangelisk-kristelige. Komiteen bestod 
af Wexels, pastor Grimelund og Jorgen Moe; men de to sidste 
fik saa godt som ingen indflydelse paa udvalgets karakter. Begge 
haevdede, at man burde naerme sig den gamle salmetone mere, 
end Wexels bavde gjort. Som Landstad fandt de, at selv ban 
havde modemiseret for meget; men Wexels var ikke til at rokke, 

30 — 111. norsk literaturhistorie. II. 



^^^ Tredie tidsnim 1845 — 1857. 

• 

og det blev hans udvalg og bans redaktion, der blev den endelige. 
Det «Tillaeg», der saaledes fremkom, kan altsaa, sora Sraar be- 
maerker, «kun uegcntlig kaldes et komitearbeide». Det blev imidler- 
tid indfort baade i Vor Frelsers og adskillige andre menigheder og 
afhjalp et savn i adskillige aar eller gjorde det i alle fald mindre 
foleligt, indtil Landstad's salmebog endelig kom og fortraengte det 
WEXEL'ske «TillaBg til en evangelisk-kristelig Salmebog, besorget af 
en Menigheds-Komite i Kristiania». 

Baade som salmedigter og bearbeider udmaerker Wexels sig 
ved fin smag og en aedel folelse. I henhold til den gamle aegte 
salmestil repraesenterer ban et overgangsstadium ; han er paa veien 
mod den gamle stil, men naar ikke frem. Det lykkedes forst hans 
eftermand Landstad. Heller ikke fra indholdets side undgik hans 
arbeide ' kritik. Den nye vaekkelse fandt hans kristendom altfor lys 
og glad. Der var for megen tryg glaede i troen, for lidet sorg og 
S0nderknuselse over synden. Bodssalmen spillede en altfor liden 
rolle, akkurat som i den GRUNDTviG*ske salmedigtning. Ogsaa her 
var Landstad manden, der kunae lose opgaven, som tiden fordrede 
det. Wexels havde bare banet veien og beriget den norske salnie- 
literatur med sine egne salmer. 

Om Wexels's 0vrige kirkelige virksomhed er der her ikke stedet 
til at tale. Den vil blive skildret paa sit sted i denne bog af 
pastor dr. Horn. Der vil ogsaa Wexels's portraet finde sin rette 
plads. 



M. B. Landstad. Landstad er cn af de norske forfattere, hvis navn har naaet 
videst ud i folket. Det er nemlig som bekjendt knyttet til vor 
mest benyttede kirkesalmebog. Forovrigt er hans frembringelser 
lidet kjendte og lidet laeste. 

Magnus Brostmp Landstad var aeldre end baade Wergeland 
og Welhaven, hvem han begge overlevede, og kun otte aar aeldre 
end Maurits Hansen, der d0de over en menneskealder for ham. 
Han var en tung, seig natur, der udviklede sig meget langsomt; 
derfor kom han forst med i en alder, da lettere naturer alleredc 
har tilbagelagt et langt stykke af sin bane. Han var omtrent firti 
aar, da han udgav sin forste bog; han var femti, da han udgav 



M. B. LAndstad, 4j57 

sin folkevisesamling, seksti, da han offentliggjorde sit salmebogs- 
udkast, og syv og sytti, da han samlede sine digte. Han horte til 
de naturer, som lever langsomt og laenge. 

Landstad var med staerke baand knyttet til Telemarken. 
Hans slaegt stammede vistnok ikke derfra, men fra gaarden Land- 
stad i Vaerdalen; han var heller ikke fodt der, men i Finmarken, 
hvor hans fader var praest. Da gutten var ni aar gammel, blev 
faderen imidJertid befordret til Vinje praestegjaeld i Telemarken, 
og nogle aar efter forflyttedes han til Siljord. Her levede den 
vordende folkevisesamler den betydningsfuldeste del af sin bamdom 
(^ den forste del af sin ungdom. Og til Telemarken vendte han 
tilbage som moden mand og levede fjorten aar af sit liv der, forst 
som sognepraest til Hvideseid, senere som faderens umiddelbare 
eftermand i Siljord. Det er Telemarken, som har vakt hans 
interesse for folkeviserne; det er Telemarken, som har lagt folke- 
viseklangen over de bedste af hans egne vers. 

Fodt den /de oktober 1802, blev han student i 1822 uden at 
havt andre laerere end sine foraeldre. Eksamensresultatet talte ikke 
til fordel for denne maade at lade kundskabeme gaa i arv inden 
familjen i ret nedstigende linje Efterat han var kommen til univer- 
sitetet, viste det sig, at det ikke var evner, der mahglede ham. Han 
tog en god andeneksamen, og ligeledes havde han al aere af sin 
theologiske eksamen (1827). Aaret efter blev han udnaevnt til 
residerende kapellan i Gausdal, og fra dette embede var det, han i 
1834 kom til Hvideseid som sognepraest. Efter faderens dod i 
1838 blev han sognepraest i Siljord. 

Som sognepraest til Hvideseid var Landstad begyndt at op- 
t^e folkeviser allerede i 30-aarene, altsaa for Asbjornsen's og 
Moe's eventyrsamling havde vakt det store publikums interesse for 
folkepoesien. Han saa, at selv oppe i fjeldbygderne holdt en ny 
tid paa at bryde ind og fortraenge den gamle med alle dens karak- 
teristiske egenskaber. Han mente derfor, at man burde redde, 
hvad reddes kunde, af den gamle kulturs rester, og blandt dem var 
folkedigtningen en af de vaerdifuldeste. Dette kostelige < gamle 
Familjesmykke* besluttede han «at redde ud af det braendende 
Hus>. Telemarken er den sangrigeste af vore bygdelag, og Land- 
stad havde derfor en rig kilde at 0se af ; han oste ogsaa af alle 



468 



Ttedie lidsrum 1845 — 1857, 



kraefter, baade medens han var praest i Hvideseid, og efterat ban 
var bleven forflyttet til Siljord. Da han i 1S48 skulde forlade Tele- 
marken for at tiltrsede sit nye embede paa Fredrikshald, havdc han 
bragt en vsldig samling tilveie, som det var hans hensigt at udgive 
eieblikkelig. Men heraf blev der dengang intet, og han indsknen- 
kede sig forel0big til at lade sit forord og nogle viseprover trykke 

i Lance's (Tids- 
skrift for Videnskab 
og Litteratur*. I 
1852 blev det ende- 
lig alvor af udgivel- 
sen, og i 1853 var 
det svsere bind fer- 
d^. Med fortale, 
anoiserkninger og 
musikbilag udgjsr 
det over 900 sider; 
men saa indehoidcr 
det rigtignok ogsaa 
over looscgte gamlc 
viser foruden en 
maengdc gamle og 
nye stev, bamc- 
regler o. s. v. Det 
var en storartet be- 
rigelse afdet tnagre 
forraad, somJaRCEH 
MoE havde samlet 
sammen i 1840. 
Som folkevisemes udgiver er Landstad ene og aiene samlcr, 
og han fastholder med styrke, at det udelukkende er bans of^ve 
at samle, ikke at sigte og kntisere. Han synes endog at have vxret 
tilbsielig til at opfatte sit hverv naermest som en antikvars. Han 
siger neml^ selv i fortalen: «Det er for st0rste Delen Antikviteter, 
som her meddeles, hvtike i mange Henseender have Interessc <^ 
ere af Vigtighed som et Middel til at bedomme Fortideas Smag, 
Sseder og Skikke, og i det hete til at kjende Folkelivet, men som 




M. B. Landstmd. 



M. B. Landstad. ^69 

nu ikke laengere vil kunne tiltale den «dannede» Smag.» Dog 
haevder han ogsaa, at der «ligger staerke poetiske Momenter» i 
mange af de gamle folkepoesier, og henviser tU den store indfly- 
delse, de tilsvarende danske traditioner har 0vet paa den nyere 
danske kunstpoesi. 

At levere en nogenlunde selvstaendig samling af norsk metrisk 
folkepoesi har ikke vaeret hans hensigt; han indskraenker sig til at 
meddele det, som han tilfaeldigvis har hort. At samlingen ikke desto 
mindre er bleven saa righoldig, som den er, skyldes som antydet 
Telemarkens sangrigdom. Ved selv at fremhaeve dette stempler 
udgiveren sit arbeide som et bidrag til en samling af norske folke- 
viser; det er det forste skridt, han vil tage med sin samling; han 
haaber, at andre senere med storre lethed vil tage de folgende. 
Desvaerre er dette haab ikke rigtig gaaet i opfyldelse. Den geniale 
sprogforsker Sophus Bugge begyndte vistnok i sine unge dage at 
beskjaeftige sig med folkeviserne og udgav fem aar efter Landstad 
et udmaerket lidet hefte « Gamle norske Folkeviser»; men skjondt 
hans interesse for denne gren af literaturen ikke er kjolnet — det 
firemgaar af de talrige spredte bidrag, han i aarenes lob har med- 
delt — , er hans samling dog ikke bleven fortsat. Hvad der for- 
0vrigt er fremkommet, indskrasnker sig ogsaa til spredte bidrag. 
Et monumentelt videnskabeligt samlervaerk, som Danmark har det 
i SvEND Grundtvig's udmaerkede arbeide, eier Norge ikke. Land- 
STAD^s samling er ikke andet end en materialsamling; han har bragt 
tilveie en hel del raastof, men savnet den nodvendige videnskabe- 
lige indsigt til at kunne give det den rette kritiske bearbeidelse. 
I saa henseende sad Bugge inde med ganske andre forudsaetninger, 
og hvad han har leveret paa dette felt, besidder derfor ogsaa i 
fuldt maal de egenskaber, som savnes hos Landstad. 

Men ikke desto mindre maa Landstad alligevel stilles som 
no. I paa dette omraade. Hans varme kjaerlighed til fortiden og 
dens overleveringer har bragt ham til at udrette et stort og betyd- 
ningsfuldt arbeide i folkepoesiens tjeneste. Han er endnu den dag 
i dag banebryderen, veiviseren, den, som man forst og fremst maa 
ty hen til, hvis man vil laere de norske folkeviser at kjende. 

Men allerede inden Landstad var begyndt at beskjaeftige sig 
for alvor med folkeviserne, havde den gamle salmeskat begyndt at 



475 Tredie tidsrum 1845—1857. 

optage hans opmaerksomhed og laegge beslag paa hans interesse. 
Efter hvad han selv har fortalt Skaar, var det en tilfaeldig begivcn- 
hed, der forst bragte ham til at beskjaeftige sig med denne interes- 
sante gren af literaturen. Engang i sine studenterdage, cformodentlig 
1824 eller i826», kom han fra forelaesningeme forbi et hus, hvor 
der holdtes bogauktion; han gik ind og kjobte en pakke gamle 
b0ger for 4 skilling. Endnu den dag idag kan man i Kristiania 
finde meget rart i en saadan «pakke b0ger», akkurat som man paa 
kaieme i Paris kan kjobe sig rene rariteter af ikke-fransk literatur 
for en ren bagatel. Jeg har selv i slige bogpakker fundet original- 
udgaver baade af Lessing og Schiller; men Landstad fandt endnu 
storre rariteter i sin firskillingspakke. Den bestod af <tvende gamle 
Boger in quarto og med Skindbind. Den ene var «Frcuden-Spi^el 
des ewigen Lebens durch Phillippum Nicolai. * Paa de sidste Blade 
af dette Vaerk stod hans Salmer aftrykte in originali. Den anden 
Skindperm var Biskop « Anders Arreboes Hexaemeron d. e. Verdens 
f0rste Uges sex Dages maegtige Gjeminger*. Saaledes var to gode 
Salmedigterc faldne uforvarende i mit Skjod, en tysk og en dansk- 
norsk. Jeg kjendte ingen af dem for. Nicolays Salmer tiltalte 

mig meget, og jeg fors0gte strax at oversaette dem. Jeg 

tror, dette gav mig det forste Stod i Retning af Salmedigtning og 
aabnede mit Syn for de gamle Salmers Liv.» 

Det ene af disse Landstad's to forste fors0g som salme- 
oversaetter har faaet plads i salmebogen. Det er den bekjendte 
«Zions Vaegter haever R0sten»; oversaettelsen staar paa ingen maade 
tilbage for originalen hverken i kraft eller dybde. 

Snart begyndte ogsaa originate salmer at flyde fra Landstad's 
pen. Under titelen «Hjertesuk til hver Dag i Ugen» udgav han 
i 1 84 1 en liden samling dels originate, dels oversatte og bcarbeidede 
salmer. Den blev modtagen med megen glaede og skaffede med 
et slag Landstad et udmaerket navn som salmedigter. En raekke 
salmer, som han et par aar senere offentliggjorde i tidsskriftet «Nor>, 
bidrog til at foroge hans anseelse. AUigevel er der ikke i disse 
hans forste fors0g den brede kraft, som udmaerker hans senere 



• Bekjendt tysk salmedigter fra sidste halvdel af det i6de aarhundrede (i55^ 
— i6o8\ 



M. B. Landstad. An\ 

arbeider. Foredraget er ikke saa simpelt og hjerteligt, som det 
senere bliver. Skaar antager, at beskjaeftigelsen med folkeviserae 
har 0vet stor indflydelse paa Landstad^s salmedigtning, og deri bar 
han fuld ret. Som bekjendt gives der endog salmer af Landstad, 
hvor folkevisestilens arkaistiske former og vendinger ligefrem er 
overfort til salmen, og overforelsen er lykkedes saerdeles vel; den 
gamle stil passer fortraeffelig og er af en egen virkning. Jeg behover 
blot at minde om den bekjendte salme, hvis forste vers lyder 
saaledes : 

cjeg ved mig en Sovn i Jesu Navn, 
Den kvaeger de traette Lemmer, 
Der redes en Seng i Jordens Favn, 
Saa moderlig hun mig gjemmer, 
Min Sjsel er hos Gud i Himmerig, 
Og Sorgeme sine glemmer.> 

Baade ved sine originate salmer og ved sine bearbeidelser 
havde Landstad vist sig som den mand, der var saerlig skikket til 
at udarbeide den nye kirkesalmebog, man i saa hoi grad traengte. 
AUerede medens han var i Siljord, modtog han en henvendelse fra 
kirkedepartementet i den anledning; men han gav et afvisende svar; 
hans embedsforretninger var altfor store og besvaerlige, til at han 
kunde overtage et saa stort arbeide. Saa blev han forflyttet til 
Fredrikshald, og saa kom hans kritik over Wexels' salmebog. 
Departementet, der sandsynligvis mente, at man bor smede, medens 
jemet er varmt, henvendte sig nu atter til ham, og denne gang 
kunde han ikke godt undslaa sig. Han udkastede en plan, der blev 
godkjendt, og derpaa blev det ham overdraget at udarbeide et 
udkast. Forat han kunde faa den nodvendige fritid, bevilgedes 
der ham samtidig l0n til en kapellan. 

H0sten 1852 begyndte arbeidet; vaaren 1861 var hans udkast 
faerdigt fra pressen. Aaret efter gav han en udforlig redegjorelse 
for sit arbeide i et skrift «Om Salmebogen», fremkaldt af en kritik, 
som «Morgenbladet» havde indeholdt. Hvad man specielt bebreidede 
ham, var hans sprogform. Han havde bestraebt sig for at vaere saa 
folkelig i sin udtryksmaade som muligt; men denne bestraebelse 
savnede stotten af en sikker smag; istedetfor at vaere folkelig blev 
han derfor undertiden plat i sin udtryksmaade. Det er f eks. til- 
faeldet i en af hans egne salmer, hvor det heder: 



724 Tredie tidsrum 1845 — *^57« 

<Men Lykken, som er kjebt med Synd, 
Den er, forsandt at sige, tynd, 
Og dybt dens Tsender gnave.> 

Det er ogsaa tilfaeldet i bans oversaettelse af «Vor Gud, ban 
er saa fast en Borg», bvor det beder: 

cOg tage de vort Liv, 
Gods, yEre, Born og Viv, 
Lad fare hen, lad gaa! 
De kan ei mere faa, 
Guds Rige vi beholde.* 

Dette «lad gaa!» bringer tanken pludselig over i en sfaere, der 
intet bar med kirken at bestille. Og dog borer de to ber naevnte 
steder ikke til de vaerste, men bar tvertimod faaet lov at passere 
fra udkastet over i selve salmebogen. Der fandtes ogsaa bist og 
ber ligefremme fell mod sprogbrugen, som naar det i den sidst 
citerede salme bed: 

. cEr Verdens Fyrste vred, 
Og vil OS st0de ned, 
Han ingen Ting formaar, 
Han lagt i Lsenker gaar, 
£t Guds Ord kan ham binde.> 

Den udbaevede linje er i salmebogen bleven rettet til: 

cFordi alt domt han gaar.> 

Efterat Landstad i de folgende aar bavde revideret sit udkast, 
blev der i sommeren 1865 nedsat en bedommelseskommissjon, der 
bavde at gjennemgaa udkastet. Den bestod af to professorer 
(MoNRAD og Nisskn) Og tre geistlige (biskop Grimelund, Jorgen 
MoE og J. N. Skaar). Kommissjonens arbeide skal efter forlydende 
ikke bave vaerct let; tbi Landstad var ikke synderlig mere med- 
gj0rlig, end Wexels i sin tid bavde vaeret. I sommeren 1869 var 
den endelig faerdig med sit arbeide, og b0sten samme aar blev 
Landstad's salmebog autoriseret til brug ved den offentlige guds- 
tjeneste, bvor menigbeden maatte 0nske det. Den fik oieblikkelig 
stor udbredelse, tiltrods for at man fra enkelte bold agiterede mod 



M. B. Laodstad. Anj. 

den og arbeidede for indforelsen af en anden salmebog, Hauges. 
Allerede i 1880 var den indfort i mere end to tredieparter af de 
norske menigheder. 

I 1859 var Landstad bleven forflyttet til Sandeherreds sogne- 
kald, og her blev ban, til han i 1876 tog afsked. I betragning a.f 
bans fortjenester bevilgede storthinget ham enstemmig en pension 
af 4000 kroner aarb'g, «en hoiere Pension, end nogen Praest hidtil 
vides at have opnaaet», som det bed i kirkekomiteens indstilling. 

I sine sidste leveaar boede han i Kristiania, hvor han besorgede 
en samlet udgave af sine digte. 

Han d0de den 8de oktober 1880. 

Som salmedigter er Landstad den mest fremragende, Norge 
har frembragt, trods de enkelte sproglige og stilistiske mangier, der 
pletter bans frembringelser. Som verdslig digter staar han derimod 
langt fra saa boit. Her bliver pletterne flere og falder mere i oinene. 
Hans mangel paa sikker smag forleder ham her til undertiden at 
begaa vers, der ikke er langt fra at virke parodiske. Som pr0ve 
blot dette med sine umulige omkvaed: 

<Du taler nu du, som Videt har, 
sang Lerken i Morgen-Taagen, 
jeg synger, naar jeg ser Tuve bar, 
om ingen Mands Sjael er vaagen 

Hutttetu! 
Lad d0, naar min Kvint er sprunget, 
jeg levet dog har og sunget 

A a jeia mig!» 

Heldigst er han, hvor han anslaar folkevisetonen. Det har han 
f. eks. gjort i sit storste digteriske arbeide «Kirkevielsen i Nes- 
land>. Nesland er et lidet anneks til Vinje praestegjaeld i Tele- 
marken, hvor Landstad havde tilbragt en del af sin bamdom. Der 
fandtes en liden aervaerdig stavekirke, der havde tjent menigheden 
som gudshus i 600 aar; men menigheden var bleven storre, og en 
ny kirke maatte bygges istedet. I Nesland som i Borgund i Laer- 
dal begik man den smaglosbed at laegge den nye kirke lige ved 
siden af den gamle, og ikke nok med det, men bondeme fandt 
endog her som saa mange andre steder, at den gamle bygning 
burdc nedrives. Det var i den anledning, Landstad skrev sit 



ATA Tredie tidsrum 1845 — '857. 

digt; ban vilde vaekke det dannede publikums interesse for det 
gamle interessante bygvaerk. Digtet blcv imidlertid liggende i hj^ns 
pult, saalaenge til kirken var nedrevet. Forst nogle aar senere udgav 
ban det paa Fredriksbald. 

Nesland laa i gamle dage under Hamar bispestol, og digtet 
skildrer nu, bvorledes den gamle Hamarbiskop drager op til den 
tjeme fjeldbygd og indvier den lille kirke til Guds acre. Det cr 
naesten gjennemgaaende friske og tiltalende vers. Som bekjendt 
bar kjaempevisestilen let for at gj0re et affekteret indtryk, naar 
den anvendes i modern kunstpoesi; men dette er i mindre grad 
tilfxldet . bos Landstad end bos de fleste andre, der bar forsegt 
sig i den retning. Hans kjendskab til folkeviseme bindrede ham 
fra at benfalde til den blot udvortes efterligning, som ellers bar 
vaeret saa almindelig. — Slutningen af digtet er forst tilfoiet, efterat 
kirken var revet ned. Det er baaret af en staerk indignation over 
det kommunale baervaerk, som ber var begaaet. Det trold, som 
bavde truet kirken lige fra biskop berr Peders tid, det bavde altsaa 
nu endelig faaet sin vilje, og det var Neslands bonder, som bavde 
vaeret dets villige redskaber: 

cDet var de Neslands Bender, 
de vare blevne saa smaa, 
Ryggen var baade lut og kroget 
Kuften baade kort og blaa. * 

Men Klokken hun tier i Taarnet. 

Det var de Neslands Bender, 
de komme med 0x og Tang, 
rive de ned det Plankevserk, 
den Kirke er dem for trang. 

Men Klokken hun tier i Taarnet. > 

Blandt bans ovrige digte er der et, som bar literaturbistorisk 
interesse. Det er skrevet «I Anledning Digteren Bjerregaards 
Svanesang» og blev offentliggjort i «Morgenbladet» i juni 1842. 
Fra et kristeligt standpunkt betragter ban Bjerregaard's dybe mis- 
mod og fordommer det som grufuldt: 



* Istedetfor lang og hvid, som den havde vaeret i gamle dage. 



M. B. Landstad. 47 c 

cHaableshed er mig en Gru. 
Broder, hvi fortvivled du? 
Kunde ei din Armod fatte, 
gribe hine gyldne Skatte, 
kunde ikke Verdens 0de 
Blikket opad til dem node?* 

Det bedste indtryk, man modtager af Landstad's cSange og 
Digte», er indtrykket af det lune idylliske liv, som levedes paa en 
prxstegaard i fjeldbygderne i gamle dage og tildels endnu. Vi 
laerer planteme i haven og fuglene under tagskjaegget at kjende; 
vi drager i sognebud, og vi f0lger med til gudstjenesten i ^nneks^t, 
vi hilser paa den forste laerke, og vi er med at saette julencg op 
til spurvene udenfor vinduet, som paa indsiden er «fuldpakket af 
smaa, smilende Barneansigter, der forventningsfulde stirre ud, medens 
Maanen klar og blank stiger op bag Fjeldet.* Digte som dem, 
jeg her sigter til, har gjort Landstad til den landlige praestc- 
gaards digter. 



Den aesthetiske folkelighed, som jeg har skildret i dette afsnit, 
havde en vis forkjaerlighed for at hjaelpe frem enhver lovende 
bcgavelse inden folkets brede lag. Der var for en del noget over- 
fladisk i denne forkjaerlighed, og den kunde derfor undertiden blive 
sentimental og mislykket. Begeistringen for MoUargutten kan staa 
som et slaaende eksempel i denne henseende. Den stakkels bonde- 
spillemand blev revet ud af sine naturlige omgivelser, sat op paa 
konserttribunerne, tilklappet af behanskede herrer og lorgnetteret af 
parflimduftende damer. Journalisteme fremstillede ham som en 
folkelig mester, og digterne skrev begeistrede digte til bans aere* 
Den staikkels bondevirtuos taalte ikke al denne virak; da den korte 
svindel var forbi, var han en odelagt mand, og han skal have endt 
sine dage som en fordrukken spillemand paa en kjobenhavnsk 
dansebule. Fra fossestupet under Haukelid til dansebulen i Kjoben- 
havn, det var den sorgelige vei, som den folkelige begeistring 
forte ham. 

Men begeistringen udrettede dog ogsaa noget godt, idet den 



476 Tredie tidsnim 1845— 1857. 

fremdrog et par maend af folket, der hver paa sin vis blev en pryd 
for literaturen. Den ene af disse maend var Ole Vig, den anden 
var IvAR Aasen. 



oic vig. Ole Vig blev fodt den 6te februar 1824 paa pladsen Vigmarken 

under gaarden Viken i Vaerdalen. Faderen var en fattig husmands- 
gut, moderen en gaardmandsdatter. Det var et fattigt hjem, Ole 
tilhorte; men det var paa samme tid et godt hjem, hvor det f0rste 
grundlag til bans uddannelse blev lagt. Guttens laeselyst var stor, 
og ban ^ugte alt, hvad ban kunde overkomme af boger. I sytten- 
aarsalderen kom ban ind paa Klaebo seminarium, og der modtc^ 
ban undervisning i to aar. Derpaa var ban buslaerer i et par aar, 
og endelig blev ban i 1845 ansat som andenlaerer ved folkeskolen 
i Kristiansund, en stilling, som ban i 1847 ombyttede med posten 
som tredielaerer ved borgerskolen i samme by. I 1851 foretog ban 
en reise til Danmark. Saasnart sommerferien var begyndt, drog 
ban afsted — tilfods. Han gjennemvandrede paa sin fod sit eget 
fsedreland og gjorde under denne vandring rige erfaringer med 
bensyn til folkets aandelige og materielle liv. Hvad der bavde 
draget bam til Kjobenbavn, var forst og fremst trangen til at se og 
tale med Grundtvig. Dette opnaaede ban; ban borte ikke blot 
Grundtvig praeke; men ban talte ogsaa med bam i laengere tid. 
Samvaeret med Grundtvig var «de livsaligste Timer*, ban bavde 
oplevet. 

I aaret 1850 var '((Selskabet for Folkeoplysningens Fremmo 
bleven oprettet i Kristiania. Ole Vig bavde skrevet endel opsatser 
i aviserne, og i aaret 1851 udgav ban to boger: «Liv i Norge, 
Vinteraftenlaesning for den norske Ungdom» og «Norske Bonde- 
blomster. Poetiske Fors0g». Hvad ban bavde skrevet, bavde hen- 
ledet opmaerksombeden paa bam; man indsaa, at man ber stod 
ligeoverfor en ung talentfuld mand, der bavde saerlige betingelser 
for at kunne gJ0re gavn som folkeskribent. «Selskabet for Folke- 
oplysningens Fremme» vilde bovedsagelig virke gjennem udgivelscn 
af et tidsskrift for folket. Det var Wergeland's gamle ide, der 
nu skulde gjenoptages. Men manden, der kunde gjennemfore planen, 
var ikke let at finde. Da var der en af selskabets stiftere, der 



Oie Vig. 477 

nxvnte Ole Vig som den rette mand, c^ trods hans ungdom fandt 
man at burde betro ham ledelsen af tidsskriftet. Da ban passerede 
Kristiania paa tilbageveien fra Danmark, blev ban forespurgt, om 
han kunde vaere villig til at oyertage «n saadan stilling; men ban 
var altfor beskeden til at tro sig l0sningen af en saa vanskelig op- 
gave voksen. Ud paa besten fik han ikke desto mindre en 
ny henvendelse og denne gai^ fra selskabets formand. Efter 
mange betxnkelighcder inodt<^ ban endetig tilbudet, og fra nytaar 
1852 ombyttede han Kristiansund med ICristiania som opholdssted. 
I 1852 begyndte selskabets tidsskrift •Folkevennen* at udkomme, 
og han redigerede det til 1857 med 
en dygtighed, der ikke paa noget 
punkt gjordc de store forventninger 
tilskamme. Han skrev selv en 
niKi^de bidrag til tidsskriftet, bi- 
dng, der stiller bam bait btandt 
vore prosaforfattere ved sin klare 
og harmoniske stil. Hans arbeider 
var virkelig folkelsesning i ordets 
bedste bctydning, og han fortjener 
tilfiilde den store ros at have over- 
taget arven efter Henrik Werge- 
LAND paa dette omraade. Sam- oie vtg. 

tidig deltog han t^saa i redaktionen 

af <Den norske Folkeskole, et Maanedsskrift for Laerere og andre 
Opdragere*. 

Alt dette arbeide var imidlertid mere, end bans helbred kunde 
taale. En voldsom broncbit, der angreb ham hosten 1857, kastede 
ham tilslut paa sygeleiet efter nogie maaneders energisk modstand 
fra hans side. Etler otte dagcs sygeleie d0de han den I9de 
december 1857, altsaa inden han endnu havde fyldt sit 34te aar. 
Han ligger begravet paa «Vor Fretscrs Gravlund*, lige i nccrbeden 
af Henrik Wergeland. Et mindesmserke med hans portrset i relief 
amykker hans grav. 

Ogsaa aom digter har Ole Vig vundet et navn. Hans «Norske 
Bondeblomster* indeholder vakre digte, der reber en blod og varm 
felelse. Det er isEer religiose og patriotiske stemninger, der bar 




478 Tredic tidsrum 1845— 1857. 

sat hans pen i bevaegelse. Af det store publikum er han fomenh 
melig kjendt som forfatter af den yndede faedrelandssang «Blandt 
alle Lande i 0st og Vest*. 

Et udvalg af hans skrifter besorgede O. Arvesen, der for- 
synede bogen med en biografisk indledning. 



ivar Aasen. Ligesom Ole Vig fortsatte Henrik Wergeland's gjeming paa 
folkeoplysningens omraade, saaledes blev det Ivar Aasen's opgave 
at gjennemfore hans ideer med hensyn til folkesproget. Den norske 
«sprogreformation», som Wergeland havde kjaempet for og dremt 
om, den satte Aasen i system; kun skade, at han gik saa vidt, at 
det ikke blev en reformation, men en komplet revolution, han 
foreslog. 

Ivar Aasen er fodt den 5te august 18 13 paa gaarden Aasen 
i Voldens praestegjaeld paa S0ndm0r. Der var stor fattigdom i hans 
hjem, og han blev tidlig baade hjeml0s og forseldrel0s. Moderen 
d0de, da han var tre aar gammel, faderen da han var tretten aar. 
Skj0ndt hans hu allerede dengang stod til bogen, maatte han 
emaere sig som arbeidskar, og den vordende laerde sprogforsker 
var mangen gang baade saar og traet, naar han kom hjem fra 
marken og gav sig i kast med b0geme. Slig holdt han paa, til 
han var atten aar; da blev han antaget som skolelserer, og samtidig 
fik han rigeligere anledning til at tilfredsstille sin la&selyst, idet han 
fik tilladelse til at benytte en bogsamling, som var samlet af den 
maerkelige sondmorske bondefamilje Aarflot. Tyve aar gamniel 
blev han optaget i huset hos praesten Thoresen, Magdalene 
Thoresen's senere mand og Henrik Ibsen's svigerfader. Den 
intelHgente praest tog sig med iver af det, unge genis undervisning 
og opmuntrede ham til at gaa den akademiske vei, som hans evner 
saa tydelig anviste ham; men Aasen var for beskeden og for lidet 
aergjerrig i retning af ydre udmaerkelse. Han fandt, at en fattig 
bondegut ikke burde sigte saa h0it; han fik n0ie sig med at vaere 
laerer paa S0ndm0r; men kundskabeme var det dog godt at tilegne 
sig, og han laeste og studerede med en iver, som kun en uudslukke- 
lig kundskabst0rst kan forklare. I to aar n0d han godt af Thore- 
sen's veiledning. Saa maatte han fortsaette paa eg^n haand. Isaer 



Ivar Aasen. 479 

fordybede ban sig i naturhistorie og modeme sprog. Hvad der for 
de fleste unge mennesker staar som det kjedeligste af alt kjedeligt, 
grammatik nemlig, det var for bam interessant og spaendende som 
en roman for en sekstenaarig skolepige, og tyske og franske og 
engelske grammatiker var i bans 0ine rene guldgruber. Men jo 
grundigere ban laerte disse fremmede sprogs vaesen og love at kjende, 
desto stsrkere blev bans trang til ogsaa at faa systematisk indsigt i 
det sprog, ban selv talte. Her var der imidlertid ingen veiledning 
at finde; de norske eller danske grammatiker, som dengang fandtes, 
gav faa eller ingen oplysninger om sprogets eiendommeligbeder. 
Det var i grunden ikke andet end en samling definitioner af de 
grammatikalske benaevnelser, og dem kjendte ban paa forbaand. 
Begyndte ban at studere paa et eller andet norsk sprogfaenomen, 
saa lod grammatikeme bam i stikken. Det var jo mange aar, for 
K. Knudsen skrev sine interessante og vaekkende arbeider over 
norsk grammatik. Der var da ikke andet for, end at ban selv fik 
S0ge at finde ud af det vildrede, som bavde vakt bans opmaerksom- 
hed, og til den ende besluttede ban at skrive en grammatik om 
den sondmorske dialekt; men ban indsaa snart, at mange af de 
spoi^smaal, der reiste sig, ikke kunde besvares uden kjendskab til 
det gammelnorske, og saa begyndte ban da at studere oldnorsk og 
tog for sikkerbeds skyld svensk med. Da ban var 28 aar gammel, 
havde ban sin sondmerske grammatik faerdig, og ban bavde mere 
end den. En sondmorsk ordsamling og et befte sondmorske ord- 
sprog var ogsaa bleven faerdige, og endelig bavde ban liggende en 
stor samling af sondmorske planter, som ban bavde S0gt at bestemme, 
• saa godt ban kunde. Med denne bagage reiste ban til Bergen, bvor 
han opsogte stiftets biskop og forelagde bam sine arbeider; biskopen 
var imponeret over denne bjemmelavede laerdom og forestillede 
Aasen for praeses i videnskabsselskabet i Trondbjem, rektor Bugge, 
der netop var i Bergen. Den fremragende filolog brugte ikke 
lang tid til at opdage, at ban ber stod ligeoverfor en sjelden 
filologisk begavelse, og skaffede Aasen et aarligt stipendium, der 
skulde anvendes til reiser rundt omkring paa landsbygden for at 
studere de forskjellige dialekter. Stipendiet var ikke stort, bare 
600 kroner; men Aasen var noisom, og for bam strakte disse 
penge langt. I flere aar reiste ban nu omkring og iudsamlede 



48o 



Tredie tidsrum 1845— :857. 



materialier til et norsk dialektleksikon og til en frcmstilling af 
dct norske folkesprogs grammatik. I 1847 flyttedc han saa til 
Kristiania for at bcarbeide det indsamlede stof, I 1848 udkom 
tDet norske Folkesprogs Grammatik*, trykt paa videnskabsselskabets 
bekostning, og to aar efter fulgte den alierede i fortalen til gramma- 
tiken bebudede tOrdbog over dct norske Folkesprog*, B^;ge 
disse vaerker er senere ud- 
komne i forogede og om- 
arbeidede udgaver. Sam- 
me aar som ordbogen ud- 
kom, bevitgede storthinget 
ham et fast aarligt bidrag 
til fortssctteLse af bans stu- 
dier. Foruden de nyc ud- 
gaver af grammatiken og 
ordbogen bar ban senere 
udgivet en fortraffclig sam- 
ling tNorske ordsprog>. 
der kun bar den eneste 
mangel, at de talrige est- 
landske skjscmtespn^ ikke 
er staerkt nok repiiscnte- 
rede; endvidere « Norske 
Plantenavnei og t Norsk 
^ yf n Navnebog». 

■^ t/7^a-<3e**^ Bedst kjendt af det 

store publikum cr Ivab • 
Aasbn som skaberen af 
det saakaldte norsk-norske maalstraev. 1 fortalen til den ferstc 
udgave af grammatiken frcmsatte han den paastand, at (det norske 
Sprog kun bar vedligeboldt sig som Talesprog hos Almucn*. 
Skriftsproget var cfter bans mening ikke dansk, og byemes sprt^ 
var kun en afart af skriftsproget. At bysproget ogsaa var norsk, 
og at der fsrte en forbindelseslinje fra dette til skriftsproget, kunde 
han ikke erkjende. Felgelig kundc han heiler ikke indremme, at 
dette fselles dansk-norske skriftsprog ved optagelsen af norske ord 
og vendinger kunde blive et virkeligt norsk sprog. Den vei, som 




Ivar Aasen. ^gl 

AsBjoRNSEN og MoE i sin praksis slog ind paa, og som K. Knudsen 
senere har givet videnskabelig begrundelse, var en afvei i Ivar 
Aasen's 0ine. Hvad det efter bans opfatning gjaldt at skabe, det 
var et slags sproglig generalnaevner for de forskjellige bonde- 
dialekter, et clandsmaaU altsaa, der kunde fortraenge det danske 
skriftsprog fra Norge og blive landets fremtidssprog. Dette elands- 
maal* var det en let sag for Aasen at faa istand; bans store 
sproglige indsigter bragte ham til at konstruere et laerd sprog, med 
gamie uddode former og med en retskrivning, der ikke tog hensyn 
til den raodeme udtale. Det var filologen, som her havde vaeret 
ude og gaaet. Som bekjendt vandt ikke desto mindre Aasen's 
ide stsrk sympathi hos en del af den folkelige bevaegelses ivrigste 
roaend, og det saakaldte maalstraev var snart i fuld gang. Ved 
siden af Ivar Aasen stillede der sig fremnigende forfattere, der 
skrev paa det sprog, ban havde lavet — dog med adskillige fri- 
heder i retskrivning og boining. Der stiftedes maalstraeverselskaber, 
der udgaves maalstraeverblade, og der kjampedes med stor kamp- 
iver for maalsagen. Som bekjendt er den hele bevaegelse endnu 
ikke afsluttet, og det er for tidligt at faelde en objektiv dom om 
den. Kun saa meget kan allerede nu siges, at den har gavnet den 
retning, som den har vaeret ivrigst til at bekjaempe: det saakaldte 
dansk-norske maalstraev. Som Ivar Aasen selv har bans tilhaengere 
ikke villet anerkjende dette straevs berettigelse. Skriftsproget var 
dansk, og det nyttede ikke at flikke paa det med norske lapper. 
Men udviklingen har vist, at det nytter; det almindelige skriftsprog 
har undergaaet en gradvis fomorskelsesproces i de sidste halv- 
hundrede aar, og hertil har Ivar Aasen og bans tilhaengere bidraget 
n^segtig ved at fremdrage gode norske, ord i maengdevis. Der er 
ikke tvivl om, at der specielt i Ivar Aasen's arbeider er nedlagt en 
nationalrigdom, som i tidens lob vil komme skriftsproget tilgode i 
stigende grad. Ogsaa en anden fortjeneste kan allerede nu frem- 
haeves, naar der tales om, hvad maalstraevet har udrettet. Det har 
givet stedet til, at der holder paa at udvikle sig en ganske righoldig 
norsk dialektliteratur, der allerede har flere fremragende forfatter- 
personligheder at opvise. 

Ogsaa som digter indtager Ivar Aasen en vakker plads i den 
norske literaturs historie. Meget har ban vistnok ikke skrevet; men 

31 — HI. norsk literaturhistorie. II. 



^82 Tredie tidsrum 1845 — ^^$7- 

det lille, han har frembragt, er levedygtigt, fordi det har sxrpraeg. 
AUerede som skolelaerer paa Scndmore skrev han en hel del viser, 
der blev trykt i Aarflot's bogtrj^kkeri og siden floi hele Sond- 
more over. De h0rer nu til de literaere sjeldenheder, som det er 
vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at faa tag i. I 1855 udgav han 
saa det lille syngestykke «Ervingen», der blev opfort paa vore 
scener og gjorde megen lykke, ikke mindst ved sine fortraeffelige 
sange. Men hoiest er han dog naaet i den eneste lille digtsamling, 
han har offentliggjort. Den udkom 1863 anonymt under titelen 
«Symra, Tvo Tylfter med Viser og Rim». Ordet symra betyder, 
ifolge Aasen's egen ordbog, egentlig ten, som bebuder sommeren»; 
i det . trondhjemske bruges det i betydningen en vaarblomst, og 
andre steder i landet bruges det i sammensstninger, der forudsaetter 
en lignende betydning. Anemoneme og den saakaldte primula veris 
benaevnes saaledes symrer (kvitsymra, gulsymra = hvidveis og 
blaaveis, kusymra = primula). Det er vistnok med tanke paa lands- 
maalet, Aasen har valgt denne titel. Det heder nemlig i indlednings- 
digtets forste vers: 

c Symra teiknar til Sumars Bil; 
um Vaaren tidla ho blomer; 
men fleire Blomar maa koma til 
naar Kulden or Marken r0mer.> 

IvAR Aasen er en folkesanger af rang; der er steder i hans 
viser, der udmaerker sig ved en fynd og en fart, som stiller dem i 
hoide med det bedste i norsk lyrisk poesi. I cErvingen* havde 
den beromte faedrelandssang «Dei vil altid klaga og kjyta» gjort 
speciel lykke; den horer jo endnu den dag i dag til de sange. som 
alle mennesker har sungeti eller hort sunget. I c Symra* er der 
faedrelandssange, der staar endnu hoiere. Med stor forkjaerlighed 
anvender han den gamle skaldepoesis bogstavrim i forening med 
de moderne rimformer, og dette giver hans vers en egen djerv 
klang. Det klinger i mine oren som oksehug i en gammel malm- 
furu dybt inde i skogen, naar han f. eks. synger 

c Gamle Norig, nordst i Grendom 

er vaart eiget ^ttarland. 

Der er Hav, som heilt aat Endom 

leikar um den lange Strand; 



Ivar Aasen. ^gj 

Der er Vikar og Votn og 0yar, 

tusund Fjordar og tusund Fjell 

Sneydor, der sjeldan Snjoen t0yar, 

Dalar, der Fossen diger fell.> 

Og som en vakker feleslaat klinger det, selv om bogstavrimet 
mangier, som i sangen om <Dei gamle Fjelli»: 

<Dei gamle Fjell i Syningom * 

er altid eins aa sjaa, 

med same gamle Bryningoro •• 

og same Toppom paa. 

I Bygdom byggja Sveinarne, 

og Huset slender laust; 

men dei gamle Merkesteinarne 

dei standa lika traust.> 

Fra indholdets side udmaerker disse digte sig ved sin trofaste 
og enkle faedrelandskjaerlighed. Her er ingen . S0gte vendinger, 
ingen overdrevne kraftudtryk som i de gamle faedrelandssange, 
ingen historiske opramsninger som i visse nyere, intet storpraleri 
af Norge som det fagreste og herligste land af alle. Det er kun 
det kjaereste land for nordmaend. Ivar Aasen mener som Ole 
ViG, at 

cBlandt alle Lande i 0st og Vest 
er Faedrelandet mit Hjerte nsest,* 

netop fordi det nu engang er faedrelandet, og han udtrykker tanken 
nicd en frisk og folkelig enkelhed, der er uovertruffet: 

cja, heime der baka dei Braudet bedst, 

og v9enaste klippa dei Klsedi, 

der hava dei Klangen i Maalet mest, 

og vaenaste kveda dei Kvaedi. 

Der ser du tin Dag med Ijosare Lag 

og Skog med eit mildare Skygge; 

og raamar so Sorgi deg der med et Slag, 

so finner du endaa eit Hygge.» 

Saa er der i cSymra* nogle digte af en «Sveinkalb, for at tale 
i Aasens eget sprog, en ensom ungkarl, der har vaeret for meget 



• I borizonten. 
•• Brsemmer, kanter. 



484 Tredie tidsnim 1845 — 1857. 

videnskabmand til at indlade sig paa kjaelighedshistorier og for 
meget af en lyriker til ikke at svaerme for kvinder; han beklager 
sin enlige stand, han borer, at andre priser den som den praegtigste; 
men han ved, hvor skoen trykker, og han bar sine erotiske 
an£a&gtelser, da selv madstraev og fattigdom vilde vaere ham kjxr- 
komne, hvis han eiede den kvinde, ban elsker: 

<Naar eg finge den, eg yilde, 
aal eg skulde voret glad; 
som til Gjestebod og Glide 
gjekk eg til min Armods Stad. 
Lat so yera, det vardt M0da; 
madast lyt ein, kvart ein vil. 
Um det og var trangt um Feda, 
Armod er me vane til. > 

Men det bedste i Ivar Aasen^s lille digtsamling er dens sidste 
del. I alle fald er det den, som personlig tiltaler mig mest. En 
ensom menneskekjenders verdenserfaring, en skojeragtig livsfilosofi, 
en humoristisk menneskeforagt, der ler over de smaa ondskaber t 
verden uden at blive rasende eller bitter over de store, lyser 
gjennem disse korte og simple vers. Der er erfaringer, som enhver 
bar gjort, og hvad der glaeder en, er at traeffe dem igjen bos 
en anden, der forstaar at fremsaette dem paa en saa f3mdig og 
gemytlig maade. Man foler uvilkaarlig en hemmelig forstaaelse 
med forfatteren; han og laeseren er som to augurer, der ler til 
hinanden, og dette stille medviderskab, det er jo i grunden det 
rigeste indtryk, en digter kan give sin laeser. Der er vers her 
i denne del af samlingen, som man uvilkaarlig laerer udenad, fordi 
man bar anledning til at erfare deres sandhed hver eneste dag^ 
Her et par til bevis, tagne af digtet cYmse Vasarlag*: 

<Um litet vondt um deg er sagt, 
so kann vel meir seg laga; 
naar Dikt og Gisning til er lagt, 
so verd det snart ei Saga. 



Ja, kor du snur, so stend du fast, 
Kven veit, kvat Folk vil dnsyma? 
Hjaa alle Mand dei finna Last; 
seg sj0lv dei berre gleyma. 



Ivar Aasen. a^c 

Der er vist aldrig betre Raad 
en ganga beine Vegen 
og blaasa aat all Spott og Haad 
og vera lika fegen.> 

Naar Aasen ser saa skjemtefuld paa livets skyggesider, saa er 
•det, fordi han elsker livet, glaeder sig over det og har en freidig og 
lys tro paa dets evne til fomyelse, til at skyde friske skud istedet- 
for de gamle og visne. 

cKjaert er Livet med al sin Harm, 
det klaarnar, alt som det gjenger,* 

siger han i digtet «Livet», og sammesteds heder det fortrostningsfuldt: 

cLauvet fell um Hausten av^ 
um Vaaren atter det spretter. 
Dauden herjar um Land og Hav, 
men Livet kjem altid etter. 

Stormen sopar i Skogen hardt, 
so Tre og Kvister brotna; 
men grone Kvister vil rence snart 
av Roten til deim, som rotna.> 

Saa sund og frisk er den kilde, hvorfra Ivar Aasen's digtning 
har sit udspring. Af alle norske lyrikere er der ingen, hvis digt- 
ning har et lysere klangprseg. Han har kaldt sin digtsamling vaar- 
blomsten, og den baerer sit navn med rette; for der er vaarens 
lyse friskhed over den. Man kan laese sig i godt humor paa den; 
•derfor er den en liden skat, som man er glad i, naar man har laert 
den at kjende. 

I 46 aar har Ivar Aasen boet i Kristiania; han er bleven 
en kjendt Kristiania-figur, som alle holder af. Han rusler altid 
alene sin ensomme vei, skyr hovedgademe og de store kafeer; 
^raen paa de smaa kan man se ham siddende med sin avis og sit 
glas 0I. Altid er han alene — i de tyve aar, jeg har havt anled- 
ning til at se ham, tror jeg ikke, jeg har seet ham tale en eneste 
gang med nogen undtagen med den opvarter, han har forlangt sit 
0I og sin avis af. De, som kjender ham personlig, fortseller, at 



^86 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

han cr taus og tilbageholden i fleres naervaerelse; men paa to- 
mands haand lean han vaere livlig og meddelsom, og da skal det 
lune humor, der udmaerker ham, forgylde samtalen med sine lyse 
solstreif. 

Paa den dag, dette skrives, fylder han sin ottiende fodselsdag. 
Begge partiers aviser bringer biografier af ham, og fra alle kanter har 
han modtaget vidnesbyrd om den sympathi, hvormed han omfattes. 



Theodor En forfatter maa endnu finde plads i dette afsnit, skjondt det 

slet ikke er saa let at afgj0re, hvor han egentlig horer hen. Han 
paavirkes som lyriker af Welhaven og kunde derfor have faaet en 
plads efter P. A. Jensen; han har leveret flere reise- og turist- 
skildringer og kunde derfor have gjort et slags krav paa at introduceres 
for laeseren blandt de andre natur- og folkelivsskildrere. Endelig 
har han fors0gt sig som salmebearbeider, og med en smule god 
vilje kunde man vel ogsaa have tvunget ham ind blandt periodens 
salmedigtere. Han er tolv aar yngre end den aeldste af de for- 
fatterpersonligheder, der behandles i naeste afsnit, syv aar yngre 
end den naest aeldste, bare tre aar aildre end Henrik Ibsen og ikke 
mere end syv aar aeldre end Bj0rnson. Man kunde vel ogsaa 
have ventet med at omtale ham til naeste afsnit. 

Ikke desto mindre har jeg valgt at omtale ham her tilslut, 
skj0ndt han lidet eller intet har med folkepoesiens indflydelse paa 
kunstdigtningen at bestille. Men systematisk i denne forstand kan nu 
engang en historisk fremstilling ikke vaere. Og dog kan han paa en 
maade anf0res som et af de mest slaaende eksempler paa, hvor 
staerkt folkepoesien gjorde sin indflydelse gjaeldende i tiden omkring 
1850. Han, det soignerede Kristianiabarn, var den f0rste, der blev 
begeistret for en skikkelse som M0llargutten, og han, der holdt paa 
et fint og fornemt sprog med hele den gamle skoles bestemthcd, 
begik i et digt om Maristien, optaget i bans f0rste digtsamlii^ 
(1848), vers som disse: 

'« 

<Da skulde det haende, 
hos Mari var der Fesi, 



Theodor Kjerulf. 487 

hun kogte og hun stelte, 
alt som hun kunde bedst. 
Hun laved Rommegrauten 
med tr0stefuldt Mod, 
og den, kan du nok taenke, 
blev baade feed og god. 

Og som hun stod og rorte 

den fede Rsmmegraut 

saa taenkte hun paa Thorstein, 

saa ilink og saa staut, 

og at ban ei var buden 

til Gjaestebud ikveld 

og tsenkte, Rammegrauten, 

den skal han have lel.> 



Theodor Kjerulf, yngste broder af komponisten Halfdan 
Kjerulf, fodtes i Kristiania den 30te marts 1825. Baade paa 
faedrene og modrene side nedstammer han fra Kristiania overste 
bureaukrati, fra de kredse, der angav tonen i den unge hovedstad, 
(^ der hviler derfor noget soigneret, noget aristokratisk, tildels noget 
fomemt og en smule hovent over hans forfatterpersonlighed. Han 
har uden tvivl havt en udpraeget afsky for alt, som ikke var fint, 
og han har vist fundet mange faenomener mindre fine, som andre 
vilde finde tiltalende paa grund af den frodighed og livskraft, der 
udmaerkede dem. Men med denne fornemhed fulgte ogsaa en vis 
tilbageholdenhed ; han fandt det under sin vaerdighed at bekjaempe 
massen; han syntes, det var altfor staerkt og plebejisk at foragte den; 
han oversaa den simpelthen, ignorede den, gik sin gang gjennem 
verden, som om den ikke eksisterede. Derfor blev han tillige en 
ensom mand, der ikke kjaempede for nogen sag, ikke traadte i 
skranken for noget parti, ikke sluttede sig belt til nogen literaer 
retning. Han modtog i sin ungdom en del paavirkning af Wel- 
haven; men det var ikke dennes stridbarhed og kampmod, der 
greb ham; det var hans tilknappede personlige lyrik, som ovede 
indflydelse paa ham; forovrigt var det datidens danske og tyske 
digtere, han synes at have beundret, af de tyske isaer Heine, af de 
danske fremfor alt Christian Winther. 

I 1 841 blev han student fra Kristianiaicathedralskole, og efter at 
have taget andeneksamen kastede han sig med iver over mineralo- 



488 Tredie tidsrum 1845—1857- 

giske og geologiske studier. Paa disse studiers vegne foret<^ han 
adskillige reiser nindt om i iandet, og paa flere af disse udflugter 
slog han felge med J0rgen Moe, der reiste for at indsamle folke- 
traditioner; Paa en slig reise over Haukelidfjeld traf han Mellar- 
gutten, og i en skildring fra denne reise, der blev optaget i 
Asbj0rnsek'3 aarbog for 1847, *Hjenimet og Vandrtngen», henledede 
han det dannede publikums opm<erksomhed paa dctte besyndcrlige 
naturgeni. Han er saaledes paa en vis maade Mollai^^tteos egentltge 
opdager; men det var neppe hans skildring, der senere bragte Olb 
Bull til at rive den stakkels bonde- 
spillemand ud af hans naturlige 
ooigivelser og lokke ham ind paa 
bylivets og konserttriumfemes 
skj^ebnesvangre skra^lan. Naar 
I.B.Hal vORSEN i sit forfatterleksikon 
meddeler, at det var Kjerulf's 
skildring, der gav anledning til, at 
Ole Bull sendte bud efter ham, 
er det neppe ganskc rigtigt. Kjer- 
ULP oplyscr, at Mellaigutten alle- 
rede seksten aar tidligere havde 
reist over til Bei^en for at spille 
for Ole Bull. Efterat han havde 
Theodor Kj.ruif, spjHgt, havde Ole Bull, ifalge 

MsUarguttens egen beretning.itaget 
et stort Papir og lagt foran sig, og saa havde han sagt til Meliar- 
gutten: Nu skal du spille sagte, for her vil jeg *fae3te> det Alt- 
sammen. Men Mollargutten svarede, han kunde ikke spille s^^, 
for naar han spillede sagte, saa glemte han bort, hvad han vilde 
spille. alt mens han lod Buen gaae, og derfor spillede han som 
s£dvanlig; men Ole Bull, han fxstede saa fort, saa fort, at det 
var en Gru. Og da han var ferdig, sagde han: Nu skal du hflre! 
Og saa tog han Felen og spillede Altsammen for ham. Men 
Mollaigutten tyktes, det gik forunderligt til, hvorledes Bull havde 
kunnet faeste hele Slaatten i saa kort Tid.> 

KoTt tid for madet med Mellargutten havde Kjerulf taget 
mtneralogisk embedseksamen; i 1850 blev han universitetsstipendiat 




Theodor Kjerulf. aSq 

i geognosi; i 1855 vandt han universitetets guidmedaille for en 
rgeologisk afhandling om de interessante silurdannelser i Kristiania 
omcgn. I 1858 blev han lektor, i 1866 professor i mineralogi og 
:geologi og udfoldede inden disse fag en videnskabelig forfatter- 
virksomhed, der skaffede ham et agtet og anseet navn blandt geo- 
Ic^eme rundt i Europa. Han dode den 25de oktober 1888. 

Tyngdepunktet i Kjerulf's livsgjeming ligger i hans viden- 
^kabelige virksomhed. Hvad han har frembragt som skj0nliteraer 
forfatter, er, sammenlignet med den, af underordnet betydning. Og 
<iog kan hans digtning ikke forbigaaes. Som digter blev han vist- 
nok aldrig stort mere end en dilettant; men det er en dilettant 
med et eiendommeligt stemningsliv, selv om dette stemningsliv 
sjelden eller aldrig kommer belt til sin kunstneriske ret paa grund 
af fonnens mangier. 

I 1848 udgav han sin forste digtsamling. Det var vsesentlig 
erotiske digte, serenader, sonnetter og stanzer. Det er ikke ung- 
dommens lyse kjaerlighed, der taler gjennem disse digte, ikke den 
kjaerlighed, som jubler i vaarsol og glaede, men en tung, mork, 
^kuffet forelskelse, der lider og klager og synker hen i bitterhed og 
selvironi. Her blot et par citater til bevis: 

Forelsk dig ei; thi det er saare daarligt — 
dog hvis til 0mhed du er saert genegen, 
bevaeg dig i en fortsat 0m Bevaegen, 
forelsk dig i tre fire Skjorter aarligt. 



Men ei i Een, for Alting ei alvorligt, 
Ihi denne Sag er dog en ganske egen, 
Geyinsten liden, Resikoen megen, 
og Jeg'et i en Anden sat vilkaarligt 



Fsest ei din Hu mod Aftnens gyldne Stjerne; 
den vandrer dig for heit, du naaer den ikke, 
sku ei for dybt i Vaarens Lueblikke, 
hvis du veed med dig selv du fsenger gjerne. 

Tab ei din Tanke roellem Lsengsler fjeme, 
rsek dig ei selv den bitre Skaal at drikke, 
agt paa dit Sind og lad det ei bestikke 
af nogen Dronning eller nogen Teme. 



i 



AOO Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

Sky Dagen, hold dig mellem Skygger svale, 
at da ei braender dig, naar Solen rinder, 
men drem ei der — og synk ei hen i Dvale. 

Sky dunkle Lokker over blege Kinder, 
sky Alt og vogt dig fremfor Alt for Tale, 
for Taushed, hvasse Roser, unge Kvinder.> 

J0RGEN MoE anmeldte denne Kjerulf's forste digtsamling; hao 
skrev med venskab og sympathi om sin unge reisefaplles frem- 
bringelser, og alligevel kunde ban ikke skjule, at ban fandt deo 
umoden. Han likte ikke «den baanende Overlegenbed, det for- 
agtende SmiU, der aabenbarede sig i vers som de netop citerede; 
ban var ikke utilb0ielig til at finde det bele en smule paataget 
Det var ten Smule aniagt, snart efter Reminiscenser, snart af ung- 
dommelig Lyst til at vaere interessant». Men det var dog ikke 
selve stemningen, ban bavde mest at indvende imod. «I Alminde- 
ligbed er Stemningen sand og aegte, og da bar den mere Karak- 
teren af bitter, bjerteskjaerende Klage end af overlegen Haan og 
Forkastelse». Nei, det var fremfor alt formen, som ban fandt 
umoden, og beri bavde ban fuldstaendig ret. Kjerulf's form er 
tung og ugjennemsigtig, tildels saa uklar, at den bliver omtrent 
uforstaaelig. Og ren er den langtfra bverken i metrisk eller i 
sproglig benseende. Moe sluttede sin kritik med folgende total- 
karakteristik: cHr. Kjerulf's Bog i sin Helbed bor saaledes rigtigst 
tages som dette unge Talents Forskrivning til Publikum, lydende 
paa en ikke ringe poetisk Sum. Ganske snart indloser ban maaske 
ikke dette Gjaeldsbrev. Men ban indloser det, og da sker det i 
aedelt Metal med et smukt og rent Praeg.» 

Den sidste elskvaerdige spaadom gik aldrig belt i opfyldelse; 
metallet, som Kjerulf praegede, kunde vaere godt nok; men praeget 
blev aldrig fuldstaendig rent. 

Hans naeste digtsamling, der udkom i 1854, bestaar vaesentlig 
af refleksionslyrik; det er en tung, alvorlig aand, som bar tumlet 
med disse tanker, og det er i en tung, besvaerlig form, ban frem- 
saetter dem; det koster ikke saa sjelden en vis anstraengelse for 
den, som vil prove at tilegne sig disse vers. 

Ogsaa i denne samling spiller de erotiske stemninger en roUe. 
Det er laengsel efter den elskede, som ber danner grundstemningen. 



Theodor Kjerulf. aqi 

Under en raise i syden dvaeler digterens tanke stadig hos hende, 
som er bleven tilbage i hjemmet. Et af de bedste udtryk bar 
denne laengsel fundet i det bekjendte lille digt: 

«I S0de, blege Kinder, 
I kjaere 0ine tvende, 
du Aasyns Form, der minder 
om kjaerere hos hende — 
faar du vel aldrig beiet 
og l0St dig ud af Rammen 
og sagt, hvi Alt er foiet 
til dclte Udtryk sammen — 
ak faar du aldrig Maele ? 
Om du kun sige vilde, 
hvor hendes Tanker dvsele 
i denne Time sildeN 

Digtet er en karakteristisk prove paa Kjerulf's poesi. Fjerde 
linje giver et oplysende eksempel paa dens formelle ufuldkommen- 
heder, medens det hele giver et godt billede af den stemningens 
finhed og ynde, der ligger paa bunden. 

Efter mange aars forlob udgav Kjerulf i 1866 endelig en ny 
samling digte under titelen «Tre Digtkrandse*. Her spiller reflek- 
sionen en endnu mere fremtraedende roUe end i de foregaaende 
samlinger, og den klinger tilslut ud i en religios folelse, der allerede 
tidligere havde bragt Kjerulf til at fors0ge sig som bearbeider af 
en raekke af det gamle testamentes salmer. I et brev til Anton 
Rosing fra i860 skriver ban herom: «Jeg var syg ved Juletider 
for et Aar siden — — havde S0vnl0se Naetter — saa tog jeg 
Luthers Bibel og laeste mig saa sjaeleglad i de maegtige Psalmer 

— saa taenkte jeg — det er dog Digte, uagtet det er hellige Ord 

— Digte behover Form. Er det ikke muligt at bringe dem i 
Form, uden dog at gaa for langt fra Texten, Vers for Vers. Saa- 
ledes taenkt, saaledes gjort. Jeg omsatte den ene efter den anden. 
Da jeg var faerdig med Halvdelen, var jeg frisk uden egentlig at 
have vaeret syg>. (Citeret efter Halvorsen's « Norsk Forfatter- 
Lexikon>.) Samlingen udkom i 1871 under titelen «29 Psalmer 
oversat til bunden Form til Hjselp for Hukommelsen». Det var 
det sidste digteriske arbeide, Theodor Kjerulf offentliggjorde. Han 
vedblev vistnok at skrive digte, men han offentliggjorde meget lidet» 



492 Tredie tidsrum 1845— 1S57. 

saagodtsom udelukkende nogle mindedigte i den periodiske presse. 
EUers var han officielt kun geolog. 

Som saadan havde han faerdedes adskillig om i landet, og de 
indtryk, han paa forskjellige kanter havde modtaget, nedlagde han 
i en raekke reiseskildringer, der saa lyset i samtidens blade og 
tidsskrifter. Ogsaa fra reiser i udlandet leverede han slige skildringer, 
saaledes specielt fra Tyskland og tra Island, hvorhen han havde 
rcist for at gjore geologiske studier. 

Disse skizzer udmaerker sig ogsaa ved den samme tunge, noget 
klumpede stil, som vi kjender fra hans digte. Bedst og mest kjendt 
er skildringen af «Den Gamle i Masteskoven». 

Bibiiografi. Kjerulf's skizzer og de fleste af hans digte blev efter hans 
dod udgivne af Hartvig Lassen under titelen « Digte og Skizzer 
af Theodor Kjerulf Udgivne af H. Lassen» (Kra. 1890). Udgivercn 
har forsynet bogen med et lidet, sympatisk forord. Med hensyn 
til biografiske skildringer af Theodor Kjerulf og karakteristiker af 
hans virksomhed som digter og videnskabsmand henviser jeg til 
Halvorsen's forfatterlcksikon. 



Blandt alle de gode ting, som den nationale begeistring ud- 
rettede, var ogsaa den, at drommen om en national norsk scene 
endelig blev virkeliggjort. Som bekjendt havde publikums drama- 
tiske underholdning tidligere enten vaeret besorget af norske dilct- 
tanter eller af danske skuespillere. Trediveaarenes norskhedsmaend 
havde med vanlig hoirostethed protesteret mod dette forhold og 
forlangt en norsk scene, der var mere end en dilettantscene. Da 
det gamle SxROMBERG'ske theater i Theatergaden var afbraendt i 
1835 og det nye theater paa Bankpladsen blev bygget, kom kravet 
paa scenens fornorskning frem i en praktisk form, idet Henrik 
Wergeland tog ordet for oprettelsen af en norsk theaterskole. 
Men ideen blev ikke mere end en ide; danomaneme ansaa nord- 
msendene for iiskikkede til at spille komedie. Det var jo den 
gamle historie, som vi kjender fra Kjobenhavn paa Holberg*s dage. 
Dengang var det kun franskmaend og til nod tyskere, der kundc 



Ole Bull. 49J 

optrxde paa brxdeme med talent; nu var de danske skuespillere 
efter mere end hundrede aars forleb bleven anerkjendte; men 
noTske skuespillere? — nei, det var dog endnu en umulighed. Wel- 
UAVEN havde allerede i 1832 udviklet denne opfatning i et digt 
betitlet *Theatret», og den deltes af de fleste. Specielt hsevdede man^ 
at det norske sprog ikke var 'bledt og velklic^ende' nok til at 




^e sig for scenen. Man skulde jo tro, at med hensyn til vel- 
klang maatte det kunne maate sig med det danske; men nei, det 
iik attest for at vxre traat, haardt og kantet*. Det traengte i hoi 
grad at afslibes, c^ derfor var det godt, at vi havde danske 
skuespillere. 

Den af firtiaarene udviklede nationale begeistring kom imidler- 
tid til et andet resultat, og takket vxre en enkcit mands storslagne 
ideer og intercsse blev et norsk theater aabnet som ved et trylleslag. 



^Q^ Tredie tidsrum 1845 — 1857. 

Manden hed Ole Bull, og det var i sin fodeby Bei^en, han 
gjorde det forste forsog paa at skabe en norsk skuespilkunst 

Ligesom Kristiania havde Bergen ogsaa havt sit privattheater 
i slutningen af forrige og begyndelsen af dette aarhundrede; byens 
bedste folk havde «spillet komedie* der; man havde opfort et efter 
datidens beskedne forhold respektabelt «komediehus», og selv en 
mand som biskop Brun havde interesseret sig for den selskabelige 
underholdning, der dreves inden dets vaegge. I tyveaarene gik det 
imidiertid mere og mere tilagters med privatkomedien. Tiderne 
var vanskelige, og folk var ikke laenger oplagt til at optraede paa 
brsederne; man foretrak at sidde nede i salonen og se fremmede 
optraede. Paa grund heraf fik de danske selskaber ogsaa indpas 
i Bergen, og i to og tyve aar — fra 1828 til 50 — var dansk 
Bergens theatersprog, som det var hovedstadens. Endel dannede 
og kunstinteresserede maend havde imidiertid sig imellem ofte talt 
om, at man burde fors0ge at oprette et norsk theater, og da saa 
Ole Bull i sommeren 1849 kom hjem fra et langvarigt ophold i 
udlandet, da blev der i en fart gjort alvor af sagen. 

I juli 1849 laeste man i de bergenske aviser f0lgende bekjend- 
gjorelse: 

Norsk Theater i Bergen. 

De Damer og Herrer, som ville gJ0re Sang, Instru- 
mentalmusik, Skuespilkunst eller Nationaldands til deres 
Fag, kunne erholde Engagement. Originale dramatiske 
og musikalske Arbeider modtages og ville efter Om- 
staendighedeme blive honorerede. Man behage snarest 
mulig gjennem Adressekontoret hersteds skriftlig at 
henvende sig til cDet norske Theater i Bergen ». 

Bei^en den 23de Juli 1849. 

Ole Bull. 

Allerede den 2ide november kunde Ole Bull give en pr0ve- 
forestilling for en del indbudne damer og herrer, og den 2den 
januar 1850 aabnedes den forste nationale scene i Norge for det 
store publikum med en HoLBERc'sk komedie (cDen Vaegelsindede*). 



I 



Ole Bull. 954 

Dct var unge u0vede krxfler, lederen havde at raade over, og de 
fleste af dem kom ikke til at faa nogen fremtriedende plads i den 
norske theaterhistorie; men der var dog ogsaa et par begavelser 
af forste rang, der allerede den fiarste aften fremtraadte for publikum. 
Det var Johannes Brun og Louise Gulbrandsen, senere hans 
hustru. Bergensetnes begeistring var stor; vtstnok var der ogsaa 
oppe i den gamle hansestad et parti, der holdt paa dansk skuespil- 
kunst; men det var en forsvindende minoritet, og den overraskende 
vellykkede begyndelse bragte den nxsten helt til taushed. Alt var 




bare herlighed og glxde; man stremmede til theatret og fyldte det 
hver eneste forestiilingsatlen, «Alle Pladse for 20 Forestillinger 
ere allerede optagne,* skriver Ole Bull i et brev til sin hustru, 
*og,> tilfeier han med glad stolthed, torn Theatret havde vxret 
dobbelt saa stort, havde man endnu ikke kunnet skaffe Alle Plads.> 
Et par uger efter aabningsforestillingen gav byens borgere en 
dundrende «^resmiddag» for Ole Bull som den Rationale scenes 
stifter, og da han efter lykkelig tilendebragt sxson forlod Bergen 
for en kort tid, var hele byen ude for at tage afsked med ham. 
^O^ger og fasstningsvolde og en svxrm af baade paa Vaagen var 
fuide af folk, der viflede med lommetarklxdeme til afsked. Det 
regnede med blomster ned i den baad, der ferte ham fra bryggen 



496 Tredie tidsrum 1845— 1857. 

ombord i dampskibet, og da han steg ombord, led der et cLaenge 
leve Ole Bull!» efterfulgt af rungende hurraraab baade fra dem^ 
som var i baad, og dem, som stod paa land. «Leve gamle Norgc^ 
gamle Bjorgvin og alle norske Patrioter!> svarede Ole Bull. 

Hvad der saa laenge havde vaeret talt og skrevet om, hvad saa 
mange havde onsket, og hvad andre havde anseet umuligt, det 
havde han ved sit initiativ og sin med genialitet parrede begeistring 
grundlagt i en haandevending. Han var vistnok ikke manden til 
at fortssette den gjerning, han havde begyndt; dertil var han altfor 
rastlos, altfor meget i besiddelse af den egenskab, som man kalder 
glimrende ustadighed; men begyndelsen var gjort, og andre sorgede 
for fortsaettelsen. En kreds af interesserede maend overtog theatrets 
drift, pg fra hosten 185 1 overdroges den kunstneriske ledelse til 
den unge Henrik Ibsen. Efter ham var Bj0rnstjerne Bjornsoh 
en tid lang instruktor. Bergens theater blev virkelig, hvad Ole Bull 
havde villet: den forste planteskole for norsk dramatisk kunst og 
digtning. 
Grundueggciscn Qg tenge varede det ikke, inden Kristiania fors0gte at folge 
nationaisccne Bergens eksempel. At faa det danske «Christiania Theatert otn- 
dannet til en norsk scene, var vistnok ikke muligt; dertil havde de 
danske skuespillere altfor god stette i byens ledende kredse. Der 
maatte begyndes tiltrods for det danske theater og ved sidcn af 
det, og dette gjorde sagen dobbelt vanskelig i en liden by som 
Kristiania, der endnu ikke var stor nok til at kunne holde tx> 
konkurrerende theatre. Begyndelsen blev derfor ogsaa langt mere 
beskeden, langt mindre glimrende i Kristiania, end den havde vaeret 
i Bergen. 

I vinteren 185 1 — 52 havde nogle haandvaerkere spillet komedie 
paa Klingenberg i et veldaedigt 0imed. Den egentlige leder af 
disse forestillinger var davaerende ingeniorloitnant, senere toldkasserer 
I. B. Klingenberg, der ogsaa var forfatter af et af de stykker, 
som blev opfert. Disse forestillinger fremkaldte hos ham den 
dristige ide at fors0ge paa at grundlaegge en norsk scene i hoved- 
staden. Hvad det gjaldt, var at faa okonomisk og kunstforstandig 
st0tte. Pudsigt nok blev det to fremmede, der hjalp ham til at 
gjennemf0re den smukke plan. Det var den danskfedte slotsgartner 
MoRTENSEN Og den danske skuespiller Cronborg. 



OnSbagdi itn4'L OctoSer 1837/ SI. 6V,, 
aabnti gMcfliUijigarK mtt: 

gngmali ©rama i 3 acccT, mcti rilfftwh Vcolos- 

eotrrcSigutMon fit. acrgtnfcn. 

@ijn1)i[t, ^ang <mDt!(r W.1C. (^icbtl^auftn. 

E«[i((a, tianfi £»(lrr 3fr. Watt. 

»iip SXc^ Jpr. ilrcnborg. 

ar^nJiMf - (Epintltr. 

*ilBuc OTat. ed>rumpf. 

j&clgc Sdcrfinnfeti, en ^tltUnn . j&r. iJtidfcn. 

eif(, cii ganimd Cuinbe Wat. ^Riilltr. 

gorflt JEjirtnianB ^ir. ©mitt^. 

SUnbtn ^irtmant — ©taol. 

girjit l!tit|wn6 — Balling. 

anttn Cfiffwne — i!iiibt\^au\(a. 

Sictcttncr, .^itbrnanC, tpraftcr eg gleet. 

SBiUffprifttne til It ferfTjdligt ^latftt i je>iif(I trt, fern ftlgtc: 

$ '"^1"rt 73 etill. pr. <piaM. 

$arl(Ctt GO- - 

5er((( Spgtrat. 
S( 4 Cegrt narmtft SDngtlogtn, j paa b«t 
Si6( irf ©mntiK tnrgnttt net) 3lr. i ej j og 
S'f- AtflB 73- - 

St (origt 14 fiegtr i ttnnt Mat, 7 pan bstc 

S^^(, t(Icgn(M mte Sir. J. 4. S, 6, ?, S eg 9 

03 am. C, D, IC. r, G. H og I 60 - - 

anttn Sofltrafc. 
St IS gcgfr tittjnite mn 3)r.l, 3.3, 4,5 oje 

eiit. -», B. (• D, E. (^ F 48 - 

ajt 4 -..ogtr, tofjMh tnte 3lr. r, egs, tjEier. 

»illtttttii( tr^oitrt i S^tahtW IBidtltiMitwrn om getmtltogtn fra SO. I 
! ^ nJ' "3 em efttrniiWogtn fta ffll. 3. gntgaiigrn aabiite SI. C, 
I SorcltiUmgtii biQ^aln XI. 6'',, eg mitt cnitrttii St 9. 

3ngtn UotBfomoKntt tiliixlti Mtgang paa S^tatrtt. 



KriBtlanIa theaters fsrst* prograin. 



498 



Tredie lidsnim 1845—1857, 




I. B. Kllnganbvrg. 



Disse tre mxnd oprettede den f0rste norske scene i Kristiania. 

Det var en modig og kjxk handling, som fortjener at mindes, 

Hvad der gav dem mod til at realiserc sin ide, var den om- 
staendighed, at man i et forlystelses- 
sted i Msllei^aden havde et lokale, der 
uden aitfor store omkostninger kunde 
indrettes til theater. Theatret blev ind- 
redet i sommeren 1852, og paa samme 
tid antog man elever og drev paa med 
deres uddannelse, saa at det tiele kunne 
saittes igang til hasten. Cronborc an- 
sattes som instruktar, overlasrer Knud- 
SEN underviste cleverne i modersmaalet 
og l«rte dem *den land^yldige norske 
Udtale»; han, professor Monrad, lektor 
Friis og 0STGAABD havde fastsdllet 
principeme for udtalen. Professor Mon- 
RAD holdt foredrag for de unge elever 
om dramatisk literatur, Just Linde- 

MANN og CoNRADi var lacfere i sang, og da den beromte danske 

balletmester Bournonville tilfaeldigvis bescgte byen, gav han 

dem undervisning i dans og plastik — 

— til stor forai^eise for de danske skue- 

spillere, der ikke ned den samme vei- 

ledning. 

Den lite oktober 1852 aabnedes thea- 
tret. Der blev frcmsagt en prolog, og 

BjERRECAARDS umuligc stykke tKryds" 

betjenten» blev opfart. Huset rummede 

henvcd 700 mennesker, og udsolgt var siot««artnar Mortensan. 

det. Da »Krydsbetjenter» var tilende, 

forlangte publikum, at Bjerregaard's nationalsang skulde spilles, (^ 

under umaadelig jubel blev der tilslut raabt hurra for det nye 

theater. 

I over ti aar var huset Mollergaden no. i et vigtigt led i de 

nattonale bestraebelser herhjemme. Her gjorde fr0ken Parsuus 

sine fBfste skridt paa kunstnerbanen ; her spillede herr og fru 



'^^^^^^ 



Tredje tidsram 1845 — '^ST* 499 

Krohn, herr og fru Isachsen, fru Hundevadt og tilslut Johannes 
Brun. Her virkede Henrik Ibsen i flere aar som instruktor, her 
optraadte Ole Bull undertiden og spillede i mellecnakterne; her 
opfortes norske stykker af Bjerregaard, Henrik Wergeland, 
Christian Monsen, P. A. Jensen, Rolf Olsen, Ivar Aasen, Henrik 
Ibsen, Bj0rnstjerne Bj0rnson og flere forfattere. Af Ibsen opfortes 
cHaermaendene paa Helgeland* og cFru Inger til 0straat>, af 
Bj0RNsoN tKong Sverre» og cHalte Hulda*. 



FJERDE TIDSRUM 



1857— 186&. 



SAGALITERATURENS INDFLYDELSE PAA DEN NORSKE 
DIGTNING.l DEN GRYENDE REALISME. 



rv' 





LLEREDE i den forste halvdel af femtiaarene dukker 

der nye personligheder op i literaturen; det er person- 

ligheder, der endnu er ufaerdige i sin udvikling, men 

som sidder inde med evner, muligheder og eien- 

^ "" dommeligheder, der skulde give tiden fra 1857 til 

1869 dens praeg. ^Eldst af dem er den allerede i forrige 

periode anonymt optraadte forfatterinde Camilla Collett, fcdt 

Wergeland. Naest hende i aar folger Aasmund Olafsen Vinje, 

og endelig kommer den literaere ungdom, der giver tiden dens 

hovedpraeg, og som ogsaa i den folgende periode spiller hoved- 

rollen som toneangivende forfattere. Det er Henrik Ibsen og 

Bj0RNSTJERNE Bj0RNSON. 

Der er to fremtraedende egenskaber, som adskiller dette tids- 
rum fra det naermest foregaaende. Det er for det forste, at den 
middelalderlige folkepoesi omkring 1857 taber en hel del af sin 
indflydelse for at afgive den til den gamle sagaliteratur. Dette 
gjaslder selvfolgelig ikke Camilla Collett og ikke Vinje; men det 
gjaelder hovedsagelig Ibsen og Bj0rnson. 

Ibsens ungdomsdigtning er det mest interessante vidnesbyrd 
om den overgang i stilpraeg, som foregaar i lobet af femtiaarene. 
Han begynder som elev af Oehlenschlager («Catilina», «Kjaempe- 
h0ien»); saa griber ban til folkeovertroens romantik («Sanct-Hans- 
natten>) for atter at slippe den, efter at have spottet huldre- 
romantiken og dens tilhaengere med Asbj0rnsen's sunde forhold 
til overtroen som udgangspunkt og forudsaetning. Landstad's 



504 Fjerde tidsnim 1857 — 1869. 

folkevisesamling udkommer; han studerer den med stor interesse» 
og der er et tidspunkt, da han er overbevist om, at folkevisestilen 
er den stil, som egner sig bedst for det moderne historiske drama. 
Saa optagen er han af denne ide, at skjondt han ellers ikke har 
havt det med at skrive aesthetiske afhandlinger, f0ler han paa dette 
tidspunkt trang til at meddele sig og skriver virkelig en liden 
afhandling, hvori han udvikler sine anskuelser om folkevisens 
betydning for dramaet. Snorre's norske kongesagaer horer ogsaa 
til de b0ger, som i den forste halvdel af femtiaarene falder i bans 
hsnder; men af dem modtager endnu ikke cKongsemnemes* vordende 
forfatter noget digterisk brugbart indtryk; «det skulde forst komme 
senere^, som han selv har sagt i anden udgavp af «Gildet paa Sol- 
haug3». De islandske aettesagaer, hvoraf den danske literatur- 
historiker N. M. Petersen havde oversat og udgivet et udvalg, 
gjorde derimod et langt stserkere indtryk paa ham. Her var staerke 
viljer, tragiske skjaebner og store, vilde optrin, kort et rigt stof for 
en dramatiker. Laesningen befrugtede hans fantasi; nye skikkelser 
og nye scener fremstod for hans ihdre blik. Men at give dem 
dramatisk form i sagaens egen stil var en tanke, som endnu ikke 
faldt ham ind. Den ScHiLLER-OsHLENSCHLAGER^ske femfodede jambe 
passede heller ikke efter hans mening. Nei, folkevisestilen var den 
eneste stil, hvori de nye indtryk kunde omstobes i dramatisk form. 
I Danmark havde Henrik Hertz med «Svend Dyrings Hus> leveret 
et praktisk bevis for folkevise-versets brugbarhed som dramatisk 
vers; for Ibsen stod det ikke blot som brugbart, men som det 
mest brugbare, og i folkevisestil formede han sine indtryk fra 
aettesagaeme (cGildet paa Solhaug»); i folkevisestil, og paa grundlag 
af motiver fra folkevisen og folkesagnet, skrev han derpaa sit 
hyperromantiske drama cOlaf Liljekrans». Det saa et oieblik 
naesten ud, som om han agtede at slaa sig til ro i denne stil; 
men det var kun et oieblik; nye indtryk kom til, og inden man 
vidste ordet af det, var folkevisestilen et tilbagelagt stadium for hans 
vedkommende. Da han begyndte at skrive cHaermaendene paa 
Helgeland», var han endnu bunden af sin beundring for folkevisens 
versemaal, og den begyndelse af stykket, som han forte med sig, 
da han i sommeren 1857 flyttede fra Bergen til Kristiania, hvor 
han var bleven artistisk leder af det norske theater, var, efter hvad 



Fjcrdc tidsTum 1857— 1869. 505 

BoTTEN Hansen opiyser, skrevet paa vers ; men saa kom Bjornson's 
«Synn0ve Solbakken» med sin modemiserede sagastil, og i lebet 
af hosten omarbeidede og fuldferte Henrik Ibsen saa sit drama i 
den form, hvori det er bleven publikums eiendom. Der bar vaeret 
tvivl om, hvem det er, der bar indfort sagastilen i literaturen. Det 
kan fastslaaes som en literaturbistorisk kjendsgjerning^ at Bj0rnson 
er den, der bar indfort den i fortaellinger, medens Ibsen i «Haer- 
roaendene paa Helgeland» bar givet den bjemstavnsret paa scenen. 

Under indflydelse fra sagaens tunge og knappe stil forandrer 
den norske prosa udseende. For bavde det stilistiske ideal vaeret 
sirligbed, og man bavde sogt at naa det ad to veie, dels ved at 
skrive fint og kunstig formede perioder, dels ved at anvende en 
rigelig maengde fremmedord. Nu begynder man at give sirligbeden 
en god dag; nu bliver idealet fynd. Den indviklede periode for- 
vises; jo kortere og vaegtigere perioden er, desto bedre. Fremmed- 
ordene forfolges; K. Knudsen aabner sin udryddelseskrig mod 
dem; og maalstraeverne kommer bam ber til undsaetning. Istedetfor 
trangen til fremmedord opstaar der nu en trang til at optage 
eiendommelige ord af folkemaalet, jo eiendommeligere, desto bedre. 
I sin overdrivelse forer denne trang bos enkelte ud i det S0gte; 
og sekstiaarene faar sin testilo culte-^^ akkurat som den forrige 
periode bavde sin. I national benseende er alligevel fremskridtet 
stort. Man kan maale fomorskningsprocessens indflydelse ved at 
sammenligne anden og tredie udgave af Asbjornsen's cHuldre- 
Eventyr». Oprindelig var den udmaerkede stilist ikke ganske fri 
for en vis tilboieligbed for at slaa om sig med fremmedord; idet 
tredie udgave skal besorges, foretager ban en bovedudrensning og 
saetter gode norske ord og vendinger istedet, bjulpet og opmuntret 
til dette arbeide af sin ven, den fortjente skolemand Jakob Lorke 
(1829—81). 

Ogsaa verset undergaar en forandring, skjondt den ikke er saa 
stor som prosaens. Ogsaa ber kommer en bel del norske ord ind 
og bidrager til at foroge versets kraft og eiendommeligbed, paa 
samme tid som overdrivelserne ogsaa ber forer ud i det sogte. 

Af udenlandsk indflydelse maerkes ikke stort. Paa Bjornson 
over H. C. Andersen og Grundtvig en del indflydelse, paa Ibsen 
Soren Kierkegaard; Heine's prosa animerer Vinje til at udvikle sin 



506 Fjerde tidsram 1857— 1869. 

vittige og eiendommelige stil, medens Camilla Collett, der staar 
temmelig isoleret i perioden, bliver grebet af den europaeiske tanke- 
stromning, der gik under navnet kvindeemancipationen, og indforte 
den i den norske literatur. 

Men der er ogsaa en anden side af tidsruramets vaesen, som 
ikke maa oversees, hvis en almindelig karakteristik skal gives. Det 
er dets retning henimod virkeligheden, mod samtidslivet og dets 
problemer. Den maerkes, hvorhen man end vender blikket, i Vinje's 
artikler i «D0len», som i Ibsen's dramatiske arbeider, i Bj0rnson's 
deltagelse i det politiske liv, som i Camilla Collett's indlaeg i 
kvindesagen. 

Allerede i forrige tidsrura kan man paa et enkelt omraade 
maerke en saadan bevaegelse. Det var den foran paaviste retning 
henimod en virkelighedstro skildring af folkelivet. Den naar i dette 
tidsrum sit digteriske h0idepunkt i Bj0rnson*s idylliske bonde- 
noveller. Ingen havde hidtil givet en saa dyb og poetisk helstobt 
skildring af den norske bondes liv som den, der gaves med 
cSynnove Solbakken», det vaerk, hvori sagastilens indflydelse aaben- 
barer sig for forste gang, og som derfor staar som en maerkesten. 
Men ligesaa stort fremskridt, Bjornson's fortaellinger repraesenterede 
i poetisk henseende, lige saa lidet fremskridt repraesenterede de, 
naar man stillcde dem ansigt til ansigt med realismens krav til 
virkelighedstroskab. Her havde Asbj0rnsen endnu forspranget 

Det er da ikke paa bondenovellens omraade, at man skal soge 
realismens frembrud, men paa andre omraader. Den yttrer sig 
forst og fremst deri, at digterne opfatter sit forhold til samtidens 
liv paa en ny maade. For havde digterne opfattet sig selv som 
drommere og svaermere, der intet havde med degnets liv at bestille. 
Det daglige liv med al dets kamp, al dets gjaerende uro, det var 
bare prosa. Der var jo ingen «PIads til Sang paa Livets Scene, 
hvor knirkende Maskiner tage fat», som det hed hos Andreas 
Munch. Nu begyndte digterne at vende tilbage til jorden, 
begyndte at indrette sig mellem de «knirkende Maskiner* , at 
optraede som aktorer paa * Livets Scene*, ja endog saa smaat at 
spekulere paa, om der ikke i virkeligheden ogsaa skulde findes en 
ganske brugbar «Plads til Sang» paa denne for sin prosa saa tidt 
udskjaeldte scene. Det var med andre ord Wergeland's anti- 



Camilla CoUett. 507 

romantiske opfatning af digterens vaesen og kald, der begyndte at 
gj0re sig gjaeldende. Bj0Rnson kastede sig med hele sin energi 
ind i tidens politiske stridigheder; han virkede for sine ideer ikke 
blot som digter, men vel saa meget som journalist og politiker; 
det samme gjaelder ogsaa om Vinje, tildels i endnu hoiere grad, og 
Camille Collett opgav jo helt og holdent den digteriske produk- 
tion for udelukkende at virke for sine ideer gjennem afhandlinger 
og avisartikler. Kun Ibsen holdt sig borle fra journalistiken og 
agitationen; men han vendte sig derfor ikke ligegyldig bort fra 
samtiden; han studerede den derimod med iver og interesse og 
begyndte endelig at portraettere den. 

Det var saaledes nye maend og nye forhold, der gav tids- 
rummet dets pra^g. 



Camilla Collett er den aeldste af disse forfattere og indtager Camilla coiktt 
som for antydet en saerskilt plads i tidsrummet. Hun er paa en 
vis maade bindeleddet mellem det gamle og det ny; ved sin opdra- 
gelse og ved sin omgang tilhorer hun den gamle retning, hvis 
synsmaade hun i man^e stykker deler. Hun er endog bleven stillet 
i gruppe med VVelhaven paa grundlag af, at hun har kritiseret 
hovedstadens selskabelige liv, hvilket Welhaven har gjort for 
hende; men sammenstillingen er en smule udvortes, og hvor staerke 
baand der end bandt hende til den slaegt, der var toneangivende 
i firtiaarene og begyndelsen af femtiaarene, er dog den vaesentligste 
del af hendes virksomhed baade i tid og i vaesen knyttet til en 
senere periode. 

Jacobine Camilla Collett blev fodt den 23de januar 18 13 i 
Kristiansand og kom som fireaarsgammel pige til Eidsvold, hvor 
faderen, den for naevnte provst Nicolai Wergeland, var bleven 
sognepraest. I Eidsvolds tunge og alvorlige natur tilbragte hun sin 
barndom, og hun fortaeller selv i sin bog «I de lange Naetter» 
om, hvor tidlig der udviklede sig alvor og tungsind i hendes sind. 
cHvilke Tanker og Planer har disse Dale ikke fostret i sit Skj0d!» 
skriver hun. «En ubeskrivelig Sorgmodighed kunde undertiden der 
overfalde mig. Isaer de lange Sondagseftermiddage, naar Vaaren 
brod op med Sol og Isluft, naar den gule Hestehov skjod op i